Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» IQ eller percentil
Søn jan 08, 2017 8:40 pm by Hilde

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
begavede
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Asperger Syndrom kontra højt begavede børn
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
Social bookmarking
Social bookmarking digg  Social bookmarking delicious  Social bookmarking reddit  Social bookmarking stumbleupon  Social bookmarking slashdot  Social bookmarking yahoo  Social bookmarking google  Social bookmarking blogmarks  Social bookmarking live      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 473 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er AnnaPH

Vores brugere har i alt skrevet 4641 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 .... må jeg også godt være her?

Go down 
ForfatterBesked
.Josefine.




IndlægEmne: .... må jeg også godt være her?   Lør aug 13, 2011 10:33 am

Hej alle forældre, lærere, pædagoger, administratorer osv.

Jeg er en pige på 14 år, og jeg er ret sikker på, at jeg er særligt sensitiv. Jeg ved ikke helt om jeg er begavet... Altså jeg er en af de klogeste i klassen og keder mig også tit, men ikke sådan over-overklog. Jeg mener, at min IQ ligger omring de 120.
Nok om det.
Jeg ville bare høre, om jeg må have lov til at være med i dette forum, selvom jeg godt nok ikke er voksen... Men jeg vil så gerne have nogen at tale med min sensitivitet og lignende om. Jeg har prøvet næsten alt...! Jeg har været inde på BørneChatten, BørneBrevkassen og forsøgt at tale lidt mere med min mor om det, men jeg er ikke sikker på, at hun forstår, hvor meget det betyder for mig... Jeg har også gået til psykolog pg.a. at jeg havde ondt i maven i 1-2 år med kolikanfald, som er gået rigtig rigtig rigtig dybt ind i mig, da jeg er meget modtagelig overfor smerte... Det var først, da psykologen begyndte at snakke om, at jeg måske var begavet eller noget, at jeg følte alting faldt lidt på plads. Men så stoppede jeg så, og... ja, så blev det ikke til så meget mere, for hver gang jeg forsøgte/forsøger at tale med min mor om det, så spørger hun mig bare, hvad vi skal gøre ved det..? Og det ved jeg jo ikke. Jeg mener... jeg er bange for, at jeg nok ikke er helt å begavet til at komme ind på sådan en mentiqa skole, og desuden smutter jeg på efterskole næste år (for at komme så hurtigt videre som muligt!).
Jeg har endda forsøgt at skrive til en psykolog, der har en specialudannelse indenfor særligt sensitive, og hun skrev bare, at hun ikke kunne hjælpe mig over nettet, og at jeg måtte fortælle mine problemer til en voksen eller en skolepsykolog, men det er jo lige netop derfor jeg skrev til hende, fordi jeg ikke har nogen voksen, og fordi jeg ikke aner, hvor og hvordan skolepsykologen er, og hvis de andre elever finder ud af, at jeg går til skolepsykolog, så ramler det hele jo bare sammen...

Så inden jeg begynder at skrive hele romaner, som jeg som sædvanlig allerede er godt i gang med, selvom jeg ihærdigt prøver at lade være, så vil jeg bare gerne vide, om det her er et forum, som jeg må være i ...? Og kan man også snakke om særligt sensitive her...?
Jeg vil bare gerne vide det på forhånd nu inden jeg begynder på alt muligt.... for jeg vil ikke blive skuffet og ked af det igen, for så kan jeg lige så godt prøve et andet sted, hvis der er flere steder... Og hvis tilfældet er nej, vil I så ikke være søde at henvise til nogle steder, hvor jeg måske kan få lidt.. hjælp af en slags...?

Mvh. Josefine...
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Lør aug 13, 2011 8:01 pm

Hej Josefine

Selvfølgelig er du velkommen her, men det er da trist at du ikke bliver hørt og får den hjælp du har brug for. Her er et par link til dig om sensitvitet.
Dog har begavede ofte nogle sensetive ting.

http://www.highly-sensitive-person.dk/

http://www.hsp-foreningen.dk/

Prøv at læse her også, men jo mere du fortæller jo nemmere er det jo også at vurdere om du er begge dele.
Smile

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Lør aug 13, 2011 10:43 pm

Åh, det var dejligt at høre! Jeg trænger virkelig bare til at snakke med nogen om det.
Jeg har faktisk været en del rundt på mange hjemmesider, bl.a. den første side, du har henvist til. Jeg har også prøvet at se lidt på kendetegnene ved særligt sensitive, og det er faktisk alle punkterne der passer på mig...
Hvis I gider at læse en hel roman, så har jeg i hvert fald fortalt mere om det nu:

1. bliver let forskrækket.
Det er ikke så voldsomt meget, men det er tit, at jeg ligesom 'farer sammen' over ting. Især hvis jeg sidder isoleret på mit værelse og min mor eller søster lige pludselig brager ind. Det hader jeg virkelig.

