Hejsa
Ja nu forsøger jeg mig her.
Skal med det samme og helt ærligt indrømme at jeg ikke helt ved hvordan jeg har det med begreber som "intelligente børn" "børn med særlige forudsætninger" o.l.
Dette er IKKE ment som et angreb, og jeg kan ikke helt afvise tanken, men har alligevel lidt svært ved at forholde mig til det.
Nå men det drejer sig altså om min søn Malthe på 3 år (han er fra okt. 2006).
Han er genstand for en smule bekymring, omend jeg ikke helt ved om jeg bare er overpylret
Malthe var ikke specielt motorisk fremmelig som helt lille - han er ørebarn og havde tydeligvis store problemer med balance og sprog, hvilket jeg observerede og fik bekræftet allerede da han var 1 år.
Da han var 15 mdr fik han lagt dræn i og så gik det tilgengæld stærkt. Ca 14 dage efter drænene var lagt gik han... ja faktisk løb han, for han havde jo trænet i stor stil med gåvognen som "balancestang". Næsten lige så hurtig var han til at begynde at udvikle sit sprog.
I dag taler han stadig ikke rent og har især problemer med de hårde konsonanter, men hans ordforråd er enormt.
Malthe nøjes ikke med at svare ja eller nej - det er altid "ja tak det vil jeg gerne mor..." og sådan i den dur.
Eller der kan komme ytringer som "få nu åbnet den bildør mor - vi kan jo ikke stå herude for evigt"
Der er ingen tvivl om at han har ordforråd og sprogforståelse som en 4-5 årig, hvis ikke ældre.
Han skal bare høre et ord een gang så forstår han at sætte det ind i den rigtige sammenhæng.
I dag er han desuden motorisk meget veludviklet. Han er ikke hyperaktiv, og kan sagtens sidde stille og koncentrere sig om noget i længere tid ad gangen. Tilgengæld kan han godt pludselig komme i tanke om at han vil løbe, og så kan han løbe rundt i huset i 30-45 min nærmest uden stop.
Malthe har været hjemme hos både mig og farmand som begge er dagplejere. Da han var 2½ sendte vi ham i vuggestue, hvilket egentlig gik helt ok da han først faldt til, og han havde et par gode venner som han legede meget med.
D. 1/10 startede han i børnehaven og selvom det er en integreret inst. hvor han jo allerede kendte hus, børn og personale fra sin tid i vuggestuen, er han bare ikke rigtig glad for at gå der (men samtidig siger mit instinkt mig at et børnehaveskift ikke ville gøre nogen forskel).
Han siger selv at han ikke gider lege med de andre børn, og når jeg afleverer ham viser han med al tydelighed - uden gråd - at han ikke gider afleveres. Nå jeg henter ham leger han stort set altid alene.
Han søger ekstremt meget voksenkontakt, men leger også fint med børn der er yngrer end ham selv (tror det bygger på dominans) og børn der er ældre.
Fair nok... han har jo været længe hjemme hos mor og far og har ydermere en søster på 10, så han er jo vant til megen "voksen"kontakt
Hans bedste ven er vores kat som han ofte går og fører lange samtaler med, og træder han over kattens grænser så denne slår ud efter ham begynder han at græde og siger "jeg har ingen venner mere - Miauf (det har han allerede for et år siden døbt katten
) er sur på mig".
Han taler rigtig meget om spøgelser og monstre, og kan vågne om natten og ligge begravet under dynen og sige "kom og red mig".
Fantasien er meget veludviklet, og nogle gange har man næsten indtryk af at han ser billeder på nethinden.
Allerede for i hvert fald ½ år siden udtrykte personalet i børnehaven at de var imponeret over at han var så god til at tælle. Han har længe kunnet tælle til 10 og kan adskillige tal efter 10, som altid kommer i numerisk rækkefølge og ikke som hos mange børn i hans alder - i en pærevælling. Dog udelader han hårdnakket tallet 7
Nå men det der får mig til at kalde ham skabsautist er udover hans sociale "problemer" bl.a. at han er sippet og helst skal have rene hænder altid og at han laver mønstre...
Jeg har ikke set ham lave en perleplade i alverdens farver hvor han tager vilkårlige perler og smækker på pladen. Blandt dem han har lavet findes bl.a. en der er helt gul (pånær 6-7 styk i andre faver som han måtte bruge fordi han løb tør for gule), en hvor farverne er sat i rækker, og en stor fin rund een med cirkler der har hver sin farve.
Giver man ham et spil 4 på stribe kan han sidde i lang tid og putte brikkerne i og tage dem op. Hver brik der puttes i er nøje udvalgt - han tager ikke bare en tilfældig brik.
Han forstår mere end jeg ville forvente af en 3-årig. Et eksempel er at han lige har fået fjernet mandler. Vi forklarer ham at han skal på sygehuset, bedøves og så fjerner ørelægen mandlerne så det ikke længere gør ondt i halsen.
Lige inden operationen sidder han en dag og mumler med mad i munden og farmand siger - henvendt til mig.... "det er jo ikke til at forstå hvad drengen siger når han både har mad i munden og en kartoffel i halsen (Hans tale har været sådan lidt grødet.)", og Malthe udbryder prompte "det er altså ikke en kartoffel far... det er mandler".
2 uger efter operationen har han influenza og siger til mig" mor... det gør ondt i hovedet.... kan du ikke lige fjerne det?"
Han tænker konsekvenserne igennem - især af handlinger som han ikke selv er 100% herre over
Han har en enorm god humor - faktisk mere veludviklet end hans søsters (hun er 10 år). F.eks. sad han forleden lige efter et bad, og småpylrede og klagede over at han frøs. Han bad om at få tøj på, og brød ud i latter da jeg sagde at det kunne der ikke blive tale om... han skulle skam ned i Føtex uden tøj på. Havde jeg sagt det til hans søster da hun var i den alder ville hun være begyndt at græde og have troet at jeg mente det i ramme alvor.
Han er rap i replikken, har glimt i øjet og kan næsten tage pippet fra os til tider fordi han altid har svar på rede hånd.
Han kan gå helt i spåner hvis ikke lige tingene udformer sig som han havde tænkt sig, og vil helst være i kontrol.
Han er utroligt kærlig og omsorgsfuld, men kan godt lide at "have magt over os". Han bruger meget at "strege os på vennelisten" hvis vi ikke lige makker ret, men kan bryde ud i gråd hvis man siger noget ala "hvis du ikke vil være ven med mig, så vil jeg da heller ikke være ven med dig".
Samtidig er han dog ekstremt obs på os, og vores velbefindende. Hvis man f.eks. slår sig og udbryder "av" kommer han hen og lægger hånden på en og siger "er du ok?" Jeg er smertepatient, og det han han opfanget og spørger ofte til hvordan det går med mit bækken, og er især obs på mig.
Seneste påfund er at sætte tal og farver eller en kombination på os... forstået på den måde at han kan finde på at sige "mor... du er 1,6" eller "Sarah.... du er 1-komma-lyserød". Hvor det kommer fra aner vi ikke, men det er opstået efter at vi var ved at måle ud til nogle nye hylder i hans klædeskab.
Der er bare SÅ mange særheder ved den dreng. På nogle punkter er han ikke engang 3 år endnu (han bruger f.eks. stadig ble og viser ingen interesse for at smide den), og på andre punkter er han bare meget mere end 3 år. Jeg ved godt at børn udvikler sig forskelligt og at det er normalt at udvikle forskellige færdigheder før de koncenterer sig om andre, og måske er det bare sådan han er... eller måske er der en årsag?? Jeg ved det ikke, og et eller andet sted er det måske også bare totalt ligegyldigt... Det der egentlig gør mig bekymret er hans sociale "problemer". De er heldigvis obs på det i børnehaven, men jeg ville bare være så ked at hvis der nu var mere i det end som så, og han så gik og mistrivedes.
Egentlig hælder jeg selv til en eller anden grad af autisme, men nogle af vore venner mener at han er mere intelligent end gennemsnittet, og det var dette der fik mig sporet ind på "muligheden".
Hvad tror I??
Tak til dig der orkede at læse med helt hertil
mvh
Marianne