Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

» Klog lille dreng på 4½......
Ons feb 19, 2014 11:33 am by Hilde

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
asynkron raven tegner underydelse sensitive mobning chips skolestart gifted penge ADHD wppsi dyslexia milepæle legoland mensa Kuno psykolog asperger WISC test børnehave maja efterskole kyed bmsf
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
17-årig pige søger svar
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking Digg  Social bookmarking Delicious  Social bookmarking Reddit  Social bookmarking Stumbleupon  Social bookmarking Slashdot  Social bookmarking Furl  Social bookmarking Yahoo  Social bookmarking Google  Social bookmarking Blinklist  Social bookmarking Blogmarks  Social bookmarking Technorati  

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 461 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er December07

Vores brugere har i alt skrevet 4639 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 Historier af en ung

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : 1, 2  Next
ForfatterBesked
mindleaving




IndlægEmne: Historier af en ung   Ons apr 08, 2009 7:48 am

Hej allesammen.
Jeg har skrevet en lille historie, eller rettere en fortælling om min oplevelse af skolen. De ting som jeg skriver er sket sådan. Ikke alle på samme dag, men mange af disse ting er blevet til en vane. God fornøjelse. (Jeg er nu først engang på ferie, så det varer muliogvis lidt før jeg svarer).
Mange hilsner
Jan

Skoledage

Det er en helt almindelig skoledag, midt i skoleåret. Alt går sin gang og jeg er del af det hele. Jeg følger de andre elever der strømmer ind i skolen og fylder den med liv. Jeg går trapperne op til øverste etage. Der hvor kemi- og fysik-lokalerne er. Der er der små rum, som afgrænser gangen fra klasserne og nogle steder er der glasdøre. Der går jeg ind og lukker døren efter mig. Jeg sætter min skoletaske ind til væggen og sætter mig i et hjørne af dette lille rum. Her er der skygge og jeg presser mig til væggen og trækker benene hen til kroppen. Det er helt stille og mørkt. Kun lidt af larmen trænger ind her. Jeg lukker kort øjnene og begynder med planlægningen af skoledagen. Har jeg lavet alle lektier? Hvilke fag har jeg (det spørgsmål skulle jeg gerne have stillet mig da jeg pakkede min taske!)? Jeg skal endnu lave geografi, men det kan jeg klare i de kommende skoletimer. Der er der jo tid nok. Matematik er ingen udfordring, så der skulle jeg have massevis af tid til lektier. Jeg laver lektierne ikke længere hjemme, for det kan ikke betale sig, når jeg alligevel keder mig så meget i skolen, og på den måde er jeg hele tiden stresset, fordi jeg skal nå mine lektier til tiden og alligevel gøre som om jeg følger undervisningen. Det er nogle gange lidt en udfordring, men det træner og jeg keder mig ikke alt for meget. Det er en god løsning for alle. Jeg skal ikke sidde stille og kede mig og læreren og klassen har ikke nogle problemer med dumme kommentarer fra min side, som jeg nogle gange tilføjer til det læreren siger og jeg synes at det bare altsammen er for dumt. Ikke særlig voksen og heller ikke passende til en der tror at han er høj begavet. Hvis jeg skulle følge den almene forestilling af en høj begavet elev, så skulle jeg altid have mine lektier i orden, sidde stille, altid være på lærerens sidde og altid have hånden i vejret og ytre kloge ting. Men sådan er virkeligheden ikke. Nogle gange prøver jeg at være sådan, og tildels er jeg virkelig sådan, nemlig altid når der er et emne oppe at vende som jeg brænder for og jeg ved meget om det. Det er for det meste sådan i matematik og kemi, men det kan også gå helt anderledes...
Hvad var det nu vi gjorde sidstegang i matematik? Nåja, eksamensopgaver. Hvor kedeligt. Men vi har fået en ny bog om komplekse tal og fraktaler. Det er spændende emner og jeg har i det mindste læst halvdelen af bogen i weekenden. Nu skal jeg bare fordybe det hele. Jeg tænker lidt over det jeg har læst men jeg kan ikke holde mine tanker samlet. Jeg kommer til at forestille mig hvordan det mon må se ud. En næsten voksen elev som sidder sammenrullet i et hjørne og støtter panden på knæene. Hvad for fanden gør jeg her? Burde jeg ikke være ude hos de andre. Deltage i snakken om weekenden? Men hvad skulle jeg fortælle?! "Jeg har siddet hjemme og læst." Reaktionen ville være den samme som den altid er: De fleste ruller med øjnene, smiler og snakker videre om deres weekend. Det er da heller ikke noget at være stolt af, altid at sidde hjemme, i sin egen verden og bare komme ud, fordi man skal komme til skole. Sikke en masse oplevelser jeg har...
Jeg er lidt sur og lidt skuffet over mig selv. Hvad skal jeg gøre ved det hele? Jeg ved det ikke. Skal jeg går ud med de andere og feste? Jeg drikker ikke. Jeg har smagt på lidt øl og vin, kun nogle dråber, men det smagte væmmeligt. Jeg føler mig utryk på fester. Jeg klarer mig bare skidt med andre folk. Men det er ikke deres skyld, det er mit problem.
Mine tanker afbrydes brat da min lærer og de andre elever står foran mig. Lyset er tændt og min lærer ber mig om at flytte mig, for ikke at skulle lukke mig inde mellem dør og væg. Lidt søvnigt rejser jeg mig, tager min taske og går med de andre i klasselokalet. De andre snakker sammen. Læreren opforderer os til at fortsætte med eksamensopgaverne. Jeg tager langsomt mine ting op af tasken, lægger dem på bordet og vipper lidt på stolen, indtil jeg bliver kaldt af en eller anden af mine kammerater for at hjælpe dem med det ene eller det andet. Sådan går timen, skiftevis med lidt drømmeri og lidt hjælp til de andre. Jeg kigger ud af vinduet og forestiller mig hvordan det her må have set ud, da der for mange tusind år lå en isbræge og pressede det, som nu er havnen, ned i jorden. Hvilke kræfter må der have virket? Hvordan mon det så ud?
Efter to skoletimer er det overstået og dagen fortsætter i kemilokalet. Det er uhyre kedeligt. Jeg har glemt min bærbar PC og nu sidder jeg på min plads ved vandhanen og opfanger vanddråber med min hånd. Klask. Bittesmå vanddråber sprøjter i alle retninger. Klask. Igen og igen rammer dråberne min hånd og splittes i mange små dråber. Efter første time er min hud helt opsvulmet og har mange små folder. I anden time fortsætter det hele. Vi lærer for tredje gang hvordan reaktionen af to halvceller ser ud. Ved siden af har fysikholdet lige frikvater. Jeg rejser mig og går ud af den åbne dør til de andre. Nogle af dem der har fysik ved siden har jeg et rigtig godt forhold til. Med dem kan jeg tale om de fleste ting som jeg tænker over. Den ene har kemi som liniefag. Han ryster lidt på hovedet da han ser hvad vi gør og vi smiler sammen over undervisningen. Læreren har ikke lagt mærke til, at jeg er forsvundet. Men det har de andre. En anden dreng kommer ud til os og vi står og venter, om læreren opdager at vi står udenfor. Det gør han selvfølgeligt ikke. Kemi er sådanset slet ikke så dårligt, jeg kan lide kemi, men gentaglelserne (som er nødvendige i grundkurset), er bare meget træls. Til sidst er også det overstået. Jeg har i resten af kemitimen endnu lavet mie geografi-lektier. Nu er der først engang stort frikvater.
Geografi er et spændende fag, især når man har lavet lektierne. Sammenhængen mellem økonomiske, kulturelle og politiske er tildels meget komplekst og det kan jeg lide ved geografi. For det meste har jeg ikke læst mine lektier, og så er det en udfordring at finde de vigtiste informationer i teksten, når vi skal løse opgaver. Men det går for det meste, og for det meste er figurene det vigtigste. De er let at analysere og dermed kan man alligevel deltage i undervisningen uden at have læst. Jeg synes at det nogle gange er meget svært at holde styr på alle informationerne, for der sker så meget rundtom i verden og alt er koblet sammen. Det er på den ene side meget forvirrende, som nok de fleste mennesker også oplever vores globaliseret verden, og på den anden side er det meget sjovt at prøve at udvikle et nuanceret billede af vores verden og dens sammenfletninger. Der er så meget som jeg ikke ved og så mange måder at se tingene på. Det elsker jeg.
I tysk sker der ikke så meget. Jeg sidder sammen med nogle kammerater som ligner mig lidt og vi er nogle gange lidt sarkastiske i undervisningen overfor vores lærer. Det er ret sjovt.
Så er skolen slut. Jeg går hjem og tænker lidt over skoledagen. Hvad kunne jeg gøre mod kedsomheden? Skulle jeg måske selv tage initiativet og lære mere om emnerne, som vi kun behandler overfladsk i undervisningen? Det kunne være en idé. Hvordan har min opførelse været? Kan jeg være bekendt, bare at gå ud af undervisningen? Jeg har dårlig samvittighed, men det var i den situation bare ikke til at holde ud. Hvordan har min opførelse været overfor mine kammerater? Jeg prøver ikke at tænke over hvad de mon synes om min opførelse i undervisningen, når jeg enten er helt rebelsk og viser at det keder mig, eller når jeg er meget aktivt og altid har en kommentar til alt, men i sidste ende må jeg alligevel tænke over det og føler de misfornøjede blikke på mig og ser dem rulle med øjnene. Hvad skulle jeg gøre? Hvordan bliver jeg normal?
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Ons apr 08, 2009 8:39 am

For det første kan du have en god ferie. Hvor skal du hen?
Skal du til Danmark og se på lejlighed i København?

Hvor er det bare godt fortalt og meget beskrivende, absolut noget jeg kan kende fra de kurser jeg har været på som voksen.

Jeg skal faktisk snakke med en skoleleder fra en anden skolen, end den skole som Patrick 6 år går på nu. Du har fået beskrevet det så godt at det ville være godt for lederen at læse den. Du kommer helt ind til kernen af det at være et intelligent barn/ung.

Hvor kan du være stolt af dig selv at du har så megen selvindstig. Det bliver jo rigtig godt for dig at komme til at studere på universitet til sommer. Der er kun 5 mdr. til. affraid Jeg ved det er lang tid at vente, hvis du har lige så lidt tålmodighed for jeg har.

God påske

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Ons apr 08, 2009 9:04 am

:-D
Mange tak. Jeg synes nu ikke at det er alt for godt. Jeg har skrevet langt bedre ting, men desværre på tysk. Jeg var lidt chokeret over mit indskrænket ordforråd. Det skal jeg arbejde meget på.

Jeg skal til Stuttgart (Sydtyskland) og besøge en veninde. I København var jeg sidste uge, sammen med min årgang. Vi har besøgt forskellige uddannelsessteder. Jeg glæder mig nu endnu mere til at komme ud at studere, nu hvor jeg også har set på det sted hvor jeg skal være. Det var spændende at se hvordan København har udviklet sig siden jeg var der sidste gang for 7 år siden. Jeg står på ventelisterne for forskellige kollegie-værelser. Der skal jeg bare vente til det er blevet juni. Så må jeg sætte min status til "aktivt søgende". Jeg håber at det så går hurtigt med at finde et værelse.

Jeg er der igen næste uge onsdag. Jeg skal nok i den kommende tid skrive flere historier, der måske er mere rammende.
Mange hilsner og god påske.
Jan
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Lyntog   Tors apr 16, 2009 10:22 am

Hej allesammen.
Jeg er tilbage fra min ferie og har skrevet den første af to historier ind på computer. Den anden historie er ikke færdig endnu. Jeg er lidt mere tilfreds med denne skildring end med den længere oppe. Jeg håber at den er lidt bedre sprogligt, men er glad for rettelser.
Skrivestilen minder om den fra den første fortælling. Den historie som jeg endnu arbejder på bliver anderledes. Hovedpersonen er af helt anden karakter end jeg selv, derfor er det lidt sværere at skrive historien, men jeg håber at den bliver lidt mere underholdene og lyssindet end den første fortælling og skildringen som følger nu. God fornøjelse. Jeg ville glæde mig over lidt response og kritik, både positiv og negativ, både indhold og sprog.
Mange hilsner
Jan

