Jeg er mor til en kvik pige, der netop er begyndt i første klasse. Min datter er ikke noget mensa-barn, men hun er nysgerrig og lærenem - og keder sig allerede bravt i timerne.
Gennem hele sidste skoleår har hun ventet, og ventet og ventet på at der skulle dukke flere faglige udfordringer op - og nu hvor hun ENDELIG er kommet i 1. kalsse, kan hun næsten ikke holde ud, at de atter har taget fat på at gennemgå alfabetet.
Min lille pige kunne læse i begyndelsen af børnehaveklassen, og er også foran i matematik ( Har lært sig sig tabellerne og de grundlæggende regneformer...)
I første del af 0. klasse gik jeg rundt i den tro, at de andre børn var nået til det samme niveau som min datter - men det er ikke tilfældet. Det skal nok komme, men skal man som mor affinde sig med at ens barn langsomt mister gejsten for at gå i skole, mens hun venter?
Jeg har valgt en lille privatskole med lav klassekvotient - I håb om at der således er basis for solid undervisningsdifferntiering. Men jeg fornemmer at holdningen er den, at nogle er gode til at læse, mens andre er bedre til at hinke...og begge dele er lige godt.
Er jeg utålmodig? Måske skal jeg bare se tiden an og lade lærerne gøre deres arbejde - men so far har børnen endnu ikke fået lektier for. Og den bog min datter har fået med hjem til læsetræning er lix. 3 - mens hun herhjemme læser lix 12 flydende.
Læren vil først tage fat på egentlige læsebøger i efteråret - er det ikke sent?
Hvad lærer jeres børn i 1. klasse?
Vh - og på forhånd tak for svar!