Sofie 3 år

Hej

Jeg er ny herinde, og ved egentlig heller ikke helt endnu om jeg er havnet det rigtige sted.

Jeg er mor til Sofie, som lige er fyldt 3 år. Hun er en super dejlig pige, men volder også sin mor en del bekymringer.. Jeg har egentlig aldrig følt Sofie var helt som de andre børn, dog uden jeg har været direkte bekymret over en egentlig diagnose (autisme, aspergers m.m.)! Sofie er bare helt sin egen, og trives egentlig godt med det selv
Hun har aldrig haft et stort behov for at lege med andre børn, kan bedre lide at lege selv eller med deltagelse af en voksen. Specielt indenfor det sidste halve år, har hendes "leg" fået mere præg af stor lyst til viden. Hun har aldrig gidet dukker, og de andre piger i børnehaven leger konstant far/mor og børn, hvilket Sofie aldrig har deltaget i, og heller ikke ønsker at deltage i! Det bedste hun ved er at sidde og tegne/skrive (laver ark fulde med kruseduller og siger hun skriver), Geomag, plus-plus og bygge med Lego. Hun kan sidde med det i utrolig lang tid, og pædagogerne er meget imponerede over, i hvor lang tid hun kan koncentrere sig. Herhjemme har vi prøvet at købe de opgavehæfter der hedder "Guldstjerner", og dem er hun helt vilde med. Sofie og far kan hygge sig i meget lang tid med specielt tallene, og det at tælle. Sofie har altid styr på hvor hendes ting er, og er rigtig god til at rydde op efter sig. Hun taler bedre end gennemsnittet, og har altid været god på det punkt. Specielt finmotorisk er hun også super god, kan sidde og lave puslespil med små brikker, lave fine små perleplader, klipper og holder på en blyant som mange børnehaveklasselærer vil misunde
Omvendt HADER Sofie larm, og kan ikke lide for mange børn omkring sig. Har det helt klart bedst med skruktur og punktlighed.
Jeg har egentlig det indtryk, at Sofie er vellidt i børnehaven, hun bruger bare ikke de andre børn ret meget. Når hun gør det, er det altid drengene hun søger og den lidt vilde leg.
Ja, det kan jo egentlig lyde som lidt af et luksusproblem ovenstående, men jeg frygter bare den manglende lyst til andre børn, og det Sofie synes er sjovt, på et tidspunkt bliver et problem for pædagogerne og andre voksne.
Sofie er vores eneste barn, så vi har ikke et sammenligningsgrundlag for havd der er normalt/unormalt, andet end vores sunde fornuft.
Kan andre med intelligente børn genkende ovenstående?
Lader vi tiden gå og venter til fx. pædagogerne siger noget, eller?
Er der nogen som kender nogle gode opgavehæfter?

KH
Sofiemor

Hej Sofiemor
Velkommen til, håber du vil kunne bruge nogle af de mange link som står herinde og andet godt.

Du skriver:Omvendt HADER Sofie larm, og kan ikke lide for mange børn omkring sig. Har det helt klart bedst med skruktur og punktlighed

Det passer godt på vores pige ,desuden så lavede hun også puzlespil forud for sin alder og var ualmindelig nysgerrig og mere end en spørgejørgen. Det kunne virkelig drive en til vanvid nogle gange

Lone

Jeg kan genkende din datter i min søn Patrick, uden at kunne sige om din datter er et barn med særlige forudsætninger. Jeg vil hellere spørge dig og din mand først, om I er det, altså voksne med særlige forudsætninger. Hvis i er det, er der store chancer for jeres datter også er det.

Jeres datter lyder til at fungerer rimeligt godt i børnehaven, og så længe hun har det godt, synes jeg ikke i skal gøre noget. Selvfølge kan i hjælpe hende til at være sammen med andre børn i fritiden, måske bare i små mængder. Så længe pædagogerne og de voksne ikke reagerer på hendes måde at være på, men bakker hende op om det hun kan, får hun masser af selvværd og selvtillid og det er nok noget af det vigtigste for et barn. Hvis andre accepterer hende accepterer hun også sig selv.

Der findes mange hæfter i superbrugsen, som lige er noget for hende. Dem har vores søn haft mindst haft 30 af, man kan også købe nogle i boghandlen.

Du kan også finde noget på nettet, eller købe magnus og myggen eller pixelinge, hvis hun altså bruger computer. Hvis hun ikke gør så prøv at få hende til det, det er bare sagen, for hun kan næsten helt sikkert nemt lære det. Patrick var 2 år da han begyndte med computer.

Der er flere aspekter i at være intelligente, men dem er jeg sikker på du allerede har læst om!

Bliv ved med at være stolte af jeres datter, også selv om andre siger hun kan for meget.

Noget jeg brugte over for mig selv var ang. Patrick, for at glemme hvad andre sagde om at vi pacede ham var:
DET ER PATRICKS MÅDE AT LEGE OG LÆRE PÅ, OG SÅDAN ER HAN OG DET SKAL HAN HAVE LOV TIL.

Hej igen

1000 tak for Jeres svar. Det er dejligt at der er nogen som vil lytte, jeg har prøvet flere veninder, men har lidt den følelse af ikke at blive taget seriøst.
Jeg har ikke selv særlige forudsætninger, men min mand tror jeg har! Han er aldrig blevet testet, men der er ingen tvivl om at han er meget intelligent. Han færdiggjorde sin PhD i en alder af kun 26 år, og har total "klæbehjerne".
Har har ligesom Sofie aldrig haft den stort interesse for almindelige børnelege, og heller ikke brug for den store kontakt med andre børn. Den dag idag vil mange nok stadig stemple ham som asosial og "lidt mærkelig"! Men han er en god mand og far, så det må være det vigtigste
Men det er selvfølgelig den sidste del her, som bekymrer mig i forhold til Sofie. Det er selvfølgelig fedt at være god i forhold til skolearbejdet, men hvis ikke det sociale fungerer må det blive svært. Jeg kan også se på Jeres andre indlæg, at det er der bekymringerne og problemerne ligger! Og desværre er det også der børnene, i hvertfald før-skolebørn, stort set kun bliver vurderet. Hvor sociale er de, og hvor godt indgår de i en gruppe med andre børn?

Igen tak for Jeres svar, og tak fordi der er et sted man kan få lov til at lufte disse tanker

KH
Sofiemor

ang. det sociale:
Det er rigtigt at de bliver mest vurderet på det sociale. Det som jeg oplever og har læst er, hvis børnene keder sig mentalt bliver deres sociale omgang med andre oftest værre.
Det har jeg prøvet at forklare den børnehave som Patrick gik i. Nu er det børnhaveklassen som skal have det at vide.

Det som også kan være et problem social er jo, at de andre børn ikke kan følge hende tankegang og hurtighed.
Jeg forstår godt jeres bekymringer, men at være på forkant med tingene.

Du er altid velkommen med flere spørgsmål, vi er her.

Velkom til lyder som en dejlig pige der lige ved hvad hun ville.

Hej

Ja, så er jeg her igen. Ved ikke om det er ok jeg bare fortsætter på min gamle tråd, men forsøger:-)
Skriver fordi jeg bare er kommet i sådan en vildrede, ved ikke helt hvad mit næste skridt skal være, er bare rigtig ked af det..
Sofie har indtil for ca en måned siden trives rigtig godt i børnehaven, som beskrevet i mit første indlæg. Men er bare blevet rigtig ked af det nu. Hun græder virkelig ulykkeligt fra hun slår øjnene op, til vi kommer ned i børnehavn. Ja, det er bare så frygteligt at gå fra hende dernede, mens en pædagog fysisk holder hende. Når jeg spørger hende hvorfor hun er ked af det, siger hun at hun keder sig. Men kan man virkelig blive så ked af det??

Når jeg henter hende sidder hun næsten altid selv og tegner, og er MEGET glad for at blive hentet.
Jeg arbejder selv som sygeplejerske, og har i den forbindelse ofte nogle hverdagsfri. Derfor har Sofie som regl én fridag om ugen. Der blomstrer hun så op, og nyder vi kan læse og bare snakke sammen om de emner hun intresserer sig for (planeter lige for tiden).
Har i prøvet noget lignende? Hvad skal jeg gøre?

Jeg føler selv vi har en rigtig god børnehave, men jeg har bare så svært ved at gå derhen og sige: "Jeg tror Sofie er klogere end gennemsnittet, kan I ikke udfordre hende lidt mere"!

Mange hilsner
Sofiemor

Kæmpe krammer!

Jeg kender din problematik godt! Mit råd er at du gøre det rigtige ved at hun har nogle fridage. Jeg ved også hvor trit det er at aflevere et barn og bare vide barnet ikke stortrives.

Du har få valg muligheder:

1. Gøre som nu og "aflaste" hende så hun bliver stimuleret noget af tiden.
2. Find en ny børnehave evt. lille skov børnehave eller lign har jeg hørt virker bedst.
3. Langsomt kom ind på emnet evt. vha PPR hvis de har personale som kender til emnet.
4. Find ligesindende børn så hun kan lege på hendes niveau ind i mellem.

Lyt til dit barn ... hold fast i din meninger!

1000 tak for krammer, den trænger jeg til:-)

Puh ha, det er godt nok hårdt.
Tak for rådene, den jeg hælder mest til er nok at komme stille og roligt ind på emnet i vores nuværende børnehave. Men har kommunerne ressourcer til at gå ind og hjælpe? Og hvad går de ind og gør?

Har også læst at flere søger råd og sparring ved de forskellige børnepsykologer som er "kendte" indenfor området, er det anbefalelsesværdigt? Og i næste omgang, kender I noget i nordjylland(vi bor i Aalborg)?

Mange hilsner
Sofiemor

Hvis hun fungere super dårlig socialt får hun en støttepædagog. Det er hip som hap om personen kan rumme barnet ... og hvad der så sker med barnet. Vi oplevet 3.

1. hun opdaget barnets kompetencer men måtte ikke ændre hans hverdag. hun mente han skulle i forskolegruppen da han var 4 men børnehaven modvirkede hende.

2. hun brugt vold for at få barnet til at gøre som hun ville. han kom hjem med blåmærker fra når hun holdt hans håndled osv.

3. hun prøvede men anede ikke hendes levende råd og skulle have supervision. hun magtede ikke barnet og formået ikke at forstå hans behov f. eks. han kun sagten bygge puslespil på 200 brikker når de andre børn kæmpede med 10 brikker, hun havde to modsætninger hun skulle mandsopdække - en hbb adfærdvanskelige dreng og et andet som nok havde adhd og kæmpe adfærdsproblemer.

Aalborg kommune har haft Ole Kyed til en børnehave men børnehaven ignorerede hans anbefalinger. PPR sagt direkte at Ole Kyed ikke har bemyndigelse i deres kommune - uhm barnet var vidst ikke i centrum der. De manglede viden om området for at kunne forstå barnets behov. Vi flyttede i 2008.

Hej
Håber det er ok igen at jeg fortsætter på den her, efterhånden, gamle tråd.
Synes desværre det fungerer rigtig dårligt i børnehaven. Sofie er rigtig ked af at gå i børnehave, og siger som det første om morgenen at hun ikke vil afsted. Øv, hvor er det hårdt at aflevere hende så!!
Som jeg har skrevet tidligere, så har Sofie tidligere været glad for børnehaven, og vi har haft opbakning fra pædagogerne. Vi havde i nov. 2009 et møde, hvor vi snakkede om at de skulle udfordre Sofie noget mere. Jeg fandt mødet meget konstruktivt og vi aftalte bla. at Sofie skulle have opgaver sammen med skolegruppen, jeg gav Sofie opgavehæfter med og samtidig skulle de styrke hende socialt (stadig det mere svage punkt). Perfekt ikke?

Men her snart et år senere føler jeg bare ikke de har gjort noget! Sofie var aldrig med skolegruppen (er nu med alderen blevet en del af den), opgavehæfterne laver hun kun på eget initiativ og uden hjælp og socialt bliver de tiltag som jeg foreslår, og de er meget enige i, ikke udført. Jeg ved godt pædagogerne er skåret ind til benet mht timer, men øv!!

Sofie siger selv hun stort set ikke har kontakt med de voksne i løbet af en dag. Som hun selv så flot forklarer, så er de sammen med dem som hele tiden laver ballade og dem som græder! Og selvom jeg kan se hun er ked af det, når hun er dernede kunne hun ikke drømme om at nedværdige sig til at græde (siger selv hun ikke vil græde selvom maven græder)!
Hvad tænker i? Føler også at nogle af pædagogerne tænker vi er opblæste, når vi siger Sofie er højt begavet.
På det grundlag kunne jeg egentlig godt tænke mig at få Sofie testet. Jeg er ellers ikke tilhænger af test, synes det er vigtigere at at barnet som en helhed og ikke kun IQ. Men jeg er efterhånden nået dertil, at hvis vi kunne smække en test op i hovedet på dem, så måtte de da reagere! Ved dog bare ikke hvor vi kan få det gjort. Kan se alle dem der er blevet nævnt herinde, er på sjælland og vi bor ved Aalborg. Er selvølgelig villige til at betale..

Ak ja, det var lige hvad jeg var ved at flyde over af:-) Synes bare det er frustrerende, og jeg kan se Sofie er blevet mere trist. Opdagere her den anden dag hun havde siddet og lavet regnestykker (uden at prale, så er hun bare så dygtig her:-)). Jeg roste hende højt, men hun blev faktisk sur og sagde det var ikke noget og at hun ikke var dygtig. Jeg fik bare så ondt i maven, for hvor må det være hårdt ikke at blive anerkendt for hvad man kan!!

Mange hilsner fra Sofiemor

n

Hvor er det sørgeligt med jeres datter og mangel på forståelse i børnehaven.
Det er bare så frustrende ikek at blive lyttet til. JEg er normalt stille af mig, og ikke en krævende forælder, som jeg også fornemmer på dig. Men når du endelig har noget på hjertet er det bare med at komme ud med det, og så de kan forstå det.
JEg hælder også til at i enten kan finde en anden børnehave.

Jeg er ligesom dig ikke tilhænger af tests. Din datter er jo bare god.

Men I skal gøre noget, og i skal gøre det nu, før det giver hende et knæk, hun må leve med resten af livet. Jeg kan ikek se at det vil kræve alverden af pædagogerne at sætte hende igang med noget af en større særdhedsgrad, når der er aktiviteter; hvis de andre tegner, kan din datter evt. skrive. Hvis der arbejdes med perler, kan hun følge en opskrift.
Kan i evt. selv få lov at give hende noget med hjemmefra, så laster i dem da ikke på deres hårdt trængte pengepung.

JEg håber på det bedste for jeres datter.
Mvh Henriette

Heja

Tak for Jeres støttende ord:-)
Vi har siden fået Sofie testet ved at psykolog som Mentiqa aalborg bruger. Sofie scorede 137 i den test som hedder WPPSI. Jeg ved faktisk ikke om jeg skal grine eller græde..
Er bare så frygtelig bange for hendes vej bliver alt for svær.
Jeg lagde testen til lederen i børnehaven for over en uge siden, har stadig ikke fået nogen tilbagemelding på den! ØV, er bare så frustreret oven den børnehave. Tænker også meget over at skifte hende, men vi vil have hende i skole til sommer, til trods for hun er decemberpige. Så med tanke på hendes tryghedsnarkomani, tænker jeg heller ikke at det er et super alternativ! Kan se på flere skoler på sjælland, at de har sådan nogle før-skoleklasser, men der findes ingen her i Aalborg. Er der nogen som har erfaringer med disse klaser?

Flere gode råd til hvordan vi banker børnehaven op?

Tak for Jeres tid:-)

KH Sofiemor

Ja tænk det er 1½ år siden du skrev første gang.

Jeg forstår godt hun skal i skole til næste sommer altså om 8 mdr.
Jeg ved at på en eller ande må kan børn komme i sfo når de er 4 år og 10 mdr.
Kunne du få PPR med til møde i Børnehaven, hvis det var dem som testede hende.

Jeg synes, der er en ting, der sætter det hele i perspektiv:

Citat :

Sofie scorede 137 i den test som hedder WPPSI. Jeg ved faktisk ikke om jeg skal grine eller græde..

Hvis man får at vide, ens barn har alle de potentialer, der følger med en IK på 137, og man er i tvivl om, det er en gave eller forbandelse, så er der noget galt i "systemet".

Jeg synes, at du med rette kan spørge institutionslederen: Er det en gave eller forbandelse, mit barn har en IK=137?? Det svar du får, vil kunne vise, hvad du skal gøre...tror jeg!

hej Jens

Det er ikke altid sjov at være forældre til børn i en børnehave, det har du set andet steds i dag her på forum.
Leg med dig barn i 15 minutter hver dag, frivillig tvang.

Hvilket svar forventer du, Jens, at Sofiemor får.

Hvis først jeg forventer noget, så skal det nok blive opfyldt...

Hvad vil der ske, hvis man stiller institutionen det spørgsmål? Prøv at læg forudindtagetheden bort og forestil jer, i som leder skulle besvare det spørgsmål! Hvis svaret er en problematisering eller svarer, det er en forbandelse, så er det bare med at komme væk!

Hvis svaret er: "Nej, hvor spændende!", så er der sgu muligheder for diaglog.

Men stiller man spørgsmålet med forventning om et negativt svar, for det har man set alle andre får, så vil man få et negativt svar...men forventninger om problemer er begrænsningstænkning!!!

Jeg synes virkelig godt om din måde at tænke på, men det er ikke altid virkeligheden.

Det kommer jo også meget an på hvad det er for mennesker man har med at gøre, for uanset hvor positiv man er, så får man noget andet tilbage.

N

Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver i første indlæg, når jeg ser på min datter. Hun er 6 år idag. Hun har aldrig rigtig haft det store behov for at lege med andre, og har altid bare hængt ud med os herhjemme i weekenderne. Men nu hvor hun er kommet i skole kan vi dog mærke, at hun godt vil have kammerater hjem, men de ringer aldrig til os, hvilket piner mig. Vi skal altid ringe efter dem, og så kommer der som regel også en. Mest er det dog bedsteveninden som kommer. Jeg kan huske, at hun legede med en pige fra klassen som er ca. et år ældre, og de legede ved siden af hinanden og slet ikke rigtig sammen. Da moderen kom og spurgte hvordan det var gået, og jeg fortalte det, sagde hun om vi egentlig troede, at Kristine ville være klar til 1. klasse, da hun havde lagt mærke til, at man heller ikke kan se nogle former for udtryk i hendes ansigt. Jeg havde bare lyst til at slå hende, hun skal ikke kommentere noget som helst om min datter. Hun er som hun er, og vi elsker hende, og hun er i den grad klar til 1. klasse, hun gider bare ikke lege med hendes datter, men hælder til bedsteveninden eller drengene. Hun bliver helt sikkert drengenes ven.

Interesse for dukker fik hun ikke før det sidste år i børnehaven, og nu er det så Barbie, som er det helt store. Og det er ellers til trods for, at jeg har indkøbt næsten hele New Born-serien. Hun vil hellere bare køre dem rundt i barnevognen, og lege med legemaden, og det er så det. Puslebordet er røget på loftet - i håb om at børnebørnene en dag vil lege med det. Hæhæ...

Ellers kan hun lide at lege med plus-plus, lego, puslespil, perler, tegne, eller se tv - hvor det ofte er det samme og det samme.

Og så har jeg lagt mærke til, at hun husker utrolig godt. Er der noget man ikke lige kan finde, så bare spørg Kristine. Forleden kørte vi efter gulvtæppe samme sted som vi havde købt til hendes værelse. Vi har kun været der en gang før, og man skal faktisk køre forbi det for at komme om på bagsiden til indgangen. Da vi så kommer kørende råber hun pludselig, hey, I er kørt forbi, og da vi kommer frem til forretningen sagde hun, at hun havde været der før.

Hun er utrolig sensitiv, og det er mest med hendes tøj. Men også larm har været et stort problem. I børnehaven blev hun skræmt af motorcykler og sirener, det er hun dog vænnet sig til i dag. Men hæver vi stemmen kan hun fare sammen og sige, at det gør ondt i hendes øre. Hun er meget sart med sine øre, og hun har da også lidt væske i dem, men det går vi til kontrol med.

Men jeg er stadig i tvivl om hvorvidt begge mine børn er hbb eller blot har en form for diagnose. Nu skal min søn udredes den 22., så får vi forhåbentlig noget mere viden om, hvad vi står overfor. Men jeg synes at min søn falder rigtig meget af på mange af kendetegnene, dog kan han godt være asynkron eller måske endda dobbelt disponibel.

Nå, men jeg ville blot lige sige, at det første du skriver kan jeg i den grad nikke genkendende til.

Hej igen
Den er desværre helt gal med Sofie nu. Jeg er selv noget ude af af den så jeg underskylder stavefejl, underlige sætninger og rod:-).

Vi er pt blevet indlagt med Sofie på børneafdelingen på Aalborg sygehus pga angst og dårlig trivsel. De sidste ca 6 uger har været et mareridt i børnehaven, og Sofies angst har accelereret hurtigt indenfor denne periode. Hun har en voldsom angst for at dø og vi skal forsikre hende 100 gange (ikke overdrevet) om dagen at hun ikke dør, og at vi passer på hende. Derudover tror hun hele tiden at hun er syg, og vi skal mindst lige så mange gange om dagen fx tjekke hende under fødderne om hun har trådt en skrue op. Det er sindsygt hårdt for os forældre, men det der gør mest ondt er selvfølgelig at se sin 5 årige datter lide sådan. Jeg har så ondt i maven og vræler bare mens jeg skriver dette.

Har nogen af Jer været igennem lignende? Hvor henter man hjælp?

Vi er som sagt indlagt nu og der har bla været tilsyn fra børnepsyk. De kunne godt se Sofie var meget angstplaget, og de foreslår total aflastning i hjemmet i ca 1 måned, derefter 1 måned med langsom indkøring igen i børnehaven. Derudover er der sendt henvisning til PPR. Både med henblik på den sidste tid i børnehaven og skolestart til sommer. Har desværre ikke den store fidus til PPR her i kommunen.

Når vi ellers går med hende hjemme, går det rimeligt bortset fra de mange spørgsmål om sygdom og angsten for at dø. Vi kan med svar på hendes spørgsmål og tæt fysisk kontakt holde den kørende, men børnehaven meldte til sidst pas, og kunne ikke tage hende mere! Den sidste dag inden vi fik hende indlagt, gik jeg fra hende mens 2 voksne holdt hende mens hun skreg, at hun nu var sikker på at dø! Jeg føler mig som jordens dårligste mor at jeg gik, men havde fået at vide jeg bare skulle gå, når nu jeg havde sagt farvel. Der besluttede jeg mig for at det her ikke gik længere. Om eftermiddagen troppede vi op ved vores læge (som godt kende til problemet), og jeg sagde vi ikke flyttede os før der lå en plan! Og så blev vi indlagt:-)

Jeg er bare så frustreret for hvor kommer det her fra? Vi har ikke haft sygdom og død tæt på i vores familie, og vi er meget selektive over havd der kører på tv. Og så hader jeg bare den almindelige kommentar fra mange velmenende forældre i fx børnehaven, om at deres poder på 8-9 også har haft en periode hvor døden var spændende og de stillede mange spørgsmål.. Sofie synes ikke det er spændende, hun er panisk angst, så angst at hun ikke kan fungere, og så er hun kun lige blevet 5 år! Igår græd hun igen panisk og var bange for at dø, hun faldt først til ro da hun selv var kommet frem til at sjælen i det mindste aldrig dør.

Puh ha, det var lige mine frustrationer. Det var dejligt lige at skrive det, og gode råd modtages med kyshånd.

Sofiemor

Puha, Sofiemor, hvor har jeg ondt af jeres situation. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal skrive.

Jeg har ikke den store erfaring med Højt begavet børn, men det er der andre her på siden, som har. Men jeg kan i den grad sætte mig ind i Sofies tanker omkring døden, jeg lider selv af sygdomsangst. Mine tanker har i den grad også kørt på død, og det har været nedslidende både for mig selv og for min familie. Jeg føler dog, at jeg er ved at komme ovenpå. Jeg fik noget hjælp gennem noget kognitiv terapi, og jeg ved ikke, om sådan noget også kan gennemføres med børn, men det var ihvertfald meget godt for mig, for det fik mig til at tænke mere logisk fremfor at panikke.

Når det nu er et barn, og der ydermere er højt begavelse indvolveret, så ved jeg ikke om man som forældre kunne prøve, at give hende så meget viden som muligt om emnet - dog undlade diverse sygdomme man kan få undervejs - men bruge tiden på, at forklare, hvordan kroppen bliver gammel OM MANGE ÅR, og derfor man så dør. Altså på en eller anden måde få hende til at tænke logisk på, at døden først kommer når man bliver gammel, at hun er for ung til at bekymre sig om ting, der først sker når man er gammel. Og ellers må I prøve at forhøre jer om noget kognitiv terapi. Jeg ved ikke hvorhenne i landet i bor, men jeg kender en god børnepsykolog, som beskæftigere sig med kognitiv terapi, og hun bor i København. Måske det kunne være en mulighed i nu-billedet. På sigt, skal Sofie helt klart have mange udfordringer i skolen, vil jeg umiddelbart mene.

Jeg håber det bedste for jer.

Hej sofiemor

Min ene søn har også været ude i at ville begå selvmord da han var 4-5 år. dog har han ikke haft angstanfald, men det tror jeg også meget kommer an på hvilken personlighed man har. Men det er ikke rart at se sit lille barn forstå så meget og blive så bange.

Du skriver du ikke har meget tiltro til ppr, det må der jo ligge en grund til. ??? Hvilken kommune hører du til.?? hvis du ikke vil spare på det åbne så skrive i private beskeder.

Ved du der er noget der hedder sandplay, det er et pædagogisk og psykologisk redskab, hvor hun kan fortælle med figurer og ting som hun får udleveret at en psykolog. Det er et fantastisk redskab for børn, da de måske ikke kender de ord for hvordan de har det.
Hvordan er hendes dag i bh bliver hun forstået og udfordret. Hvis hun ikke kan "lide" mange mennesker omkring sig hvad har bh gjort ved det.

der er så mange ting der spiller ind i alt dette. hvad med den psykolog som testede hende, eller find en privat der kan hjælpe jer videre i alt dette.
jeg ved et barn at kedsomhed og ikke at blive forstået, begyndte at få ocd lignende væremåde og det gik over da han blev forstået og bedre udfordret, han var også en meget følsom dreng.

Jeg synes det er en god ide med at tage hende hjem, men fortæl hende at hun skal afsted igen når hun får det bedre, da det ikke skal komme som en overraskelse, hvis hun ikke kan lide at være der.
Kan der være sket noget i bh som hun ikke tør sige og sætter over på at hun er bange for at dø. Åbn alle muligheder.


håber du og din familie får det bedre meget hurtigt.
Har du tænkt på at kontakte Ole Kyed, bare for en snak???

m