Lyntog

Jeg sidder i toget på vej hjem. Det har været en lang og anstrengende dag, fuld af trivsel og larm, men også fuld af en god dag på biblioteket i storbyen. Der er sommerferie. Jeg har i begyndelsen af ferien købt en billet som jeg nu hele sommerferien igennem kan køre med i hele forbundslandet. Det er nu min anden udflugt til et bibliotek med min billet. Jeg elsker at gå i biblioteker. Der er det for det meste stille, køligt og der kan jeg til enhver tid få den viden, de svar på mine spørgsmål som jeg har brug for. Nettet ville være en god kilde, for mine spørgsmål opstår så hurtigt at de kræver en hurtig kilde, for ikke at blive overhalet af det næste spørgsmål. Ofte sker det så at jeg starter med et spørgsmål og søger svar på wikipedia og ender med at have en masse vinduer åbent som jeg alle vil have læst. Nogle gange glemmer jeg hvad jeg oprindeligt søgte efter. Hele aftener kan gå med det og ofte ender det så med at jeg alligevel søger efter passende bøger på mit bibliotek, for de er mere struktureret og er mere dybgående. Men det er også en grund til at jeg elsker biblioteker for der HAR jeg de passende bøger og kan alligevel opdage nye emner hele tiden. Det er nok at gå gennem en gang med bøger for at brænde for 4-5 nye emner, der ikke nødvendigvis skal være ens egen interesseområde, indtil nu, men det er meget lokkende at se på emner som man indtil nu ikke ved noget om endnu. Det er frustrerende og fascinerende på samme tid at opdage at der dag for dag er nye emner på biblioteket som man slet ikke ved noget om. Fascinationen for sin egen uvidenhed. Konfrontationen med dette faktum, at vi ikke ved noget (Platon vidste det forlængst), er hver gang spændende og efterlader de fleste gange dybe sår. Hvor stærkt jeg end stræber efter at vide alt, desto fjernere virker dette mål og altid kommer der flere emner på min liste og min bogliste bliver på en eneste dag så lang at det bliver læsestof nok for mere end et år og næste dag fortsætter det uden at nogle bøger går igen. Det skærer i hjertet og i selvbevidstheden at indse hvor dum man er og hvor usselt et menneske dog er. Denne erkendelse giver anledning til så meget tvivl at jeg ofte tror at jeg bare ikke kan klare livet længere og alligevel fortsætter jeg og jeg fortsætter med at læse, med at skære videre i såret. Det er bare for fascinerende at se hvor dumt vi er, hvor lidt vi kan klare og hvor lille en værdi et menneskeliv har, hvis det overhovedet har en. Hvordan kan de andre klare det? De fleste mennesker synes ikke at de er dumme, at de ikke kan klare livet med denne uvidenhed. De bruger ord som "klog" og "dannet". Mon de virklig ved hvad det betyder?! Gør jeg noget forkert? Hvordan kan de være lykkelige? De har nok aldrig været på et bibliotek....
Et dybt suk, så løsriver jeg mig fra tanken og kan alligevel ikke ladevære med at tænke over at jeg aldrig vil nå mit mål, at vide alt. Det er rent filosofisk slet ikke muligt. Ingen kan vide alt. Eller? Kan der? Jo, der kan. Mennesket har skabt dette væsen for mange tusinde år siden og har kaldt det for "Gud". Den alvidende Gud...Teodicé-problemet. Hvordan kan en almægtig, god og alvidende Gud tillade at der sker så meget "ondt" (man skulle først diskutere hvad "ond" er, jeg overlader det til vores almene forestilling om "godt og ondt") her på jorden? Enten ved han ikke alt og kan derfor ikke forhindre det. Eller han ved alt men er ikke almægtig, eller han er ikke god og kan lide at se menneskerne lide. Forudsat der overhovedet er en Gud.
Dystre tanker stryger gennem min hjerne. Tusindvis af små elektriske ladninger danner grundlaget for det jeg tror at se. Jeg kan ikke være sikker at det her altsammen er virkelighed, vi tror det bare udfra vores erfaring.
Sådan har jeg det ofte når jeg er på vej hjem fra biblioteket eller når jeg en aften har jaget alle mulige emner og informationer på nettet.
Toget nærmer sig min station. Jeg fikserer nødbremsen. Hvordan det mon er at trække i den? Det killer i fingrene at gøre det, men jeg må selvfølgelig undertrykke trangen. Jeg prøver at huske en fjernsynsudsendelse for børn, hvor de gjorde det og målte hvor langt toget kørte efter at bremsen blev aktiveret. Udsendelsen var i 2. eller 3. klasse men jeg kan huske den ret tydeligt. Det er sjovt at tænke over hvordan tingene fungerer og alligevel ved vi så lidt om vores hverdag. Hvordan virker en støvsuger? Hvordan er en kogeplade opbygget? Jeg mener ikke at der er en pumpe i støvsugeren som opbygger et undertryk men jeg mener hvordan pumpen laver det. Hvordan kan man med elektricitet opvarme en kogeplade?
Jeg lukker øjnene og prøver at slappe af, men jeg kan ikke holde op med at tænke. Hvem er det der står for kontrollen af sporskiftene? Hvem har planlagt skinnesystemet og hvordan blev det gjort?
Den dystre stemning indtager mere plads i hjernen og til sidst bedøver den alle tanker. En dejlig tomhed i hovedet. Øjnene er åbent men de ser ikke noget, ørene er åbent men de hører intet. Kun hjertet er fyldt af erkendelsens smerte, sammenblandet med glæden for viden og den dejlige dag på biblioteket.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tors apr 16, 2009 12:33 pm

Du rammer noget ret så væsentligt i din historie, især følgende bed jeg ekstra mærke i.

Nettet ville være en god kilde, for mine spørgsmål opstår så hurtigt at de kræver en hurtig kilde, for ikke at blive overhalet af det næste spørgsmål.


Det er så rammende og præcis sådan at vores datter har det. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få svar på spørgsmålene der hober sig op.Hjernen tænker med 800 km i timen og kan slet ikke få ro.Selv når hun sover så ævler hun løs Wink (Det er så godt nok i søvne) Men tit så handler det om hun har så meget og fortælle,eller vil have svar på ,at selv hjernen i sovende tilstand ikke kan få ordentlig ro.

Det er supergodt skrevet, du er godt velformuleret,og desuden skriver du så levende :-)
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tors apr 16, 2009 9:45 pm

Mange tak, Lone.
Det er vist noget der er meget karakteristisk for høj begavede, at der ofte er kaos i tankerne og det bare styrter ned på en, så man nogle gange bliver helt svimmel af så meget undren. Nogle gange ønsker man næsten at der bare er lidt tomhed, bare lidt ro i hjernen, for at få orden på alting og lige kunne få energi til at starte igen. Jeg tror at jeg imidlertid klarer mig helt fint med ordningen af min tanker, men jeg få ikke helt orden på mit verdensbillede. Der er så mange fragmenter som skal lemmes sammen, og forbindelser skal findes. Hvordan hænger vores aktuelle verdenssituation sammen med fortiden og hvordan har de enkelte hændelser haft indflydelse på andre områder?
Derved prøver jeg f.eks. at inddele i kulturelle, politiske og økonomiske synspunkter, men det passer heller ikke, for de kan ikke bare skildes ad, for de hænger jo sammen. Men verden er stor og der sker så meget og den hænger sammen på de underligste måder. Det er beroligende at bemærke, at man ikke har forstået alt, men nogle gange ønsker jeg mig tilbage til den tid, hvor jeg troede at jeg nu havde forstået verden og min omverden. Jeg troede at vide noget, og så kom jeg for første gang på et fag-bibliotek og vidste at jeg ikke vidste noget. Det var deprimerende men mindst lige så fascinerende, som jeg jo også har skrevet. Nu prøver jeg at læse mest muligt og prøver at binde min viden sammen til et stort, sammenhængende verdensbillede (eller rettere: universumsbillede). Men jeg kan i hele mit liv måske læse to bog-reol-rækker, og der er allerede på vores lille bibliotek flere hundrede. Nåja, det må man nok lære at leve med.
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Henrik og Luise   Fre apr 17, 2009 12:31 am

Hej.
Så kommer her første del af en længere historie om Henrik og Luise.
Det er en historie om en helt anden type højbegavede end jeg er det (nåja, jeg er måske lidt som Luise, men heller ikke helt, men det vil jeg ikke skrive så meget om endnu). Jeg har prøvet at give Henrik en helt anden væremåde for at vise at højbegavede ikke er på en bestemt måde men de kan være på mange forskellige måder og slet ikke behøver at have problemer i skolen eller fritiden, men at det nogle gange (især i en passende omgivelse) bare er en anden måde at se på tingene. God fornøjelse med første del.
Mange hilsner
Jan

Henrik og Luise - 1. del

Henrik er en næsten normal dreng, han er bare lidt anderledes.
Henrik vil lige minde læreren om at timen er forbi da skoleklokken kommer ham i forkøbet. Han kan ikke lide matematik og vil hurtigst muligt ned i kantinen for at spise noget. Der opstår en uro i klasseværelset og læreren må brat afslutte timen med lektierne for næsten gang. Eleverne rejser sig og forlader klassen. Henrik er en af de første der går gennem døren efterfulgt af sine venner Jakob, Jesper og Constantin. De pjatter lidt, skubber til hinanden og gør grin af matematik-læreren. Constantin er den eneste af dem der kan lide matematik lidt, men han kan alligevel være ledende ved mobberierne af læreren.
Gruppen er kendt hos læreren for drillerierne mod andre elever og lærerne. De kan være flinke og er det også for det meste, men de kan somme tider være lidt grove når de er sammen. Jakob spænder ben for en yngre elev der ikke kom hurtig nok af vejen og nu bander over ham. De andre ler. Henrik går i spidsen af gruppen, altid et halvt skridt foran de andre, altid tæt nok for at hviske nogle bemærkninger til de andre. Det kan være bemærkninger om andres udseende og deres adfærd. De tre andre istemmer hans hånlige bemærkninger og kommenterer de andre elevers adfærd. Sådan kan stemningen blive ret aggressiv overfor andre. De fire sætter sig til et bord i kantinen og spiser deres madpakke. De snakker lidt om dit og dat, musik, andre elever og oplevelser i fritiden. Henrik føler ofte at mange ting er opfundet for at prale lidt eller for ikke at føle sig kedeligt overfor gruppen. Han kan ikke lide at opfinde noget for at prale, men han gør det alligevel, for det er bare så hyggeligt at være sammen med de andre og bare småsnakke lidt. Henrik er god til det. Nogle gange er det endda sjovt at opfinde ting og gøre som om de virklig eksisterer. Nogle gange ville det være sjovere at snakke om lidt mere alvorlige ting, men det tror Henrik ikke gruppen ville synes om. Han har ofte tænkt over om han skal prøve det men han kunne miste sin status i gruppen. Derfor ladværer han bare.
De fire pakker deres ting sammen og går samlet til klasselokalet. Luise sidder ene i rummet ved vinduet og læser i engelsk-bogen. Hun er ny i klassen og skal lære meget for at indhente de andre, men hun klarer sig fint indtil nu. Jesper råber ad hende da de fire kommer ind i klasserummet: "Nå, Luise, pas nu på at dine briller ikke går i stykker af så mange bogstaver!" Jakob og Constantin bryder ud i hånlig latter og Henrik smiler bredt og hånligt til de andre, men vender ryggen til Luise. Han kan egentlig godt lide hende og synes Jespers kommentar dum, men stemningen fra kantinen får ham til at understøtte denne adfærd. Siden hun kom i klassen må Henrik arbejde mere for at være i spidsen af klassen i dansk og engelsk. Luise er rigtig god til sprogfagene, lige som Henrik, og lærerne kan lide hende. Henrik kan lide at skulle kæmpe for sin status som klassens nørd i disse fag, selv om han nogle gange bliver lidt sur når han taber denne kamp og det sker oftere siden Luise kom i klassen.
Luise ser kort op, kigger på gruppen og sænker blikket igen og fortsætter med at læse. Efterhånden kommer de andre elever ind i lokalet og klokken indleder starten af engelsktimen. Henrik er anspændt da læreren kommer ind i rummet. Hvor meget indsats skal der denne gang til for at være den bedste, den mest aktive? Luise er godt forberedt og Henrik har glemt sine lektier men prøver at improvisere sine svar. Luise og Henrik er klart dominerende i denne time og læreren indsætter dem som gruppeledere da han sætter klassen til arbejde i grupper. De skal næste time præsentere deres resultater. Grupperne går ud og begynder på deres opgaver. Henrik er god til at lede sin gruppe og de er hurtigt færdigt med opgaverne. Henrik er tilfreds med deres resultater.
Efter en time historie er skolen så slut. Henrik går med sine venner hjem. Jesper og Constantin bor i samme gade som Henrik så de følges hele vejen. Hjemme spiser Henrik hurtig sin havregryn med meget sukker. Han har brug for meget sukker for at have energi nok til hele dagen. Så tager han sit sportstøj og går til idrætshallen. Her har han badmintontræning. Han startede allerede med 7 år med badminton og elsker det pga. sin hastighed. Han kan lide at skulle reagere hurtigt og desuden kan han rigtig affyre sin energi og føler sig bagefter afslappet. Et hurtigt slag her, en kort block der og så har han vundet kampen mod træneren. Træneren og Henrik er næsten lige stærk, men træneren siger altid at der ikke vil gå meget tid, indtil Henrik er meget bedre end han selv. Det gør Henrik stolt og han har allerede vundet mange præmier på turneringer. Constantin spiller også badminton men ikke nær så godt som Henrik. Det har nogle gange ført til strid og somme tider havde Constantin distanceret sig fra gruppen, men havde i sidste ende fortrudt det og var kommet tilbage og blev altid modtaget af gruppen, men ikke uden at skulle udholde nogle småbemærkninger. Henrik og Constantin fulgtes hjem fra træningen og talte endnu lidt om forskellige teknikker. Så skiltes de.
Næste dag i skolen var det efter to timers geografi tid til at præsentere resultaterne fra gruppearbejderne i engelsk...
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Fre apr 17, 2009 5:56 am

Har du nogen sinde tænkt på at publicere det du skriver.

Super godt skrevet. cheers

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Fre apr 17, 2009 6:18 am

Hej Bente.
Ja, jeg har tænkt over at publicere det jeg skriver. Og min beslutning var: Nej, det skal ikke publiceres. I øvrigt er det jo alligevel offentligt her, enhver kan læse det her hvis han/hun har lyst til det og der er så mange som skriver gode ting, der skal jeg ikke blande mig i. Jeg har her hjemme et manuskript til en bog liggende, som jeg endnu skriver på, som midlertidigt er blevet på næsten 70 håndskrevne sider, men ikke engang den historie offentliggører jeg. Jeg elsker bare at skrive. Nogle ting offentliggører jeg, en hel del skriver jeg kun for mig selv. Det er for mig en måde at komme af med mine tanker og reflektere over mine og andres problemer og tænke over forskellige ting.
Disse historier skriver jeg, for at understøtte dette forum i håb om at holde det levende og måske få flere til at skrive og debattere. Derudover tror jeg at det kan være opmuntrenede for andre unge som kommer her at se at de ikke er alene med problemerne og måske kan genkende sig selv.
Måske publicerer jeg senere videnskabelige skrifter, men ikke fiktion. Der er der allerede så meget af og jeg er glad når andre får noget ud af at læse det jeg skriver. Men ellers handler det om skriveprocessen selv, ikke det der kommer ud af det.
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Fre apr 17, 2009 6:29 am

Jeg kender godt det med at skrive. Det har jeg gjort i mange år, altså til mig selv, da jeg ikke følte andre forstod mig og jeg ikke vil lægge at til byrde med mine problemer og tanker.

Jeg synes oven i købet det er fantastik at skrive med dig, da jeg jo er 47 og med livserfaring, at du som 19 årig beskriver verden så godt som du gør. Ligesindede kan komme lang sammen i dette forum, det er min overbevisning.

Fandt du forresten noget godt i København angående bolig?

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Fre apr 17, 2009 7:28 am

Hej Bente.
Jeg synes også at det er spændende at skrive med voksne. Det gør jeg indtil nu ikke så meget, men man kan lære meget af det. Jeg skriver tildels også for senere at kunne læse hvordan jeg tænkte i en bestemt alder. F.eks. er det sjovt at læse noget som jeg skrev i 2006, hvor jeg endnu forklarer ved hjælp af videnskab at der ikke er nogen Gud, mens jeg i dag ville sige, at videnskab og tro skal skilles fuldstændig ad. Det ene, videnskaben, prøver at svare på "hvordan"-spørgsmål (i hvert fald når vi taler om naturvidenskaber) og religion/tro prøver at svare på "hvorfor". Dermed kan de to ting eksistere ved siden af hinanden uden at det ene udelukker det andet. Religion skulle heller ikke prøve at forklare hvordan verden er bygget sammen, det er bare ikke troens opgave, südan som jeg heller ikke synes om, når naturvidenskaben prøver at bevise at der ikke findes nogen Gud. Det er heller ikke dens opgave, og ingen får noget ud af det. Hvorfor skulle man prøve at overbevise troende folk om at det de tror og det der giver dem støtte muligvis ikke eksisterer?! Det er som at knække krykkerne af en gåbesværet over, for at bevise ham, at de alligevel kan gå i stykker. Personen kan så ikke gå mere, og hvad for den anden ud af det? Kun at han har ret. Storartet! *sarkastisk*

Jeg står på ventelisterne for kollegie-værelser hos CUI og KKIK. Jeg er optimistisk at jeg får et værelse til tide. Jeg har altså ikke søgt efter boliger eller bofællesskaber endnu. Hvis det ikke skulle blive noget med kollegieværelserne, så bliver jeg nok nødt til at finde mig en bolig, men det bliver så først i sommerferien. Jeg håber det er ikke for naivt, men jeg har ellers sat mig på ventelisterne i tide (sidste år i sommer).
Er der ellers her i forumet nogen fra København, der gider at have mig boende? ;-)
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Forstår du mig?   Man jun 08, 2009 10:35 am

Hej allesammen.
Nu er jeg her igen. Desværre ikke med en fortsættelse på Henrik og Luise-historien, men med en mere filosofisk tekst. Et essay? Jeg ved det ikke. Men god fornøjelse.
Mange hilsner
Jan

Forstår du mig?

Forstår vi hinanden? For at se nærmere på det skulle man dykke langt ned i kommunikationspsykologien. Men det áner jeg ikke så meget om, så jeg prøver bare at filosofere lidt om det. Forstår du det?
Jeg mener: Forstår du mig? Jeg mener ikke akustisk, men om du virkelig forstår mig! Forstår jeg det? Forudsat jeg forstår hvad jeg mener, hvordan kan jeg så være sikker på at du forstår det, jeg mener? Eller rettere: Hvordan opfatter du det jeg siger? Hvis jeg siger noget, får du så det samme ud af det som jeg tænker på når jeg siger det? Næppe. Eller kan du se mine tanker? Nej? Det vil jeg sgu håbe! Men så ville jeg igen ønske at du kunne. Bare for at du forstår mig, bare jeg forstod dig...
Ordene skifter fra mund til øre, fra hjerne til hjerne gennem luften. Mon øret hører noget andet end munden former? Eller siger munden noget andet end hjernen gerne ville? Hvorfor ellers skulle der være så store forskelle på det den ene hjerne mener og det den anden hjerne forstår? Taler vi måske forskellige sprog? Næppe, vi forstår da hinanden, vel? Skulle det virkelig være sådan, at vi har forskellige ordbøger i vores hoveder? På begge står der "dansk" og alligevel er indholdet vidt forskelligt. Du mener med "turen" denne fede tur med mægtig megen øl og dejlig musik. Jeg forstår "turen", men jeg tænker på denne træls høje musik og folk der ikke kan holde styr på deres sanser.
Du ser hvor forskelligt indholdet er, som vores hjerner lægger i ordene?! I vores ordbøger står der ikke "tur: synonym for udflugt". Der er billeder på. Der er lyd på. Der er følelser på. Der er erfaringer på. Hvordan skal vi så forstår hinanden? Hvad end jeg siger, du forstår mig ikke. Gør andre? Forskellige mennesker har forskellige ordbøger. Ikke engang hvis vi har siamesiske tvillinger og havde tilbragt hele vores liv sammen ville vi have samme ordbog. Forstår vi hinanden?
Jeg prøver at trøste dig, fordi du har oplevet noget grimt. Jeg siger "det forstår jeg godt", men jeg áner ikke hvad du mener. Du smiler og tror på det, det har du det godt med. Jeg beklager, jeg forstår desværre slet ikke. Jeg har aldrig forstået noget som helst. Jeg ved faktisk hvad jeg skal gøre, hvad jeg blev bedt om at gøre, men når jeg fortalte om mine erfaringer, så forstod du ikke. I psykologien er der sådan et smart ord: envejskommunikation. Modparten er vist dialogen. Tovejskommunikationen? Vi fortæller om det vi har oplevet. Kan der være tale om tovejskommunikation? Jeg prøver at fortælle det jeg ser som en film i mit hoved. Du fortæller om noget lignende, hvis du kender til en lignende situation. Taler vi sammen? Tror vi at vi ved hvordan den anden har det? Skulle vi tro det? Ja, det skulle vi. Tro må vi gerne, men i virkeligheden ved vi det ikke. Vi ved hvordan vi selv har haft det, hvis vi har oplevet en lignende situation, men hvordan skulle vi virkelig vide hvordan den anden har det? Det kan vi ikke. Forstår du det? Forstår du nu logikkens magt? ἡ λογική (τέχνη) he logiké téchne.
Hvordan kan vi kommunikere hvis vi ikke forstår hinanden? Helt enkelt: Vi kan bare! Er det ikke lige meget, bare vi tror at vi forstår det?
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tirs jun 09, 2009 6:22 am

Sjovt og godt Essay.

Jeg tror jeg forstår hvad du fortæller, hvis vi ellers havde den samme hjerne. lol!

Du er bare god til at skrive og selv om det du skriver om her kan være svært, har du fået stillet det godt op.

Har du fået noget at bo i her i DK.

Er du færdig med eksamen og hvordan er det gået?

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tirs jun 09, 2009 8:29 am

Hej Bente.
Indtil videre har jeg ikke noget at bo i endnu. Da jeg efter den mundtlige eksamen næste uge først engang skal til et dannelsesprojekt har jeg heller ikke sat mig som aktiv søgene hos ungdomsboligerne (CUI). Så snart jeg er kommet hjem fra projektet sætter jeg min status som aktivt søgende og håber på at der kommer tilbud og prøver at finde noget selv over boligforeningerne. Det er bare lidt træls at jeg først kan få min opholdstilladelse af konsulatet 2 uger før uddannelsesstarten. Desværre begynder også informations-dagene og rusturen 2 uger før, så jeg skal allerede være i København til den tid. Jeg håber at det er muligt først at få en bolig og så få opholdstilladelsen.

Jeg fik i dag mit foreløbigt eksamensbevis. Jeg mangler som sagt den mundtlige prøve, som følger næste uge, men min skriftlig eksamen kunne næppe have været bedre. 1-15 i fysik og 1-14 i matematik. *søger efter tabellen til omregning til 7-trin...* 7-trins-skala: 12 i fysik og 11 i matematik. Meget ærgeligt er dansk, hvor jeg kun fik 2-10 (7-trin: 7). Aner ikke hvorfor, men jeg havde håbet på lidt mere. Det trækker nu lidt på mit gennemsnit, men det er sådan set ikke så tragisk, da jeg alligevel ikke har brug for et gennemsnit, og selv hvis jeg ville studere f.eks. medicin er mit gennemsnit godt nok. Uden resultatet af den mundtlige prøve ligger jeg allerede på et 10-tal (7-trin) og forventer at komme op på 11 (også 7-trin) med prøven.
Nu glæder jeg mig til min mundtlig prøve.

Det glæder mig at du synes den er sjovt. Jeg syntes selv at den virkede lidt trist, anklagende, men det virker nok lidt anderledes når man ikke har skrevet det selv. Jeg var i lidt melankolsk stemning da jeg skrev det i går, derfor opfattede jeg det lidt mere trist, men det er da godt nok at det ikke virker sådan. Har du prøvet at skrive et essay eller bare at skrive dine tanker ned?
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tirs jun 09, 2009 7:35 pm

Jeg har ikke skrevet essay, kun på HF og i skolen.
Jeg har dog skrevet mig ud af mange ting, især når der er noget som har gået mig meget på og andre ikke forstår mig. Det er for mig en måde at komme af med mine tanker og en måde til at komme videre. De ting jeg skriver om er ofte noget som andre ikke er klar til, frem er næsten altid foran andre i min tankegang og tiden.

Jeg har også skrevet en del til min hjemmeside www.intelligenteboern.dk og kan godt lide at skrive. Jeg synes dog ikke jeg er specielt god til det.

Det kan være frustrende og sikkert også noget du kan kende.

Jeg håber du får noget at bo i inden du skal starte.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tirs jun 09, 2009 9:09 pm

Hej Bente.
Noget af det du har skrevet her på siden har jeg jo allerede læst og synes at det er meget "levende skrevet". Ordene omdannes til en film, og det er jo allerede et godt tegn. Måske skyldes det at jeg projicerer min egen opdagelsesrejse efter min egen barndom på det du skriver, som gør det så levende, men er det ikke præcis det, historier og beretninger skal gøre, at få andre til at tænke over deres egen situation og gøre dem følsommere overfor situationen?! Det gør du i hvert fald.
Jeg har ikke følt frustration overfor selve skrivningen, men det jeg skriver om. Jeg har skrevet ret meget, især i de sidste par uger. Det meste af det skriver jeg til mig selv, uden at nogen skal få det at se. Det kan bare være sjovt at læse det efter nogle måneder eller år, især når jeg har skrevet om planer for at ændre på min situation, så kan jeg kontrollere hvad der blev til virkelighed og hvad jeg gjorde anderledes og derpå reflektere over, hvorfor jeg gjorde det jeg gjorde. Sådan set skriver jeg for at få et billede af mig selv, og nogle gange for at drømme om gamle tider.
Så længe man kan lide at skrive kan det også betale sig at gøre det. Jeg synes at det slet ikke handler om at være god til det, for det bliver det af sig selv, fordi det er autentisk. Jeg tror at enhver kan skrive. Det handler bare om at fortolke det bagefter, for det er noget jeg også kan lige ved at læse mine egne tekster: At fortolke. Det er som drømmetolkning: Man lærer meget om sig selv, også det som ikke er tilgængeligt for vores bevidsthed.
Det er i hvert fald dejligt at høre at du også kan lide at skrive. Hvornår startede du med at skrive? Og er der flere her, der kan lide at skrive og måske skriver regelmæssigt, f.eks. dagbog?
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Ons jun 10, 2009 7:13 pm

Jeg begyndte at skrive for 25 år siden. geek

Jeg har en følelse af at bedre at kunne forklare mig på skrift i stedet for tale. Jeg har en følelse af at andre ikke forstår, hvad jeg siger inderst inde. Dit essay forklarer det meget godt.

Jeg vil så sige i samme åndedrag at jeg igennem dette forum og andre kontakter (som også har børn med særlige forudsætninger) føler mig forstået.
Mange kan ikke følge min hurtighed og tankegang, da jeg er lang fremme tankemæssigt. Det er ikke altid jeg får fortalt forhistorien til noget jeg vil fortælle. Nogle ting føler jeg ikke er nødvendigt at fortælle, da det er logisk i mit hoved, jeg skal bare huske at det ikke er i andres hoved.
Samtidig tænker jeg så hurtigt at jeg nemt hopper over i et andet emne, så andre ikke kan følge med.
Jeg snakker som sagt med andre forældre til børn med særlige forudsætninger og de hopper lige så meget som mig, så det er bare en super oplevelse. Sjovt nok synes de andre forældre det samme.

Det var vist lige et sidespring. Sådan er det jo når tankerne altid løber!!! Laughing

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tors jun 11, 2009 12:33 am

Hej Bente.

Det kender jeg Very Happy
Jeg havde engang en ven, som jeg på samme måde kunne tale med, som du med de andre forældre med bmsf. Han har bare forandret sig meget, det var meget hårdt. Jeg har det i sidste tid at jeg glemmer ord når jeg skriver, også her. Jeg skal altid læse kontrol for at være sikker på at det jeg skriver er sammenhængende. Nogle gange bliver jeg så ophidset af at skrive, at jeg har svært ved at ramme knapperne. Det sker nu ikke så ofte, men når jeg vil fortælle noget meget hurtigt og gerne detaljeret, så begynder jeg at ryste. Så er hænderne og munden (hvis det er mundtligt) deværre for langsaomt for alle de ord og tanker. Det skal jeg passe lidt på med i min mundtlige prøve, for de bilag jeg får indeholder så mange informationer og forbindelser, at de 20 min. ikke engang tilnærmelsesvis er nok til at fortælle alt.
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Film om talentudvikling   Ons aug 05, 2009 3:15 am

Hej allesammen.
Nyt fra mig. Jeg så i nat, at der var sat link op til nogle film om talentudvikling. Det var meget interessant at se dem, særligt første film om Wiliam og filmen om ATU (akademi for talentfulde unge). Sidstnævnte film var så spændende fordi jeg selv lige har været til 3. del at et dannelsesprojekt i 4 uger. Det var bare rart at se hvordan de færdedes der, det lignede meget det vi gjorde. Man lever sammen og lærer sammen og er bare på en bølgelængde med hinanden. Jeg tror vi fik ikke helt så megen chance for selv at debattere alt for meget, da vi havde det meget travelt med at forberede vores præsentationer (det var et dannelsesprojekt hvor vi blev uddannet til at kunne guide gennem muséer i Weimar, gennem Goethe og Schiller's bolig og gennem slottet. Der skulle vi til sidst holde et oplæg i 30 min.), men alment var det samme måde at diskutere på. Jeg har nu håb om, at møde andre på studiet der også kan lide at debatere. Chancen er nok ret høj.
Filmen med William mindede mig lidt om mig. Der var så mange ting som jeg selv også har oplevet. Forskellen er sikkert at jeg ikke har haft problemer i skolen og ikke så store problemer med mine kamerater OG jeg fik aldrig lov til at få et kemi-eksperiment-set! ;-) Øv!
Jeg tror at det er svært at forstå hvor problemet ligger, når man kun ser filmene og ikke har haft oplevelser med emnet. Når man ser filmene kunne man endda tro, at der da slet ikke er noget problem, for børnene der vises der har det da godt nu. Det blev fremhævet at der har været problemer og at der er mange unge højt begavede, der ikke bliver udfordret tilstrækkeligt, men der blev ikke vist nogen af dem. Synes i, da i så filmen (debatfilmen) at det var et problem, at der ikke blev vist eksempler, hvor det ikke gik så godt som hos f.eks. William?
Jeg var overrasket hvor god de viste skoler var til at opfange børnene i deres evner. Det var noget jeg ikke kendte til. Når man ser sig om på andre internationale sider, så er man nok langtfra ene om problemet. Det jeg spurgte mig var, hvordan problemet alment kan løses. Der blev sagt, at folkeskolelærere skal blive bedre til at spotte bmsf og muligvis skal differentiere deres opgaver mere. Spørgsmålet er om det kan klares. Jeg ved ikke hvordan det er i folkeskolerne, men i de skoler som jeg kender her i Tyskland er lærerne ofte håbløst overarbejdet, ofte tæt på en burn-out. Det passer godt nok langt fra på alle, men der er tendens til at dem, der gør noget ud af deres arbejde har problemer med at tage sig af enkelte pga. for store klasser. Filmene har jo vist eksempler på, hvordan det kan gøres bedre, men har alle folkeskoler kapaciteten til at give enkelttimer til børn med specielle forudsætninger?
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Ons aug 05, 2009 4:32 am

din indlæg giver stof til eftertanke. super dejligt at du skriver
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tors aug 06, 2009 6:10 am

Tak :-)

Jeg har nu set filmen om William tre gange. Ole Kyed sagde noget, hvor jeg resignerede lidt: "De [bmfs] skal ikke være specielle børn, men...anderledes børn!"
Meningen er nok, at de ikke skal behandles specielt, måske med konotationen "sær" men bare andereledes. Men dette "bare anderledes" tror jeg er meget svært at håndtere, hvis kun enkelte får gavn af en differentiering, og differentieringen ikke starter med skolestarten. Dvs. hvis man vil undervise børnene anderledes, så bliver de også opfattet som anderledes, men her er det muligvis igen janteloven der slår igennem. Når enkelte får en særbehandling, så er der fare for, som Hans Henrik Knoop siger, at der opstår en form for elitære kredse, som måske ikke længere har faglige problemer, men ikke er accepteret af kammeraterne, fordi de føler, at der er nogle, der godt nok går i samme klasse, men fagligt slet ikke er del af klassen. Det er sikkert et spørgsmål om, hvordan man prøver at accelerere, eller måske slet ikke accelererer, men uddyber emner. Det vil i begyndelsen af skolegangen ikke være et problem, men senere hen tror jeg, at det kunne blive vanskeligt. Differentiering er en god idé, men den skulle så allerede følge eleverne siden skolestarten, fordi det så er nemmere, at give eleverne en fornemmelse af, at de alle behandles anderledes og ikke lidt efter lidt skilles ad. Så kunne det muligvis fungere. Det bliver så bare et ressource-problem.
Det er ønskværdigt, at kunne tage højde for alle, men det vil nok vare meget længe før man kan opnå kravene.
Endnu et problem bliver så karakterene: Hvordan skal man objektivt bedømme børn, der undervises så forskelligt, og undervist i deres eget tempo. Skal der så skrives individuelle prøver? Kan man så endnu opretholde et vist niveau for objektivitet? Karakter-givning bliver så svært, tror jeg. Ville alle forældre være indforstået med, at den ene lærer mere end den anden? Hvordan reagerer forældre på situationen, når de konfronteres med, at deres barn undervises passende for sine evner, men lærer mindre end resten af klassen? Det centrale problem ville være at det skal accepteres, at vi er forskellige. Kan janteloven overvindes?
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Fre aug 07, 2009 7:51 am

Du har virkelig fat i den lange ende, det vil sige du kan se hvad der kan ske.
Jeg tror at man allerede skal tage fat i dagplejen og vuggestuer og børnehaver. Min fornemmelse er at børnehaverne og dagplejen synes at alle børn skal være i den samme kasse, så er det nemmest at passe dem. Det er her der skal sættes ind, allerede her skal de voksne se hvad det er for børn de passer og gøre det helt naturligt at børn er forskellige og kan forskellige ting. Børnene skal roses for det de er og dem de er. På den måde vil det næsten komme ind med modermælken, jeg sagde næsten. Surprised)
Ang. karakterer har jeg aldrig brudt mig om dem. Jeg synes det er bedre at skrive en udtalelse til hvert enkelt fag om hver enkelt person. Dog er det et stort arbejde, men fortæller en bedre sandhed.
Janteloven er ikke juridisk og derfor tror jeg ikke den kan overvindes. DESVÆRRE!

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Fre aug 07, 2009 9:00 am

Hej Bente og tak for rosen.
Jeg bryder mig heller ikke om karakter. Jeg har i mine sidste tre skoleår tildels slet ikke set mine karakter. Jeg tog imod min studiebog fra min tutor og har lagt det uset i min taske og først set på det da jeg næste gang skulle aflevere bogen og skulle underskrive. Det var lidt frustrerende og harmende at se, at jeg, uden at gøre noget specielt kunne opnå gode eller meget gode karakter. Det trak mere og mere i min motivation til at yde noget. Jeg kunne uden anstrengelse opnå alt det jeg ville, hvorfor skulle jeg gøre mere? Hvis jeg havde gjort mere havde det næsten ikke haft nogen effekt. Det var lidt frustrerende, især overfor de andre, fordi jeg syntes at det var syndt for dem, der virklig arbejdede hårdt for skolen.
Jeg tror det ville heller ikke være godt når man ville vudere arbejdsinsatsen og kun tage højde for den i karaktergivningen, men tildels synes jeg kunne det vægtes noget mere. Hvad er ellers målsætningen med karakter? At demotivere dem der enten arbejder hårdt og alligevel fejler gang på gang og dem, der, som jeg selv, ikke gør så meget og alligevel opnår gode karakter? Skal karakter virklig være en hitliste, hvem der er bedst? Og så er der endnu NCerne hos uddannelsesinstitutionerne, som skal sortere ansøgerne efter en karakter der tildels er så vilkårligt som de forskellige lærer der giver dem. Den ene skole er lidt mere hårdt i deres bedømmelse, fordi de har højere krav til deres elever (som kan være meget godt for det, eleverne reelt lærer, men så har de en ulempe i forhold til elever fra skoler, som ikke har så høje krav), og så er der som sagt skoler der ikke tager det så højtidligt. En skam for de elever, der kommer fra en skole af første type.
Vi fik i første og anden klasse endnu skriftlige vurderinger. Det er sjovt at læse dem idag, og jeg genkender mig, som person, meget bedre i dem, end i en side fyldt med tal. Men hvordan kunne ressourceproblemet, som det jo er, løses? Mindre klasser? Mere elever pr. elev. Men kan det rent praktisk financierers? Det blev sikkert allerede diskuteret og fundet ud af, at der ikke er pengemidler nok. For uddannelsen af dem, der skal forme vores fremtid skulle ideelt ikke noget være for dyrt, men praktisk går det selvfølgeligt ikke. Eller det går måske godt, for en generation, som så til gengæld bærer på en høj gæld. Heller ikke rimeligt. Hvordan får vi så ændringer?
Jeg tror at det allerede kan gøres, i det mindste i de første år af skolen. Der er der måske lidt mere tid til den enkelte, eller er der? Men også i de højere klasser må det være muligt, i hvert fald har jeg haft tildels en hel side kommentar under mine klausurer. Så skulle det da også være muligt at skrive en lille kommentar til karaktergivningen?!

Du har i hvert fald ret i, at forandringerne allerede skal tage fat i vuggestuerne og børnehaverne. Jeg tror som sagt ikke, at det er alt for svært at ændre på systemet fra børnenes side, men kan den gamle generation klare dette paradigme-skift? At vi ikke står i konkurrence med hinanden i skolen, men alle får lov at lære i vores egen hastighed og metode? At vi ER forskellige og at det er i orden? Jeg vover at tvivle, men måske begynder jeg engang at tro på mirakler...
Mange hilsner
Jan
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Ons aug 12, 2009 8:50 am

Noget helt andet:

Jeg er nu næsten på vej til Danmark :-)
I dag fik jeg endelig besked om, at jeg har fået tildelt et værelse i et kollegie. Jeg håber nu at kunne flytte i slutningen af august, forhåbentlig den 22.-23. august, for ugen efter starter introduktions-arrangementerne på universitetet. Jeg glæder mig til det :-)
I kommer også til at høre lidt om det. Hist og her er der nok nogle interessante ting som jeg vil fortælle om. Pladsen i "Skolebørn"-afdelingen er nok ikke helt rigtigt mere, men på en måde er jeg jo stadigvæk et "skole"-"barn" (et stort barn) ;-)
Mange hilsner
Jan

Tik Tik, klokken slår og slå og tiden går og går...
Tilbage til toppen Go down
mindleaving




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Tors aug 13, 2009 7:14 am

Hej allesammen.
Så er Henrik og Luise tilbage ;-) God fornøjelse med 2. del.
Mange hilsner
Jan


Henrik og Luise - 2. del


Det var Luises gruppe i første omgang. De fremlagde deres arbejde om kulminerne i ”Black County” og befolkningen der. Luise som gruppeleder var god til at moderere de enkelte dele af opgaven og få gruppen til at strukturere det, de havde fundet ud af. Læreren var meget tilfreds med deres arbejde da Luise havde sammenfattet gruppens resultater. ”Det kan vi bedre!” tænkte Henrik, da det var hans tur til at præsentere. Hans gruppe skulle se på den historiske udvikling af ”Black County”. Henrik begyndte at fortælle om det, de skulle finde ud af. De havde i gruppen ikke aftalt, hvem der skulle fortælle om hvad, så Henrik fremlagde bare alt det han vidste, indtil læreren stoppede ham og spurgte om de ikke havde tænkt sig at skulle sige noget allesammen. Henrik blev flov og overdrog bare Camilla opgaven at fortsætte. Hun stirrede meget forvirret på ham og så ud som om hun midt om dagen havde set et spøgelse. ”Eh, yeah, ok...I don't know.” Hun så fortvivlet fra lærenen til Henrik og så igen til klassen. Hun begyndte at gentage dele af det som Henrik havde sagt. Henrik fik panik og takkede hende for redegørelsen og bad Anders om at fortsætte med at fortælle om arbejderklassen. Anders så overrasket på Henrik da han hørte sit navn men kunne i det mindste fortælle lidt om arbejderklassen rundt om minerne og deres strejk. Da Anders havde afsluttet sit kortfordrag så han på Henrik, som ikke vidste hvad de ellers kunne sige mere. Læreren takkede dem for oplægget og sendte dem tilbage på deres pladser. Henrik gik nedslået til sin plads og sagde ikke mere i den time. Hvor havde det været et dårligt foredrag, men var det hans skyld? De andre havde jo ligeledes kunne have taget initiativet da han talte for længe. Camilla kunne da have været bedre forberedt! Han havde sin blyant i hånden og drejede den mellem fingrene. Han ville lave et bedre foredrag end Luise, men det var det i hvert fald ikke. I frikvarteret turde han ikke se de andre fra gruppen i øjnene. Han skyndte sig at komme ud på gangen og flygtede til toilettet. Han låste sig inde og satte sig på låget. Sikke en blamage! Han havde lyst til at slå mod noget, løbe væk, men han var jo ikke et barn mere. Han kunne heller ikke forstår hvorfor han nu blev så aggressiv, det havde han ellers ikke været. Han blev endnu mere sur af den grund. Han tog en dyb indånding og rejste sig. Puha, hvor det lugtede her. Enten havde en sutti smidt en stinkbombe herind, eller nogen havde ordentlig pruttet. Henrik gik derfor hurtigt ud igen og slændrede lidt gennem kantinen, da Constantin og Jesper indhentede ham. ”Der var du hurtigt væk!”, sagde Constantin. ”Ja, jeg skulle på WC”, løj Henrik, ”men pas på, det lugter dernede.” ”For fanden, har disse små bæster igen smidt rundt med noget igen?”, udbrød Jesper, ”Skulle vi ikke give dem buksevand?” De lo sammen og Henrik var lidt mere afslappet da de kom op i klassen igen og havde lagt planer om, hvordan man bedst kunne give de små buksevand eller direkte dygge dem ned i WCerne med hovedet, som Jesper havde foreslået. Dansktimen blev lidt bedre end engelsktimen før, men Henrik var lidt mere stille end selvvanlig. Så var der spisefrikvarteret. Jesper foreslog allerde at tage den første sutti de så til at give ham buksevand. Henrik afslog. Han var ikke sikker på om Jesper var klar over at deres planer kun havde været for sjov, altså ikke mere end planer. De gik ned i kantinen igen som de gjorde hver gang. Den var godt fyldt op med elever. Henrik satte sig til et af de sidste frie borde. Lige da han havde sat sig og Constantin og Jesper satte sig ved siden af ham lagde han mærke til at han havde glemt sin drikkeflaske. ”Folkens, jeg skal lige op og hente min flaske, jeg er der igen om lidt.” Han løb op ad trappen til deres klasselokale. To piger kom ham i møde da han stormede ind i klassen. De nåede lige at lave plads, lod Henrik, som ellers var rendt ind i dem, komme forbi og gik så ud af døren. Så ar der kun Luise tilbage i lokalet. Hun sad stadigvæk på sin plads og læste i danskbogen. Henrik gik til sin plads og tog sin drikkeflaske. Han var lidt nervøs. ”Skal du ikke med i kantinen?” Luise så op fra bogen. ”Nej, tak.” Hun smilte til ham, og Henrik så ned igen. ”Har du lyst at foretage dig noget?” Henrik havde udtalt spørgsmålet før han blev klar over hvad han sagde. Luise mønstrede ham. Henrik følte sig utilpas og lidt varm. ”Ja, hvorfor ikke.” Henrik så op og prøvede at smile. ”Fint.” Hun så kort ned i bogen og spurgte så: ”Hvor skal vi så mødes?” - ”Kunne du komme til mig?” Hun overvejede kort. ”Ville det passe dig at komme til Hærvej-busstation?” Det var busstationen ved parken. Henrik havde været der ofte i sin barndom. Det var kun to stationer hjemmefra. Der havde han leget med andre børn om sommeren og bygget snemænd eller huler om vinteren. ”Ja, det er i orden.” - ”Hvornår?” - ”Hvad med klokken fire?” - ”Det er ok.” - ”Fint.” Henrik tog sin flaske igen og forlod hurtigt klassen. Han småløb til kantinen, men tog en kort omvej over skolegården. Han sved lidt og var lidt nervøs. Hvad i al verden havde fået ham til at spørge sådan noget dumt?
Da han kom tilbage til kantinen var frikvarteret næsten gået og han nåede lige at spise sin madpakke. ”Hvor har du været så længe?” ville Constantin vide. Du har da ikke brugt al den tid til at hente den der flaske. Han pegede på Henrik's drikkeflaske. ”Nå, æh, nej, jeg var på WC.” - ”Har du blærebetændelse, eller hvad? Du har da været på WC i sidste frikvarter!” Henrik prøvede at skifte emne: ”Sku' har jeg da ej. Har suttierne gjordt noget spændende?” - ”Nej, men de skal alligevel have buksevand”, sagde Jesper. ”Du kan jo prøve det”, spottede Henrik, ”hvis du tør!” - ”Det kan du tro jeg gør! Skal jeg demonstrere?” Constantin og Henrik lo. ”Det er i orden, vi tror på det, det er bare spild af tid.” besvigtede Henrik ham.
Fysiktimerne gik med nogle forsøg, som de havde forberedt i sidste time. Da de havde pakket deres ting sammen forlod de rummet og gik hjem. De fulgtes hjem.
”Hej Henrik-skat,” bød hans mor ham velkommen, ”vi skal til morfar i dag, han har fødelsdag. Kunne du altså skynde dig med lektierne?” Henrik stivnede. Det havde han glemt! ”Jamen...det går ikke.” Han søgte fortvivlet efter en løsning.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Historier af en ung   Today at 9:47 am

Tilbage til toppen Go down
 
Historier af en ung
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 2Gå til side : 1, 2  Next

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Skolebørn-
Gå til: