hvor klarer i den?

Jeg har jo som før skrevet en 3 årig der er enormt sensitiv. Vi har været på ferie og en bedsteforældre har kommet til at tale hårdt til hende da hun ikke ville ned af en stol i forbindelse med at der skulle dækkes bord.

Hun blev frygtelig ked af det og det var en kamp at få hende til at spise frokost i nærheden af ham.
det var i Onsdags og i dag spurgte min veninde så til ferien og det eneste hun fortalte var at morfar drillede hende og hun var meget ked af det.
Hun sagde så også at mor talte med hende og så var "jeg en glad pige igen fordi min mor er sød og snakker med mig"

Hun har tydeligt en klar hukommelse og det har virkelig været stort for hende at det skete.

Hvad gør i når jeres unger har sådan nogen.. ja traumatiske er det vel oplevelser.

Jeg har også en dreng på 5 år som er meget sensetiv, rigtig rigtig meget. Ikke nok med han er sensetiv så vil han ikke trøstes. Det jeg gør er at give ham mellem et ½ og helt minut, til at tage den ind. Derefter prøver jeg at forklare hvad det betyder det der skete.
I jeres tilfælde ville jeg måske have sagt, at han sagde det lidt for hårdt i forhold til, hvad han mente og prøve at få dem til at snakke om situationen og så er den voksne forhåbentlig den klogeste, at starte en snak med barnet. Det kan også være at en undskyldning fra den voksne hjælper.

Tålmodighed og trøst er vejen frem, sammen med forklaringer om hvordan verden hænger sammen. Støtte støtte og atte støtte.

Min søn forstår også ironi, men bliver meget ked af det når de andre børn driller på "normal" vis. Godmodig drilleri.
Det har været et problem i børnehaven og nu går han i tidlig SFO og her er det også et problem, men vi må jo prøve at forklare skolen, hvordan det hænger sammen.

Håber du kunne bruge det til noget.