2. klager over tøj, der kradser, sammensyninger i sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden.
Første gang jeg læste det her punkt kunne jeg ikke helt lade være med at smile, for jeg har altid klaget over hårbånd der driller vd ørerne. Har der været den mindste sten et lille bitte korn eller høstrå, så er jeg også stoppet op og har fået det ud, mens der er en fra min klasse der har snørebånd, halm og sten nede i sine sko mens hun går i dem, det kunne jeg virkelig ikke forstå Laughing
Og så har jeg altid bedt min mor om at klippe mærker af tøjet, og jeg kan straks mærke det, når jeg har taget højre sok på venstre fod.

3. bryder sig som regel ikke om store overraskelser.
Det passer også nogenlunde. Hvis jeg har planlagt min dag, og min mor pludselig kommer og siger, at hun lige har aftalt at vi kommer ud til hendes veninder i aften, så bliver jeg godt knotten.

4. lærer bedre af blide irettesættelser end af hård straf.
Det punkt passer skræmmende godt på mig.
Når jeg endelig fik skældud i skolen blev jeg fuldstændig knust inden i og kunne let begynde at græde. Det tror jeg også min lærer dengang blev lidt overrasket af.
Folk med høje, buldrende stemmer gør mig faktisk usikker og bange, mens de fleste andre børn har været helt vilde med sådanne typer.

5. kan tilsyneladende læse mine tanker.
Nu ved jeg ikke om min mor har det sådan, men sådan har jeg det meget selv. Jeg kan altid se, hvad humør folk er i, og hvad de tænker omkring ting. Jeg ved ikke, om det er noget, min mor har lagt mærke til, men.. ja..

6. bruger store ord for sin alder.
Klart, klart. Sidste år forklarede jeg min mor, at jeg ikke ville have uøkologiske kyllinger mere, på grund af de forfærdelige omstændigheder og det var en meget dyb, alvorlig sag for mig, jeg forklarede. Men det droppede jeg igen, fordi min mor så gerne ville have kylling... men det var kun derfor jeg gjorde det :s
Men ja, store og lange ord og sætninger, og jeg hader når stilen maks må være på kun 2-3 sider. Jeg vil helst skrive mindst 8...

7. lægger mærke til det mindste spor af en udsædvanlig lugt.
Det er også rigtigt... Der var en gang, jeg skulle med bussen sammen med min storesøster på vej til skole. Der var totalt proppet med mennesker, og jeg var lille dengang, så jeg stod imellem alle de svedige kroppe og pelsede sæder. Jeg fik det virkelig virkelig dårligt og følte, at jeg skulle kaste op og ikke kunne få vejret. Jeg prøvede at forklare min søster det, men hun havde det tilsynladende fint nok No

8. har en intelligent sans for humor.
Jeg kan huske engang min mor og søster så Adams Æbler, jeg var ikke ret gammel dengang. Og de sagde til mig, at jeg ikke ville forstå den sorte humor i det, men jeg nåede lige at se et klip, hvor de skød en sort kat og der var orme i æblerne, og selvom jeg er meget følsom, så kunne jeg godt begynde at se humoren i det, fordi det jo så så 'falsk' og humoristisk ud, da de skød katten.
Og så er vores biologilærer meget sarkastisk. Jeg kan huske en dag til billedkunst, at de andre elever talte om, at de synes han var streng og forventede meget af dem. Og jeg fortalte dem, at jeg ikke helt forstod det, for jeg elsker vores biologilærer, for han er SÅ sjov, netop fordi han er så sarkastisk! Det kunne jeg godt se, de andre ikke helt fattede. Men så kom vores billedkunstlærer og sagde, at hun troede, jeg havde ret i, at han bare er sarkastisk, og så smilte hun til mig, fordi jeg forstod det. På det tidspunkt blev jeg såå glad, fordi jeg forstod humoren, men jeg kunne alligevel ikke helt fatte, at de andre ikke kunne se det sjove i ham Rolling Eyes

9. er tilsyneladende meget intuitiv.
Ja, også meget. Jeg kan ikke helt forklare, hvordan jeg er det, men... ja, sådan har jeg det bare.

