Hej Bente.
Der er allerede sket så meget, siden vi talte i tlf i mandags. Jeg ringede til bmsf.dk tirsdag og selvom hun fortalte mig, at de normalt ikke optager så små børn, fordi de er så svære at vurdere som hbb, så fik vi lov... Jeg går dog og venter på, at de skriver en kode til mig, så jeg kan logge ind på deres forum, men det gik vist lidt langsomt for dem for tiden. Så tålmodighed lidt endnu...
Jeg fik mig lige en lille tudetur, fordi jeg synes, det er så svært hele tiden at vurdere, hvem jeg kan tale med det om at karoline er hbb og det fylder SÅ meget i mit hoved, så det er ved at eksplodere. Samtidig med alle mine andre bøger der ligger opslåede alle vegne, om kost og psykologi og tankevirsomhed osv, og der skal bare være styr på det hele og perfekt! Du har virkelig hjulpet mig med, at få en forklaring på, hvorfor det altid har været sådan for mig, som det er. Jeg har mest fokuseret på, at jeg aldrig har lært at blive god til tal, i stedet for de andre ting, som har været langt over normalen. Det har fået mig til at læse mere her på nettet og få noget bekræftelse og selvtillid. Selvom det hele tiden skifter og jeg bliver i tvivl om både mig og Karoline og om det alligevel ikke er noget jeg bilder mig ind. Har det også været sådan for jer andre, eller har I aldrig været i tvivl?
Jeg spurgte i tirsdags igen en pædagog i børnehaven om, hvad karoline laver, når hun er der. Hun startede i marts og har jo aldrig før været i institution. Jeg troede, at hun havde fået sig en hjerteveninde i en 1 år ældre pige, som altid står og tager glad imod os, når vi kommer og de løber afsted sammen. Pædagopgerne fortalte i starten, at hun gik meget rundt alene og prøvede sig selv af fysisk på legepladsen, udfordrede sig med hvad hun kunne. Dengang skulle jeg spørge ret direkte og spurgte så nu igen, da jeg kunne fornemme pædagogen svarede udenom, leger hun med christina? Nej, det gjorde hun ikke særligt meget, men går stadig meget rundt alene. Men det er tilsyneladende ok, sagde hun. Så faldt jeg i og fortalte at jeg havde talt med dig og hende fra bmsf, om at karoline var højt begavet og om de havde erfaring med det og hun så mærkeligt på mig. Hun sagde, hun slet ikke vidste, hvad hun skulle sige til mig og sagde tilsidst, at hun syntes, karoline var som andre tre-årige. Jeg afsluttede og gik, jeg blev så ked af det, både i tvivl men også vred. Jeg har aldrig set en pædagog lege med et af børnene, tit er der slet ikke nogle voksne på den ene legeplads, som er en kæmpestor naturlegeplads med skov. Jeg tror, hun overhovedet ikke ved, hvad højt begavet betyder, men ser det som præstationer, som i artikelen "Er det en gepard". Alligevel sagde hun i starten, hvor karoline lige prøvede dem af, at hun måske en enkelt gang før i de 13 år, hun har været der, har set et barn kunne blive så vred! Samme dag som jeg talte med hende, havde karoline klatret temmeligt højt op i det store træ de har, som de store skoledrenge normalt kun gør og sagde bare, at det havde hun lært derhjemme. Pædagogen måtte dog medgive, at hun talte meget flot. Men jeg har siden tænkt, at jeg ikke behøver hendes bekræftelse af mit barn, jeg kender hende bedst og hun går i en børnehave med 66 børn, som har 10.000 km2 at boltre sig på og også gemme sig på. Samt karoline er et meget fysisk aktivt barn. Karoline kan heller ikke lide den her pædagog, hun skælder de andre børn ud, siger hun. Jeg skrev i hendes journal, da hun startede, at hun interesserede sig for tal og bogstaver samt forstod og kunne rigtig meget, men der er aldrig blevet spurgt til det. Så fremover vil jeg være mere forsigtig med, hvem jeg taler med om det, netop også fordi, jeg er så følsom omkring, hvordan det bliver modtaget.
Den gode nyhed er, at jeg har været ude at købe 4 opgavvehæfter til hende, som du fortalte mig om, de er fantastiske
To bøger fra 4 år og to fra 5-7 omkring tal og bogstaver. Hun er suveræn god til dem, det at skrive springer hun over, der er hun usikker, så hun vil gerne vente lidt med det, siger hun. Men alle begreberne kender hun og elsker sine bøger. Vi laver i dem flere gange om dagen, læser dem som godnathistorie og hun læser selv i dem. Og det spændende er, at hun bliver ikke træt i hovedet bagefter, tværtimod bliver hun gladere og får mere energi. Helt ked af, at vi ikke har vidst, hvordan vi har kunnet udfordre hende noget mere førhen, men det kan vi nu.
Nu må jeg hellere stoppe, har allerede fået skrevet en stil. Som sædvanligt
Hav en god aften.
Aller venligst fra Cecilia
Forumforside 
