Uha ... jeg kender mange men ingen vil snak højt om det. Det er et område som er meget "vi går stille med dørene" da det ikke er velset i Dk at hjemmeundervise sit barn.
En side som jeg brugt meget er
http://hoslykkegaard.dk der findes alle love og regler osv.
Alle de børn som har været hjemmeundervist er i skoler i dag ... de er ikke alle glad, men forældrene vil ikke stå frem. Nogle er i specialklasser, andre på friskoler rundt omkring. Desværre. Jeg kan godt forstå forældrene - men der er mange som har prøvet at hjemmeundervise et højt begavet barn som kom i klemme i deres skole. Der er nogle artikler på nettet.
Jeg kender til 5 familier men jeg har tavshedspligt. Jeg skal nok sende din indlæg videre ...
Kommunen glemmer at oplyse forældrene om deres rettigheder vedr. at de har ret til at hjemmeundervise hvis de ønsker det. Kommunen får famlierne trukket baglængs igennem det "udsatte barn" system - og når familien først er der så er de i fare for at få deres barns tvangsfjernet hvis de ikke helt kender spillereglerne. Og det sker meget hurtigt og er et kunst at sørge for det rette dokumentation. Det er det færreste steder som stotter familiernes ønsker.
Vores histori udefra hjemmeundervisnings vinkel er:Vi skiftede skole da hans "god" skole lukkede. Han kom til den ny skole som et barn der kunne undervises, med gode testraporter fra PPR, gode udtalelser fra hans gammel skole osv., men efter kun 6 uger blev han beskrevet som et barn der var totalt "adfærdsvanskeligt" og "ustyrligt" og deres opfattelse var at det var pga. noget gjalt i hjemmet.
Så valgt jeg at hjemmeundervise min søn da han efter en kompliceret forløb blev slået af to klassekamerater samt havde en skole der ikke helt kunne rumme hans særlig behov. Det var
ikke et frivillig valg, men noget jeg valgt da han fik det meget dårligt i skolen efter et skoleforløb.
Hans hele adfærd ændret sig i lynfart, hvor han var en glad dreng blev han meget ked af det, ustyrlig og vred. Jeg tilbudt at hjemmeundervis ham så skolen og kommunen kunne finde et løsning på hans skoletilbud der var præget af skiftende støttepædagoger, nogle uden uddannelse eller erfaring og at de kunne give et mere konkret skrifteligt bud i form af et handleplan. Hertil bedt jeg dem om at få mere viden om hans behov ved at kontakte en psykolog der har et mangeårige erfarings grundlag til børn som ham. Herudover havde jeg fundet et skole som kun rumme ham men kommunen var ikke til at forhandle med.
Enhver forsøg på "dialog" blev afvist og sagen kom i hårdknude ret hurtigt ... ingen lovgivning blev overholdt ... og så skulle de skjule det der reelt havde sket. Det er trods alt kommunen som skriver journalen og ikke forældrene. Jeg blev i den grad ikke oplyst om min rettigheder men blev truet med tvangsfjernelse ... sagen går videre nu i et andet regi via ombudsmanden.
I marts blev jeg tvunget til at aflevere ham 2 timer dagligt til eneundervisning, uden at få noget på skrift. Ingen fortalt os at vi ikke behøvede dette inden vi havde klaget over "rigtigheden" af det tilbud og at vores ønske om et andet tilbud skal også behandles. Ingen af det instancer der ved om sådan noget vejledt os i havd kommunen skulle levere i deres tilbud og vores klagemuligheder. Heldigvis gik kommunen med til at han undersøges for ordblindhed.
Tværtimod var det enten aflevere du barnet ellers så fjerner vi begge din børn. Loven siger at et specialpædagosik tilbud skal laves i samarbejde med forældrene - men desværre er det kommunen som træffer beslutninger og forældrene informeres til møder hvor lærer, PPR og rådgiveren er for længst blevet enig om hvad de vil tilbyde barnet.
Fjernelse sagen rullede på trods af at storsøster gik i en anden skole og havde ingen problemer samt positive raporter. Hun skulle også fjernes fordi lillebror havde problemer til et institutionsophold for "udredning" da jeg ikke vil samarbejde. Først efter jeg fik aktindsigt var der pludesligt tale om undersøgelser jeg nægtede, undersøgelser jeg aldrig fik tilbudt! Mystisk, da jeg jo selv havde været den som "kæmpede" for at PPR undersøgt ham bare få måneder forinden
Jeg prøvede at klage, men klagen blev hængede i kommunen og er aldrig sendt videre til det sociale nævn. Ombudsmanden henviser os tilbage kommunen da de er forpligtet til at hjælpe med klagen ... og sagen hænger der endnu.
I dag er vi flyttet og han er i en skole som hjælper ham, men det forløb vi har været igennem har desværre sat dybe spor hos os alle. Han er ved at få det meget bedre i skolen, men der er langt vej endnu. Havde jeg ikke været erklaret socialtilfælde og penge nok til at ansætte f. eks. time2learn eller lign vil han bestemt være et barn der kunne profilere meget af "hjemmeundervisning" og en masse sociale aktiviteter sammen med andre børn, men sådan kan jeg ikke tilbyde ham. Hvis bare jeg havde flyttet ham til denne skole i 2007 tænker jeg tit, men jeg vidste ikke bedre dengang.
Jeg ved der er nogle børn som profilere meget af hjemmeundervisningen. Jeg er nok ikke en forædlre som vil vælge hjemmeundervisningen som noget jeg drømmer om. Jeg kan dog sige at det er smadder hårdt at undervise et barn i hjemmet da der ikke er ting til undervisning tilgængeligt for forældrene med mindre de er smadder heldig og deres lokale skole tillader dem frit adgang, herunder også adgang til undervisnings centralen. Det er skolen som skal sørge for at forældrene har adgang til det ting barnet har behov for ... men det færreste af forældrene får bøger osv.
