Emne: Skal man lægge noget i det? Søn Sep 25, 2011 6:09 am
Forleden sad min søn og skulle lave lektier. Han havde engelsk for, og det er han ikke helt god til. Mens han venter på, at hans far kan hjælpe ham (mor er i aftenskole) sidder han og bruger tiden på at lave en sudoku - i engelskhæftet!
Han har aldrig rigtig været interesseret i sudoku'er (der er kun moderen, som er vild med det), men den her havde han helt selv lavet uden at nogle tal var givet på forhånd. Og ikke særlig mange steder havde han visket ud. Ja, jeg er jo vildt imponeret, men måske det bare er noget, at børn kan bedre end voksne.
Og så kan jeg lige nævne at min datters forklaring på at have en sang i hovedet er "Mor, der er vild gang i mit hovede. Der er nogle som synger og spiller derinde". Jeg synes det lyder så sjovt, når hun siger det. Jeg sagde til hende, at i mit hovedet leger de stilleleg, hvortil hun siger, at det da er fordi det er aften, og de er gået i seng. Hun er iøvrigt snart 7 år.
Men det er utroligt, hvad børn siger.
Nette72
Emne: Sv: Skal man lægge noget i det? Søn Sep 25, 2011 6:35 am
Noget andet jeg også lige ville høre om er, der skrives meget om, at HB børn keder sig i skolen, og deraf kan opleves som ballademagere.
Er det noget børnene selv oplever - altså at kede sig? Min søn bliver oplevet som ballademager til tider i form af at han sidder og siger lyde, eller under en matematikprøve sidder og snakker til de andre, fordi han selv er blevet færdig. Når jeg spørger om han keder sig, om vi skal søge at få noget svære til ham, så siger han, at han ikke keder sig, og at niveauet er fint. Men måske han udtaler sig som en underyder? Han siger ihvertfald, at han aldrig keder sig, og vi får beskeder om, at han genere de andre børn, at vi skal lære ham respekt for de andre børn. Han går i 5. klasse.
Nette72
Emne: Sv: Skal man lægge noget i det? Søn Sep 25, 2011 9:11 pm
Her er lige et guldkorn mere.
Børnene er sat til at rydde op på deres værelser med stor hysteri. Lillesøster tager sig alligevel sammen og går igang. Da hun er næsten færdig, hvor sønnike blot har brugt tiden på at sidde og skabe sig, siger jeg til ham "Se, din søster er næsten færdig, og hun har gjort det helt selv". Hvorefter han klynkende siger "Ja, det er også fordi hun er i lykkelig humør".
Admin Admin
Emne: Sv: Skal man lægge noget i det? Søn Sep 25, 2011 11:16 pm
Hvis du har lyst kan du sætte de under sjov og pral, for det må man godt i dette forum.
Nette72
Emne: Sv: Skal man lægge noget i det? Man Sep 26, 2011 5:40 am
Kunne du så ikke bare flytte hele tråden? Der bliver nok alligevel ikke skrevet noget andet i den.
Admin Admin
Emne: Sv: Skal man lægge noget i det? Man Sep 26, 2011 7:51 am
Hermed gjort, søde. Der er ikke det jeg ikke vil gøre, næsten.