Halløj Herinde
Jeg er ganske ny, & ved ærlig talt ikke hvor jeg skal starte
Men .. Jeg kan jo først & fremmest fortælle jer om den skønne gut det hele handler om
For snart 7 år siden blev jeg Mor til en velskabt lille dreng.
Da han var 2 år gammel, stoppede han fra den ene dag til den anden med at bruge ble, OGSÅ om natten. Vi var dårligt gået igang med potte træningen !
Jeg husker at jeg var pavestolt over min søns hurtige & meget selvstændige ble afvænning, og så tænkte jeg da egentlig ikke mere over det.
Da han var 4 år, så situationen ganske anderledes ud. Vi kæmpede en brav kamp dag ind & dag ud, for at den her skrøbelige, ekstremt følsomme dreng overhovedet var i stand til at fungere.
Maden skulle være PRÆCIS som han ønskede på tallerkenen, det lyder måske som en lille ting men når du hver dag bruger 1½-2 timer blot på at få din søn til at acceptere hvordan maden ligger for først derefter så at spise, er det jo ufatteligt udmattende.
Det gik vi igennem ved samtlige måltider HVER dag.
Derudover, røg der 2-3 timer ekstra på for at finde tøj der var tilfreds stillende. Sad en strømpe bare en smule forkert/skævt kunne det simpelthen være så katastrofalt at vi ikke kom ud af døren den dag ..
Så siger folk, Nå ja men hvorfor tog i så ikke bare fat i ham, hev ham i tøjet og så ud af døren.
Dét gjorde vi skam også!! Men han skabte sig fuldstændig dyrisk i flere timer, hvorefter det hele blev til gråd og udmattelse.
Jeg endte hjemme med ham, og trods både vuggestue og efterfølgende børnehaveplads har det altid været meget begrænset at han har været der.
Da han var 4½ blev det simpelthen for meget for mig. Jeg tog tlf ringede til kommunen og nærmest tiggede om hjælp. Jeg var så fustreret, "hvad pokker er der galt med mit barn" .. Den tanke plagede mig konstant.
Vi endte så i noget familie behandling, hvor jeg flere gange fremlagde muligheden en form for mild autisme.
ISÆR pga hans manglende sprog og ubehag ved høje lyde.
Det mente de absolut ikke var en mulighed, han var bare et særligt krævende barn.
Ingen tvivl om at de mennesker hjalp os! Men om de hjalp vores søn, kan så diskuteres.
Vi fik en masse redskaber. Problemerne med maden på tallerkenen er også væk, dog er overfølsomheden overfor knapper, syninger, skævt siddende tøj osv der stadig.
Men LANGT nemmere at håndtere.
Den dag idag er han stadig ikke i stand til at være social på samme måde som andre børn, men han kan trods alt omgåes dem og endda indimellem lege.
Når han da ikke "gemmer" sig med hovedet i noget matematik eller stavning som er (ja gud hved hvordan) selvlært da han først lige er startet 0 Klasse her for en måneds tid siden.
Da Valdemar var 5 år, kunne han samtlige koder til husets låse, mob tlf & computere mm. Bare ved at ha kigget over skulderen nogle få eller indimellem bare en enkelt gang.
Han kunne mange af familiens tlf numre udenad, fødselsdage, stjernetegn osv.
Jeg har længe sagt, min søn er anderledes. Det er synligt for enhver.
Men jeg bliver så fustreret når jeg ikke aner HVORFOR! For hvis jeg dog bare vidste en smule, ville jeg om ikke andet måske bedre kunne sætte mig ind i, hvorfor den her lille dreng der burde rende udenfor med en bold, sniger sig op kl 05.30 om morgenen hvor vi finder ham side ved køkkenbordet i fuld gang med at udvikle eller regne, egne matematiske regnestykker..
Hvorfor et begrænset svar bare aldrig er nok, han spørger og spørger og stopper ikke før vi "googler" så meget viden vi nu engang kan.
Ingen af os er "noget særligt" eller enormt intelligente, og måske derfor er det så svært.
Grunden til jeg skriver nu, er at hans støttelære (pga dårligt sprog) idag fortalte mig at de efter nr 2 mat bog nu har måtte give ham en endnu sværre, da det simpelthen ikke er muligt for dem udfordre ham nok. Og det er jeg jo kun glad for, at de tager de hensyn.
MEN .. Så nævner jeg for hende, at nu må det være på tide at få noget psykolog indover for at få tjekket min snart mange årige mistanke om Asperger.
Hvortil hun svare, at det vil hun da slet ikke mene han er noget i retning af.
Med hendes ord "Asperger børn fordyber sig som regel i én eller måske 2 ting", hvorimod Valdemar fordyber sig i ALT, og ikke hælmer for han er "mættet" af info eller tingene han nu laver er 110% perfekte.
At hun slet ikke var i tvivl om at han "bare" er et super intelligent barn med alt dertil høre.
Han har håndskrift pænere end mine elever i 4 klasse, var blandt andet en af de ting hun sagde på hans første skoledag -Jaja, jeg skal da indrømme jeg var pavestolt & voksede mindst 2 meter
Jeg ved jo godt at i ikke kan give mig de konkrete svar jeg søger, ud fra den her lille tekst.
Men jeg tænker, at jer herinde med langt mere viden om det end jeg selv. Måske kan rådgive og fortælle mig jeres mening, omkring hele situationen.
Skal jeg presse på mht undersøgelse for Asperger som jeg jo selv er så sikker på eller skal jeg bare godtage deres mening & evt købe et par bøger og højt intelligente børn, for at kunne tackle det bedre.
Det er så fustrerende og ikke mindst psykisk udmattende at bekymre sig konstant, måske netop derfor spørger jeg til råds herinde, inden jeg kaster mig ud med endnu en lang kamp imod systemet og deres manglende samarbejdsevne til at få min søn undersøgt..