Hej alle sammen,
Jeg er Mor til et hold tvillingepiger der er fyldt 2 år D 20/4. Igennem det sidste år er den ene, Mathilde, stukket af på rigtig mange områder og både vores omgangskreds, og pædagogerne i vuggestuen, siger vi skal være opmærksomme på om hun kan være et klogt barn. Jeg ved ikke så meget om det, og håber på jeres vurdering af om der kan være noget om det
Mathilde har følgende kendetegn:
- Hun er vanvittigt ordensmenneske. Hvis andre børn spilder noget så finder hun en klud og tørre det op, hvis søster smider noget på gulvet så rydder hun straks op eller smider ting i skraldespanden. Hun vasker selv sin trip trap stol af hvis der kommer fx. Mad på den! Hvis hun taber noget mad på hende selv, så kan hun slet ikke fungere før det er gjort rent og der er tørret væk.
Derudover så spritter hun hænder i vuggestuen hver gang hun har fået skiftet ble og lignende.
- Hun er perfektionist til fingerspidserne. Hun er god til at fordybe sig, laver mange puslespil i aldersgrupper 3/4 år, løser dem ret hurtigt og begynder så at kede sig.
- pædagogerne har hæftet sig ved at hun ikke leger med nogle bestemte børn, men er lidt over det hele og især er interesseret i det de voksne laver.
- hun er logisk tænkende. Hvis hun støder på en udfordring kan hun længe gå rundt om tingene indtil hun finder en løsning! Dette indebærer at hun kan åbne babylåger, hopper over dem, kravler under dem osv.
- hun er enormt dygtig med teknik og husker nemt. Hun har en iPad som hun navigerer rundt i som om hun aldrig havde lavet andet! Hvis hendes søster synger en sang hun kender, så går hun direkte ind og finder den på you tube. Hun kan synge omkvædet på sange hun hører meget på andre sprog eks. Engelsk og en smule portugisisk.
- motorisk er hun vurderet til at være foran sin alder.
- hun har en god hukommelse og er god til at huske vejen vi kører til hverdagsting eller genfortælle oplevelser fra samme dag eller ugen forinden.
Hvad mener i? Er dette normalt for et barn der lige er fyldt to år? Hendes tvilling gør slet ikke de her ting, lun brugen på iPad.
Jeg ser frem til at høre jeres mening.
De bedste hilsner
Gitte