Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» IQ eller percentil
Søn jan 08, 2017 8:40 pm by Hilde

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
17-årig pige søger svar
Asperger Syndrom kontra højt begavede børn
Social bookmarking
Social bookmarking Digg  Social bookmarking Delicious  Social bookmarking Reddit  Social bookmarking Stumbleupon  Social bookmarking Slashdot  Social bookmarking Yahoo  Social bookmarking Google  Social bookmarking Blinklist  Social bookmarking Blogmarks  Social bookmarking Technorati  

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 470 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Krossfish

Vores brugere har i alt skrevet 4641 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 Højtbegavede børn : Social konstruktion af en kategori

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Hilde

avatar


IndlægEmne: Højtbegavede børn : Social konstruktion af en kategori   Tors feb 16, 2012 6:59 am

Højtbegavede børn : Social konstruktion af en kategori

15-12-08

Line Holm Jensen

Sociologi
10. semester

Sprog Dansk
Udgivelsesdato 2008
Antal sider 110
Udgivende institution Aalborg Universitet
Emneord (højtbegavede, særlige forudsætninger)

http://projekter.aau.dk/projekter/files/16246670/speciale.pdf



Indledning
Højtbegavede børn er for alvor kommet på dagsordenen indenfor de sidste år. De fremstilles i
høj grad som børn, der kan få store sociale og personlige problemer, fordi de bliver overset
eller misforstået i folkeskolen. Måden man forstår og definerer højtbegavede børn på ser ud til
at have ændret sig. Tidligere har man ikke haft samme opmærksomhed på de problemer disse
børn kan få, men har mere været opmærksomme på deres store intellekt og de store
præstationer og bedrifter, de senere i livet kunne opnå. De blev set som meget dygtige, men
kunne også være enspændere og lidt sære.

Det er denne ændring over tid i forståelsen af de højtbegavede børn samt den øgede
fokusering på disse børn, jeg finder interessant. Man kategoriserer nogle børn som værende
højtbegavede og hvilke egenskaber man tilskriver denne kategori er foranderlige – en social
konstruktion. En amerikansk undersøgelse af højtbegavede børn som en social konstruktion
viser, at det i høj grad er forskerne, der har konstrueret kategorien, da der før deres
italesættelse af kategorien, ikke var en offentlig diskurs om de højtbegavede børn (Margolin
1993: 510ff). De danske forskere spiller naturligvis en også en afgørende rolle i
konstruktionen af kategorien i Danmark. De har siden 1996 udgivet en del bøger og artikler
om de højtbegavede børn. Men konstruktionen af kategorien sker også blandt de grupper af
mennesker, der til dagligt omgås eller arbejder med disse børn. Det er forståelsen af
kategorien blandt forældre og faggrupper denne undersøgelse vil beskæftige sig med.


Konklusion
Jeg vil her konkludere på, hvordan kategorien ‟højtbegavede børn‟ konstrueres. Først vil jeg
konkludere på, hvordan forståelsen af kategorien har udviklet sig siden 1995, dernæst hvordan
kategorien i dag konstrueres af folkeskolelærere, skolepsykologer, forældre og Mentiqa og til
sidst hvordan kategorien kan forklares fra et sociologisk perspektiv.

Analysen viser, at kategorien har udviklet sig over tid, men at den også har uforanderlige
elementer. Italesættelsen af kategorien sættes for alvor i gang i 1996, hvor
talentproblematikken bliver introduceret: At der ikke gøres nok for talenterne i skolen.
Talentproblematikken er en af de ting, der op gennem årene er uforanderlig ved kategorien.
Andre ting, der kontinuerligt forbindes med kategorien er, at de højtbegavede børn er kvikke,
har stort potentiale, er nysgerrige, lærer hurtigt og er i fare for at udvikle dårlige arbejdsvaner.

Der sker også flere forandringer i kategorien over tid. For det første går man fra at betegne
kategorien ‟talenter‟ til at betegne den ‟børn med særlige forudsætninger‟. Betegnelsen
‟talent‟ er forbundet med børn, der har udfordringsproblemer og er særligt udviklet indenfor
nogle områder. Betegnelsen ‟børn med særlige forudsætninger‟ er forbundet med børn, der
har brug for speciel undervisning, har en IQ der placerer dem i blandt de øverste fem procent,
er kloge, fagligt flere niveauer over deres klassetrin og børn der er ved at overskride grænsen
for, hvad folkeskolen kan rumme. Samtidig er betegnelsen også forbundet med børn, der er
ballademagere eller indadvendte og mistrives. For det andet går man fra at forbinde
kategorien med børn, der er i fare for at få dårlige arbejdsvaner, til børn der er i fare for at
mistrives. Mistrivsel er ikke blot dårlige arbejdsvaner, det er adfærdsforstyrrelser, personlige
vanskeligheder, børn der kan være provokerende og voldsomme, problembørn samt i fare for
at opleve ekstraordinære problemer. Fokus flyttes fra kategorien som positiv afviger til
negativ afviger. For det tredje går kategorien fra at blive kritiseret til at blive accepteret. I
begyndelsen bliver talentproblematikken kritiseret for at være endnu en trend for den stigende
individualisme og elitisme i samfundet. Kritikkerne finder det besynderligt, at det nu skulle
være smertefuldt og kræve ekstra ressourcer at være født som højtbegavet. Denne kritik
forstummer.

Analysen af den aktuelle konstruktion af kategorien viser en kategori, som forbindes med
flere typificeringer og med forskellige forståelser og fortællinger. De fire forskellige gruppers
forståelser af kategorien har sammenfald. Gennemgående i forståelserne af kategorien er, at
de højtbegavede børn har særlige kognitive forudsætninger, de lærer hurtigt, er nysgerrige,
behøver udfordringer for ikke at kede sig og ofte har nogle problemer af social eller personlig
karakter. En høj IQ er også kendetegnende. Kategorien har nogle fællestræk med diagnoserne
ADHD og aspergers, men disse diagnoser er ikke inkluderet i kategorien, da de
grundlæggende opfattes som forskellige fra højtbegavede børn. De eneste, der ikke anvender
IQ-begrebet og diagnoser i forhold til deres forståelse af højtbegavede børn, er
folkeskolelærerne. De forskellige typer af højtbegavede børn fordeler sig overordnet set i en
gruppe af velfungerende børn og en gruppe af børn, der mistrives. Når der kigges nærmere på
forståelserne af de velfungerende børn og dem der mistrives, fokuseres der forskelligt.

Den velfungerende gruppe ses af folkeskolelærere og skolepsykologer som en gruppe, der
fungerer rigtig godt både fagligt, socialt og personligt og er socialt højtbegavede. Af Mentiqa
forstås kategorien generelt som børn med lav social intelligens, men der er nogen, der
fungerer bedre socialt end andre og de er i den velfungerende gruppe, fagligt fungerer de ikke
nødvendigvis godt, da de har behov for større udfordringer, end de får i skolen. Den gruppe
der mistrives forbindes i høj grad med sociale og personlige vanskeligheder og børn der føler
sig anderledes. Folkeskolelærerne ser gruppen som børn med destruktiv eller asocial adfærd
eller som enspændere. Skolepsykologerne ser gruppen som havende problemer med adfærd
og relationer til andre. De kan enten være indadvendte eller udadreagerende. Mentiqa ser
gruppen som børn, der har mange konflikter, skoleskift og nederlag. Forældrenes historie om
deres børn repræsenterer to konkrete eksempler fra gruppen, der mistrives. Den ene er en
underyder i skolen og fungerer dårligt socialt og personligt. Den anden fungerer godt fagligt,
men har også store huller i sin viden på nogle områder. Han har gode sociale relationer med
jævnaldrende, men har konflikter med lærere og fungerer dårligt personligt. Så selv om et
barn hører til gruppen, der mistrives kan det fungere godt på nogle områder.

Når man ser nærmere på folkeskolelærerne, skolepsykologerne, forældrene og Mentiqa, så
repræsenterer de også forskellige forståelser af kategorien og laver forskellige typificeringer.
Udover den førnævnte gennemgående forståelse af kategorien, har de fire forskellige grupper
også andre egenskaber, de forbinder med kategorien.

Folkeskolelærernes forståelse af højtbegavede børn er, at de kan være dygtige på ét område
og så til gengæld have nogle mangler på andre områder, det være sig faglige eller sociale. Der
er tre forskellige typer af højtbegavede børn. Der er de usædvanligt højtbegavede, som virker
nørdede ved kun at fokusere på én ting og være asociale. Der er de velfungerende, som har en
positiv tilgang til skolen og som fungerer godt både fagligt, socialt og personligt. Til sidst er
de ikke velfungerende, som ikke fungerer godt socialt eller personligt. De kan være
enspændere eller have en destruktiv adfærd.


Skolepsykologerne forstår højtbegavede børn som børn, der behøver motivation og
udfordringer. Der er to typer af højtbegavede børn; de heldige og uheldige. De heldige
fungerer godt, har stor grad af empati, kan se tingene i mange perspektiver, er gode ledere, har
selvtillid, er socialt højtbegavet og føler sig ikke særlige. De uheldige føler sig derimod
anderledes, isolerede og ikke forstået og på grund af mange nederlag i skolen har de udviklet
et lavt selvværd. De har svært ved at forstå de sociale spilleregler og fungerer derfor ikke så
godt socialt i skolen. De uheldige deles yderligere op i to grupper; pigerne som er stille og
indadvendte og drengene som er urolige, larmende, trodsige og småprovokerende.

Mentiqas forståelse af højtbegavede børn er, at det er intelligente børn og at der findes
forskellige områder, man kan være intelligent indenfor. Deres skole er for børn, der er bogligt
intelligente, hvilket er børnene med den højeste IQ. De højtbegavede børn tænker logisk, har
en god hukommelse, har stor viden på nogle områder og gode til fordybelse, de keder sig ved
gentagelser og melder fra, kommer i konflikter, mangler faglige færdigheder på nogle
områder, kan have svært ved det sproglige og er motorisk svage. Der er overordnet to grupper
af højtbegavede børn på skolen. En gruppe der fungerer dårligt i folkeskolen og en gruppe der
fungerer i folkeskolen. Gruppen der ikke fungerer, kommer i mange konflikter, føler sig
unormale, er ofte blevet placeret i klasser for AKT, ADHD og aspergers og drenge dominerer
i denne gruppe. De fleste piger findes i den gruppe, der fungerer i skolen. De er bedre til det
sociale end den første gruppe og de finder en måde at passe ind på, selvom de ikke føler sig
hjemme.

Forældrenes forståelse af højtbegavede børn er, at de tænker mere abstrakt og analyserende
end deres jævnaldrende, har et godt og veludviklet sprog og så har de nogle særlige
forudsætninger for at tilegne sig viden. Begge drenge bliver ikke mødt med forståelse i skolen
og har flere skoleskift bag sig. De fungerer så dårligt, at Mentiqa ses som eneste løsning. Et
sted hvor de passer ind og er normale. Hvis børnene skal have et godt liv nu og i fremtiden, så
er det afhængigt af, at de er et sted, hvor de bliver forstået, støttet og udfordret.

Kategoriens typificeringer er i stor grad bundet op på, hvordan de højtbegavede børn mødes
og forstås i skolen. Hvis de bliver mødt med forståelse, støtte og udfordres, så vil de være
velfungerende, hvis de derimod ikke mødes med dette, så vil de mistrives. Typificeringer er
også meget afhængige af, om børnene besidder gode sociale kompetencer eller ej.

Det kan dermed konkluderes, at kategorien konstrueres ud fra børnenes møde og oplevelser
med skolen og de fremtidige risici, der er forbundet hermed. Der konstrueres også i forhold til
”normale” børn og børn med diagnoser, da styrker og svagheder defineres i forhold hertil.
Kendetegn, styrker og svagheder konstrueres også ud fra børnenes essens – nogle medfødte
forudsætninger.

Ud fra et sociologisk perspektiv kan kategorien højtbegavede børn forklares som en social
konstruktion, der historisk har forandret sig under påvirkning fra kontekstuelle forhold som
interesseforeningers og forskeres fokusering på og formidling af viden om kategorien samt
den store stigning i udskillelsen af ”problembørn” fra folkeskolen. At forståelsen af
kategorien er konstrueret, og ikke entydig, ses også ved, at de samme børn bliver
kategoriseret forskelligt af forskellige grupper. Det afvigelsessociologiske perspektiv kan
forklare, hvorfor de højtbegavede børn er afvigere. Det er de, eftersom deres omgivelser
stempler deres adfærd som afvigende. De bryder de uformelle regler, der eksisterer i en
skoleklasse for acceptabel adfærd og reaktionen fra kammerater og lærere afgør, om de er
afvigende eller ej – om de kan rummes i klassen eller ej. I følge teorien har forskellige sociale
gruppe, deres egne regler for, hvad der anses som afvigende og det forklarer, hvorfor
kategorien i folkeskolen er afvigende, men ikke er det på Mentiqa. Mentiqa fremstår
endvidere som en subkultur, der er opstået som en reaktion på et problem, der er fælles for
gruppen af forældre til højtbegavede børn: At deres børn mistrives i folkeskolen. I forhold til
teori om styringsrationaler, kan kategorien forklares som en del af inklusions- og
eksklusionskredsløb i forhold til den inkluderende folkeskole. De højtbegavede børn, der
udviser en problematisk adfærd lever ikke op til normerne for inklusion i folkeskolen og de
bliver derfor en del af eksklusionskredsløbene. Enten forsøges de inkluderet i fællesskabet
igen gennem forskellige tiltag, som skal ændre deres adfærd. Eller også ekskluderes de ved at
blive udelukket fra fællesskabet.

Tilbage til toppen Go down
 
Højtbegavede børn : Social konstruktion af en kategori
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Studerende, Undervisning og Lovgivningen :: Studerende-
Gå til: