Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» IQ eller percentil
Søn jan 08, 2017 8:40 pm by Hilde

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
begavede
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
17-årig pige søger svar
Kender I Kuno Beller ?
Kendetegn på intelligente børn
Hyperaktiv og frustreret
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
Social bookmarking
Social bookmarking digg  Social bookmarking delicious  Social bookmarking reddit  Social bookmarking stumbleupon  Social bookmarking slashdot  Social bookmarking yahoo  Social bookmarking google  Social bookmarking blogmarks  Social bookmarking live      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 473 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er AnnaPH

Vores brugere har i alt skrevet 4641 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 Nu screenes der via avisen ...

Go down 
ForfatterBesked
Hilde

avatar


IndlægEmne: Nu screenes der via avisen ...   Man maj 09, 2011 8:46 pm

http://www.alive.dk/Nyheder/Boern/2011-13-Hojt-begavede-born-tanker-pa-andre-teest.aspx

Svare man "nok rigtige" henviser linket en til foreningen gifted children ... spørgsmålene er god nok! Ideen er fint men jeg tvivler på om det er med til at spotte det mere "usynlige" højt begavede barn.

At spørgskemaen startede med spørgsmålet om "barnet kunne læse" er for mig at direkte fremhæve en af det største myter om at være højt begavede! Det er at aller tror at hvis man er højt begavet så læser barnet i en tidlig alder. Det irriterede mig nok til at skrive lidt i dag, så helt skidt er det da ikke.

Nu kender jeg tilfældigvis flere børn som lært at læse senere end det famousse 2-3 år som mange tror man skal kunne for at kvalificere sig til at være højt begavet. Disse børn jeg kender er også testet og erklaret højtbegavet og så er der et lille undergruppe som er diagnosticeret ordblind ... se, man kan sagtens have en læse handicap og være højt begavet! Det er en af det største misforståelse der hærkser verden rundt om at være højt begavet.

Faktisk at barnet ikke kan læse inden de kommer i skolen har intet at gøre med barnets intelligens men hænger mere sammen med barnets interesse, forældrenens interesse og familiens omgivelser. Lige så meget som at et barn lærer at læse som 2-3 årige og forældrene skældes ud for at havde "pacet" eller "præget" barnet skal en forældre til et højt begavet barn ikke stå fortvivlet og rive sig håret over at de ikke har været "observante nok" og derfor ikke har lært deres barn at læse tidligt. Vi skla alle være glad over at vores børn ikke gøre alt på samme måde og på det samme tidspunkt og ar det giver os en farverig og interessant hverdag.

Derfor vil jeg gerne skriver lidt om hvorfor det kan være meget svært for forældre at gennemskue, især førstegangs forældre, om at deres børn er højt begavet. Hertil også prøve at give nogle indblik til alle om hvor svært det endeligt er at vurdere hvad "ens eget" barn kan og hvad andre børn "reelt" kan. Hertil ind i mellem sige meget lidt om ift. normerne udefra det jeg har oplevet i vuggestuer, børnehaver og skolerne.
Ofte, i familier med meget højt begavede børn, så er "forældrenes målstok" ift. deres børns kunnen ofte noget forvrænget. Dvs. forældrene ved faktisk ikke at det er noget af en præstation at kunne tælle til 20 når man er kun 2, eller læse når man er 2-3 år gammel, eller forstå det sammenhæng mellem liv og død allerede i børnehaven, eller at havde indsigt i at deres barn taler kryptisk eller for kompliceret til at andre kan forstå ham eller hende. For sådanne forældre er det da ret indlysende at deres barn er let at forstå.

Lad os se på et legesituation som er gået i hårdknude. De andre børn ikke vil inkludere lille Asger i en "skyde leg". Alle de andre drenge er med i legen. Her kan der være mange årsager. Men efter jeg observeret deres leg viste det sig at årsagen var at de andre børn mente at en "laser" ikke var en skyder! Lille Asger havde hellere ej redskaberne til at forklar de andre hvorfor en laser også var en skyder - for det er den bare! Jeg trådt lidt frem og sagt at man i tegnefilm har "laserpistoler" og legen blev ret hyggeligt for alle børnene. Se, så kan en kombination at både legeregler og forklaringen være så uforståeligt for det fleste, at selv den voksen som skal hjælpe barnet trænger til et tænke pause før situationen er forstået!

Her kan det være super svært for forældre til meget fremmelige børn at vide deres børn er fremmelig. Forældrene ved faktisk ofte ikke at der er noget med deres børn før de tilfældigt læser en artikel eller en bog, eller før nogen fortæller dem at de "bør se på" højt begavelse som årsag til deres "frustrationer" i deres dagligdag. Og her er forældrene ofte lidt uforstående og har brug for lang tid at kunne acceptere sådan npget som at være højt begavet. Det som gøre hele denne process meget kompliceret er hvad forældrene har med i deres rygsæk og hvad de har defineret som deres "fælles forståelse ramme" for hvad alle kan og ikke kan hvis de bare ville.

Når man kommer fra et familie hvor alle ligger mærk til små detaljer kan det være en udfordring at genkende det træk hos ens egne børn ... i vores hjem opdager børnene alt! Helt fra den ene gang hvor læren havde blå øjenskygge på og ikke det sædvanlige brun ... til personens vaner ift. lektiegivning osv. Faktisk overser andre at barnet har lagt mærk til detaljerne fordi at barnet springer hurtigt videre og udspørger om andet der relatere sig til emnet. For uforstående kan de hurtigt opfattes som om barnet virker ukoncentreret. Her bliver forældrene fortalt at deres barn er ukoncentreret pga. netop sådan en situation. Her vil det kun være en erfaren forældre som kun træde til og sige at nå ja, det har han fanget! Han spørger faktisk allerede om det næste detalje Wink UDEN at man lyder bedrevidende eller uforskammet! Så det tager noget træning.

For at en forældre kan besvare om et barn har et større ordforråd skal en forældre ved hvad det er for "ein deng" at have. Hvor mange forældre til højt begavede børn var klar over at børn faktisk kun har ca 3-4 ord når de er 1-1½ år gammel og at børn bruger deres første sætninger ved to års alderen?
Jeg var heldig at vores kvikke vuggestue opdagede dette og sendt mit barn på besøg videre i børnehave så han havde "andre" at snakke med. Men det skete ikke før jeg bedt om en henvisning til en tale pædagog, fordi han ikke var så hurtgit som jeg havde regnet med at han skulle tale! Det tog tid før jeg forstået at han faktisk var langt længere frem end alle de andre nu hvor jeg kom og mente han var bagud! Han sagte han ikke ret meget til de andre børn, faktisk sagt han intet ift. derhjemme hvor han talte meget. Jeg undrede mig over at han kun gad bruge få ord. Efter han kom med til børnehaven så fik vuggestuens voksne lidt taletid igen. Nogle år senere blev han afskåret fra de andre børn, da han blev støttebarn og hans ord udvikling gik lidt i stå i en lang periode - men det opdagede børnehaven ikke for han var jo pænt med, men det opdagede jeg ... så det med ordforråd er en svær ting at gennemskue. Tager man et øjebliksbillede kan man slå grueligt fejl.

Med at have en filosofiske tankegang er også noget man først kan se hvis man beskæftiger sig med mange børn. Børns udvikling er lige så forskelligt som det definition man kan prøve at sætte på filosofi. Mere behøver jeg vel ikke sige her?

Om et barn er god til at fordybe sig i ting har jeg faktisk haft op til debat MANGE gange! Hvad er målestokken er nok det vigtigste man skal afklare inden et barns "evne til at fordybe sig" skal kigges nærmere på eller tales om. Jeg har selv et 7 årige som kunne fordybe sig i Harry Potters verden men som kun slet ikke fordybe sig i det daglige skolearbejde. Det startede allerede da han var 4 eller 5 år gammel. Dengang han skulle lave 10 brikkers puslespil i hans ny børnehave, hvor han ikke gad bygge dem med mindre han vil have fred, imens derhjemme byggede han i mange timer på stor puslespil der havde 200-2500 brikker. Faktisk byggede han rask væk 35 stk puslespil i vuggestuen.

For at have en bedre forståelse for et barns evne for at fordybe sig skal vi også kigge på hvornår man ikke kan motivere et barn som tydeligvis kan fordybe sig i timevis med andet f. eks. lego, mudderkager, hunden eller tal. At fordybe sig er mange ting! Derfor inden forældrene begynder at give et hurtigt ja eller nej skal de tænke på hvad deres forståelse af at fordybe sig ift. det andre har og se om de har en form for fællesforståelse for hvad de hver især mener med at sige "evnen til at fordybe sig". Det kan bedst gøres ved at observere børn i forskellige aldersgrupper.

At være videbegærligt viser sig på det mærkeligste tidspunkter. Koblet på spørgelysten så kan det være en udfordring ... det skal prøves for at kunne forstås ... Jeg vil vøve at sige at have en videbegærligt barn en helt dag er slemt, men ikke så slemt som at møde sådan en voksen! Når ens barn til børnegudstjenesten begynder at fortælle om at præsten nu også skal huske at Biblen bare er et historie, fordi det siger andre. Imens præsten ihærdig forsøger at forklarer hvem Jesus er, så har man et vink om at ens barn nok er og altid vil være videbegærligt. Eller når man ved putning skal slut læsningen kl 20 uagtet hvor på siden man er kommet til i bogen eller har regler om at stoppe når kapitlerne slutter. Eller når barnet spørger og spørger en medarbejder i botanisk have indtil personen opgiver deres arbejde og taler om planterne ... for personen genkender det med at være videbegærligt. At spørge uventet eller overraskende er nok det som ofte får alle til at smile. Såsom dengang min datter spurgt om man må bede i bilen, og da jeg sagt ja, det kan man vel så rimsede hun "Fader Vor" op uden fejl som 4 årige. Jeg kun den ikke på dansk ... men hun lært den efter få gange i kirken!

Mange højt begavede børn har svært ved at tegne, binde snørebånd osv. pga. udpræget perfektionisme som ikke blev genkendt i hjemmet eller i vuggestuen. Ofte er det bare at barnet ikke kunne lide følelsen af finger maling eller frygten for at blive beskidt som stoppede barnets forsøg på at male! Hvis man ikke øver sig kan man nu hellere ikke noget senere! De små kan være ret så stædig og opgiver med at øve sig. Ofte ses det at de ikke vil tegne fordi de ikke tror de kan tegne, eller så gider de ikke tegne fordi de andre ikke mener de teger ligesom dem ... eller så er de bare træt af at tegen som læren vil have.
Det samme gælder for grov motorikken. Her kan jeg bedst beskrive det med det barn som ikke deltog eller vil dyrke sport. De andre børn gad aldrig have det barn på deres hold, men så fik barnet en hest og blev elite ridder.

At være perfektionistiske eller pertentligt viser sig på mange måder og påvirrer meget i et families hverdag - også ved sport, kunst, og læring. Når et barn oveni købet også er visual spatiel orienteret skal man se sig godt for hvis det skal opdages i det totalt kaos på barnets skrivebord, eller i skoletasken. Ofte overses det da børnene kan kompensere ved at gøre alt uhyrligt langsomt og så er barnet den som alle skynder på!

Hvad så med de andre børn som faktisk reelt kan tegne langt over aldersvarende, eller kunne cykle inden de bliver tre men ikke kan spille fodbold? Hvad nu hvis barnet kunne cykle men nægtede at tegne? Og hvad er pointen med kunne binde snørebånd i vores velcroliserede samfund .... for ikke at sige noget om myten at alle højt begavede børn udmærke sig ved at kunne tegne, cykle eller male? For ikke at nævne at det ofte er oki at tegne fremfor at bede om ekstra opgaver.

Men hvordan skal det måles? Hvordan kan man se det? Skal man se det i et tegning eller flere tegninger over et periode? Hvem er kvalificeret til at peger det ud hos andre? Hvad erfaringsgrundlag skal den personen have? "Aha oplevelsen" kommer desværre ofte først når man kigger tilbage. Hvor ofte har forældrene tid til at reflektere over deres børns dagligdag, eller hvem tager sig tid til sådan noget? Hvor ofte ved forældrene at deres børn er anderledes end det samfundet anser for at være "gennemsnittet" når det gælder at tegne, male, cyckle, svømme?

Jeg vil mene som forældre til et højt begavet barn at jeg har lige så svært ved at se "fidusen" som en forældre til et barn med et handicap som er usynligt. Jeg kun slet ikke se mit barn var foran ligesom forældre med handicappede børn først ser den hele spektrum af deres barns handicap når de har været på kurses i det.

Når forældrene selv stiller stor krav til deres omgivelser hvordan skal de kunne svare på om deres barn stiller alt for stor krav? Godt nok en af det mindre forklarlige emner for folk som stiller stor krav er ofte også folk som let kan skabe en hed diskussion! At tale med personer som stiller stor krav for at overbevise dem om at deres krav er for stor er nærmest umuligt .... ligesom når et barn giver udtryk for at den kender reglerne og samtidig pointere når andre bryder dem, for at selv lige bryde alle regler! Det er ofte svært at gennemskue for alle at der er tale om et barn som faktisk stiller så stor krav, eller forældre der stiller for stor krav eller om barnet bare trænger til opdragelse. Når disse ting flettes sammen så kan man ikke med lethed svare om barnet stiller for stor krav, eller er selvkritisk eller bare er uopdragent.

Når et barn bedst trives en-til-en er årsager mange og der ved forældrene ikke så meget, med mindre de får situationen beskrevet fra andre eller selv er med til at sørge for at deres børn kommer i gruppesituationer hvor de deltager. Et barn som fint trives i en gruppe situation til spejder, men ikke til skak eller i børnehaven er svært at gennemskue. For at det samme barn deltager uden problemer til en børnefødselsdag med det samme gruppe kan være endnu mere vanskeligt at gennemskue. Jeg har selv et barn som både trivedes og mistrives til skak og spejder bare ved at gruppen var sammensat på en anden måde eller faktisk bare med at den voksen leder blev ændret ... hvor mange af disse mislykket forsøg vil præge sådan et barn? Hvornår siger man at et barn trives bedst en-til-en? Når børnehaven siger det er "gjalt" på trods af trivsel andre steder ... hvornår spreder sådan et mistrivsel sig til alle områder? Hvordan defineres det at barnet trives bedst en-til-en? Hvis nu et barn ikke møder grupper med et "fælles forståelse" f. eks. skak, pokemon klub eller rollespil hvordan lærer barnet redskaberne for at kan være del af en gruppe? Hvordan skal forældrene ved hvad de svarer er rigtigt?

Ofte reagere børn med at trække sig, bliver flagrende eller voldsomt udadreagerende, når det skal være med i en stor gruppe. Men hvor ofte ser forældrene deres børn i grupper? Hvordan kan forældrene så forstå hvad det handler om ... forældre kan "se" at barnet er ked af det eller stille men at se det sammenhæng med at dagen var præget at gruppe deltagelse sker ofte først når børn lander i skolen eller de gange hvor børnehaven tager på tur med en gruppe. Er det så selve indhold af turen, undervisningen eller det nye omgivelser eller den ny vikår?

Forældrene kan ikke reelt forstå at deres børn reagere anderledes end andre børn ... igen er det noget de skal lære at se. Tænk på hvordan det må virke for en stille familie at stå midt i en almindelig børnehave klasse når læren har givet dem fri? De tror der er totalt kaos ... hvordan sammenligner man så hinandens opfattelser af hvad er udadreagerende eller stille? Hvordan reagere et barn i en gruppesituation hvor barnet forbinder det "med at være del af en gruppe" som negativt - og ved forældrene reelt hvor meget erfaring deres børn har haft grupper eller om deres barn blev fritaget fra alt der hed grupper indtil den nye ansat dukkede op? At være bedst til en-til-en kan også bare være en udtryk for manglende erfaring i gruppe situationer.

At et barn opsøger andre voksne frem for andre børn er en meget svært emne. Fordi at hvis det er et barn som er "videbegærligt" så tænker mange ikke så meget over det, men der forudsætter at de forstår barnets behov. Barnet har ofte lært at ubemærket gå over og "tage sig tid" hos det voksne som er til stede uden at den voksne synes barnet opsøger voksne fremfor andre børn.

Hvad med det børn som er ballademager? Er det ikke også deres måde at søge kontakt hos de voksne på? Eller kan det være at det stille barn som ikke vil tale med hverken voksne eller børn har været afvist af alt for mange travle voksne? Læser man hvordan en socialrådgiver fortolker det samme "uskyldige" voksenkontaktsøgende form barnet har skulle en skole eller mor sige højt at deres børn fortrækker at være sammen med andre voksne fremfor børn så er det straks en anden boldgade. For socialrådgivere læser det som om at barnet svigtes i hjemmet og det er straks deres "bevis materiale" for at barnet ikke få voksen kontakt derhjemme. Nu hvor skoler og socialrådgivere har så stor forskel på opfattelser af dette emne hvordan skal forældrene svare på sådan et spørgsmål? Selv om det er en kendetegn som ofte ses ved højt begavede børn så er det også en af det kendetegn som "oftest" misfortolkes eller overses.
En andet kendetegn som er svært at gennemskue er "struktur". Jeg husker hvor mit barn skulle have mere struktur end andre børn. Det endte med at støtten overtog mit barns beslutningsprocesser helt og aldeles uden at personen var klar over dette ... værst ved at give barnet opgaver hvor barnet skulle "tegne" eller "bygge noget" for at barnet så var deltagende. At det "opgaver" slet ikke interesseret barnet vil jeg ikke kom så meget ind på her ... og at støtten regnede sig fuld ud korrekte i hendes antagelser om barnet og ikke kun se barnets slåskamp for at komme fri, eller min forsøg på at sige men han gider ikke disse ting i hans daglig dag vil jeg hellere ej snakke så meget om her. Jeg vil kun sige at vi forældre også kan skabe et form for struktur som gøre barnet struktur afhængig. Jeg ser hans behov for struktur i bagspejlet udefra små ting der var skrevet og udefra det beskrivelser som børnehaven kom med.

Dette kombination som var "et forsøg på" at gøre mit barns dagligdag mere struktureret slået grueligt fejl - han gad faktisk slet ikke medvirke og det endt som et kæmpe magtkamp. Det form for struktur hvor andre tager alle beslutninger var slet ikke det form for struktur han havde behov for. Men overlader jeg ham til at skabe sit eget struktur går det super godt! F eks. har han sit legetøj ret struktureret ift. andre børn hvor forældre skal strukturer for dem. Jeg behøver bare give ham rammerne, eller ser på at han hjælpes til at skabe en rutine omkring dagligdags ting f. eks. at tage tøj på hvor der ikke sker så meget andet, eller er klar med samme morgen rutine ... pludseligt kan han så overskue alt. Det er også et from for struktur og har ikke så meget at gøre med det struktur som man ser i en special institution for handicappede børn! Magtkampe om at det er mig som bestemmer og skaber struturen er langt fra over MEN jeg er klar over at børn alle har brug for struktur og det er individuelt - ikke for meget og ikke for lidt - struktur er bare noget vi hver især fortolke udefra vores forudsætninger.


Dermed oplever jeg at mit barn er lidt mere af det hele? Mere distræt, mere sart, mere koncentreret, mere nysgerrigt, mere følsomt, mere observant ... men jeg skulle lige finde ud af et reference ramme dvs. det reference ramme andre har! Når man lever som familie hvor alle er mere distræt, mere sart, mere koncentreret, mere nysgerrigt, mere følsomt, mere observant kan man jo ikke se det i den første omgang! Hertil hvis man får kritik for at være er det ikke altid let:

"Why Don't You Slow Down - stick with One Thing?" "You Worry About
Everything and sensitive, Dramatic and Damanding!" "You Have to Do
Everything the Hard Way, can't You Ever be Satisfied?" "You're So
Driven" "Where do you get those Wild Ideas?"[font=Arial]

Jeg vil slutte med at sige at "spotte" et højt begavet barn er ikke bare noget man kan udefra en skema, det kræver viden, observationstid og erfaring!
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: Nu screenes der via avisen ...   Søn maj 15, 2011 7:42 am

Sikke da et stor arbejde du har lagt i det, og ikke nok med alt det du har skrevet, er der endnu mere at skrive om i fremtiden.

cheers


_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
anita




IndlægEmne: Re: Nu screenes der via avisen ...   Søn maj 15, 2011 9:20 am

Admin skrev:
Sikke da et stor arbejde du har lagt i det, og ikke nok med alt det du har skrevet, er der endnu mere at skrive om i fremtiden.

cheers



Hej

Har læst med stor beundring hvad du har skrevet og hvor har du ret.

Der er ingen tvivl om at det er forældrene der bedst kender sine børn-men mange gange bliver de ikke taget alvorligt når der bliver nævnt noget omkring høj intelligens - "man skal jo ik tro man er noget" vel ???? Sad

Og hvor er det fedt med dette forum - mange af tingene i skriver gør mit barn også ...pludselig kan jeg sige - "eeej sådan gør min dreng også" cheers
Tak for det Very Happy

Mange hilsner

Anita
Tilbage til toppen Go down
Admin
Admin
avatar


IndlægEmne: Re: Nu screenes der via avisen ...   Søn maj 15, 2011 7:28 pm

hej Anita
Tak for rosen af forum, håber der er flere der kan finde det, da der virkelig er meget information her, takket være Hilde f.eks.
cheers

_________________
(Admin) Bente
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Nu screenes der via avisen ...   

Tilbage til toppen Go down
 
Nu screenes der via avisen ...
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Om alt og intet-
Gå til: