jubi lidt solstråle-agtig historie

Så har der været specialpædagog på Nikolaj, som har været i rivende positiv udvikling de sidste 3 uger.
Hans sprog er rykket, han har ikke så mange konflikter mere og han er glad. Alt dette er sket efter vi har anskaffet en kugledyne til ham og han er begyndt at sove på sovestue med de store børn i vuggestuen.

Specialpædagogen så heller ikke ret mange konflikter mellem Nikolaj og de andre børn på de 3 dage hun var i vuggestuen. Men lagde mærke til at han var "anderledes".
Hun så, at han ikke så meget søgte de andre børn og tog heller ikke så meget imod invitationer fra dem.

Han var meget opmærksom på alt og meget kvik, samtidig med at hans empatiske og sociale udvikling var lidt tilbage. Og så sagde hun de magiske ord: "jeres dreng har ikke en opmærksomhedsforstyrrelse - han er en meget følsom dreng, som er meget opmærksom og meget kvik og det skal vi selvfølgelig følge holde øje med - Ligenu skal vi bare støtte den udvikling han er i og hjælpe ham videre med det sociale"

Puha jeg kunne have kysset hende. Den lettelse at der er nogen, som allerede nu har fokus på ham på en positiv måde er bare så dejligt.

Det var bare lige det som jeg havde lyst til at dele med jer!

Hvor er det dejligt, at høre Fedt, at der også er pædagoger som rent faktisk sætter sig ind i de børn de har med at gøre, fremfor bare at holde deres kaffepauser. Forstå mig ret.

HVOR DET GODT!!!!

Har du købt kugledyne til ham, jeg har hørt om dem,det er bare så godt det virker. Det kan være hårdt når ens børn er så sensetive.

Hvor har du egentlig købt den dyne og hvem kom med ideen, eller var det din egen. KRAM

Jo flere midler vi har til at hjælpe vores børn jo bedre, da vi jo også har nogle urolige børn,for jeg mener det har været adhs børn som også har god nytte af disse dyner.

Glad for at din søn fungerere.

Bente: Kugledynen har vi i første omgang lejet for 3 mdr (havde den først på prøve i 14 dage). Firmaet hedder Protac og ligger her i Aarhus.
De bruges meget til børn og voksne med ADHD, men anbefales også til andre såsom folk med stress, søvnbesvær, sansemotoriske problemer og meget mere.
De tænker jo nu i om nogle ADHD-børn kan undvære deres Ritalin ved brug af dynen. Så tænker jeg at så har de pågældende børn nok i virkeligheden slet ikke ADHD

Jeg kender dynen fra da Caroline gik til Sanseintegrationstræning, men fik aldrig prøvet den af på hende, da jeg vidste at de er noget pebrede i prisen. Min veninde som er fysioterapeut og meget interesseret i SI, fortalte at jeg kunne få den på prøve i en periode, så jeg slog til.

Den er fantastisk og giver Nikolaj ro inden han skal sove. Hans vuggestue har også investeret i én samtidig med at de også har indkøbt kugle-siddepuder til de børn, som har svært ved at sidde stille på rumpen eller svært ved at sidde og koncentrere sig. Fedt.

Det kan klart anbefales at gå ind på Protacs hjemmeside og læse om deres tanker og resultater med deres varer.

www.protac.dk

Men ja, det er godt og hvor er det en lettelse, at være nået hertil.

Nette72: Pas på jeg er selv pædagog, så bemærkningen om kaffepauserne fik lige blodet til at bruse i mine pædagog-årer. Men jeg er da udmærket klar over hvad du mener, og jeg er da også rigtig træt af gang på gang at læse herinde, om nogle stejle pædagoger, som lukker fuldstændig af overfor forældre, som igen og igen gør opmærksom på deres kvikke børn. Det er da bare ikke iorden.

Jeg kan så med stolthed sige at dér, hvor jeg arbejder er mine kolleger meget åbne overfor ny viden og har med interesse, nysgerrighed og sult efter viden fulgt mit private forløb.

Der findes mange pædagoger, som ikke er egnede til jobbet. Monstro fordi mange har den holdning, at kan man ikke andet, så kan man da bare blive pædagog - og det er jo ikke tilfældet...Måske fordi at mange som har ret til revalidering, vælger pæd.seminariet som en let løsning. Og det er for let at gå gennem seminarie-uddannelsen, og det burde der blive gjort noget ved.
Samtidig vil jeg sige at jeg INTET vidste om begavede børn, da jeg blev uddannet. Vi lærte om ADHD, asperger, misbrugere, udsatte børn og meget mere, men at der kan være "problemer" med begavede børn er der ikke blevet sat fokus på under min uddannelse eller på efterfølgende kurser.

Kendetegnene flyder jo meget sammen med nogle af kendetegnene for ADHD, asperger, og også de særligt sensitive.. og det er jo i sidste ende ikke pædagogerne som stiller diagnoserne. Vi har pligt til at reagere, når vi møder børn, som ikke fungerer eller som har bekymrende adfærd.
Hos os tager vi først møder med forældre og inkalder til konsultative møder, hvor der også er psykologer og talepædagoger til stede. Og jeg har aldrig til nogle af disse møder i mine 9 år som pædagog aldrig hørt nogle psykologer sige efter tests, at barnet er meget kvik og det kan være én af årsagerne til barnets adfærd.

Samtidig er personalenormeringen (i hvert fald i mit område) skåret ind til benet, så det faktisk på nogle tidspunkter
er mere opbevaring end god udviklende pædagogisk praksis og omsorg. Vi kan bare ikke nå ordentligt omkring alle de børn, som virkelig trænger til noget ekstra. Nogle skal have ekstra udfordringer, nogle skal have ekstra omsorg, og sådan kan jeg blive ved. Når vi løber stærkere, bliver børnene taberne og så skal der ikke megen afvignde adfærd til førende filmen knækker. Det er mega frustrerende for forældre for pædagoger og især for de børn, der står midt i det hele.
Jeg håber der kommer mere og mere fokus på at forebyggelse (i dette tilfælde flere ressourcer (læs, pædagoger)) er vejen frem istedet for at skulle bruge mange mange penge på at samle de børn op, som er blevet misforstået, misdiagnosticerede, og tabt tidligt i deres liv.

Uh det blev meget, men det gik lige i mig, især fordi vi i disse dage på mit arbejde er ramt af flere sygemeldte personaler. Èn er langtidssygemeldt med stress, fordi hun har prøvet af favne et meget udsat barn, moren, alle børn på stuen osv. Jeg brænder for mit arbejde og vil helst ikke ses, som én der bare sidder og drikker kaffe på mit arbejde.
Jeg kæmper for at give "mine" børn på arbejdet en tryg og kærlig, spøndende og udviklende hverdag, samtidig med at jeg kæmper for mine egne børn herhjemme. jeg er fuld af taknemmelighed overfor de dygtige pædagoger i nikolajs institution, som virkelig ser den han er og har været åbne og suget til sig af det som jeg har budt ind med under dette forløb.

Jeg håber ikke du tager dette ilde op, jeg er helt klar over hvad du mener. Men greb lige en mulighed for at "forsvare" mit felt og fortælle at vi nu engang er nogen som ikke kun drikker kaffe og tager en slapper mens børnene leger. OG jeg er udmærket klar over de findes

Har et eller andet sted læst at Dk´s formand for MENSA er uddannet pædagog, kunne han ikke komme lidt ind i kampen på én eller anden måde - eller er han det allerede??

Kram Rikke

Rikke vi bliver simpelthen nødt til at indtræde på pædagog-seminarerne.

Lyder rigtig spændende med dynen. Noget der skal tænkes over.

Godt at høre om din arbejdsplads.

Kære Rikke.

Min udtalelse var lidt farvet af, at jeg netop igår var til et møde med min søns skolelærer og skolepsykologen og klubben, hvor det endte med at jeg simpelthen tog mine ting og gik. Jeg magtede til sidst ikke at høre på dem mere. De havde - eller rettere læreren - en forventning om, hvordan det her møde skulle være, og et hvert forsøg på at forsvare hvad der rent faktisk var MIT - nemlig min dreng - faldt fuldstændig til jorden med alle hendes afvisninger af mine forslag til forbedringer. At vi har et barn, som muligvis har mundtlige problemer blev vendt til, at vejen frem måtte være, at vi som familie blev vurderet i et såkaldt familiehus. Jeg forsøgte at spørge ind til, hvordan skolen kunne hjælpe, men det blev klart afvist med, at det måtte vi som forældre selv tage på os, da vi jo var dem som var mest omkring vores børn. Ok, lad os prøve at regne på det. Fra mandag til fredag har de ca. 6 timer i skolen hver dag, det giver samlet 30 timer, hvor skolen har "ansvaret". Så kommer vi hjem omkring kl. 17, og har vel omkring 4 timer om dagen med dem, hvilket på ugebassis giver 20 timer. I weekenderne har skolen dem så ikke, men det er da heller ikke særlig meget at vi forældre har dem, da der også skal være tid til venner og fritidsinteressere. Og dertil lagt oveni, at skolen rent faktisk har børnene i de timer, hvor de mest indlæringsmæssigt har energi til overhovedet at lære noget. Og nej, jeg prøver overhovedet ikke at fralægge mig mit ansvar som forældre, men jeg har bare dårlige vilkår frem for skolen. Og at jeg i det hele taget beder dem om, at hjælpe mig med at give nogle værktøjer til at hjælpe mit barn, er da også at bruge mit ansvar til noget. De burde lave nogle undersøgelser der kan give os et reelt billede af, hvornår på dagen, at børnene har den bedste forudsætning for at indlære bedst muligt. Og hvis dette så viser, at det er kl. 8-14, jamen så må vores arbejdstid omlægges, så vi kan tage vores forældreansvar og så lærer dem i de timer, så vi kan være sikker på, at vores ansvar så bliver brugt bedst muligt. Men hey, sådan spiller klaveret desværre ikke, så derfor er det vel ikke for meget forlangt, at stille krav til skolen om at være "forældre" i de timer!?!

Og jeg prøvede også igår - da læreren fremlagde nogle symptomer på tourette - at afvise dem ved at komme med symptomer på f.eks. højt begavede børn, men det blev pure afvist med ordene, at hun havde skrevet speciale i højt begavet børn, og det var han ihvertfald ikke. Ja ok, men nu er hun jo så ikke "eksperten" på det område men derimod psykriatere, læger og andre fagfolk. Måske var hendes drøm om at blive læge, og så valgte hun at blive lærer, men det giver hende ikke diplom for at udtale sig om diagnoser!

Men ja, jeg er nok bare gal over det møde, og har fået skåret alle over en kam, det beklager jeg.

Du skal bestemt ikke beklage. Kan sagtens følge dig, det er hverken lærere eller pædagoger der skal fortælle, hvad vores børn er og ikke er, eller hvad de har eller ikke har. Det er, som du skriver, dét vi har lægerne, psykologerne, psykiatrene osv. til.
Jeg synes det er frygteligt at din søn har en lærer, der kan sidde alene og konkludere hvorvidt din søn har særlige forudsætninger eller ej og samtidig kaste al ansvar fra sig. Og ingen af de andre såkaldt professionelle som burde have forstand på området ikke melder ind. Det må være dybt frustrerende og jeg synes det var fedt at du bare gik. Sådan noget er jeg alt for "pæn" til.
Men der er sgu noget galt i systemet et eller andet sted og som Bente siger, så må vi komme mere ud blandt dem, der arbejder med vores børn og oplyse.

Jeg var ligesom dig farvet af min dag, hvor jeg har knoklet en hvis del ud af buksen og når jeg kigger rundt på mine kolleger som gør det samme, får jeg de tanker: Hvem er den næste, der bukker under for stress?
Vi er simpelthen så pressede - hver gang vi får en sygemelding, må vi andre løbe stærkere og i dag var det bare for tyndt med voksne, så derfor mit udbrud.
Jeg følte mig lige personligt ramt og jeg er jo fuldstændig klar over at din intention var det fuldstændig modsatte. Sorry

Men tak for den lille replik... jeg fik da mine frustrationer ud til nogen Og hvor er det skønt at have sådan et forum, hvor vi kan det
Jeg håber altså ikke, at jeg har fået gjort din dag værre!

Og Bente, jeg glæder mig til at vi begge får overskudet til at tage ud og dele ud af vores viden og erfaringer.