Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

» Klog lille dreng på 4½......
Ons feb 19, 2014 11:33 am by Hilde

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
efterskole maja skolestart legoland wppsi WISC asperger sensitive psykolog bmsf milepæle penge børnehave ADHD raven test mobning gifted tegner Kuno chips kyed dyslexia mensa underydelse asynkron
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
17-årig pige søger svar
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking Digg  Social bookmarking Delicious  Social bookmarking Reddit  Social bookmarking Stumbleupon  Social bookmarking Slashdot  Social bookmarking Furl  Social bookmarking Yahoo  Social bookmarking Google  Social bookmarking Blinklist  Social bookmarking Blogmarks  Social bookmarking Technorati  

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 461 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er December07

Vores brugere har i alt skrevet 4639 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 At få tæsk i børnehaven!

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Hilde




IndlægEmne: At få tæsk i børnehaven!   Lør jul 02, 2011 12:10 am

Nu har jeg en dreng som fik tæsk i børnehaven. Det startede efter han flyttet børnehaven som 3½ årige ifm. at jeg skulle læse i en andne by. I dag tænker jeg: Hvorfor sat han ikke bare sat ord på det? Det er da så let at sige den og den slår mig - det kan jeg ikke lide!

Når jeg læser "beskrivelser", husker tilbage på den dybe set åndsvage "marta meo" forløb som blev startede på da han var blevet 6 og ikke mindst det som psykologen beskrev da han var 5½ ... og den foragt han havde overfor pædagogerne der ikke greb ind og bare skældt ud da han som 4 årige sagt fra ved at hade dem. Så forstår jeg det bare ikke. Jeg forstår ikke at jeg aldrig fik vejledning om hvor alvorligt det er for børnehaven hvis et barn kommer til skade der da han fik en 2½ cm flænge i hans hovedet af et andet barn uden at noget så det.

Jeg blev jo fortalt det sker - af hans ven, og nogle piger og ikke mindst en vikar som hemmeligt informeret mig. Jeg så også en mor blive ilderød i ansigtet da hendes eget søn konfronteret hende. Det skete efter jeg opdaget hendes søn slår min, og sagt det må han ikke. Drengen forsvarede sig selv ved at løbe over til hans mor og ville have en forklaring hvorfor hun hjemmefra havde da givet "lov" og opfordret til at min skulle bliver slået hvis han ikke vile forstå legen. Jeg blev så ked af det der at jeg faktisk ikke husker hvad der så skete andet end jeg aldrig igen havde talt med den mor på trods af at vores børn var gode legekamarater igennem flere år.

Hvorfor opdagede jeg det ikke selv? Hvorfor da jeg så konfrontere pædagoerne om situationen udefra det tng jeg hørte, blev det hele vendt imod mig dvs. jeg fik følelsen af at det var mig som var gal på den som havde overdrevet ... hvis jeg orker det vil jeg fakisk scanne nogle beskrivelser ind her - for det står da klart at han ikke havde det godt, at han ikke slået de andre ... så hvordan er det at den stor detalje var glemt og beskrevet med at han har en ringe status blandt de andre børn?

Det han gjor var at løbe værk fra børnehaven, gemt sig i skoven, ved købmanden og i sandkassen ved siden af børnehaven. Vigtigst af alt var at han overhovedet ikke gad tilbage i børnehaven dvs. en 5 minutters tur derover tog pludseligt 40 minutter. Han grædt ekstrem meget om aften og kun hellere ej sove ... selv da kommunen sat en pædagog på som skulle hente og bringe ham hjemmefra idet situationen blev tilspidset så kun hun hellere ikke få ham derover ... han blev til sidst flyttet derfra vha. en god bisidder og lovbrudt! Men jeg fik ikke klagevejledning eller hjælp til at få klaget - jeg tænkte ikke så langt da jeg stået der og var opløst og skulle bare få alt til at hænge sammen.

Den sidste børnehave klarede han sig hellere ej ret godt. Det gik godt det første 6 måneder. Faktisk over alt forventing. Der mødt han en dreng som er i dag en han værdsætter meget højt. De to ses i ferienrne og mig og moren smiler lidt over hvordan de bare leger som der ikke var gået en dag i mellem. Hans ven kom i skole, min dreng blev tilbage.

Her fik støttepædagogen et andet støttebarn. De to drenge hun skulle passe havde vidt forskellige behov men reaktionerne lignede bare "to møg urolige unger som var meget træls for alle de andre". Set i bagspejlet udefra det jeg ved i dag var deres behov vidt forskelligt ... så det tog ikke lang tid inden mobningen gentog sig hvor legepladsen blev et sted han til slut helst ikke vil ud på selv om han var udendørs barn i stor stil ... og hvis han var derude så ødelagt han legen for de andre indtil han blev taget alene indendørs. Støttepædagoen beskrev endevidere at hun ikke vil have ham med på tur pga. hans opførelse - men det varede næsten et år inden jeg fik besked om det. Igen er det slet ikke beskrevet at han kom til skade (jeg har billederne) eller blev slået, holdt udenfor osv. Beskrivelserne der er der fra bærnehavens side er at jeg var urimeligt træls ...

Da han kom i skole i 2008 blev læren hurtigt klar over at han havde et stort behov. Der gik ikke langt tid så havde den lærer hjulpet ham meget men så skulle skolen lukke. Igen indenfor 6 uger i 2009 var min dreng de andre børns agressions dukke ... igen uden at de voksne fortalt mig noget, inddrømmelserne blev fejet af bordet af en ualmindig træls skolechef.

Nu er det over 1½ år siden sidst og jeg tænker hvad gik der gjalt? Hvordan bliver et barn behandlet som min dreng har oplevet i dagens danmark med mobbepolitikker? Hvorfor kigger nogle den anden vej når børn slår ... og hvornår ender min deng op med at forsvare sig selv ved at slå tilbage? Eller har han uden at jeg har fået det at vide?

Sikke mange minder viden om en lille lussing min dreng fik af et andet dreng ... og de er venner igen. Men alligevel så husker jeg alt muligt oveni.



Tilbage til toppen Go down
Neko




IndlægEmne: Re: At få tæsk i børnehaven!   Lør jul 02, 2011 12:54 am

Jeg slog og sparkede. Jeg kæmpede, jeg rev og jeg bed. Og uanset hvad så var tingene altid min fejl. Om jeg startede eller ej blev der aldrig diskuteret. Trods jeg stod med skrammer og blå mærker, så blev min historie aldrig hørt. Det var mig, der var den forkerte.

Jo, vi havde da mobbepolitik. Du skal sige stop, hvis du ikke vil have det, var en af reglerne, og vi havde undervisning om mobning. At sige, råbe, skrige eller tude stop fik det ikke stoppet, og historierne om mobning var bare brænde på bålet. Teksterne kom med masser af gode idéer til, hvordan jeg kunne blive generet. De andre fik trods alt aldrig skæld ud over, at jeg blev mobbet. Nej, hvis nogen blev straffet, så var det mig, der blev sendt udenfor døren eller på kontoret. Og skulle det absolut op til forældremøderne, så blev det lagt ud som, at jeg var nærtagende med et heftigt temperament, og jeg var helt ustyrlig i timerne. Så fik man skæld ud på hjemvejen, for jeg kunne jo bare ignorere de andre. Tja, jeg sagde ikke mine forældre imod, men jeg tænkte i mit stille sind: "Det er ikke nemt at ignorere dem, der følger efter dig og slår og sparker og tvinger dig til ting, du ikke vil".

Det blev min mor, der til sidst fik nok, og den eneste løsning var at rykke mig. Jeg kom heldigvis over i en klasse med stor tolerance og tålmodighed. Det var et par gode år, hvor jeg fik lov at udvikle mig og finde mig selv. Jeg fik lov at opdage, at folk ikke altid var efter mig, og der faktisk var nogen, der ville mig det godt. Min tillid til folk var dog mange flere år om at komme. Den er faktisk først kommet her indenfor de seneste år, og den er stadig noget shacky, selvom den bliver mere og mere stabil som tiden går.

Man opsøger bare ikke de voksne, når man mødes med ord som, at man bare kan gå, ignorere dem, eller man skal forstå, hvorfor de andre gør som de gør, eller man skal huske dit og dat. Man har jo bare brug for, at de andre lader være, og de holder sig fra en, så man ikke skal drilles og generes. Og så siger man det derhjemme - hvad hjælper det? Pædagogerne og lærerne gør deres bedste for enten at gemme det eller vende skylden tilbage mod en selv. Så holder man også op med at sige noget der. For hvordan skal man som forælder kæmpe mod en mur af voksne, der siger, at det er barnet, der er noget galt med? Det er stærkt, dem, der kan.

Min mor tog den nemme løsning, da min lærer ville begynde på en belønningspolitik overfor mig. Jeg kunne få en slikkepind for hver uge, jeg ikke blev vred. Der var gået over fire år på den skole, og den havde været gal lige fra start af. Jeg er bare så glad for, at min mor satte foden ned og sagde fra på mine vegne. Jeg havde givet op for længst og bare lagt mig ned og givet igen, når det hele blev for meget... Og jeg har nok aldrig været så ofte syg og 'syg' som dengang...

Hvorfor greb min mor ikke ind før? Måske fordi min far troede på, hvad lærere og pædagoger sagde, og hun ikke havde andre beviser end mine ord for, hvad der foregik, og jeg sagde sjældent noget. Jeg havde for hurtig mistet tilliden til, at nogen kunne og ville hjælpe...
Tilbage til toppen Go down
 
At få tæsk i børnehaven!
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Småbørn-
Gå til: