Men han er anderledes. Vi har lige været til en af de her almindelige ½års samtaler i BH, bær over med mig hvis det bliver lidt rodet.
Det korte af det lange er, at børnehaven mener at han måske falder i kategorien "barn med særlige forudsætninger". De begrunder deres formodning i hvad de kalder " kognitiv meget fremmelig, alt observerende og socialt udfordret.
Jeg aner ikke hvad jeg skal mene om det og jeg har en grundlæggende antiparti mod alle de her labels og alligevel er jeg jo bekymret.
Vi har fået ham i en relativt sen alder, har ikke andre og heller ikke andre små børn i nærheden, så sammenligningsgrundlaget er småt og vi har jo bare set vores barn præcis som han er og ikke lagt hverken til eller fra i den retning og vel sagtens formodet at han da selvfølgelig var fuldstændig som alle andre, bare lidt mere reserveret.
Så nu sider jeg jo et eller andet sted og prøver at gøre en status over hans 3½ år.
Han har altid været en kvik lille knægt, sød, charmerende, utålmodig som bar fanden og virkelig en håndfuld.
Han var et meget utålmodigt spædbarn, han accelererede fra 0 til 100 i hys-hed på et øjeblik hvis ikke hans behov blev dækket på sekundet.
Fra den dag han opdagede sine ben ville han hellere stå end sidde. Han har ALDRIG gidet sidde/ligge for sig selv. Han kom selv rundt i vores lejlighed da han var 5½ mdr, i en underlig selv-opfundet krybe-teknik. Gik selvstændigt kort før 1 år.
Al det har vi jo bare tilskrevet hans store utålmodighed, så hvis ikke bjerget kom til ham måtte han jo.
Han har altid været udfordret på søvn, sover ikke mere end 10 timer om natten og har aldrig gjort det. Skrottede første lur da han var 9 mdr og var helt færdig med lur da han var 2½. Lurene har altid været korte.
Hans sprog er rigtig pænt, hans ordforråd er enormt. Han bruger ord som fabelagtigt, smukt, forelsket, specielt, genere, nervøs, problem, bekymret. Han forstå sarkasme og bruger det selv, det fortalte de velmenende DP.pæd ellers at børn ikke kunne. Han taler i lange sætninger og lange historier og bruger aldrig et ord forkert. Han kan forklare følelser, hændelser og observationer i nutid/datid, ental og flertal og har en stor forståelse for begreber af tid, sted, rum og retning.
Men han interesserer sig ikke det mindste for hverken tal eller bogstaver, han kan ikke remse hovedstæder op eller regne og han kan da slet ikke sidde stille længe nok til at lave Lego- med mindre der sidder en voksen med ham.
Han kan genkende ord. Vi kan sidde og lave en indkøbsseddel sammen og så får han den i supermarkedet og fortæller at nu er det 2 mælk, 1 smør osv
Han ser og hører alt og han husker skræmmende godt. Her taler vi om at han kan genfortælle oplevelser ha havde da han var lige før 2 år gammel. I DP kaldte de ham svampen, sådan på den kærlige måde, fordi han fanger alt, bekymre sig om ting hans hoved slet ikke er gammelt nok til at forstå. Så man skal være påpasselig med hvad man siger, for intet går ubemærket hen.
Han er voldsomt stædig, men på en stilfærdig måde. Han var ikke hurtig til at smide bleen, men smed den så fuldstændig over 3 dage, Ingen uheld. Han prøver ikke nye ting, han prøver sig slet ikke frem, han gør ikke ting før han kan gøre dem ordentligt.
Han leger ikke med andre børn, siger de leger mærkelige lege. Han holder sig til de voksne eller vælger sit eget selskab, i hvilket han kan få meget tid til at går, altid med munden kørende. Han er aldrig stille. Virker som om han er nød til at tænke højt for at få plads til alle sine tanker.
Hvis han ved en "fejl" kommer til at gøre noget der minder om leg med andre børn skal det på ingen måde bemærkes, for så stopper han med det samme og de lege kan kun foregå hvis han er i total kontrol over legen og dens indhold.
Han er en vældig afholdt og populær dreng i sin børnehave, til trods for hans modvilje mod at lege med de andre. De gider ham gerne og han holder gerne hof hvis det handler om at fortælle eller forklare. Han er meget tilbageholdende når han er på fremmed grund men føler han sig tryg er han en fontæne af ord og historier.
Vi har nok set han som en lidt nørdet dreng. Meget naturligt da både faren og jeg har lidt nørd træk og været fine med det.
Nu er der så nogle der siger "særlige forudsætninger" og jeg aner ikke hvad jeg skal tænke. Mest er jeg bekymret, for jeg vil helst have et helt gennemsnitligt barn, der er glad og har gode venner.
Og er det overhovedet noget man kan sige i så tidlig en alder.?
Er der noget vi skal være obs på senere..
BH-Pæd er heldigvis super gode til at imødekomme hans små særheder og have plads til dem, han er jo selvfølgelig også lige det barn der siger tak for den dejlige mad, kender alle navnene på børn og pædagoger (60+15), husker at ønske dem en god weekend osv osv..
Kan han vokse fra det, som i udligner det sig med alderen..
ARGHHH.... Som sagt noget rod og mange tanker om min skønne unge, men hvad fanden gør man. Gør man overhovedet noget eller lader vi bare tiden råde...????
Forumforside 
