Men hvad betyder det i praksis? Er folkeskolen anderledes end før det ord blev legaliseret?
Hvordan går det med undervisningsdifferentiering? Vi er meget taknemlig for at få en "diktat" på et højere niveau, længsel efter noget differentieret matematik er noget som stadigvæk ikke siges højt.
At lærer og forældre får en forståelse for hvad et barn med særlig forudsætninger er er nu blandet sammen med at være "talentfulde" og det er et tilbud som gælder for det 15% øverste del af befolkningen. Børn som selv udviser et eller andet form for talent, eller bliver valgt af deres lærer til at være talentfulde. Igen føler jeg at børnegruppen som hedder børn med særlige forudsætninger er overset. Og det er HELT legalt for det er beskrevet hvad talentholdet består af dvs. de ikke ønsker at beskæftige sig med "denne" børnegruppe! Jeg bliver da lidt ked af det på børnenes vegne - ingen af dem har valgt at være del af en minoritets gruppe - en gruppe som vel og mærke er spillet ad på trods af kendt forskning, litteratur og erfaringer. Det er som alt er i glemmebogen - som om børnene helst ikke må tror de er noget.
Hvor mange flere børn med særlig forudsætninger børn skal i specialklasser? Bare et sådan et fejltagelse er nok til flere stor projekter for den børnegruppe. Hvorfor kan det ikke indses og arbejdes med? Hvordan er det at det hver gang sker ... hvor kan forældrene henvende sig?
Nå, jo disse specialklasser nedlægges. Det er den nyeste trend. Hvad sker der så med børnene? Hvor mange børn skal kede sig igennem skoletiden, kom i mistrivsel og udvikle en "uhensigtsmæssig adfærd" som Ole Kyed beskriver i hans projekt i 2001? Hvad er der gjort for den børnegruppe siden da? Ja, nu er det legalt at sige man er "talentfulde" ... men husk, det gælder ikke den gruppe af børn der er blandt det øverste 2-5% af landets klogeste.
Men hvad sker der med underydere? Underydere som skabes ofte allerede i børnehaver! Det er almen viden at siden 2001 så er lærer og forældrene dybt uenig vedr. børnenes formåen og behov.
- Citat :
- Ikke sjældent ser vi, at forældre og lærere kan udvikle et
meget forskelligt syn på eleven og årsagerne til elevens
præstationer og adfærd. Der kan opstå diskussioner om
prioritering af faglig indlæring og social adfærd. Hvad er
vigtigst i indlæringsmiljøet - det faglige eller det sociale? Kilde: Ole Kyed
Folkeskolens mantra om at "indlæring ikke skal ske på bekostning af det sociale" er noget jeg mærkede på eget krop da mit barn skulle i en adfærdsklasse! Jeg har den dag i dag ikke forstået tankeganen bagved og hellere ej fået en brugbar forklaring over hvad de havde regnet med da jeg blev pålagt denne grov magtanvendelse ... og jeg ved der er så flere børn i den situation - forældrene magter ikke at stå frem, eller kæmpe for deres ret - eller retter sagt de er klar over der er ingen rettigheder og at de skal samarbejde!
Mit barn skulle være sammen med børn som ikke ville kunne lære mere end svarende til et 4. klasses niveau igennem deres 1 år i skole. Børn som virkeligt havde behov for et indsats, børn der havde diagnoser, børn som ventede på en diagnose, børn som ikke havde en social acceptabelt adfærd. Den sammensætning hvor mit barn skulle være del af - et barn som ikke havde behov for alt gentagelser, men behov for at tingene blev serveret på en anden måde. Han kun hellere ej klare sig i en almindelig klasse for se han havde fået en uhensigtsmæssig adfærd i skolen! Skaden var sket ...
Det var som at vælge mellem pest eller kolera ... jeg valgt at klage og fik ret i at han ikke var kandidat for klassen og at jeg i øvrigt havde ret til at være del af at bestemme over hvordan hjælpen skulle se ud! Men aak, mit ønske for professionel vejledning mellem kommunen og mig blev ikke anerkendt og møder blev afholdt udenom mig, imens han fik det betydeligt dårligere. Klagen tog denne gang 1½ år at afvikle! Heldigvis var han flyttet ... men sikke en masse spildt penge. Penge der kunne drive en skole for børn som ham, spildt på et sag.
Dermed virker det gældende lovgivningen ikke for alle idet differentiering kun anvendes til at "gøre undervisningen lettere så som læren beskrev "at han kunne have en mulighed for at følge med de andre". Eller som vi oplevet at ressourcerne blev sat ind til at tvinge ham til at acceptere det klassen arbejdet med så de ikke skulle differentiere. Det var som er surrealistiske mareridt. Jeg havde papir på at han var et barn med særlig forudsætninger dvs. en af det 5% klogeste for hans årgang ... men igennem flere år blev skolen, psykologen osv. ved med at mene han ikke kun lære så hurtigt som de andre børn! De blev ved med at presse ham på måder hvor han lukkede mere og mere ned. Det blev så også hjulpet af vejen med mobning.
Se de så på hans "adfærd" og ikke hans potentiale. Idet der ikke var nogen uddannet i hvordan børn som ham fungerede så var hans adfærd hans værste fjende. Jeg ved at ingen vil vælge et barn som ham til klassens særlige talenthold ... og igen vil han være et overset barn. Imens får talentholdet betegnelsen som for at være til børn med særlige forudsætninger ... og mit stemme forsvinder i blikke fra dem der ved bedst, dem som bestemmer.
HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMME I DIALOG med UVM om denne børnegruppe? Eller skal jeg lærer at holde mund og forstå at der ikke ønskes noget form for dialog ... jeg skal være taknemlig at det er nået dertil at at ordet "Talent" er legalt i folkeskolen.
Men hvordan får den lille gruppe af børn som falder igennem sprækken lidt anerkendelse? Hvor skal de henvende sig ... ved kommunerne som ikke har ekspertisen? Ved UVM som ikke tager imod enkeltsager? Se underydere, som er børn med forudsætninger i mistrivsel har i den grad også behov for at være hjulpet.
- Citat :
Tegn på underydelse
• Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet
• Stor generel viden
• Undgår nye aktiviteter
• udbredt selvkritik,
• bange for at lide nederlag
• ønske om perfektionisme
• Fungerer ikke i gruppesammenhæng
• Dårlig motivation
• ønsker ikke at involvere sig
• mister interessen hurtigt
• kan ikke koncentrere sig i lang tid
• Dårlige arbejdsvaner
• arbejdet bliver ikke færdigt
• lektier laves ikke færdige
• Fastlåst tankegang
• Tilbagetrukken i klassesammenhæng
• Få interesser eller interesseret i mange ting.
• Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting
• Ingen ambitioner.
Det er så sørgeligt, at det skal være sådan. 
Jeg overvejer at kontakte hende for at købe den, så jeg kan bruge den i min bach. opgave ^^ der vil jeg nemlig gerne lave noget med højt begavede børn og motivation ^^ det ved jeg ikke rigtig noget om selv - udover at det er dødsvært o.o Hvad der virker i det ene tilfælde, virker ikke nødvendigvis i et andet, selvom det er samme barn XD og jeg kender det alt for godt fra mig selv 