Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

» Klog lille dreng på 4½......
Ons feb 19, 2014 11:33 am by Hilde

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
tegner Kuno kyed sensitive maja gifted psykolog skolestart dyslexia underydelse penge chips wppsi mensa asperger børnehave test asynkron ADHD WISC mobning efterskole milepæle legoland raven bmsf
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
17-årig pige søger svar
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking Digg  Social bookmarking Delicious  Social bookmarking Reddit  Social bookmarking Stumbleupon  Social bookmarking Slashdot  Social bookmarking Furl  Social bookmarking Yahoo  Social bookmarking Google  Social bookmarking Blinklist  Social bookmarking Blogmarks  Social bookmarking Technorati  

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 461 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er December07

Vores brugere har i alt skrevet 4639 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 Skal jeg grine eller græde?

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
cara73




IndlægEmne: Skal jeg grine eller græde?   Ons apr 07, 2010 9:11 am

Hejsa,
Jeg er helt ny i dette forum, og jeg skriver, da jeg har en masse spørgsmål ang. min datter Carolines intelligens og sociale adfærd.

Jeg har selv en IQ på 170 og min mands er på 140-150. Derfor har jeg, allerede fra vores datter var lille, kigget efter tegn på, om hun også er højt begavet. Dog ikke særligt seriøst. Jeg elsker hende jo uanset hvad Very Happy . Nu er hun imidlertid blevet 3 år, og hun er begyndt i børnehave. Pludselig får jeg af pædagogerne at vide, at min lille trold er anderledes end de andre børn. Hun deltager ikke nok i sociale lege og vil helst lege selv. Hun kan ikke lide voldsom, fysisk aktivitet. Der må gøres noget SNART, ja faktisk igår, for at rette op på hendes mangel på social forståelse og grovmotoriske færdigheder! Øhhhhhh......

Jeg har efter at have sundet mig nogle timer, nogle spørgsmål, som jeg håber, at I kan hjælpe mig med at få svar på. Først skriver jeg lige lidt om hendes "milepæle", og i den sammenhæng skal det nævnes, at hun aldrig er blevet "trænet" i at lære de forskellige ting.

Min datters milepæle:
(Jeg nævner ikke de grovmotoriske - forklaring følger)

- Kunne tælle til 10 og FORSTÅ hvad hun gjorde, inden hun blev 3
- Kunne i en alder af 2 koncentrere sig om at se lange Disneyfilm op til fem gange i træk
- Taler i en alder af 3 år og en mnd. næsten flydende og i 8-10 ords sætninger uden problemer
- Kan lægge 1 og 2 taller sammen (altså addere)
- Kan inddele ting i BÅDE former OG farver
- Vil have et armbåndsur, så hun kan lære klokken
- Bruger mange specielle ord i sit ordvalg
- Bruger nutid, datid, før nutid og førdatid næsten korrekt
- Sætter næsten altid korrekte endelser på ordene
- Er EKSTREMT perfektionistisk og kræver meget af sig selv
- Gider kun at lege med små ting, som hun kan sætte i system efter sit eget hoved
- Leger med fars lego i timevis (han er storsamler Wink )
- Har en formidabel hukommelse
- Kan samle puslespil på 15-25 brikker, hvis motivet er spændende
- Kan tegne et ansigt med øjne, ører, næse, mund og hår
- Kan 10-15 farver
- SKAL have alle hendes små dingenoter (spænder, perler, clips, minidyr mv.) med i seng, hvor de lægges i system, og hvis der mangler en, kan hun IKKE sove og bliver totalt ulykkelig
- Er meget empatisk (har været sådan siden hun blev 2) og kærlig
- Tænker (såvidt jeg ved) meget abstrakt
- Forstår voksnes humor (for det meste)

Derudover, så holder hun sig meget for sig selv og leger meget selv, selvom der er andre børn, og hun vil helst snakke med de voksne. Det gælder i alle sammenhænge. Hun ER tilbageholdende socialt, men jeg tror, at hun vælger det bevidst, idet hun tænker anderledes end de andre børn i eks. børnehaven. Jeg tror ikke at hun forstår, hvorfor de løber støjende rundt og slår på hinanden, og hun tager afstand fra det.

Hun er derudover en rigtig glad pige, og hun glæder sig altid til at komme i børnehave.

Mine spørgsmål er nu:

1. Er min datter højt begavet?
2. Hvis ja, er mit barn så anderledes socialt og motorisk, fordi hun er højt begavet?
3. Hvis ja, skal der så gøres noget ved det og hvordan?

Jeg havde selv en helt og aldeles rædselsfuld barndom med mopning og konstant frygt som hverdagskost. Jeg vidste bare ikke, at det var fordi, jeg ikke var helt som de andre og hvilke følger det kunne få. Jeg vil for alt i verden undgå, at min datter får en tilsvarende opvækst. Men hvordan? Allerede nu SKAL hun jo være som alle andre, ellers må der ifølge pædagogerne være noget galt med HENDE. Kan jeg anspore hende til at værre anderledes samtidig med, at jeg forsøger at anspore hende til at være mere social og mere "med på legene", som de andre børn foretager sig?

Skal jeg grine eller græde?

Mette
Tilbage til toppen Go down
cara73




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Ons apr 07, 2010 9:18 am

......hov glemte at nævne årsagen til at jeg udelod de grovmotoriske milepæle. Her har hun været laaaaaangsom til ALT, da hun har været bange for at kaste sig ud i nye fysiske udfoldelser siden hun blev født. Har aldrig villeet ligge på maven, aldrig villet trille, aldrig villet kravle......det var noget af en kamp at få hende overbevist om, at det faktisk var både godt og sjovt at gøre disse ting. Jeg tror dog, at årsagen til hendes frygt for fysiske udfoldelser er forårsaget af, at hun er født 6-7 uger for tidligt. Det betegnes vist som sansemotoriske problemer......og ja, der skal helt klart arbejdes på, at hun bliver bedre til at kaste sig ud i fysiske udfoldelser.

Mette
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Ons apr 07, 2010 5:05 pm

cara73 skrev:
Jeg har selv en IQ på 170 og min mands er på 140-150. Derfor har jeg, allerede fra vores datter var lille, kigget efter tegn på, om hun også er højt begavet. Dog ikke særligt seriøst. Jeg elsker hende jo uanset hvad Very Happy .


Med hendes bagland ... skulle der en del til hvis hun ikke er som hendes mor / far! Når du kigger på "tegn" - hvad kiggede efter? Hvordan og hvorfor?

Prøv at skirve et svar til dig selv. Jeg har en "sort bog" hvor jeg skriver sådanne ting i. Sådan en bog vil gavner dig meget I love you Lav jeres bog, video dagbog ... men notere ting. Du vil virkeligt få gavn af det gennem tiderne. Brug siden her til dette også, men dit eget barnets bog er en vigtig redskab når du skal finde svar især senere.

Når du har skrevet og besvaret "hvad du kigger efter" så er det en god ide at læse om disse børn. Prøv se denne side:

http://www.hoagiesgifted.org/more_parent_of.htm
http://www.hoagiesgifted.org/parent_of.htm

http://www.hoagiesgifted.org/gifted_101.htm

http://www.hoagiesgifted.org/those_moms.htm


og lidt mere serioust:

http://www.hoagiesgifted.org/the_highly_gifted.htm
http://www.hoagiesgifted.org/asynchronous.htm
http://www.hoagiesgifted.org/underserved.htm


cara73 skrev:

Derudover, så holder hun sig meget for sig selv og leger meget selv, selvom der er andre børn, og hun vil helst snakke med de voksne. Det gælder i alle sammenhænge. Hun ER tilbageholdende socialt, men jeg tror, at hun vælger det bevidst, idet hun tænker anderledes end de andre børn i eks. børnehaven. Jeg tror ikke at hun forstår, hvorfor de løber støjende rundt og slår på hinanden, og hun tager afstand fra det.


Super at du allerede ved dette. Husk lige at andre ikke ved det eller forstår dette - værst er at de ikke ser dette. Brug tid og kig hvordan andre børn er, så får du en forståelse af hvad de kan ift. din datter og dermed lidt lettere at forklar ting hvis det absolut er nødvendigt.

cara73 skrev:


Hun er derudover en rigtig glad pige, og hun glæder sig altid til at komme i børnehave.

Mine spørgsmål er nu:

1. Er min datter højt begavet?
2. Hvis ja, er mit barn så anderledes socialt og motorisk, fordi hun er højt begavet?
3. Hvis ja, skal der så gøres noget ved det og hvordan?

http://www.hoagiesgifted.org/i_noticed.htm

cara73 skrev:


Jeg havde selv en helt og aldeles rædselsfuld barndom med mopning og konstant frygt som hverdagskost. Jeg vidste bare ikke, at det var fordi, jeg ikke var helt som de andre og hvilke følger det kunne få. Jeg vil for alt i verden undgå, at min datter får en tilsvarende opvækst. Men hvordan? Allerede nu SKAL hun jo være som alle andre, ellers må der ifølge pædagogerne være noget galt med HENDE. Kan jeg anspore hende til at værre anderledes samtidig med, at jeg forsøger at anspore hende til at være mere social og mere "med på legene", som de andre børn foretager sig?

Skal jeg grine eller græde?

Mette

Hvis du skal hjælp dit barn er du nødt til at finde ud af hvor du befinder dig - det tager tid. Bare være glad for hende som hun er, hold jer ud af søgelyset. Det er svært at skal være som alle andre når man ikke er - desværre en nødvendighed. Det som hun er heldig med er at du ved dette, og dermed forstår du det som ikke var forstået om dig. Problemet er andre kan nok ikke følge dig helt - men de er der, helt pludseligt finder du dem i jeres hverdag. Vigtigst er at hun trives.
Tilbage til toppen Go down
cara73




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Ons apr 07, 2010 10:53 pm

Hejsa,
1000 tak for dit svar Very Happy
Jeg har før været inde på Hoagies gifted.....jeg fik et mindre chok, da Caroline pludselig kunne tælle til ti og lægge de små tal sammen, uden at vi havde lært hende noget som helst i den retning. De tegn, jeg har kigget efter, da hun var under to år, har været ting som, hvor hurtigt hun lærte at klare forskellige opgaver som Putte i Kasse, lave simple puslespil osv. Jeg gjorde det dog hovedsageligt fordi jeg ville være sikker på, at hun ikke havde taget skade mentalt af den for tidlige fødsel. Problemet var bare, at hun slet ikke gad lave de ting, og når jeg endelig fik hende til det, så kunne hun lave det hele næsten korrekt. Nok derfor hun ikke gad til at begynde med.......

Jeg synes, at de internetsider om Gifted Children, jeg har været inde på, giver et noget uklart billede af, hvad det vil sige at være højt begavet som førskolebarn. Det, jeg søger fra jer herinde, er vel egtl. et svar på, om I tror, at hun er højt begavet. Hun kan jo ikke spille skak eller læse Wink . Hun kan ikke noget helt ekstremt, der viser, at hun er højt begavet. Alt i alt synes jeg bare, at hun kan meget mere end sine jævnaldrende og at hun er som en lille voksen i sin væremåde. Ihvertfald når man sammenligner med de andre børn på hendes alder eller ældre.

Det er jo ret vigtigt at vide, om hun er højt begavet og derfor ikke fungerer så godt socialt, eller om hun er normalt begavet og har disse sociale komplikationer, fordi hun er født for tidligt. Ellers ved jeg jo ikke, hvad jeg skal gøre fremover. Hvad tror I om hendes begavelse? Hun behøver jo ikke at have arvet sine forældres høje intelligens.

Mange hilsner
Mette
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 12:05 am

Når jeg har snakket med forældre, viser det sig i 99 % af tilfældene at forældrene også er intelligente.
Det som oftest er svært for voksne er at erkende det, for man vil ikke have andre tror man praler.

Jeg du har sikkert et højt intelligent barn. Hvad siger din mavefornemmelse du skal gøre?

højt begavede behøver ikke være faglige og kunne læse, regne og så videre som 3 årig. Det kan være hendes koncentration ved at lave puslespil, det kan være hun er god til at huske. og sådan kunne jeg blive ved. Hvad tror du selv. Laughing

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 12:37 am

Det svar du søger kan jeg ikke give dig. Du er nødt til at gå til en psykolog som arbejde med denne børnegruppe for at få svaret af en professionel, jeg er forældre ligesom dig.

Men med det ting du skriver sååå peger det da i den retning Cool derfor sendt jeg dig det artikler via hoagies - jeg læst engang fra dem at man ikke opsøger dette information med mindre der er noget i det.

Da min datter skulle testes, fordi psykologen forslået at begge børn testes blev jeg helt slået ud ... hvorfor nu det? Da jeg så fik beskeden om at hun var HBB var jeg helt paf.

Det kom helt bag på mig - men kigger jeg tilbage så er det "nå jo det er også rigtigt", fordi jeg ikke selv kun se forskellen mellem hende og andre børn. De andre børn vi havde nærkontakt med er alle også HBB - i dag når jeg har ledt efter forskellen så kan jeg se at andre børn ikke kan mange af de ting hun kun Wink
Tilbage til toppen Go down
cara73




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 1:36 am

Øv altså - havde lige skrevet en lang besked til jer, og så forsvandt den i den blå luft. Jeg orker ikke lige at skrive den igen nu, men takker for jeres meget brugbare råd og vender tilbage, når jeg har læst lidt mere om emnet Very Happy .

Hvor finder man psykologer, der kan teste ens børn, og kan de virkelig testes SÅ tideligt? Hvad vil det sige at være højt begavet - altså hvilken IQ skelnes der ved? Ja, jeg ved vist slet ikke nok om alt det her....... Embarassed
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 2:12 am

Prøv først at læse:

http://intelligenteboern.aforumfree.com/testning-f26/test-eller-ej-kort-fortalt-t8.htm

I dk er der ingen der tester børn så tidligt. Et eller andet sted her på siden har vi et indlæg med navne - jeg husker bare ikke hvor lige nu. Der er få stykker der tester ... en test er ikke alt afgørende og ændrer ikke barnets hverdag synderligt. Når du endeligt skal have barnet tested så skal du sørge for at få et rapport som beskriver barnets styrker og svagheder, samt giver forslag til hvad der kan gøres.

Om IQ og hvor det skjelner:

http://intelligenteboern.aforumfree.com/testning-f26/iq-eller-percentil-t11.htm
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 3:06 am

http://www.intelligenteboern.dk/links.html Dette link er til forskellige instanser og psykologer og skoler som ved noget eller lidt om intellilgente børn.

Vi har ved ikke alt selv om vi har beskæftiget os med de i flere år, men det er svært når vi i DK ikke bliver accepteret som noget der skal gøres noget ved.

Vi kæmper for at vores børn skal accepteres og hjælpes. Det er meget svært at komme igennem i de forskelllige instanser.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
cara73




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 7:11 am

I er da nogle herlige og hjælpsomme mennesker Very Happy . Jeg har fået læst en masse om småbørn og tegn på høj begavelse, og jeg kan jo kun nikke genkendende til næsten alle de træk, der beskrives som værende tegn på høj intelligens hos småbørn. Caroline kan jo bare SÅ meget forud for sin alder. Jeg lærte også noget helt nyt, nemlig, at højt begavede børn ofte er bange for høje lyde, bestemte teksturer (vand, tøj, gummi, jord....you name it), samt skarpt lys. Caroline er bange for alle disse ting. Det er blandt andet derfor, at hun ikke vil være med til voldsomme, fysiske og støjende lege. Jeg blev også næsten forsikret i, at hun lukker sig selv ude fra fællesskabet, fordi hun tænker anderledes og har svært ved at forstå sine jævnaldrende (hun leger som regel med en på seks år eller med de voksne, hvis hun endelig deltager i noget). Desværre fik jeg også bekræftet at den adfærd kan give hende store vanskeligheder senere hen i skolen, da hun vil blive stemplet som anderledes og sandsynligvis blive udsat for mopning. Hun er desværre også så perfektionistisk, at jeg allerede nu kan se, at hun trækker sig tilbage fra opgaver, som hun ikke mener, at hun kan løse til hendes egen tilfredsstillelse. Jeg er pga. disse fakta bange for, at hun går hen og bliver en af disse undseelige piger uden selvværd og en underachiever. Det MÅ ikke ske. Jeg har dog svært ved at se, hvad jeg skal gøre ved det. Vi har altid rost hende, og aldrig presset hende til noget som helst. Perfektionismen og de store forventninger til sig selv, er noget, hun selv har skabt, tror jeg (håber jeg Sad ). Hvad søren gør jeg for at ændre hendes potentielt selvdestruktive adfærd? har nogen her oplevet noget ligenende og ved i, hvad der er bedst at gøre?
Hilde, du skriver, at det er bedst at ignorere pædagogernes kritik på det sociale plan, fordi du tror, at Caroline nok skal lære at takle dem. Hvordan kan du være sikker på det? Min løsning var at gøre mig usynlig det meste af tiden, og at ophøre at eksistere som et selvstændigt individ. Jeg tilpassede mig som en kameleon men på bekostning af mig. Da jeg var 25 gik jeg til psykolog og fandt ud af, at jeg ikke anede, hvem jeg var. Jeg er meget bekymret for, at det skal gå min datter sådan. Jeg har overvejet, om hun slet ikke skal i en alm. folkeskole, men til Mentiqa-skolen i Ålborg. Er der nogle der kender den? Der er faktisk også en af pædagogerne i børnehaven, der kan se, at Caroline er anderledes og foran på mange områder, og hun sagde igår, at det ville blive forfærdeligt for hende at gå på den lokale folkeskole, hvor det kun handler om at sætte hovedet på skrå og smile til læreren og ellers være middelmådig på alle punkter. Hun sagde også, at der ikke er plads til børn, der falder udenfor normalen, fordi skolen "styres" af de folk, der mener, at de "er noget" her i lokalsamfundet. Og det er jo netop for det meste de folk, der er middelmådige og småborgerlige og ikke kan tåle, hvis deres egne børn, ikke er dem, der hele tiden fokuseres på.

Ih altså - sikke en smøre......nu hvor jeg endelig har taget hul på bylden, kan jeg slet ikke stoppe igen Embarassed
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 7:45 am

Uha, sikke mange ting på engang.

Kritik er ikke en god ting. Læs det jeg skrev til dig igen ... og læs en del omkring børnene så vil du se en sammenhæng. Ingen lærer at være social med kritik Wink

Lukker sig selv ud af det sociale ved at finde dem hun synes er spændende? Very Happy sådan kan man nu også vælge at se på det. Giv hende ro til at finde det hun har brug for - min datter klarer sig fint med det sociale og hun lyder lige som din, og legede på samme måde. Da de stor kom i skole så legede hun med de små. Min dreng blev tvunget i situationer som han ikke havde det godt med og det sociale halter bagefter - han har dog kommet efter det I det rette miljø. Det var nu også ekstremt det han blev udsat for - skriver om det en dag når jeg har overskud til den ballade.

Jeg legede med ældre børn da jeg var lille - min forældre aftalt legeaftaler Sleep og så fandt jeg en jævnaldrende dreng cheers ellers havde jeg voksenvenner fra jeg var 10 år gammel! Jeg var voksenven hos alle de ensomme ældre damer i byen - jeg fandt spændende mennesker og vi boet i en lille by hvor alle kendt alle.

Hendes potentielt destruktive adfærd ændrer du ikke ved at gå i panik, men ved et tale med andre i samme båd om det og læse mange bøger. Når du ved hvad er gjalt kan du også hjælp hende ... hver barn er forskelligt og du ved ikke hvad der vil fylde for jer og hvad der ikke vil. Og du vil lave fejl, dumme dig - det hører til med at være mor.

Nu hvor du ved at hun f. eks ikke kan lide tekstiler såsom uld så undgår man det - og hun føler sig mere tilpas, ikke? Samme med bas musik for mig Wink På den anden side skal hun ikke pakkes ind i vat! Mavefornemmelse er det der skal til - lær at læse hende så går alt så let som en leg.

Perfektionisme viser sig tit når de skal tegne og ikke kan som de selv tænker - der kan du male med hende, og hvis hun ikke kan lide det med fignerne så er det også helt oki! Min søn valgt tidligt at tegne med kuglepen og gad ikke tusser indtil nu hvor han er 8!

Det med at være en Kameleon er lige det min søn er ved at blive. Ja ja nu er det sikkert jer andre som spærrer øjnene op- han er skam ved at finde ud af at være i en fællesskab, desværre ved at helt ændre sig selv til han ved hvad den anden person vil med ham! Hvordan jeg får andre til at forstå dette er mig en gåde.

Jeg kender intet til Mentiqa Aalborg - men dejligt at den er der! Så har du i hvert tilfælde det som valgmulighed, ikke?
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 8:00 am

http://www.hoagiesgifted.org/support_child.htm
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin



IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 8:00 am

Jeg kender til børn der er perfektionister, jeg har 3 af dem. En pige på (nu) på 20 år og 2 drenge på hhv. 5 og 7 år.

Da min datter var gik i 1.klasse græd hun når hun lavede fejl. Hun var heldig at have 2 fantastisk lærere, der fortalte hende det var ok at lave fejl og alligevel bakkede de hende op om at være perfekt.

Min dreng på syv var/er perfektionist med nogle ting. Da vi jo vidste at han var et HBB allerede da han var 2 var vi forberedt og vidste hvilke kendetegn der var. Da vi jo så kendte hans personlighed havde vi jo store chancer for at hjælpe ham med perfektionismen. Det gjorde vi ved når han f.eks. tegnede og ikke var tilfreds, måtte han hjertensgerne blive skide sur og krølle papiret, men han skulle så bare prøve igen. På den måde har har alligevel lært at det er ok ikke altid at kunne tegne det der er i hovedet. Da han var ca. 5 år kunne vi så forklare at hjernen var længere fremme end hans motorik at det sommetider var derfor tingene ikke lykkedes.

Ham på 5 er så lige startet i tidlig SFO og han er virkelig perfektionistisk mere end de andre tilsammen. Han bliver så ked af det og samtidig vred og så er han den der er skredet. Crying or Very sad
vi kender ham dog så godt han skal lige have 1 minut for sig selv og så giver han sig til noget andet. Det vi håber er at skolen kan hjælpe ham på en anden måde end vi forældre, håber det bliver som min datter.

Noget som betyder meget i forhold til skole er om lærerne forstår børnenes behov. Min søn på syv skiftede skole, da han gik i bh.klasse sidste år. Vi har været utrolig heldige med skoleleder og lærerne. Dog er det ikke helt 100% optimal men han får bøger på 3.klasses niveau og en ekstra time om ugen med hans klasselærer. Patrick er en dreng som tilpasser sig sine omgivelser når han er ude, men reagerer hjemme. Dog har det sidste år været det bedste siden han var 3 år.

Det kan lade sig gøre, hvis du/I ved hvordan jeres datter er og se hvordan børnehavens pædagogik er. Det kan lade sig gøre, men så skal der heller ikke snakkes om at du har et HBB. Vi har så også været heldige med at en psykolog fra PPR har forstået at ham på 7 har behov for at blive udfordret på hans niveau.

Håber dette kan hjælpe til ikke at være alt for opgivende.

Har du læst min historie på www.intelligenteboern.dk. Du er ikke alene om at have en øv barndom. I dag kan jeg grine af at der står i min udtalelse fra folkeskolen. Bente havde personlige problemer med lærere og elever, men passede sit arbejde i fritiden. Jeg skulle jo diskutere lidt, når jeg synes det blev for kedeligt i skolen.

Jeg hader selv den dag i dag at være sammen med for mange på én gang. Det larmer for meget, da jeg ikke kan sortere og lukke lyde ude.
Hvis din datter f.eks. er bange for støvsugeren så giv hende høreværn på. det har vi også gjort ved vores drenge og gør det stadigvæk. De kan ellers godt larme selv, men det er noget andet.


Det blev vist lidt langt men hvad jeg kunne jo nok skrive fra nu og til jul.

geek dette er vist mig lige nu.

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
cara73




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 8:48 am

Hejsa,
Takker igen for jeres betænksomme svar!

Jeg skriver ikke til jer, fordi jeg er opgivende, men fordi jeg vil gøre det bedste for min datter, og så er det jo godt at høre andres erfaringer Wink

Jeg forstår ikke helt det med, at kritik ikke er godt - hvilken kritik? Pædagogernes? Min? Er lidt forvirret, men har også skimmet hvad der svarer til flere bøger idag study confused

Jeg synes, at det er meget betrykkende at høre, at social tilbageholdenhed ikke behøver at ende i noget negativt. Det vil jeg bygge videre på. Og styrke min datter i at være sig selv. Samtidig vil jeg selvfølgelig prøve at lave legeaftaler, og så må vi jo se, hvordan det går Wink .

Mht. hendes perfektionisme, kan jeg også se, at jeg er ved at fatte, hvordan jeg skal takle den, så hun kan gennemføre opgaver, uden at bryde sammen i vrede eller gråd (ja vore børn ligner hinanden Laughing ). Det hjælper at forklare, at resultatet ikke behøver at være spor perfekt. Bare det at prøve er faktisk flot. Det er lige somom, at hun slapper mere af, og kaster sig ud i flere udfordringer, selvom hun ikke tror, at hun vil opnå et perfekt resultat. Det virker dog langt fra altid Wink .

Hvorfor er det en dårlig ide at fortælle pædagogerne, at jeg tror, at mit barn er særligt begavet og dermed prøve at give dem en forklaring på hendes opførsel? En forklaring de kan bruge til at bygge videre på hendes udvikling i den rigtige retning, istedet for at tvinge hende til at være normal? Tror i ikke, at de kan kapere det? Vil jeg blive betragtet som arrogant? Jeg fortæller åbentlyst om min egen begavelse, hvis der er brug for det, da det ikke er noget, man skal skamme sig over efter min mening, og så kan folk ellers synes, hvad de vil. Jeg kan jo ikke gøre for at jeg er højt begavet. Det samme med min datter.....tjaaaaa det er nok svært at komme med et endegyldigt svar på, hvad der er bedst - at fortælle pædagogerne om ens lille genispire, eller at lade være med at nævne det. Det kommer jo helt an på de pædagoger, der er i den børnehave, ens barn går i. Vi har en meget lille børnehave med kun 11 børn og fem pædagoger. Jeg har lige nu den holdning, at jeg vil præsentere dem for mine tanker om Carolines intelligens og deraf afledte opførsel, så de bedre kan forstå hende, og så må de jo selv bestemme, hvad de vil gøre ved det......mens jeg selvfølgelig bearbejder dem i det skjulte - hrm. Det kan være, at det viser sig at være en dårlig ide, men jeg har på fornemmelsen, at pædagogerne her er modtagelige for den slags input. Ellers er der vel ikke sket noget ved at prøve?!

Hilde, mht. din dreng og hans "spejlbillede" adfærd eller hvad man nu skal kalde det.....har du læst "Det selvudslettende barn" eller "Ravnen i Glasbjerget"? Tænker, at du kan hjælpe din søn ved at læse nogle bøger om netop den slags adfærd og hvad den kan indebære på lang sigt. Jeg har også en del andre bøger om det emne, men kan ikke lige huske, hvilke der vil være bedst at læse.

Jeg takker endnu engang og vender frygteligt tilbage Laughing
Tilbage til toppen Go down
cara73




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 8:51 am

Ang. barndom og øvoplevelser, så ved jeg udmærket godt, at jeg ikke er alene om at have haft en træls barndom pga. min begavelse. Det har rigtigt mange, tror jeg. Desværre! Heldigvis finder de fleste ligestillede, når de kommer på videregående uddannelser.....
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 8:54 am

cara73 skrev:
Ang. barndom og øvoplevelser, så ved jeg udmærket godt, at jeg ikke er alene om at have haft en træls barndom pga. min begavelse. Det har rigtigt mange, tror jeg. Desværre! Heldigvis finder de fleste ligestillede, når de kommer på videregående uddannelser.....

Passer meget godt hvad vores datter siger ligenu. Ihhh det er ikke nemt der er ikke mange der forstår mig, men det bliver vel bedre i gymnasiet og på universitetet.
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tors apr 08, 2010 5:27 pm

Lone.T skrev:
cara73 skrev:
Ang. barndom og øvoplevelser, så ved jeg udmærket godt, at jeg ikke er alene om at have haft en træls barndom pga. min begavelse. Det har rigtigt mange, tror jeg. Desværre! Heldigvis finder de fleste ligestillede, når de kommer på videregående uddannelser.....

Passer meget godt hvad vores datter siger ligenu. Ihhh det er ikke nemt der er ikke mange der forstår mig, men det bliver vel bedre i gymnasiet og på universitetet.

Sådan siger vi også herhjemme. Min søn har bare 7 år dertil ... min datter 3 år.
Tilbage til toppen Go down
Jens Buch




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Man apr 12, 2010 10:46 pm

Cara73 skrev:

Citat :
Heldigvis finder de fleste ligestillede, når de kommer på videregående uddannelser.....

Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg gennem et par år deltaget i projekt "Plads til alle" der kørte under UU/KBH. Formålet med projektet var inklusion af børn med AST, herunder Aspergers syndrom.

Gymnasiet og universitetet er et helvede for disse unge mennekser. De falder udenfor og stopper næsten alle sammen på uddannelserne. De kan ikke begå sig socialt, og der er ingen, der vil arbejde sammen med dem, og stort set alt er gruppearbejde. Deres høje faglige niveau gør ikke, at andre vælger at arbejde sammen med dem. De har brug for massiv støtte for at komme igennem gymnasie og universitetet.
Her udtaler jeg mig kun om studerende, der hører til på autismespektret, men det gælder mange, der ikke har de sociale koder på plads.
Tilbage til toppen Go down
Hilde




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Tirs apr 13, 2010 9:54 pm

Jens Buch skrev:
Cara73 skrev:

Citat :
Heldigvis finder de fleste ligestillede, når de kommer på videregående uddannelser.....

Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg gennem et par år deltaget i projekt "Plads til alle" der kørte under UU/KBH. Formålet med projektet var inklusion af børn med AST, herunder Aspergers syndrom.

Gymnasiet og universitetet er et helvede for disse unge mennekser. De falder udenfor og stopper næsten alle sammen på uddannelserne. De kan ikke begå sig socialt, og der er ingen, der vil arbejde sammen med dem, og stort set alt er gruppearbejde. Deres høje faglige niveau gør ikke, at andre vælger at arbejde sammen med dem. De har brug for massiv støtte for at komme igennem gymnasie og universitetet.
Her udtaler jeg mig kun om studerende, der hører til på autismespektret, men det gælder mange, der ikke har de sociale koder på plads.

Det har du ret i Jens. Har en jeg kender med AS og det var ikke let ... børn der er HBB og ikke ved hvordand er skal arbejdes og har sociale problemer dropper tit også deres uddannelser der hvor der er en masse gruppearbejde
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Skal jeg grine eller græde?   Today at 6:13 am

Tilbage til toppen Go down
 
Skal jeg grine eller græde?
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Småbørn-
Gå til: