Hej Jan.
Interessant problemstilling!
Der er en ting vedr. AST og i særdeleshed Asperges syndrom, der er vigtigt at slå fast.
Langt den overvejende del af ASèrne ligger lavt/meget lavt i IK. Definitionen på en højt fungerende autist er, at vedkommende har en IK på over 70...glem alt om Rainman i 99% af tilfældene.
Langt hovedparten af autister (også ASèrne) er socialinvalide. I denne sammenhæng giver minus og minus ikke plus, så hvis både forældre og barn har handicappet, så er det helt vildt svært; hvad skal barnet spejle sig i? Hvad sker der med et barn, hvor forældrene ikke kan afstemme deres følelser efter barnets behov; det er en kerneproblematik hos autistere!
Hvis de kloge var så kloge, som de selv mener, havde de skabt en verden, hvor de dumme måtte tilpasse sig. De kloge burde jo kunne regne den ud... men det sociale er lige så vigtigt som logiske; hvis det ikke var sådan, var vi som art uddødet for mange år siden, for omsorg for afkom betinget af sociale kompetencer.
En amerikansk psykolog har beskrevet en sag, der handler om et forældrepar, der har en højt begavet dreng.
Drengen er velbeskrevet og testet, men forældrene har ikke rigtigt kunne se nogen problematik. Så sker der følgende:
Drengen sidder i klassen. En pige taber en blyant på gulvet, og drengen insisterer herefter på, hun skal indrømme, hun er idiot, når sådan noget sker for hende. Han er så insiterende, at han bliver fysisk, for hun er idiot, og det skal hun indrømme.
Psykologen er lidt glad for denne situation, for nu kan han snakke med forældrene om tingene; nu må de da kunne forstå!
Lige præcis her tog psykologen fejl. Drengens far synes, det er så sjovt, han ikke kan lade være med at grine højt, og de mener på ingen måde, der er nogle tegn på problemer i den opførsel; nærmest tvært imod!!!
En af mine kolleger oplevede noget lignende forrige år ved skolestart, så det findes også i Danmark
I noget som det ovenstående, er der stor fare for barnest udvikling. En opvækst i et sådan miljø er ikke i barnets tarv; det er lige så invaliderende som et alkoholikkerhjem, men forældrene kan ikke se det, nøjagtigt som alkoholikkeren ikke kan se det!
Prøv at tænk på, hvor mange områder i livet, hvor der er brug for sociale kompetencer for at opnå noget godt...man kan godt opnå noget lignende, men det vil altid være en kompensation/sutteklud i forhold til den ægte vare. Man kan godt tjene så mange penge, en kvinde vælger en for pengenes skyld, men det er satme ikke den ægte vare; hvam vil nøjes med 2. sortering???