skal han begrænses?

Er ny herinde og ved ikke om vi hører til her, men er pt lidt frustreret, forvirret osv.
Vi har lige været til samtale i børnehaven vedr. Vores søn malthe på 3,4 år. En samtale som vi troede var overvejende positiv. Men nej. Sidder nu med en følelse af at intet er rigtigt.
Malthe snakkede først da han var næsten 2 (inden da var det far, mor, hej og traktor) dagplejen havde en fornemmelse af at han kunne men var for perfektionistisk.
Nu snakker han godt og har ingen problemer med udtalelse. Vi kan høre han fanger mange ord når andre snakker.

Malthe kan lægge puslespil til 3 årige uden problemer og er nu begyndt på et med 100. Dette kan han ikke klare alene, men der skak ikke meget hjælp til.

Han elsker at spille og vi spiller derfor meget med ham. Børnehaven mener at han spiller for meget, idet det næsten er det eneste han gider. Samtidig mener de at han kan for meget som han ikke skulle kunne nu. Fx bruger han alle brikkerne til vendespil, hvor de andre børn sorterer en del fra inden spillet startes.

Han kan mange sange og skal ikke høre en sang mange gange før han kan den. Det samme gælder rim og remser.

Han kender forskel på højre og venstre - hvilket børnehaven heller ikke mener han skal kunne

Han kan tælle til 20 uden fejl og kan selv fortsætte hvis vi fortæller hvad næste tiertal er.
Han er meget interesseret i husnr og genkender vores eget når han ser det andre steder. Vejen hjem fra børnehaven gå med at han siger tallene på husene og jeg fortæller at 2 og 4 hedder 24. Nogle kan han så huske næste gang.

Han synger alfabetsangen og kan genkende en del bogstaver. Han spørger tit hvad et ord starter med og er nu også begyndt at ville have stavet ord. Børnehaven mener ikke han skal bryde sit hoved med den slags nu og at det optager plads for andre ting.

Motorisk er han usikker. Han krøb 5 mdr gl, kravlede 7 mdr, spiste selv 8 mdr og gik 11 mdr. Kort før han blev 1 år brækkede han foden og havde en mdr hvor han ikke kunne gå. Herefter er udviklingen gået i stå. Han prøver intet nyt uden at vi de første gange har sat en stiv, skrigende dreng på cyklen eller hvad det nu kunne være. Når det er prøvet nogle gange gør han det gerne selv (alt efter sværhedsgraden) og er super stolt. Om det brækkede ben spiller ind her ved vi ikke.

Han vil ikke selv tage tøj på. Børste tænder har taget 2 år at "lære". Hvis han beslutter sig for at der er noget han ikke vil, så er vi ude i tvang eller konsekvenser for at få ham til det og vi har en skrigende dreng, der slår, sparker og græder. Det samme sker hvis han får et nej.

Han elsker biler, tog og maskiner og har kunnet bruge timer på leg. Nu vælger han spil.

Vores frustration går på om børnehaven har ret i at vi skal bremse hans interesse for sang, spil, tal og bogstaver så han får overskud til ting som at lege, tage tøj på og rydde op. Vi frygter en mere frustreret dreng og dermed flere skrigture. De mener han gør det fordi han vil bestemme

,

Hej og velkommen til Ja, det lyder da til, at han passer ind.

Han skal ikke bremses. Under ingen omstændigheder!

Til gengæld skal der nok fokuseres mere på, hvad han ikke kan og øve det. Han skal have fralagt sig sin perfektionisme for ellers skal det nok blive den, der bremser ham.

Svar ham på hans spørgsmål, og hjælp ham med at lære det, han ikke kan men skal kunne. Åbent, anerkendende og varmt, så han ved, at selvom han ikke gør det rigtigt første gang, så gør det ham ikke mindre værd.

Årh, det er så let for mig at sige, ja, for jeg har det kun fra teorier og erfaringer, der er fortalt igennem andre, og så mit eget liv. Det er ikke mig, der står og skal opdrage et barn og få en hverdag til at hænge sammen...

Jeg ved bare, at hvis man forsøger at bremse barnet, så holder det op med at opsøge det nye. Det er derfor, at jeg intet ved om politik. Jeg måtte ikke se tv-avisen, da jeg startede i skole og ville vide omkring det og lære. Jeg blev ved med at få at vide, at det ikke var noget, jeg skulle vide noget om, og det resulterede i, at jeg holdt op med at spørge til det. Og som 13årig i 2001 anede jeg ikke, hvad World Trade Center var. Jeg gik ud af 9. klasse og kunne navnet på tre partier: Venstre, Socialdemokraterne, Enhedslisten. Og jeg vidste intet andet om dem end navnene. Det tog mig endnu fem år, før jeg begyndte engang imellem at læse nyhederne på nettet og i de gratis aviser. Jeg ved, at jeg bør, men interessen for det blev ødelagt, da jeg var barn, og jeg har endnu ikke rigtig kunne finde den. (23 år i dag)