Forord
Talentklasserne i Hjørring Kommune er et undervisningstilbud til elever med særlige kræfter
til og interesse for skolearbejdet. Tilbuddet blev etableret på forsøgsbasis i foråret 2006 på
initiativ af Bindslev Skole i samarbejde med Hjørring Gymnasium, og med økonomisk støtte
fra Undervisningsministeriet. Tilbuddet fik karakter af ekstraundervisning uden for normal
skoletid, dels en eftermiddag om ugen, dels et antal ”talent camps”, hvor eleverne blev
undervist og var sammen fra fredag eftermiddag til og med lørdag formiddag. Det faglige
indhold lå inden for fysik, kemi, biologi, matematik og engelsk, og både folkeskolelærere og
gymnasielærere medvirkede ved undervisningen. Muligheden for deltagelse i talentundervisningen
blev annonceret via alle skoler i Hjørring Kommune, og der blev gennemført
optagelsesprøver for interesserede elever. Resultatet blev, at der blev etableret to talentklasser,
én for elever på 8. klassetrin (15 elever) og én for elever på 9. klassetrin (18 elever). Disse
klasser blev gennemført i skoleåret 2006-2007. For at opsamle og dokumentere erfaringerne
fra forsøget med talentklasser ønskede initiativtagerne at få gennemført følgeforskning, og der
blev indgået aftale med forskere ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg
Universitet, om at varetage denne opgave.
I foråret 2007 blev det besluttet, at Hjørring Kommune ville forsøge at videreføre talentundervisningen
med et bredere fagligt tilbud og med inddragelse af de erhvervsgymnasiale
uddannelser som samarbejdspartner ved siden af det almene gymnasium. Den udbudte undervisning
kom til at hedde ”Talentcenter Vendsyssel” og omfattede tilbud inden for bl.a. for
naturfag, matematik, engelsk, klassiske sprog og erhvervsøkonomi. Søgningen var ikke
tilstrækkelig til, at alle hold blev oprettet, men der blev etableret undervisning inden for bl.a.
naturfag.
Nærværende rapport fremlægger de analyser af talentundervisningen i skoleåret 2006-2007,
som er gennemført som led i følgeforskningen. Den bygger på materiale indsamlet fra elever,
lærere og forældre samt på eksisterende forskning inden for området, og behandler bl.a.
projektets baggrund, forståelser af talent, organiseringen af projektet, undervisningens indhold
og gennemførelse, samt elevernes baggrund, ressourcer, motiver og udbytte. Materiale fra to
tidligere delrapporter (afgivet i februar og i juni 2007) er indarbejdet i rapporten.
Hovedparten af undersøgelses- og analysearbejdet er udført af post.doc. Annette
Rasmussen. Professor Palle Rasmussen har været projektleder og har bidraget til undersøgelses-
og analysearbejdet. Interviews er blevet udskrevet af stud.scient.soc. Sofie
Præstekjær. Medlemmer af forskningsgruppen ”Center for Uddannelsesforskning” har givet
faglig respons på delresultater.
Vi vil gerne sige tak til talentprojektets initiativtagere (og især skoleleder Henrik Frand-
Madsen) for invitationen til at udføre følgeforskning. Det har været en spændende opgave. Og
tak til de elever, forældre, lærere og skoler, som velvilligt har stillet sig til rådighed for
undersøgelsesarbejdet.
Annette Rasmussen
Palle Rasmussen
Oktober 2007
Konklusion
Følgeforskningen i Talentprojektet har fokuseret på at besvare en række spørgsmål i relation
til de temaer, som denne rapport har behandlet. Det vil sige spørgsmål omkring, hvordan
talent opfattes i projektet, hvordan organisationen og netværket omkring talenttilbuddet har
fungeret, hvad der karakteriserede undervisningen og det pædagogiske indhold, hvad der
karakteriserede talenteleverne og deres baggrunde, samt hvilken betydning deltagelsen i
talentprojektet havde for eleverne, for deres skolepræstationer og kompetencer samt for deres
overgang til fortsat uddannelse. Hvert af de forudgående kapitler er blevet afsluttet med en
opsamling af de væsentligste resultater vedrørende disse spørgsmål, som vi opsummerer
nedenfor.
I elevernes udlægninger af talentbegrebet og beskrivelser af egne talenter findes to typer.
Den første, som er langt den mest udbredte, udtrykker talent som interesse, engagement og
indsats, mens den anden udtrykker talent som at have let ved præstere. Som generel forståelse
nævnes sidstnævnte udsagn kun af en enkelt elev, mens det præger flere elevers beskrivelser
af egne evner. Det bemærkes, at der blandt eleverne er et vist forbehold over for betegnelsen
talent, idet det kan forbindes med at føle sig bedre end andre og derved udtrykke en
afstandtagen fra ungdomsfællesskabet i og omkring deres daglige skole. Både elevernes og
lærernes udtalelser om talentbegrebet er præget af, at projektet og interviewet handler om
talentudvikling inden for uddannelsessystemet. Der lægges ikke kun vægt på særlige faglige
evner, men i høj grad også på engagement, interesse og motivation. Flere af lærerne bruger
analogier fra sportens verden, når de skal anskueliggøre talentbegrebet. Talent ses som et
særligt potentiale eller nogle særlige evner, som kun et mindretal besidder. Nogle lærere
opfatter disse evner som medfødte, andre ikke; udfoldelsen af dem kræver en indsats og en
vilje af personen. Mange af lærerne markerer desuden på den ene eller den anden måde, at
talent ikke er eller bør være for de få, og at der er mange forskellige slags talent.
Projektets organisatoriske rammer, herunder de institutionskulturelle forskelligheder og den
fysiske afstand mellem de to grupper af lærere, har ikke virket befordrende for deres interne
samarbejde. Der blev således ikke samarbejdet så meget omkring undervisningen, som nogle
af lærerne kunne have ønsket sig. I hvilken grad lærerne oplevede og efterlyste mere internt
samarbejde, var dog forskelligt i forhold til, om det blev anskuet fra gymnasiets eller
folkeskolens side. Forskelligheden mellem de interne lærerkræfter syntes i sig selv at fremstå
som en barriere for, at der blev et tættere samarbejde. Hvad angår de eksterne relationer til
elevernes hjemlige skoler præges de også af forskellighed. Der tegner sig bl.a. store forskelle
på, hvor meget lærerne vidste om og kunne knytte an til projektet i deres undervisning. Dette
syntes i høj grad at afhænge af de enkelte elevers meddelsomhed og interaktion med den
lærer, der blev interviewet. De holdninger, lærerne udtrykte i forhold til talentklassen,
fremstod sammenhængende med, hvad de anså som skolens rolle i samfundet, og hvordan de
vurderede egne muligheder for at gennemføre en differentieret undervisning. Nogle mente
eksempelvis, at der burde satses mere på talentudvikling inden for folkeskolen, og at
talentklassen havde skabt større spredning i de hjemlige klasser og dermed øget behovet for at
differentiere undervisningen her. Det kan på den baggrund konkluderes, at informationen om
projektet udadtil, i forhold til de omkringliggende skoler har været begrænset og ujævn, og at
projektet således kom til at møde stærkt varierende opbakning blandt de eksterne aktører.
Talentundervisningen og dens pædagogiske indhold var karakteriseret ved i høj grad at
være tilrettelagt ud fra elevernes behov og interesser. Lærerne fandt for deres vedkommende
forskellige udfordringer i at undervise inden for denne svage rammesætning. På den ene side
så de det som et stort privilegium at undervise en målgruppe, som udviste så meget interesse
og engagement. På den anden side var de betænkelige ved i for høj grad at basere
undervisningen på elevernes ønsker, idet de anså de svage rammer for potentielt
problematiske i forhold til at begrunde det pædagogiske indhold og at kunne motivere
eleverne. Denne holdning gjaldt især gymnasielærerne, som klart efterlyste en stærkere
rammesætning, hvorimod folkeskolelærerne fandt det mere positivt udfordrende at arbejde
med en svag rammesætning. Eleverne for deres vedkommende oplevede undervisningen som
præget af en langt større sammenhæng og helhed end ellers i skolen. De udtrykte stor
begejstring for de praktiske og eksperimenterende tilgange i undervisningen og oplevede den
større elevinddragelse og -aktivitet som en mere intens form for læring. Samtidig gav de
udtryk for, at betingelserne for en sådan undervisning normalt ikke var til stede i skolen, hvor
der stilles større tempokrav, idet et bredt pensum skal nås inden for en begrænset tid.
Talenteleverne kan generelt set beskrives som en ressourcestærk gruppe. Det gælder
uddannelsesmæssigt, kulturelt såvel som socialt. Det store flertal af eleverne kom således fra
stabile familieforhold med forældre, kendetegnet ved at være solidt forankrede i arbejdslivet,
bestride relativt høje sociale positioner og være betydeligt mere veluddannede end
gennemsnittet i regionen. Der var således relativt færre med erhvervsfaglige uddannelser og
flere med videregående uddannelser, især lange videregående uddannelser. Langt de fleste af
familierne bor i eget hus, så de også med hensyn til økonomisk kapital må opfattes som
relativt velforsynede. Ligeledes står de stærkt med hensyn til social kapital, der handler om
etablerede netværk og forbindelser, som kan omsættes i andre sammenhænge. Det fremgår
bl.a. ved, at næsten halvdelen af elevernes forældre bestrider tillidsposter i foreninger eller
bestyrelser, hvilket kan være og viser sig vigtigt i forhold til at tilegne sig og være på forkant
med relevant viden (eksempelvis om talenttilbuddet). Desuden er langt de fleste elever aktive
i deres fritid og dyrker aktiviteter af mange forskellige typer, det være sig sport, spejder og
musik. En stor andel af eleverne er, idet de dyrker noget med særlig interesse, vant til at
engagere sig stærkt i et bestemt område, hvilket indebærer, at de er af sted flere gange
ugentligt og ofte er med på konkurrenceplan.
I relation til social reproduktion fokuserede vi på, hvilke valg børnene træffer, og på
hvordan de træffer deres valg, idet vi baserede os på antagelser om, at børnene træffer deres
uddannelsesmæssige valg i forhold til deres sociale oprindelse, og at deres sociale position har
stor betydning for, hvilke valgmuligheder de selv mener, de har. Jo højere social position
familien tilhører, desto flere valgmuligheder vil der typisk være, og desto mere vil børnene
orientere sig mod uddannelser med gode status- og karrieremuligheder. Det er da også et
generelt træk i børnenes og forældrenes besvarelser, at børnenes valgfrihed fremstilles som
stor, samtidig med at både forældre og børn er stærkt orienteret mod almen gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse.
Deltagelsen i talentprojektet viser sig ud fra parternes vurderinger at have haft stor
betydning for eleverne, for deres skolepræstationer og kompetencer samt for deres overgang
til fortsat uddannelse. Der kunne i de forskellige udsagn sondres mellem forskellige typer af
udbytte, som angik henholdsvis det faglige, det motivationelle, det uddannelsesstrategiske og
det sociale. Eleverne fremhævede især det uddannelsesstrategiske og det sociale udbytte, men
også i enkelte tilfælde det faglige. Der blev nævnt en forventning om, at overgangen mellem
folkeskolen og gymnasiet ville blive lettere, og at talentklassen havde virket afklarende for
dem i deres gymnasiale valg. I forhold til at anbefale talentklassen, fremhævede de det sociale
aspekt i samværet med de ligesindede, mens det faglige blev nævnt som muligheden for at
opnå et forspring i den daglige undervisning og at ruste sig til den kommende eksamen.
Forældrene ytrede sig generelt positivt om talentklassens betydning for deres børn, herunder
især om det faglige og det sociale udbytte. De så den som et godt afsæt til at læse videre, som
faglige udfordringer, mulighed for større fordybelse i fagene og et fagligt løft, som også kan
give sig udslag i karaktererne. På det sociale plan fremhævede de, at deres børn havde fundet
det motiverende og dejligt at være sammen med ligesindede, hvorfra de bl.a. udledte, at
børnene havde fået troen på gruppearbejde tilbage, fået nye kammerater med samme
interesser for skolen og derigennem mere selvtillid eller øget selvværd. Lærerne, som varetog
undervisningen i talentklasserne, vurderede elevernes udbytte gennem sammenligninger med
deres daglige undervisning i henholdsvis folkeskolen og gymnasiet, men var enige om at
tillægge det sociale udbytte størst betydning. Folkeskolelærerne pegede på såvel et fagligt
udbytte som et motivationelt udbytte, sidstnævnte ved de muligheder talentklassen kan give
eleverne for nye roller. Gymnasielærerne pegede på det uddannelsesstrategiske udbytte i kraft
af, at eleverne havde fået et nærmere kendskab til gymnasiet. De vurderede det sociale
udbytte som større end det faglige, der mere blev vurderet som en appetitvækker på
gymnasiet. Lærerne ved elevernes hjemskoler blev bedt om vurdere talentklassens betydning
for deres egen undervisning. Her var der kun en enkelt lærer, der vurderede, at den havde haft
nogen egentlig betydning, hvorimod de fleste af de interviewede skolelærere vurderede, at de
ikke på nogen områder kunne identificere nogen betydning for undervisningen. Til gengæld
fremhævede flere lærere, at talenteleverne personligt havde haft væsentligt udbytte af
deltagelsen i talentklassen.
I forlængelse af disse konklusioner vil vi kort kommentere nogle væsentlige spørgsmål,
både i forhold til det gennemførte projekt og det videre arbejde med talentudvikling.
1. Er det inden for et fælles skolesystem som det danske rimeligt at skabe supplerende
tilbud for særligt dygtige/motiverede elever?
Dette spørgsmål kan ikke vurderes alene ud fra
et projekt som dette, hvor de fleste involverede i udgangspunktet er positive over for ideen.
Der er mere overordnede uddannelsespolitiske og samfundspolitiske hensyn at tage. Disse
hensyn er dog ikke usynlige for aktørerne i og omkring talentklasserne; de viser sig f.eks. i
elevernes forbehold over for talentbegrebet og i nogle læreres kritik af mulige elitetendenser.
Men det er tydeligt, at talentklassen har imødekommet et behov – som ikke kun er
intellektuelt, men i høj grad også socialt – hos de deltagende elever, og det taler for
rimeligheden af sådanne tilbud.
2. Fører talentundervisningen til, at deltagerne bliver mere fokuseret på faglige
præstationer i snæver forstand? Nej, det tyder undersøgelsen ikke på.
Eleverne lægger meget
vægt på det sociale udbytte i form af nye venner og netværk.
3. Har der været klarhed omkring det idémæssige og pædagogiske grundlag for
talentklasserne?
Nej, mange udsagn fra bl.a. eleverne og lærerne på hjemskolerne peger på
en vis usikkerhed og uklarhed. Det er vigtigt at formulere en klar platform for talentundervisningen
for at undgå f.eks. alt for eliteorienterede fortolkninger eller at talentundervisningen
blot betragtes som brobygning til gymnasieundervisningen.
4. Er den valgte organisationsform (eftermiddagsundervisning, talent camps) hensigtsmæssig?
Ja, den skaber et ekstra undervisningsrum for talenteleverne uden at ændre ved deres
deltagelse på hjemskolerne. Det er også godt, at der ved talent camps er tid til uformelt
samvær.
5. Er det hensigtsmæssigt at undervisningen varetages af en kombination af folkeskolelærere
og gymnasielærere?
Principielt ja, men det konkrete samarbejde har ikke været
optimalt. Ud over organisatoriske forbedringer vil det bl.a. være vigtigt, at lærerne i højere
grad gennemdiskuterer deres faglige forståelser på forhånd, og at andre ungdomsuddannelser
end det almene gymnasium inddrages.Jeg har altid haft nemt ved tingene
Forumforside 