10. er svær at få til at sove efter en spændende dag.
Ja meget, og især inden, hvis jeg har fødselsdag dagen efter eller skal i gang med at lave noget, jeg rigtig godt kan lide.

11. har det ikke godt med store forandringer.
Nej. Da jeg havde mange smerter i maven flyttede jeg også skole, fordi det gik helt galt på den gamle skole. For det første var dem i min klasse meget uintelligente og skulle have specialundervisning. Det var der mange af dem, der skulle, og jeg begyndte at føle, at jeg var den mærkelige, og lærerne havde alt for travlt med dem, der havde problemer fagligt, så jeg begyndte at jeg tegne i hæfter og mapper, hvilket så har resulteret i, at jeg er blevet OK god til at tegne nu.
Lidt af et sidespor, men jeg havde det meget skidt med alt det, der skete det år.

12. vil gerne skifte tøj, hvis tøjet er blevet vådt eller fyldt med sand.
Sand i skoene på stranden, det SKAL altså bare af, inden jeg sætter fødderne i dem. Og når jeg har våde bukser af at have cyklet på et lidt vådt sæde, så skifter jeg altid bukser, når jeg kommer hjem.

13. stiller mange spørgsmål.
Æhm ja... lidt for mange, efter mine lærerers meninger, tror jeg.

14. er perfektionist.
Meeget 😊 Jeg kan simpelthen ikke tage stavefejl, og når jeg rytter op på mit værelse, så skal ALT ligge i orden og stå, så jeg kan finde det.

15. lægger mærke til, hvis andre er kede af det.
Ja, også når andre ikke gør det.... Eller vælger at ignorere det.

16. foretrækker stilfærdige lege.
3, 3, 2, 2, 1, 1, første og Anders And tek - nej tak, det skulle være ordentlige lege.

17. stiller dybe, tankevækkende spørgsmål.
Jaja... Hvorfor er jeg her? Hvad sker der i universet? Hvad sker der, når jeg dør? Findes der andre verdener? osv. osv.

18. er meget følsom over for smerte.
Så følsom, at... nej, det er for personligt :3

19. bryder sig ikke om steder med meget støj.
Ganske enkelt nej. Jeg hader at være i klassen, fordi alle råber og skriger, jeg hader at være i biografen, når de skruer musikken alt for højt op, jeg kan bare ikke tage, at min mor snakker højt i telefonen, og mange andre ting. Heller ikke for høj musik, tak.

20. lægger mærke til små ting (noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende osv. )
Jah, en lille smule. Jeg kan godt se, hvis min mor er klippet, selvom det ikke ser meget anderledes ud, og jeg kan også godt se, hvis andre har fået nye briller, men så voldsomt er det nu ikke...

21. overvejer om det er sikkert, inden han klatrer højt op.
Jeg kan huske, at mig og min ældre kusines dreng klatrede op i et højt træ. Han kravlede og kravlede bare, mens jeg brugte meget tid på at se, hvor jeg skulle placere mine hænder og fødder.

22. klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede.
Ja, det er også rigtigt..

23. føler ting dybt.
Meget dybt.


Og som I allerede nok har bemærket er jeg meget følelsesladet og fortæller om mine følelser til næsten alle, og jeg ved godt det er lidt dumt, men jeg kan bare ikke helt lade være, for at skrive dagbog er bare ikke helt nok nogen gange, selvom jeg har skrevet over 110 sider... Embarassed

Så jeg går da ud fra, at jeg er særligt sensitiv... Jeg er stadig ikke helt sikker på det der med at være særligt begavet.

Det er da en stor lettelse at vide, at der er noget der hedder HSP, men hvad skal jeg gøre, for at passe på min sensitivitet og få min mor til at forstå alvoren i det, for det kan jeg overhovedet ikke finde noget om...?
Tilbage til toppen Go down
Nette72




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Lør aug 13, 2011 11:43 pm

Hej Josefine.

Velkommen til. cheers

Jeg er en del ligesom dig, og min datter måske endnu mere. :-) Jeg kan ihvertfald nikke genkendede til mange af de ting du nævner.

Det er virkelig svært, at finde en kasse, men høre til i, men mon ikke man bare skal prøve at lade være med at tænke for meget på hvad man evt. er, og så bare være den man er - efter bedste evne?

Jeg kom herind fordi jeg troede måske, at min søn var højt begavet, og han er begavet, men ikke en af de 2-5% højt begavet. Og min datter er i den grad særlig sensitiv, og det er min søn også lidt. Men jeg har så siden lært, at man faktisk kan sætte det ind i mange ligninger. Very Happy

1) Højt begavet (HBB)
2) Højt begavet + (hvilket vil sige, at man ved siden af også kan have en diagnose som ADHD, Asperger, Tourette m.m.)
3) Særlig sensitiv
4) Særlig sensitiv + begavet
5) Særlig sensitiv + begavet + (igen en af de ovennævnte diagnoser)
6) ADHD
7) ADHD + begavet
8 ) ADHD + andre diagnoser
9) Asperger
10) Asperger + begavet
11) Asperger + andre diagnoser
12) Tourette
13) Tourette + begavet
14) Tourette + andre diagnoser

Og der findes sikkert flere. Men dette blot for at understrege, hvor svært det kan være, at finde ud af, hvor man høre til. No

Jeg håber dog, at du herinde kan finde hjælp til at få svar på alle de spørgsmål du måtte have. Very Happy Det er altid rart, at kunne dele noget med andre, og du skal ikke føle dig flov over at være åben, det møder jeg dagligt folk der roser mig for at være. cheers
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Søn aug 14, 2011 12:02 am

Har du måske en mulighed for at snakke med din egen læge, som måske kender dig og så derved kontakter din mor og fortæller hvad du har fortalt lægen.
Hvad med en sundhedsplejerske på jeres skole.
Hvad med skolelederen.

Har du en far, moster, faster, bedsteforældre der kan hjælpe dig med at vise hvad du har skrevet herinde. vis det til din mor.

Vis din mor disse hsp-link.

Tror hun ikke på dig.????

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Søn aug 14, 2011 3:39 am

Tak Nette.
Det tror jeg, du har ret i...
Jeg har bare tit oplevet at jeg har været for åben, og så har dem jeg har fortalt det til kommer med en reaktion, jeg ikke lige havde håbet på, og så er jeg blevet skuffet og ked af det No

Joh, min mor tror på mig, og det er heller ikke fordi jeg ikke har et godt forhold til hende, tværtimod. Jeg tror bare ikke helt hun ved, at der er ting, der nok påvirker mig lidt... eller det ved jeg ikke... men det går også fint nu. Det er bare nogle gange jeg føler mig meget ensom, fordi jeg føler, at de andre i klassen ikke helt er som mig (altså hvad sensitivitet eller noget angår).
Jeg er bare lidt for bange af at gøre et for stort nummer ud af det ved at kontakte nogen. Og hvad så, når jeg har kontaktet dem? Hvad skal de så gøre? No
Jeg har det sådan set fint nok, jeg mangler bare at kunne snakke med nogle sensitive personer samt få nogle fifs til, hvordan man tackler hverdagen... silent
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Søn aug 14, 2011 4:07 am

Jeg synes stadigvæk at du skal vise din mor hvad du har skrevet her på denne side. Prøv om hun ikke vil kontakte formanden for hsp- foreningen også og få en snak med ham, din mor og dig.

