Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

» Klog lille dreng på 4½......
Ons feb 19, 2014 11:33 am by Hilde

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
Kuno raven efterskole dyslexia legoland underydelse milepæle kyed psykolog sensitive WISC asperger gifted tegner wppsi mobning maja asynkron skolestart børnehave chips penge test mensa ADHD bmsf
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
17-årig pige søger svar
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking Digg  Social bookmarking Delicious  Social bookmarking Reddit  Social bookmarking Stumbleupon  Social bookmarking Slashdot  Social bookmarking Furl  Social bookmarking Yahoo  Social bookmarking Google  Social bookmarking Blinklist  Social bookmarking Blogmarks  Social bookmarking Technorati  

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 461 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er December07

Vores brugere har i alt skrevet 4639 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 nov. 2008 Samarbejdets mange facetter af Ole Kyed

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Hilde




IndlægEmne: nov. 2008 Samarbejdets mange facetter af Ole Kyed   Søn dec 14, 2008 5:40 am

BARNETS STEMME

En elev fra 2. klasse sagde forleden til mig, i forbindelse med at han skulle flyttes til en klasse, han ikke selv ønskede: ”Hvordan kan de (underforstået skoleinspektøren og indirekte lærerne) tage stilling til mit liv, uden at de har snakket med mig om det?” For Peter har det vidtrækkende konsekvenser, et skoleliv som for ham ingenlunde er socialt let, om end han fagligt sagtens kunne gå 1 – 2 klasser over. Peter er ikke tilfreds med, at det kun er hans forældre der er taget med på råd i noget så betydningsfuldt som han skoleliv. Han er faktisk også, som den kløgtige elev han er, bekendt med, at der er noget, der hedder et barns rettigheder, og hvori der står, at man vistnok skal høre og medinddrage et barn om ting, der er vigtige for barnet.

Ja, hvordan understøtter vi et barn i at blive ansvarligt og tage aktivt del i sit eget liv! Det er vel naturligt, at vi i så væsentligt et emne lytter til barnets perspektiv. Mange børn føler ligesom Peter, at fordi de er besværlige, måske både for sig selv og andre, så gives deres synspunkter ikke særlig vægt i beslutninger, som vedrører dem.

Citat :

Mange højt fungerende børn oplever trivselsvanskeligheder – nogle får problemer med indlæring, enkelte får en diagnose inden for autismespektret og andre får ADHD diagnose. Nogle bliver vurderet som adfærdsvanskelige eller som havende emotionelle vanskeligheder.

Ikke sjældent opstår der uenighed mellem skole og hjem, når vi ikke giver os tid til at lytte til hinandens forskellige vinkler og måske rumme de frustrationer, der ligger bag, og derfor kan en del samtaler omkring børn ende med, at forældre og lærere sidder og overbeviser hinanden om, hvem der har det mest rigtige synspunkt på, hvad barnet har brug for, for at kunne trives og indlære i skolen.

"Hvordan kan de tage stilling til mit liv, uden at de har snakket med mig om det?"

ADFÆRD AFHÆNGER AF PERSONLIGHED, RELATION OG SITUATION

Vi kender alle til, hvor forskelligt en klasse kan fungere afhængigt af den lærer, der underviser klassen. En flok børn kan i det ene øjeblik opføre sig helt utåleligt og i det næste reagere fornuftigt samarbejdende, akkurat som det enkelte barn kan skifte reaktionsmønster og adfærd afhængig af relation og situation. Jeg sad en dag og undersøgte et højt begavet yngre barn, som reagerede ualmindelig fornuftigt og situationsrelevant. I det øjeblik en af forældrene dukkede op, regredierede barnet pludseligt til en irriterende og opmærksomhedskrævende adfærd, hvilket tilsyneladende gav bonus. Hvad sker der? Havde situationen været til det, og havde jeg spurgt barnet, havde jeg angiveligt fået et relevant og brugbart svar.

Selvfølgelig er vi stødt på klasser, som generelt har været vanskelige at undervise og håndtere, og vi har mødt klasser, som har været langt mere tilgængelige for yngre, nye som mere erfarne lærere, ligesom forældregruppen kan opleves mere eller mindre besværlig at samarbejde med. Alle forældre har de bedste ønsker og intentioner for deres børn, og da først og fremmest at de må trives og få et fagligt udbytte af skolegangen, så de kan blive kompetente voksne. Ligeså vel som forældre indbyrdes kan være meget uenige om, hvad der er til barnets bedste, så kan professionelle og forældre have forskelligt syn på, hvad der er barnets tarv. Forældre kan i ønsket om at støtte deres barn bedst muligt have vanskeligt ved at skelne mellem, hvad der er egne forventninger og ønsker, og hvad der er barnets behov.

"Professionelle og forældre have forskelligt syn på, hvad der er barnets tarv."

DEN SVÆRE DIALOG

Uddannelse fylder meget i et barns liv og vurderes af stor betydning i voksenlivet. Uenigheder i skole/hjem samarbejdet har jeg hørt børn sammenligne med uenigheder mellem far og mor i f.eks. en skilsmissesituation. Den aktuelle debat om de nye ændringer forældreansvarsloven vedr. fælles forældremyndighed viser tydeligvis, hvor vanskeligt det er at nå til fælles forståelse for, hvad der er til barnets bedste såvel blandt forældre indbyrdes som blandt professionelle. Vi kan have svært ved at rumme hinandens forskellige holdninger og synspunkter og give forskellighederne plads i opdra-gelsen såvel som i det pædagogiske arbejde med børn. Vi kan i den vanskelige dialog også have svært ved at lytte til og medinddrage børnenes synspunk-ter, men det er dog dem, der skal leve med konsekvenserne af de valg, vi foretager på deres vegne. Ikke alle børn føler, de bliver forstået og mødt ud fra deres behov og forudsætninger. Nogle børn føler, at undervisningstilrettelæggelsen siger mere om læreren end målretter sig elevens behov. Synet på barnet har gennem det seneste 10-år ændret sig i retning af øget respekt for det enkelte barns integritet, medførende et langt mere dynamisk syn på barnets udvikling i samspillet med omgivelserne, og i mindre udstrækning en stigmatisering. Nye videnskabelige landvindinger inden for neurobiologi og – psykologi har medført nye måder at kategorisere børn, så man bedre kan undervise og pædagogisk imødekomme deres individuelle behov og forudsætninger.

I det pædagogiske arbejde med børn, og ikke mindst intellektuelt højtbegavede børn, som er marginale og kan reagere anderledes end flertallet af børn har vi brug for overskuelighed og handlefærdigheder, og det er forståeligt, at vi har et behov for at kategorisere børn, eksempelvis i moderne diagnostiske udtryk. De nye landvindinger kan gå så hurtigt, at det for såvel professionelle som forældre kan være vanskeligt at følge med de ændrede tider og ændrede normopfattelser alment som mere specifikt fagligt.

Tager vi udgangspunkt i at børns adfærd og reaktionsmønstre ikke blot er afhængige af barnets personlighed og tidligere livserfaringer, men også afspejler samspillet med omgivelserne, skal vi i vores søgen efter brugbare løsninger have forståelse for, hvad det er, der i omgivelserne fremmer det mest positive og ønskelige i barnet, og som modsvarer barnets behov og forudsætninger. Det gør vi bl.a. ved at lytte, vise empati og medinddrage barnet i de beslutninger, hvor barnet som aktør er en væsentlig del. Vi tænker mest fleksibelt og løsningsreflekteret, når vi oplever os respektfuldt lyttet til og hørt. Om det lykkes eller ej ses ofte af barnets motivation og engagement. Samarbejdet omkring højt begavede børn, som både kan være krævende og berigende, har mange udfordringer. Udfordringer med at få barnets perspektiver til at mødes med forældrenes og de professionelles perspektiver.

Citat :
Skrevet af Ole Kyed som er psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk kommunes børne- og ungdomspsykologiske rådgivning. Han fungerer samtidig som privatpraktiserende psykolog og er uddannet cand.pæd.psych. Ole Kyed er medlem af UNICEF Danmarks børneekspertpanel og er udpeget indenfor området ”Børns skoleliv” og næstformand i børnerådet.
Tilbage til toppen Go down
 
nov. 2008 Samarbejdets mange facetter af Ole Kyed
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Artikler, Kendetegn og Testning :: Artikler-
Gå til: