Vi blev lige mindet om en lille historie igår, da vi snakkede med børnenes bedstefar i telefonen.
Vi var på besøg hos dem oppe i Nordjylland.
Bedstefar og Mia (2½ år dengang) gik en tur ude i haven, så siger bedstfar, se Mia månen er en grøn ost, Mia glor på ham og siger ingenting til den. Da de kommer ind igen, vi andre sidder i udestuen, er hun stadigvæk tavs.
Bedstefar smutter en tur i kælderen og så udbryder hun, "bedstemor, bedstefar tror, at månen er en grøn ost, jeg håber ikke, han fortæller det til for mange mennesker".
Lige siden har bedstefar passet meget på med at sige fjollet ting til hende, for det tog meget lang tid for ham at få sin "kloge" status igen hos hende.