Bed om hjælp, hvis du ikke siger hvor slemt du har det, kan de jo ikke hjælpe dig.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Tirs aug 16, 2011 3:06 am

Jeg er bare bange for, at jeg gør for meget ud af det så.... Og det er jo ikke fordi jeg har brug for at hvide hvad og hvem jeg er, jeg har bare brug for hjælp til ligesom at tackle hverdagen, så jeg ikke er så smadret, som jeg var i dag, da jeg kom hjem fra skole... No
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Tirs aug 16, 2011 7:03 am

Hvis du har det ad h... til, og er bange for at du gør for meget ud af det, og ikke beder om hjælp, får du ikke hjælpen.
Det er ikke ok at et barn i din alder skal have det ad h... til.
Fortæl mig hvad du mener med at du er smadret?????? Er det larmen, menneskerne ........ osv. fortæl fortæl.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Tirs aug 16, 2011 8:28 am

https://www.facebook.com/#!/pages/HSP-adf%C3%A6rd-ved-Lars-Lolk/182392148467270

Vil du godt være sød at vise denne til din mor. du skal have hjælp

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Ons aug 17, 2011 2:44 am

at vide*
Jeg vidste godt, hvordan man stavede det... Rolling Eyes

Okay... jeg har det måske ikke så godt... eller... langtfra godt...
Jeg elsker skolen og det faglige, og lærerne er også OK, men jeg føler mig som en ... ja, jeg ved ikke, en voksen i et barns krop. Så sent som i dag var de andre meget urolige... de larmede forfærdeligt meget, især i tysktimen. Vores tysklærer er rigtig sød og flink, men hun er desværre ikke skrap nok til at holde lydniveauet nede, så man kan koncentrere sig om sit arbejde, selvom hun ihærdigt prøver og bliver ved med at sige, at nu må vi altså dæmpe os.
I ved jo sikkert, hvordan børn er i den alder... og nu tillader jeg lige at sige det på den måde, for jeg føler mig forud min alder...
De råber hele tiden og prøver at overdøve hinanden. Det handler hele tiden om at overgå hinanden med at være mest sej eller åndssvag på "den seje måde". Det er hele tiden "noob", "crimerider", "fucking", "bonghoved" osv. osv. og hele tiden det med at hæve sig op i hierarkiet ved at finde de andres fejl og kommentere dem på den negative måde.
For mig er det jo ligesom at læse en åben bog. Jeg kan se lige ind bag dem, hvor usikre de er på dem selv, og at de konstant tænker over, hvad de skal gøre for selv at være "den seje" som alle kan lide og holder med. Gør noget sejt. Lås døren, når tysklæreren er så sød at gå en lang vej for at hente ordbøger, så vi kan slå de ord op, vi ikke forstår. Det er jo også bare herre morsomt. Og nøhj, hvor kan hun blive sur! Og se, hun holder øje med mig! Hun kigger på mig hele tiden, som om det var mig, der havde gjort det! Og hold kæft hvor er hun bare sur i dag!
Jeg synes, det er synd for dem selv, fordi de er så usikre og skal vise det på den måde, så det netop går ud over dem selv på et eller andet tidspunkt, og jeg synes, det er synd for lærerne, som ikke kan gøre en hujende fis uden at eleverne kalder dem for mugne, kedelige, sure osv.
Jeg var en død zombie, da jeg gik hjem. Da jeg endelig KOM hjem mumlede jeg bare et "okay, fint" til min mor, da hun havde fortalt mig, hvad hun havde lavet i dag (hun har ondt i halsen/er snottet lige de her dage, så hun har ikke været på arbejde i går heller, men regner med at komme det i morgen). Og så gik jeg ind på mit værelse, lukkede døren og smed mig på sengen. "Stilheden" var nærmest overdøvende, og det ringede for mine ører i lang tid efter. Jeg kan ikke huske, hvad min mor plejer at kalde det... man får itris.. iris... et eller andet. Men så højt var det, og jeg er så følsom overfor støj i forvejen...
Jeg er totalt udkørt når jeg kommer hjem...
Jeg føler mig voksen i forhold til de andre elever. De siger mig absolut intet, og jeg har heller ikke nogen i fritiden. Så udover, at jeg er meget træt efter skoledagen, føler jeg mig også meget ensom. Og når jeg er træt, så bliver jeg meget let irriteret, fordi støjen og uretfærdigheden (eller hvad jeg nu skal kalde det) har udkørt mig, og så begynder jeg at vrisse af min mor, giver korte svar og lukker mig ind i mig selv samt "putter" mig på mit værelse, fordi jeg har brug for at være alene og blive tilpas stimuleret igen.
Det tog femogtredive minutter at gennemgå et kopiark i tysktimen. Femogtredive minutter! Og så blev det ikke engang min tur til at sige noget, og jeg sad bare og var ved at gå ud af mit gode skind, fordi det gik så langsomt... silent For ikke at snakke om matematik.. det kan godt være, at vores nye lærer liige skal finde ud af, hvor vi ligger, men helt ærligt... 1 1/2 + 4 3/4 og 10 % af 350.... scratch Lidt udfordring havde måske ikke gjort noget...
Og så handler det, i hvert fald for dem jeg sidder overfor (2 drenge), at blive færdig først. Og bare fordi jeg er en af dem, der plejer at være først, så bliver det lige pludselig til en konkurrence, hvor de jubler og gør nar, hvis de kommer først. Hvilket kun var tilfældet i dag, fordi de havde en ordbog i tysk en halv time før mig og arbejde sammen om det xi Men det er sådan noget, der gør mig stresset og så bliver jeg overstimuleret og irriteret, og så ender det med, at jeg præsterer noget, der er meget dårligere end det, jeg i virkeligheden kan...
Bare det at være der er faktisk lidt hårdt i sig selv. Jeg bliver træt, når der er for mange mennesker, fordi de hver især har en helt unik personlighed, som jeg helt automatisk begynder at studere. Og når der er så mange mennesker, så bliver der pludselig alt for mange indtryk, jeg skal bearbejde, og det er noget af det, der også trætter mig rigtig meget...

Så alt i alt er det meget trættende, og så snart jeg kommer hjem lukker jeg mig inde på mit værelse og smider mig på sengen. Jeg lå der i en time i dag (her for lidt siden), for at jeg havde overskud nok til at rejse mig op og gå i gang med lektierne.
Så gik jeg i gang med tysklektierne, og så var der et ord, jeg ikke forstod. Så jeg spurgte min mor, og hun sagde noget, jeg ikke helt var sikker på, var sandt. "Men det er det altså," siger hun så, og det var kun med en lille irriterende klang i stemmen. Jeg kan ikke gøre for det, men når jeg er så træt som i dag, så bliver jeg irriteret over, at hun bliver irriteret (for det bliver hun altid, når hun ikke kan forklare f.eks. matematik for mig, så jeg forstår det - ikke fordi jeg bebrejder hende det), og så ender det med, at jeg vrisser ad hende igen, og det skammer jeg mig sådan over... No
Men når hun bliver utålmodig, fordi jeg ikke forstår, hvad hun siger, så gør hun mig virkelig stresset...

Min storesøster har været tæt på en depression for omkring et halvt år siden, og længere tid tilbage igen har jeg haft kolik anfald med maven, så der var vi på hospitalet en overgang også, og oven i det hele skiftede jeg skole, fordi den anden var... ja, det er en lang historie, men den var ikke så god. Og skoleinspektøren var mærkelig...
Så det har selvfølgelig også taget på hende at skulle holde sammen på os og sørge for dit og dat... Så når jeg fortæller om et problem, så kan jeg bare se hvor træt og udmagret hun bliver, og hun ville ønske, at der ikke hele tiden var problemer og at alt var godt... og hun ved ikke, hvad hun skal gøre.
Så jeg bliver trist på hendes og også mine egnes vegne, og så lader jeg ligesom problemet ligge...

Udover det har jeg efterhånden søgt om hjælp mange steder nu, hvor de ikke kunne hjælpe mig, og jeg skulle bare snakke med en voksen eller nær om det, og det var de da kede af, og så kom der jo ikke rigtig nogen løsning alligevel....
Så nu er jeg egentlig blevet lidt bange for at åbne op for mig selv og mine problemer, for min mor bliver træt af at høre det, og de andre kan eller vil heller ikke rigtig sætte sig ind i mit problem, og det gør mig på en måde også lidt ked af det...

Det er nok derfor jeg har det lidt svært ved at... fortælle det til min mor. Fordi jeg er bange for, at hun ikke vil forstå det, og fordi jeg er bange for at gøre hende ked af det eller træt pg.a. mig...

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg lukkede alt det her ud til nogen, jeg ikke kender, og jeg kommer sikkert også til at fortryde det, men det føles alligevel rart at få det ud til en eller anden...

Jeg ved godt, at jeg lyder som et problembarn, der sikkert kun tænker på sig selv... og det er helt i orden, at du ikke gider læse hele min tekst.
Men nu føles det i det mindste lidt lettere i hovedet ... :i
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Tors aug 18, 2011 7:50 pm

http://www.danmarkssocialedoegnvagt.dk/links/boern-og-unge-hjaelp.aspx

prøv at ringe til dem.

http://de4aarstider.com/?page_id=65


Kig på det for der kan du både skrive og ringe.
Du må gerne skrive mere her også, men det kan være de ved hvordan du får den rigtige hjælp, til at få det bedre.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
Helene




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Tors aug 18, 2011 8:33 pm

Jeg synes ikke du lyder som et problembarn. men som et barn på 14 år der har det svært, og har nogle problemer.
Og ja der er en forskel på de to ting.
Jeg kunne ikke forestille mig at din mor er træt af "problemerne" du har på hendes egne vegne. Men snarre på dine vegne, jeg tror også frustrationerne hun måske har er fordi hun ikke ved hvad hun skal gøre, hun måske føler sig lidt magtesløs. Det er hårdt som forælder at være vidne til ens barn har det svært, men derfor vil man stadigvæk gerne kæmpe en kamp for sit barn og vide hvordan ens barn går og har det især når man ved ens barn måske går med svære tanker. Du må og skal tale med din mor. jeg ved godt det er nemt at sige men pak din dårlige samvittighed væk. Hun er din mor, og vores fornemmeste opgave som forælder er at være der og lytte til vores børn I love you .

Og jeg håber så sandelig ikke du fortryder at srive på dette forum, der er mange her med en erfaring du kan benytte dig af og nogle gode "øre" der gerne vil lytte. Og det er nogle gange nemmere at komme af med sine tanker til mennesker man ikke kender.
Håber du finder vejen til hjælp herinde.
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Lør aug 20, 2011 8:33 pm

Jeg vil helst ikke ringe til de der centre mere... :/
Men tak fordi I prøver at hjælpe mig. Jeg kan med glæde meddele, at det faktisk går ret godt lige for tiden nu Smile !
Jeg tror bare, jeg har brug for at slappe lidt af i mig selv, og nu hjælper det også fordi vi er kommet i 8. Min krop er rent fysisk blevet mere voksen og det passer meget bedre til min personlighed. Nu er vi også begyndt at få karakterer (endelig), så det er dejligt endelig at få lidt respons på det, jeg også laver (jeg fik min første karakter i går i dansk - et 12-tal Very Happy ).
Jeg er begyndt at snakke mere med de andre elever og er faktisk begyndt at nyde deres selskab en lille smule Smile !
Så helt galt står det faktisk ikke til. Jeg tror bare, jeg skal tage en dag af gangen.

Men tak for jeres hjælp I love you
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Lør aug 20, 2011 8:58 pm

Tillykke med dit 12-tal. cheers

Det skal også siges at i den alder du har, kan nogen have det meget svært. men uanset er du altid velkommen til at skrive både om det gode og dårlige.

du skal huske at være god ved dig selv. Og vi voksne kan sørme også have dårlige dage. Men husk at snakke med nogen hvis du får det dårligt.
Det er meget vigtig at du finder nogle at være sammen med, men kemien skal passe, du skal ikke nøjes, du skal være glad i de andres selskab også.

Det er ok du ikke vil ringe til disse gratis telefoner, men det var en mulighed.

Glad for der er nogle gode dage også.

lol!

Du er sej er du.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Søn aug 21, 2011 3:53 am

Tak Very Happy Embarassed Så skal der læses lektier for at holde det ved lige, hehe study Laughing

Ja, det ved jeg godt. Hormoner må det vel være Rolling Eyes ?

Det har du helt ret i, og det er også det, jeg prøver på at holde så godt som muligt, selvom det nogle gange er lidt svært.

Men tak for, at I gad at høre på mig Smile

Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Søn aug 21, 2011 6:06 am

Søde josefine

Husk at skriv igen. hvis der er noget at skrive. knus

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
.Josefine.




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   Søn aug 21, 2011 9:23 am

Tak, det skal jeg nok gøre Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: .... må jeg også godt være her?   

Tilbage til toppen Go down
 
.... må jeg også godt være her?
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Skolebørn-
Gå til: