Jeg husker helt tilbage fra da jeg var ca. 2 år gammel. Min første hukkomelse er fra at der blev hængt et griseskind op
Tja, min barnepige troede på at der var en spøgelse i huset hvor hun boede og jeg kiggede på mens hun hang den tingeste på væggen. Min mor er noget så overrasket over at jeg husker dette.
Jeg var ikke ret gammel så havde jeg allerede lært at hvis jeg gemmer mig bag i bedstes bil og var helt stille (kun ca. 500 km's úd af 800 km køretur) så blev jeg på gården indtil bedste skulle i byen igen. Han døede lige inden jeg blev 3 år gammel. Godt der ikke var opfundet mobil telefoni i sin tid
Han blev forskrækket hver gang da han jo gennemsøgt bilen inden han kørt, på den andet side tror jeg han var nu glad nok for at få mig på ferie ind i mellem ... så det endte med at han ikke kørt med mindre jeg sad på armen af en anden voksen.
Jeg tror jeg var 8/9 måneder gammel der ... det var der jeg tog mit første skridt!
På gården blev der sat en gårdvagt på mig. Den stakkels dreng var ca 12 år gammel og rædselsslagen for at der skulle ske noget med mig da "Bossen" var noget så skrap. Han havde højdeskræk og jeg var mester klatterbarn. Så han endt tit i tårer hos min mormor hvor hun trods hendes dårlig høfte klatret op for at hente mig.
Jeg var også gode til "narrestreger" ... se på gården holdt mand en lang middagspause da den lå i Namibia. Mens Bedste sad og fik en bitte pibe fandt jeg på at sætte vandslangen fast under hans stol og gemt mig efter jeg åbnet for hanen!
Senere blev jeg så en uansvarlig klatter mester at brandtvæsenet kendt vores hus og vist lige hvilke bil der skulle sendes ud for at hent barnet. Uanset hvad de savet af så kom jeg alligevel op. Jeg klatrer dog ikke mere i dag - dajeg bliver bang
Inden jeg startede i skole kunne jeg strikke, læse både digital og analog ur. Jeg havde nærmest ingen dukker da jeg skulle klipe dem op for at se hvad de indeholdt. Uha, tænk havd jeg vil ahvde fået af problemer idagens verden
I 0. klasse da jeg sulle tegne min familie så tegnede jeg kun det halve af min mor på tegingen. Hun var ret stor og jeg mente der skulle også være plads til de andre. Allerede der syede jeg på alm. symaskine og lavede dukketøj.
Jeg blev smidt ud af skolen efter 1. klasse da jeg var ustyrelig og ikke hørt efter. Jeg husker den lærer og hvis jeg ser hende i dag vil hun få nogle kapitler læst højt over hvordan et barn skal behandles. Jeg havde en veninde i skolen og vi to lavede en masse hjemme hos hende. En gang skulle vi bage en kage som overraskelse ... så gik vi jo bare igang og lavede en tre dobbelt kage ... sikke en svineri men det var noget så sjovt. I slutningen af 1. klasse lært jeg også at hækle og den Jul lavede jeg alle gaver selv.
Jeg startede skole i 2. klasse på en skole der have en andet modersmål end min. Det gav mig ro da jeg jeg skulle lære noget. Jeg husker og blev husket som det barn der ikke kun snak engelsk og som sad bagerst i klassen os læste meget. Læren gav mig en ordbog samt en kasse "læs og forstå" bøger og jeg var glad. Jeg havde en veninde der gik i 6. klasse og brugt meget tid ved den lokale plejehjem hvor jeg "undtagelsesvis" fik lov til at spille Bingo. Allerede der deltog jeg i frivillig Jule tam tam. Jeg elsket dette. Sjovt nok var det der jeg fik mit allerførste job som udlært sygeplejerske senere. Jeg lært engelsk som mit andet sprøg på ca ½ år og der hjalp vores nabo mig meget da hun ikke kunne tale Afrikaans og hun vist mig "find ord" osv i avisen. Vi sad meget sammen og lavede dem. Deres datter var noget ældre end mig og ikke meget hjemme. Her blev jeg IQ testet og min forældre fik at vide at jeg var "Highly Gifted" men ingen gjør noget ved dette. Min mor fik bare at vide at skolen vil kede mig.
Desværre skulle jeg gennem mange skoleskift pga omstændigheder så jeg jongulerede mellem to skoler næsten hvert år indtil slutningen af 7. klasse. Det betod at jeg også havde 2 sprøg jeg skiftede mellem. I 3. klasse husker jeg at jeg fik afstaffelse fordi jeg ikke lærte min tabeller! Så husker jeg at jeg var meget omhyggeligt med leksier og min bøger og jeg sad det halv af natten igennem for at lave det helt perfekt. En af de lange aftener hjalp min niece mig med nogle leksier ved at tegne for mig. Næste dag så spurgt læren mig om jeg selv tegnede - hun var sur kunne jeg se og der løj jeg bare for at blive straffet med spanksrør. I denne periode havde jeg serioust overvejet selvmord og havde marderidt over at glemme at tage alt mit skoletøj på og hun vil opdage dette ...
I 4. klasse fik jeg en fantastisk lærer og han fik mig til at blomstrer. Han rost mig meget og var meget opmærksom på mit trivsel. Mr Marais hed han. Jeg var en strid banan derhjemme og gad ikke med familien hvis turen skulle være kedeligt. Jeg vil hellere være hjemme og pas mig selv.
5-6. klasse var jeg klassens politi betjenet. Jeg blev tit drillet og var lidt overvægtigt. Det samme børn der drillet mig sammen med de andre blev min venner efter skoletid. Jeg lært at pjække ret tidligt. Allerede fra 3. klasse læst jeg hvad som helst og præsteret at læse en "Nancy Drew" eller "Hardy Boys" eller "De Fem Pa Djaevleklippen" bøger - jeg læst mindst en per eftermiddag fra jeg var 10 / 11 år gammel. Det var i 6. klasse jeg fik 100% i min matematik opgaver til test. Jeg kedede mig vildt men vist egentligt ikke så meget om havd det vil sige "at kede sig" betod. Hjemme havde jeg bøger omkring mig og der læst jeg ekstrem meget om "overnaturlig ting". En af mit favourit TV film var Isis og senere Star Trek. Jeg slugt alt om Egypten og senere kileskrift. Da jeg lavede en opgave i skolen var den en af kileskrift hvor "beskeden" faktisk kunne læses, men ingen opdaget dette. Jeg spillede skak og var bibliotekshjælper i min fritid. Jeg hadet alt form for sport - det var jeg simpelthenne dårligt til. Jeg svømmede dog gerne.
7. klasse var skoleskigt år igen. Der mødt jeg en af min nærmeste veninder Adelé. Vi snakket aldrig sammen i skolen men hver eftermiddag var vi sammen. I mange år efter fulgte vi hinanden tæt og udvekslet mange breve. Det hvor vi virkeligt kunne blive uvenner over var at hun "skulle" terpe mens jeg aldrig lavede leksier eller læst til eksamen. Hun blev overraskt hver gang da jeg på trods af dette altid bestået! Det var her jeg havde læst alel bøger i vores lokale børnebibliotek og fik "undtagelsesvis" lov til at læse fra voksen afdeling. Jeg er stor Steven King og Dean Koontz fan. Jeg gik også til spejder.
I 8. klasse fik jeg rene 11. taller og et par 13'er da jeg endeligt læst til eksamen. Så mente min familie at jeg skulle på kostskole men de glemt at spørge mig. Jeg var sendt afsted bare for at knække helt - meningen var nu god nok men skolen og mig passede ikke sammen. Min daværende skole var nu hellere ikke det bedste og gav mig ikke nog udfordringer ... min forældre valgt bare den forkerte skole. Det var her en bekendt dumpede og skulle gå året om - jeg sagte aldrig noget men jeg forstået ikke hvordan mand kunne dumpe et fag ... og hvordan hun dumpede tilstrækkeligt at skulle gå året om. Her fik jeg mit første fritidsjob og der gik ikke lang tid inden jeg bestyret en hel iskiosk del af en resturant ... inden jeg var 15 år gammel.
Gymnasium blev turbulente efter det. Jeg bestået med gennemsnit karakter. Ingen i skolen havde opdaget jeg var en kvik pige. Her belv jeg igen IQ testet. Testen var i klassen og vi lavede mere ballade end at tage os sammen. En god ven gad det ikke så han krydsede bare af som det passede ham og lå sig til at sove ... jeg ved ikke hvorfor jeg husker denne test så godt. Jeg pjækede næsten så meget som jeg var i skolen. Skolen var død kedeligt. Jeg elskede MAteamtik og kom kun de dage hvor der var matematik indtil vores klasselærer blev skiftet ud og jeg fik en lærer der ikke udfordret og fødret mig. Ingen derhjemme anede havd jeg ahvde gang i. Jeg var noget at en mærkeligt tøs - røg ikke, drak ikke ... jeg var ikke almindig teenager og blev ret så drillet med dette. Mange kunne lide mig, alle kendt mig men vi lavede ikke så meget sammen. Jeg kendte alle og havde 2 gode venner som begge flyttet så på skolen var jeg til slut, ret alene. Jeg havde altid venner som gik i højere klasser.
På mit "letter of reference" står der: Hilde is a bright and able student og above average capabilities. If she tried harder her results could have been much higher. Da jeg fik mit eksamensbevis fortalt han mig at han var noget så skuffet i min resultater. Jeg fik 10 til matematik ... og resten var noget gennemsnit!
Efter skolen startede jeg på sygeplejerskeskolen. Her dumpede jeg psykologi - jeg havde aldrig før dumpede noget så det var noget af et overraskelse. Jeg fik 13 til et forskningsprojekt men ellers bare gennemsnits karakter. Året efter at jeg blev sygeplejerske rejst jeg til dk. Jeg har lært dansk ret hurtigt - skriver dog ikke så perfekt da jeg aldrig gad grammatikken. Sygeplejerske jobbet gav ikke det vilde udfordringer så valgt jeg at læse lidt sideløbende med arbejdet. På Købmandskolen havde jeg det ret svært i grupperne. Alle havde stemplet mig til at være den der vil dumpe, alle vist jeg var svært at arbejde sammen med. Til mit sidste opgave fik jeg en høj 9 tal og der overraskede jeg alle. Jeg fandt ud via min børn at jeg selv er ret "kvik" ... og forstår nu lidt bedre hvad der er gjalt med mig!
Da jeg for første gang hørt min børn er særlig kvik så troede jeg at "sådan noget" siger pædagoger til alle børn. Det var ikke til vi flyttet og den bitte fik problemer at jeg fandt ud af at nogle børn er med særlige forudsætninger. Det første tid gik med benægtelse samt euphori. Det er først nu hvor jeg sammenligne min børn med andre børn at jeg ser at de er anderledes på mange områder. Næsten alle børn i min familie og nær vennekreds er børn med særlige forudsætinger har jeg fundet ud af ... derfor anede jeg jo ikke noget!
Jeg har for nylig fundet ud af at min børn var meget fremme ift. milepæle - det er dog svært at bevise, men ved hjælp af et par indlæggelser og billeder har jeg nogle beviser. De ting vi havde problemer med har i dag en god forklaring
men det er også hårdt at være så sær at ingen helt forstå hvad det handler om
Jeg kan kun underskrive at det er noget så svært at være en fugl med sjælden fjer, heldigvis er der andre derude der synes vi er interessant nok.
Forumforside 
