Min datter er i dag 18 år og går på gymnasiet og her fungerer det godt, da hun får nogle udfordringer. "Tilfældigvis" er hun kommet i en klasse, hvor der er 2 piger mere, som også har særlige forudsætninger.
Hendes tid i folkeskolen gik rimelig, da hun havde 2 gode lærer i de små klasser, som forlangte noget af eleverne og forældrene. Dengang vidste jeg intet om børn med særlige forudsætninger. Jeg tænkte ikke meget over hendes generthed og tilbageholdenhed. Hun har altid lavet sine lektier og ikke snakket noget om hun har kedet sig. Til forældresamtalerne fik hun altid ros o.s.v.
De sidste 3 år i skolen var dog værrer da hun her begyndte at kede sig, især med matematikken. Hun var dog også her heldig med at have en god lærer, han bad hende om at forlange mere udfordrende opgaver, hvis hun ville det. Hun blev dog også brug som "hjælpelærer".
Så i min datters tilfælde er det gået rimeligt i skolen. Hun havde heller ikke sociale problemer, som nogle har. Hun havde dog ikke mange venner, men få og meget gode veninder. Vi har så også hjulpet hende til at komme i ungdomsklub så hun også mødte andre udenfor skolen. Det er jo også svært for os forældre at skulle genne dem ud, men det er sommetider nødvendigt. Bare man så er der til at støtte dem, hvis det ikke går så godt.
10 rimelige år i en folkeskole.