I går var vi til 3-års undersøgelse med vores datter. Hun havde været lidt nervøs for ud for undersøgelsen, men glædede sig til at skulle ind.
Hun hilste pænt på lægen, fortalte om sin fødselsdag og svarede på hendes spørgsmål. Da hun skulle vise hvad hun kunne motirisk og sprogligt gik det også kanon godt. Hun gad rent faktisk at tale med lægen, og gad vise hende at hun kunne hoppe på et ben, gribe en bold m.m.
Da undersøgelsen sluttede skrev lægen i Millian's bog at hun er"særdeles foran i udviklingen" og betegnede hende på niveau med en på 5. Det er jo dejligt at andre også kan se/høre at vores lille pige kan noget ekstra.
Nu skal vi så finde ud af hvordan vi gør med børnehaven, og om vi skal sætte ind på andre områder end vi gør nu. Jeg hælder mest til at fortsætte som det er, fordi hun jo trives. For det meste. Hun er godt nok begyndt at være ked af det om morgenen, og hun gider ikke lege med de andre. Vil helst være med en af de voksne eller lege selv. Men dette er kun om morgenen, så snart alle børn er kommet leger hun fint med alle de andre. Det er heller ikke sådan at hun græder når jeg går, men jeg kan tydeligt mærke at hun er ked af det. De voksne har lovet at holde lidt øje med hende, så hun ikke altid sidder selv.
Jeg har taget hilde's råd op, og er begyndt at efterkomme hendes ønske om at lære engelsk. Hver dag øver vi en ny farve, der skal ikke mere til end en dag så kan hun huske dem.
Jeg er helt holdt med at kigge i udviklingsbøger mere, det gjorde jeg ellers da hun var helt lille. Men hun følger dem jo alligevel ikke, og har aldrig rigtig gjort det. Og hvis det er engelsk der fanger hende nu, så er jeg altså ligeglad med om hun kan skrive sit eget navn.
Forumforside 
