Intelligente børn
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log ind  
Fortæl andre
Følg os
Seneste emner
» Vi behøver virkelig hjælp!
ny herinde  EmptySøn Feb 06, 2022 4:12 am af Hun

» Hvornår er man intelligent - og hvornår bare godt begavet
ny herinde  EmptySøn Feb 06, 2022 4:08 am af Hun

» Legoland 2011
ny herinde  EmptySøn Feb 06, 2022 3:55 am af Hun

» Særlige sensitive og heldagsskole
ny herinde  EmptySøn Feb 06, 2022 3:27 am af Hun

» Min kære søn.
ny herinde  EmptySøn Feb 06, 2022 2:59 am af Hun

» hjælp til 5 årig pige
ny herinde  EmptySøn Feb 06, 2022 2:58 am af Hun

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
ny herinde  EmptyTors Apr 28, 2016 6:15 am af bettina1979

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
ny herinde  EmptyTors Apr 07, 2016 8:27 pm af Soes

» People who boast about their I.Q. are losers
ny herinde  EmptyTors Mar 03, 2016 8:43 am af Zmiley

Søg
 
 

Vis resultater som:
 
Rechercher Avanceret søgning
Keywords
begavede hilde mentiqa børnehave children Århus gifted privat wisc skole
Mest viste emner
17-årig pige søger svar
Hvor svært kan det være at være klog?
Gennembrud for Videncenter for bmsf.
People who boast about their I.Q. are losers
Min prinsesse
Diverse psykologer der tester
Sæt de højt begavede børn i specialklasser! Af Jesper Skovlund
Informationsmøde på Mentiqa nordjylland
Mit projekt?
bmsf.dk kalder Jylland
Social bogmærkning
Social bogmærkning reddit      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bogmærk og del adressen Intelligente børn på din sociale bogmærknings-hjemmeside
Translator
Statistik
Der er i alt 477 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Pakexcucomp

Vores brugere har i alt skrevet 4248 indlæg i 1019 emner

 

 ny herinde

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Pjevsen





ny herinde  Empty
IndlægEmne: ny herinde    ny herinde  EmptyMan Sep 13, 2010 10:12 pm

Hej alle

Jeg er ny herinde og vil lige skrive lidt om vores familie. Jeg har både mailet og haft en lang god snak med Bente i tlf, og har læst og snust rundt på dette forum og på Gifted Childrens gennem længere tid, inden jeg nu har taget mig sammen til at skrive her.

Det er ellers omkring et års tid siden at min veninde (som er mor til to bmsfére) sagde til mig at hun var sikker på at min datter også hørte til de kvikkere børn, men jeg kunne ikke rigtig se det og slet ikke ifht hendes søn, som både kunne tal og bogstaver. Efter at have læst Ole Kyeds bog om Intelligente børn, har jeg dog fundet rigtig mange ligheder.
Har aldrig tænkt af jeg skulle være specielt kvik, men kunne helt og aldeles se mig selv i afsnittet om underydere, hvilket gav mig gåsehud og tårer i øjnene. Vildt øjeblik. Vi har ikke fået børnene testet og ved ikke om vi vil, vi har bare glade for at have fået nogle redskaber til at tackle vores dejlige unger på, så vi alle kan få en mindre konfliktfyldt hverdag.

Nå men min datter Caroline bliver 5 år til december og har altid været en meget social, nysgerrig, dygtig, selvstændig, perfektionistisk og ikke mindst temperamentsfuld dame. Hun har aldrig taget et nej for gode varer, men vi har dagligt skulle komme med gode argumenter for hvorfor hun skal gøre ditten og datten. Alt er faktisk til diskussion for hende herhjemme.

Hun var det gladeste lille barn i verden, da hun var lille. Hun græd næsten aldrig, men sov heller ikke ret meget. Fra hun var helt spæd ville hun helst sidde op og være med til alt hvad der skulle ske, ikke ligge ned hverken hos mig eller i barnevognen. Hun kunne også ret tidligt holde hovedet selv, (for tænk hvis hun gik glip af noget) Wink Wink

Hun begyndte af trille da hun var 7 uger, så jeg tænkte at hun bare var et motorisk vidunder, men da hun lærte at sidde selv som 5mdr, kunne hun vist ikke se pointen i at komme videre. Hun kunne sidde i en evighed og lege med gryder og pander eller bare sidde og se sig selv i spejlet og synge og pludre. Det var jo supernemt for mig - især når det var så som så med både nattesøvn og middagslure. Hun puttede heller aldrig rigtig noget i munden og når hun rodede i skabene, lagde hun det for det meste ind igen. skønt I love you

Hun var to dage om at blive kørt ind i vuggestuen og elskede de andre børn og var meget kærlig - ved alle, også dem som ikke brød sig om det.

Hun gik først, da hun var 14 mdr. Da rejste hun sig op og løb sin vej midt i Magasin i et par store vinterstøvler cheers
Så fik vi pludselig travlt, hun løb og løb hver gang hun så noget spændende. Omkring samme tidspunkt begyndte temperamentet også at tage til. Hun tog nogle gevaldige ture med at slå hovedet i gulvet i arrigskab og hun bed i vuggestuen. Bideriet aftog dog, da hun pludselig fra at vi ikke forstod hende, kunne tale i lange sætninger ligefør hun blev to år.
Hun kunne alle farverne inden hun blev to og har altid været vild med bøger og eventyr. Ih hvor har vi læst de samme bøger om og om igen.
Hun har altid elsket musik. Og da hun som 2 årig første gang så et 10 sek indslag om Martin og Laura i x-factor finalen, blev de med det samme hendes store idoler og usynlige venner, som jeg engang fik låst ude på vores altan. Så væltede verden for lille Caroline No
Hun kunne stå i evigheder og synge "somebody to love" så hele kvarteret kunne høre hende. Sådan har det været siden. Hun skal kun høre en sang én gang og så kan hun omkvædet. Ligeledes har programmer som x-factor, talent og all-stars været et must fredag aften - ikke noget med disney sjov eller børnetime - har aldrig rigtig sagt hende noget.

På et tidspunkt kunne hun alle navnene nyhedsværterne på tv og statministeren hed "Randers" Se der er Randers, han bestemmer i vores land, sagde hun - nu siger hun: Se der er Anders, han bestemmer ikke mere, det gør Lars!

Ligeledes har hun altid elsket film. Shrek var det første hun rigtig gad at se og det så vi så også hele tiden. Troldmanden fra Oz er også én af favoritterne selvom vi kun har den med engelsk tale. Hun elsker også De vilde Svaner, selvom jeg synes den er lidt uhyggelig Twisted Evil


Hun er en bestemt dame, som ved hvad hun vil. Vi har altid været meget enige om opdragelsen og har holdt fast på hvad vi har sagt. Men hun har ligesom altid sat ? ved at regler gælder hende. Hun er ikke i tvivl om hvad alle andre må, men når det angår hende, så kan hun ikke se hvorfor vi skal blande os. Hun glæder sig til hun bliver 18 år, så hun selv kan bestemme hvad hun må og ikke må.
Hun har svært ved overgange, skal forberedes før der skal ske skift. At komme ud ad døren om morgenen kræver megen tålmodighed og guidance fra vores side.
Hun har været utrolig vred på os mange gange, har smadret lamper på værelset, kylet ting efter os, bidt, sparket og slået. Jeg har været på grådens rand, når vi er nået børnehaven, hvor de slet ikke genkender den vrede pige vi ser herhjemme.
I børnehaven er hun en af de mest harmoniske børn og bliver kun vred, hvis det er berettiget. De beskriver hende som utrolig rummelig overfor både børn og voksne, vil gerne være med til alle aktiviteter. Hun kan holde samling for de andre børn og fortæller eventyr så levende at både børn og voksne bliver grebet af det. Hun elsker at tegne og male og har altid holdt "rigtigt" på pensler og blyanter. Kan godt lide at lege med bogstaver og tal, men kan ikke rigtigt stave, men tælle til 60-70 stykker tror jeg. De siger dog også at hun til tider er i sin helt egen verden, og at de også skal huske at forberede hende, hvis de skal noget andet end det hun lige har gang i.
Det er en utrolig god børnehave, hvor de altid har emner kørende: Planeter, lande og flag, fugle og ikke mindst skriver de deres egne sange, hvilket lige er i Carolines ånd.
Det er lidt en balancegang med at forberede hende, for hvis vi skal noget hun ikke har prøvet før fx. Givskud Zoo, siger vi bare at vi skal ud at køre, for ellers kan hun nægte at ville med, når hun ikke ved hvad det er og hun kan gøre sig vilde forestillinger om hvad der kan ske.
Hendes temperament og dårlige nattesøvn, med mareridt og vredesudbrud tog til, efter at hun som knap 3 årig, blev storesøster til Nikolaj. Vi havde tjekket ører og helbred flere gange. Så begyndte vi at gå til sanseintegrationstræning med hende, hvilket hjalp gevaldigt på både vrede og søvn. Efter det sov hun for første gang flere nætter igennem i træk. Fantastisk. Hun er dog stadig svær at få i seng før ved 20.30 tiden. Sleep
Vanda, motoriklæreren, sagde også at Caroline var utrolig kvik. De havde både snakket om døden, alle hendes oldeforældre, livet. mm. Det tænkte jeg faktisk ikke nærmere over dengang.

Men nu kan jeg godt se at hun tænker rigeligt over verdens tilstand. Hun har haft en periode, hvor hun ikke ville rulle ud i Wc, da hun var bange for at bruge det sidste vand på jorden og vitaminpiller ville hun heller ikke have, da hun troede at det var sådan nogle, Michael Jackson døde af - det havde de sagt i børnehaven Exclamation
Hendes perfektionisme giver også anledning til frustrationer og vredesudbrud, det skal vi også lære at tackle. Især da hun skulle lære at cykle uden støttehjul. Første gang sad hun 5 sekunder på cyklen, kunne mærke hun ikke selv kunne holde balancen og ville af. Så gad hun ikke det mere. Jeg sagde at man kunne ikke lære noget uden at øve. to uger efter ville hun prøve igen. Jeg brugte meget tid på at forklare at det kunne tage mange dage og weekender at lære. Jamen idag kan jeg, sagde hun. og efter to ture op og ned ad vejen, sagde hun at jeg skulle slippe, jeg slap og hun cyklede selv. Og jeg der havde sagt man skulle øve sig. ØV for mig, fedt for hende. Men sådan har det jo altid været, både da hun begyndte at gå, snakke you name it. Hun gør ikke før hun kan.

Lillebror Nikolaj, der bliver to år sidst i november, var et helt anderledes barn, men de har også mange små ens særheder. Han ville heller ikke ligge ned og løftede også hovedet som nyfødt. Han var utrolig mor-syg og har ikke rigtigt villet lege selv. Han kravlede som 7 mdr og gik som 10 mdr. Tog et par måneder om at falde til i vuggestuen, hvor han nu har det svært med de andre børn. Han bider, kradser og lægger sig ovenpå dem. Han har været meget syg i foråret først med 5 millioner skoldkopper, så med gentagne mellemørebetændelser, hvilket har forsinket hans sproglige udvikling.

Han har altid krævet megen voksen (især mor-) kontakt og været meget fastholdende på det. Det har været enormt hårdt.

Vi har lige været til samtale i vuggestuen, da de har måttet være en voksen på ham, for at undgå konflikter. En god samtale hvor han blev beskrevet som glad, dygtig, god humor, meget samarbejdsvillig, nysgerrig. Han var en af de bedste til at tage imod kollektiv besked. Men samtidig kan han ikke have de andre børn for tæt på, og han bliver vred, hvis de "ødelægger" den leg han har gang i eller det han har planlagt i sit hoved. Han vil gerne være med til alt hvad der sker i vug. Også det for de store, men han bliver så vred, når han kommer til kort og ikke kan følge dem alligevel.
Pædagogen har lavet en Kuno Beller, hvor han scorede ufattelig høj motorisk og overraskende nok også lidt over middel på social og følelsmæssigt, selvom det er her problemerne viser sig. Det eneste der lå under middel er hans sproglige udvikling, så vi håber at hans voldsomme adfærd, stopper i takt med at han kan udtrykke sig verbalt.
Vi skal til et konsultativt møde d. 30. i denne måde, for at finde ud af hvordan vi hjælper ham bedst muligt videre. Det bliver spændende.

Han har været rigtig god til at bruge tegn og har også lavet sine egne, men dem skal vi jo også lige finde ud af. Han er vild med tog, traktorer og vilde dyr og elsker at se udsendelser på Discovery og animalplanet. Han er også musikglad og synger også utrolig meget og danser til. Især efter at vi på sommerferien var til Børnedisco, hvor der var forskellige danseserier, som juniorclub-teamet dansede hver eneste aften til de samme sange. De danse kan han endnu, for vi måtte jo købe Happy disco-cdén med de frygtelige italiensk/engelske discoudgaver af Boney M´s Holiholiday (heidi heidi ho) med flere. afro

Det blev jo vist "lidt" meget om os lige pludselig. Men det er faktisk svært at koge 5 år ned til mindre synes jeg.
Jeg ved jo ikke om mine børn har særlige forudsætninger eller om de bare er sensitive, anderledes eller hvad de er. I hvert fald har jeg kunnet nikke genkendende til mange ting på disse foraer, og fundet metoder og redskaber til at forstå mine børn og handle mere hensigtsmæssig i svære situationer. Very Happy

Mvh Pjevsen




Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
Admin



ny herinde  Empty
IndlægEmne: Sv: ny herinde    ny herinde  EmptyMan Sep 13, 2010 11:43 pm

Velkommen til dig Pjevsen.

Tak for din tillid til at turde fortælle din historie.

Lyder godt med at der er blevet nye indfaldsvinkler til børnene.

Knus herfra
Tilbage til toppen Go down
 
ny herinde
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Velkomst-
Gå til: