Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  TilmeldTilmeld  Login  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Ons maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Tors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
Lør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
Tors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
Søn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
Ons dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
Ons dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
Søn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

» Klog lille dreng på 4½......
Ons feb 19, 2014 11:33 am by Hilde

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
raven sensitive mensa dyslexia milepæle gifted underydelse skolestart ADHD asynkron psykolog chips legoland WISC kyed wppsi mobning maja asperger bmsf test børnehave efterskole penge tegner Kuno
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Udviklingsforskelle for højt begavede børn
17-årig pige søger svar
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking Digg  Social bookmarking Delicious  Social bookmarking Reddit  Social bookmarking Stumbleupon  Social bookmarking Slashdot  Social bookmarking Furl  Social bookmarking Yahoo  Social bookmarking Google  Social bookmarking Blinklist  Social bookmarking Blogmarks  Social bookmarking Technorati  

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 461 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er December07

Vores brugere har i alt skrevet 4639 indlæg in 1199 subjects

Share | 
 

 10. aug 2010 Dengang højt begavede var nogen, man ikke skulle have ondt af

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Hilde




IndlægEmne: 10. aug 2010 Dengang højt begavede var nogen, man ikke skulle have ondt af   Søn maj 22, 2011 6:21 am

Opmærksomheden omkring højt begavede børns dårlige trivsel er kraftigt stigende, men i praksis er der stadig langt imellem tilbuddene til dem. Forklaringen skal især findes i, at ingen interesserede sig for problemet for bare 10 år siden

Pernille Buch-Rømers søn var to år, da han begyndte at læse. Som fireårig kunne han læse alt, så da han begyndte i 1. klasse, var det tydeligt, at han var anderledes. Han havde slugt så mange informationer, der ikke passede til hans alder, at når han sagde noget til klassekammeraterne, lød det som ren volapyk. Hurtigt blev han et ensomt og ulykkeligt problembarn, og noget måtte gøres, men hvad?

Trivselsproblemer blandt højt begavede børn har de seneste år fået stadig større opmærksomhed, og stadig flere kommuner har særlige tilbud til dem. Som Kristeligt Dagblad skrev i lørdags, viser en ny undersøgelse dog, at tilbuddene og de generelle forsøg på at differentiere undervisningen i folkeskolen sjældent hjælper de højt begavede.

Overalt lyder forklaringen, at skolerne simpelthen ikke er gearede til det. Men hvordan kan det være rigtigt i 2010 - 17 år, efter at undervisningsdifferentiering, altså undervisning indrettet efter elevernes forskellige niveauer, blev indført som et bærende element i folkeskoleloven?

Svaret skal i høj grad findes i Pernille Buch-Rømers historie, som på mange måder også blev starten på historien om de højt begavede børn i Danmark.


Annonce
Dengang i 1999, da hendes søn var på vej til at blive stemplet som problembarn, vidste ingen noget om de følelsesmæssige og sociale konsekvenser af at være et højt begavet barn. Der var ingen forskning, ingen debat, og begavelse blev aldrig brugt som forklaring på børns unormale adfærd.

I stedet kiggede man typisk på forholdene i barnets hjem i forsøget på at finde årsagerne til de manglende sociale færdigheder. Men sønnens færdigheder fejlede ikke noget, hvis bare han fik ligesindede at være social med. Og samtidig blev fagligt udfordret, argumenterede Pernille Buch-Rømer. Hun fandt dog ingen opbakning, og efter et par års forberedelse bekendtgjorde hun i 2002, at hun ville starte en særlig skole for højt begavede børn.

På samme tid sad lektor Kirsten Baltzer på Danmarks Pædagogiske Universitet og var lige så frustreret. Lige siden tiden som lærer i folkeskolen havde hun ventet på en mulighed for at forske i højt begavede børn og deres trivsel, men emnet var stendødt.

I midten af 1990?erne havde Mogens Jansen, den konstituerede direktør på det nu nedlagte Danmarks Pædagogiske Institut, besluttet at samle en gruppe forskere for at kigge nærmere på emnet. Resultatet blev en lille debatbog, "På det jævne og i det himmelblå", og nogle år senere kom også en lille antologi over de få erfaringer med højt begavede, man trods alt havde gjort sig rundt om i landet. Men der kom ingen reaktioner fra det pædagogiske eller politiske miljø.

Derfor blev Kirsten Baltzer glad, da hun hørte om den nye skole for særligt begavede børn, som en frustreret mor ville starte. Så skete der i det mindste noget, og emnet fik da også enorm opmærksomhed i medierne. Dog ikke altid af lige positiv karakter. For der var noget udansk over eliteskoler, lød kritikken, selvom det netop var børnenes trivsel og ikke deres færdigheder, der var i fokus. Mange frygtede desuden, at børnene blot fjernede sig endnu mere fra normalen ved at blive hevet ud af en folkeskole, der burde kunne rumme alle børn.

Under alle omstændigheder rykkede medieomtalen ved interessen, og den blev kun styrket af, at landets eneste udviklingsprojekt for højt begavede børn nærmede sig sin afslutning. Et projekt, som formanden for skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ved København havde taget initiativ til, fordi hun selv havde haft et højt begavet barn. Det var dog først en bidende kold vinterdag i 2003, at tingene virkelig begyndte at rykke sig. En forældregruppe havde inviteret undervisningsminister Bertel Haarder (V) til et møde, hvor de fortalte ham om børnenes problemer.

"Hvis jeg skal pege på én begivenhed, der virkelig har gjort en forskel i forhold til indsatsen overfor højt begavede børn, så var det det møde. Da Bertel Haarder gik igen, sagde han: Det her må vi gøre noget ved. Og det løfte holdt han," fortæller Kirsten Baltzer.

Nu fik skolerne penge til at sætte projekter for højt begavede i gang, og lidt efter lidt begyndte forskningen også at røre på sig. Samtidig var Pernille Buch-Rømers Mentiqa-skole kommet godt i gang, og i 2006 åbnede skole nummer to. Samme år blev den første egentlige undersøgelse af trivslen blandt højt begavede børn i Danmark offentliggjort: Mindst hver tredje mistrivedes, måske helt op til 45 procent, lød konklusionen.

Siden er flere forskere begyndt at interessere sig for emnet, men de er ifølge Kirsten Baltzer fortsat kun en håndfuld. Ude på skolerne er der dog grøde i tingene, og hele tiden opstår der nye tilbud til børnene. Endnu vigtigere, så er der de seneste år opstået en meget bred anerkendelse af behovet for at styrke indsatsen over for de dygtigste børn - herunder også de højt begavede, mener hun.

Nogle kommuner arrangerer blandt andet fagolympiader, og regeringen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en national strategi for talentudvikling. En udvikling, der nok først og fremmest har til formål at styrke Danmark internationalt som videnssamfund, men som helt sikkert også vil betyde bedre forhold for de mange børn, hvis enorme potentiale ikke bliver udfoldet, vurderer Baltzer:

"I 1990'erne mødte jeg kun den holdning, at disse børn havde fået høj begavelse i vuggegave, så hvorfor i alverden skulle vi bruge særlig krudt på dem. Vi har i Danmark en lang tradition for at hjælpe de fagligt svageste - det var jo netop kendetegnet på vores velfærdssamfund - så ingen forstod rigtig, hvad det var, jeg og nogle få andre ville. I dag er der en helt anden tilgang til de dygtigste elever og en generel accept af, at mistrivsel blandt højt begavede er et problem. Vi er nu længere fremme i vores indsats end både Norge og Sverige, men den helt store udfordring er, at denne opmærksomhed er så ny, at vi næsten ingen forskningsdata har. Vi ved reelt stadig ikke, hvordan vi bedst hjælper disse børn."

Pernille Buch-Rømers søn er i dag 18 år og går i 3.g på et almindeligt gymnasium. På mange måder har han gennemgået en lige så rivende udvikling som den nye tilgang til højt begavede, han selv var med til at sætte i gang for mindre end 10 år siden. Fra at have store følelsesmæssige problemer i folkeskolens første klasser blev han sammen med sin Mentiqa-klasse den bedste på landsplan i tre forskellige fag til de afsluttende eksaminer i 9. klasse. Og hans klasse fik desuden det højeste samlede karaktergennemsnit af samtlige afgangsklasser det år.

Det gjorde selvfølgelig hans mor stolt. Ikke fordi det er et mål i sig selv at få høje karakterer, men fordi eleverne på Mentiqa-skolen ikke var udvalgte, men fravalgte børn. De kom typisk direkte fra specialklasser, havde gået en klasse om, været til skolepsykolog eller fået en diagnose. I mange tilfælde var de stået helt af og havde mistet flere års undervisning. Nu havde de fået lov til at udfolde deres naturlige fordele og ikke bare indhentet, men overhalet alle andre. I hvert fald fagligt, for Pernille Buch-Rømers søn er stadig ikke en del af det sociale liv, som fylder så meget hos hans jævnaldrende på gymnasiet. Han har venner, men de er alle fra tiden på Mentiqa-skolen, og sådan vil det nok altid være, mener hans mor:

"Han er ikke blevet 'normal', for han er ikke normal. Men han har lært nogle sociale spilleregler i kraft af sine ligesindede, og fordi han har fået et personligt overskud gennem sine faglige sejre. I dag kan han begå sig overalt, og han har fået lov til at være den, han er. Desværre er det bare ikke altid særlig nemt. Jeg tror, han ville ønske, han bare var normal."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/376393:Danmark--Dengang-hoejt-begavede-var-nogen--man-ikke-skulle-have-ondt-af?all=1
Tilbage til toppen Go down
Neko




IndlægEmne: Re: 10. aug 2010 Dengang højt begavede var nogen, man ikke skulle have ondt af   Søn maj 22, 2011 7:00 am

Jeg føler mig stadig splittet imellem og være ude i folkeskolen og hjælpe der, eller tage på DPU og se, om jeg kan nå langt nok til at være med i den forskning, for jeg føler mig så hjælpeløs, når det kommer til, hvordan man kan hjælpe de højt begavede børn i skolen. Det er en start, at jeg ved en del om, hvordan de har det, og hvordan de tænker, men det vil jo aldrig i sig selv være nok til at hjælpe med de sociale problemer. Heldigvis er det da ikke alle hbb børn, der har de store sociale problemer Smile

Jeg synes bare stadig, at det er svært at forklare folk, at det ikke bare er det faglige, børnene skal hjælpes med. Eller jeg selv for den sags skyld... Det er ting, der rækker langt ud over det faglige.
Tilbage til toppen Go down
 
10. aug 2010 Dengang højt begavede var nogen, man ikke skulle have ondt af
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Artikler, Kendetegn og Testning :: Artikler-
Gå til: