Hej
Min søn Bjørn er et af de børn, der allerede nu som 6-årig klarer sig rigtig godt i børnehaveklassen. Læsetesten er i top og han er bemærkelsesværdig god til billedkunst (lærerens ord). Hjemme er det de store spørgsmål som liv og død og hvordan begyndte det hele, der skal diskuteres. Samtidig er han meget optaget af astronomi.
Det jeg ønsker er en legekammerat, der matcher ham. Han er vellidt af kammerater, men vi mangler en, der kan være hans weekendlegekammerat engang imellem.
Er der nogen i nærheden af Laurbjerg ved Hadsten, Favrskov, Jylland, der har en dreng på 5-7 år, som også mangler en ekstra ven til lego, tegning og andre påhit.
Med venlig hilsen Bjørns mor Anne Kirstine