Emne: Hvad er du blevet til? Tors Mar 27, 2008 8:53 am
Hvis folk spørger mig om det må mit svar være;
Ikke så meget som jeg burde (jvf Den som har evnen, har også pligten...)
I folkeskolen var jeg lykkelig, for jeg kunne alt hvad jeg skulle. Jeg har altid været panisk for at svare forkert, men i folkeskolen var den bekymring ikke ret stor, da jeg havde nemt ved alle fag. Jeg kedede mig ikke for jeg havde en ret livlig fantasi og brugte alle ledige stunder (dem var der rigeligt af) på at dagdrømme. Jeg havde aldrig lektier for, selv stile og matematikafleveringer blev lavet i timerne eller i den ½ time jeg skulle vente på skolebussen. Jeg fik hurtigt fyldt fritiden op med fodbold -leg -og senere fester. Og så læste jeg -store mængder af skønliteratur.
Så begyndte jeg i gymnasiet. Jeg prøvede at nå lektierne i skoletiden for min fritid var fyldt med andre ting. Jeg var blevet doven -eller havde aldrig lært at studere. For første gang stødte jeg på ting jeg ikke umiddelbart kunne forstå og lagre og det kunne jeg ikke helt acceptere -jeg følte mig dum og vidste slet ikke hvordan jeg skulle gribe stoffet an. Jeg turde ikke spørge om hjælp eller en ny forklaring -for hvor dum kan man være?? (At de andre spurgte og fik hjælp var for mig ikke det samme)
Jeg havde drømt om at blive ingeniør, men nu var det fag jeg havde størst problemer med fysik så jeg opgav det fuldstændigt. Så da jeg stod der med en middelmådig studentereksamen anede jeg ikke hvad jeg skulle begynde på.
Derfor tog jeg et sabbatår hvor jeg arbejdede -rengøring og des lige.
Så tog jeg en 1-årig HH og det var nemt Meget af det vi gennemgik vidste jeg i forvejen eller også var det nemt at forstå. Jeg fik stadig ikke lavet så mange lektier -men fik alligevel en hæderlig eksamen. Så god at jeg valgte at begynde på en HA på handelshøjskolen...
Der knækkede jeg halsen Der skulle studeres og det havde jeg aldrig lært. Jeg kunne stadig ikke bede om hjælp, og selvom jeg fik gode karakterer i de fleste fag, gik jeg ned på nogle enkelte og fik aldrig min eksamen. Istedet fik jeg mig et mavesår og følte mig totalt mislykket.
Jeg tog 3 småjobs sideløbende -det ene som deltidssælger i en møbelbutik. Der er jeg stadig, nu som fuldtids i en mellemlederstilling. Men jeg tænker stadig på hvad jeg kunne være blevet til, hvis jeg havde lært at kæmpe lidt for at tilegne mig viden.
Nu kæmper jeg for at mine 2 kloge piger ikke skal lide samme grumme skæbne
Admin Admin
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Lør Mar 29, 2008 10:31 pm
Jeg synes du kan være stolt af dig selv, da du idag kæmper for dine børn. Det er ikke hvad man laver der betyder mest, men at man har det godt med sig selv. Man kan jo ikke selv bestemme sin "skæbne" her i livet. Så vær stolt af dig selv og den du er idag. Bente
Gæst Gæst
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Søn Mar 30, 2008 11:38 am
Når vi kæmper sådan for vores børn må vi siges og være nogle stærke mødre og fædre, for er der nogle de rløber panden imod en mur i systemet og ikek skal tro vores børn er noget, så må det da være os som forældre til børn med særlige forudsætninger.
Så vær stolt over du kæmper og langt fra har opgivet kampen for dine unger(Kærligt ment) ;-)
Lone
Mathias02
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Søn Mar 30, 2008 10:59 pm
Admin skrev:
Jeg synes du kan være stolt af dig selv, da du idag kæmper for dine børn. Det er ikke hvad man laver der betyder mest, men at man har det godt med sig selv. Man kan jo ikke selv bestemme sin "skæbne" her i livet. Så vær stolt af dig selv og den du er idag. Bente
Kunne ikke være mere enig med dig Bente!!! (så derfor skriver jeg ikke andet)
Mathias02
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Søn Mar 30, 2008 11:00 pm
Lone.T skrev:
Når vi kæmper sådan for vores børn må vi siges og være nogle stærke mødre og fædre, for er der nogle de rløber panden imod en mur i systemet og ikek skal tro vores børn er noget, så må det da være os som forældre til børn med særlige forudsætninger.
Så vær stolt over du kæmper og langt fra har opgivet kampen for dine unger(Kærligt ment) ;-)
Lone
ja, også enig!!!
mershieta
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Ons Dec 03, 2008 2:46 am
Hej. Jeg håber du er godt nu. Jeg er en ung mor. Ved 23 Jeg er en mor til 2 år gamle Mishka. Jeg elsker at læse inspirerende historier om mødre, der kæmper for hendes børn. Jeg ved, at jeg har en lang vej at gå så langt som jeg er en god mor er bekymret. Jeg er inspireret af din historie. Jeg ønsker dig held og lykke.
iina
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Ons Jan 26, 2011 9:19 am
lidt sent med en respons, ikke desto mindre føler jeg for at sige lidt
...for, selv om du (el. andre i samme situation) havde fået en studiediscipin indarbejdet, havde lært at rumme, at det at spørge "blot" er at få styret sin nysgerrighed og samle flere brikker til det store puslespil (og smukke billede) vores liv er, så er det stadig ikke "nok" til at man nødvendigvis bliver lykkelig af at gennemføre en videregående uddannelse.
...for, og det er en af mine store lektier/ lærer i livet: Hvis ikke man gør det fordi det kommer fra hjertet, så bliver det tomt = svært udholdeligt. UANSET hvor dygtig man er til sit fag. ...måske det er karakteristik for meget sansende mennesker, og ikke specifikt for meget intelligente bredere set? ???
Så, hvor du end er havnet, og hvad dag det er i dag, så er det det liv vi har at gøre dejlige og gode ting med. Med alder og erfaring har vi måske alle lært, hvor vigtigt det er at følge hjertet, og ikke kun at "opfylde" vores evner. Men ok, ku vi både vælge og handle fra hjertet og samtidig fylde vores kapacitet ud i praksis .... wee.... (....måske næste generation...? )
kh, i
iina
Emne: Sv: Hvad er du blevet til? Ons Jan 26, 2011 9:33 am
glemte:
at dette viser for mig vigtigheden af, at vi inderligt støtter vores børn (el hvis vi nu måtte møde og være med i denne dialektiske situation) i at være/forblive sig, støtter og guider dem i at mærke hvad der gør dem godt, og hvad der "bare" er "dygtigt", men måske ikke noget de bliver glade af at kunne. Samklang, eller balance mellem vores forskellige sider og evner. For uden den, kan nogle havne i modsatte grøft af "ikke at blive noget særligt" - nemlig "bare blive rigtigt dygtig"... (Og "folk" er glade for de opgaver man løser... - men det blir man ikke selv. Rosens laurbær får ingen plads i hjertet, kan ikke nære personen, hvis opgaverne ikke blev løst fra hjertet også, men primæært ud fra evner/dygtighed).