Intelligente børn
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log ind  
Fortæl andre
Følg os
Seneste emner
» Vi behøver virkelig hjælp!
Perfektionisme EmptySøn Feb 06, 2022 4:12 am af Hun

» Hvornår er man intelligent - og hvornår bare godt begavet
Perfektionisme EmptySøn Feb 06, 2022 4:08 am af Hun

» Legoland 2011
Perfektionisme EmptySøn Feb 06, 2022 3:55 am af Hun

» Særlige sensitive og heldagsskole
Perfektionisme EmptySøn Feb 06, 2022 3:27 am af Hun

» Min kære søn.
Perfektionisme EmptySøn Feb 06, 2022 2:59 am af Hun

» hjælp til 5 årig pige
Perfektionisme EmptySøn Feb 06, 2022 2:58 am af Hun

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
Perfektionisme EmptyTors Apr 28, 2016 6:15 am af bettina1979

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
Perfektionisme EmptyTors Apr 07, 2016 8:27 pm af Soes

» People who boast about their I.Q. are losers
Perfektionisme EmptyTors Mar 03, 2016 8:43 am af Zmiley

Søg
 
 

Vis resultater som:
 
Rechercher Avanceret søgning
Keywords
children begavede gifted mentiqa Århus skole privat wisc børnehave hilde
Mest viste emner
17-årig pige søger svar
Hvor svært kan det være at være klog?
Gennembrud for Videncenter for bmsf.
People who boast about their I.Q. are losers
Min prinsesse
Diverse psykologer der tester
Sæt de højt begavede børn i specialklasser! Af Jesper Skovlund
Informationsmøde på Mentiqa nordjylland
Mit projekt?
bmsf.dk kalder Jylland
Social bogmærkning
Social bogmærkning reddit      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bogmærk og del adressen Intelligente børn på din sociale bogmærknings-hjemmeside
Translator
Statistik
Der er i alt 477 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Pakexcucomp

Vores brugere har i alt skrevet 4248 indlæg i 1019 emner

 

 Perfektionisme

Go down 
ForfatterBesked
Hun





Perfektionisme Empty
IndlægEmne: Perfektionisme   Perfektionisme EmptySøn Nov 09, 2008 3:52 am

Perfektionisme

Særlig begavede studerende udviser perfektionisme til højere grad end elever i den almindelige befolkning. Forskning i USA tyder på, at så mange som 50% af den almindelige befolkning kan vise perfektionist tendenser. Men andelen i særlig begavede studerende kan være lige så høj som 70% (Ablard & Parker, 1997) eller endog 90% (Davis & Rimm, 2004).

Perfektionisme kan have positive eller negative resultater. For de fleste er dette en positiv egenskab som kan producere høj motivation og fremragende resultater. Sådanne studerende er kaldt "sunde" perfektionister.

For nogle dygtige studerende, hvor deres perfektionisme er dårligt fungerende (omkring 26% af de talentfulde studerende i Ablard og Parker undersøgelse) kan det være en stor bidragyder til underydelse. I sin værste form, vil den dårligt fungerende perfektionist føre til lammelse af indsatsen, på grund af de studerendes frygt for fiasko.

Perfektionisme hos børn

Perfektionisme er når barnet ikke føler sig til at være "gode nok" og dermed sætter barnet sig selv under enorm pres. Ofte hos børn der er perfektionistisk vil man ofte opdage at forældrene også er det. Når disse børn ikke kan gøre tingene "godt nok", har barnet en følelse af "ikke at være godt nok", det har indflydelse på ens selvrespekt, senere også på hvordan andre vurderer det en. Forældre kan gøre meget for at ikke øge pres på deres børn, men i skole/børnehave har de meget ikke indflydelse på dette. Det er også vanskeligt for skoler og børnehaver at forstå begrebet "perfektionisme" og hvad det indebærer. Det er sådan at 15-20% af højt begavede børn på et alle andet tidspunkt i deres liv er ramt af det "negative side" som perfektionisme har med sig.

Mekanismen bagved perfektionisme gøre at barnet ikke opnår det samme som andre, nogle gange kan barnet blive handlingslammet og har barnet den evige dårlig samvittighed uden at kan sætte ord på det. Så laver barnet mindre og bliver mindre kreativ, pga. det konstante pres barnet føler indeni. Det sker så at barnet bliver mere selvkritisk, får skyld følelser og så ryger dennes selvrespekt en tur. Når selvrespekten er væk, så bliver barnet mere nervøs og kan ende med at blive deprimeret hvis det går helt galt.

Barnet skjuler det ved at tage nye opgaver til sig med voksende mål/krav ... for hvis man prøver hårdere så lykkes det nok. Barnet får også en frygt / angst for afvisninger fra andre og ender med at ind gradere sig selv for at der kommer kritik ved at forklare sig, laver undskyldninger eller bare i heltaget være meget forsigtigt og have løsninger for "hvad nu hvis". Det betyder at kontakt med andre bliver vanskeligt og barnet kan let ende i en situation hvor han/hun føler at andre ikke bryder sig om dem.

Perfektionisme bliver en klinisk bekymring kun, når den forbyder talentfulde studerende fra at anerkende: deres kompetence eller tilstrækkeligheden af deres arbejde "(Baker, 1996, s. 365).


Generelle tegn på perfektionisme:

- at barnet er bang for at begå fejl,
- at barnet er meget bekymrede over opgaver, især nye
- at barnet er meget præcis,
- søgning efter konstant godkendelse eller bekræftelse,
- at barnet er meget selvstændigt, og eller kritisk
- aflevering arbejde når timen er slut, og endda slet ikke vil aflevere opgaven,
- at barnet udtrykker følelser af at være utilstrækkelige med hensyn opgaver
- i de værste tilfælde bliver barnet handlingslammet eller ude af stand eller uvillige til at forsøge ting



Tegn på at perfektionsime tager overhånd:

- tvangsplanlægge legen, dagen
- have tendens til at ”nedmuntre”
- blive nervøs og hurtigt sur, når andre skal hjælpe til
- have svært ved at træffe et valg og derefter fastholde det
- blive nervøs eller direkte angst, når de skal sige deres mening
- blive vred, hvis nogen forstyrrer deres rutiner
- være plaget af selvhad
- være bange for afvisning
- altid komme for sent, fordi der lige skulle gøres en ting mere
- instruere andre i ligegyldige dagligdagsting (såsom at lave kaffe)
- have svært ved at lave et projekt HELT færdigt
- sørge for altid at have en ”bagdør” – altså en undskyldning, de kan bruge, hvis tingene ikke gik som forventet og deres forsøg på at være perfekte dermed mislykkedes ...


Når man skal hjælpes med perfektionisme så skal der sættes fokus på årsagerne. Folk med perfektionisme har det ikke godt med sig selv og deres omgivelser. De føler ikke at de er god nok, er utilfredse med hvad de kan, får præstationsangst, føler at andre klarer ting bedre, osv.

Når man skal hjælpes med perfektionisme så skal der observeres hvornår og hvorfra det kommer. Det kan være ved at der bliver stillet for høje krav til en fra ens forældre, kammerater, pædagoger for at blive elsket og accepteret, det kan være fordi man har en angst og bekymring for kaos og uoverskuelighed når ens verden bryder sammen hvis man ikke hele tiden har styr på sin omgivelser, eller flipper når man mister alt kontrol.

Når man skal hjælpes med perfektionisme skal man hjælpes da det uagtet årsagen er en sej proces, som kræver et længere tids arbejde med sig selv, hertil meget støtte fra ens nærmeste og professionelle omkring en. Der kan også være behov for ekstern hjælp. Selv kan man gøre meget ved at man selv får en realistisk holdning til hverdagen. Barnet skal lære at man ikke altid skal gøre alt perfekt - det skræmmer andre hvis man gøre dette. Man kan lave forestillings leg ved at fortælle/skabe historier om hvordan livet vil være hvis alt er perfekte ... for meget af det gode er hellere ej rart!

Det man skal arbejde med er at få det barn til at blive inspireret til at alt ikke nødvendigvis skal være perfekte. Samtidig med at huske på at perfektionisme har også styrker ... prøv tænk på et kirurg som ikke var perfektionistisk - det vil ikke så smart, vel?

Jeg har taget nogle eksempler rundt omkring og vil med tiden udfylde denne liste af mulige "problemer" prøver med at samler andres og min egne bud på "årsager" og hertil prøve at komme med nogle løsningsforslag. Jeg vil være meget glad for hvis andre også har noget at tilføje, ligesom jeg håber at det jeg har lånt fra andre giver endnu mere mening i denne skrivelse.

Angst for at begå fejl:

Man sætter mere eller mindre lighedstegn mellem det at begå en enkelt fejl og det at føle sig totalt værdiløs som menneske.

Alt eller intet:

Her handler det ikke kun om at fortælle barnet at opgaven ikke behøves at være perfekt, men det er en god start. Det er vigtigt at forældrene og pædagoger også bliver klar over at deres holdninger som kan skade et barn ramt af "alt eller intet" symptomer.

Barnet som føler, at det den laver er værdiløs, fordi det ikke er perfekt vil vise det forskelligt. En klassisk eksempel er når barnet farver ud over stregen, så er alt mislykket dvs. nu føler barnet at de ikke engang kan løse mindre rutineopgaver perfekt, så duer de slet ikke til noget. Barnet får med tiden det vanskeligt ved at skelne mellem hvornår det er mere eller mindre vigtigt at yde det perfekte. Og hermed stiger angsten for at lave fejl.

Man føler, at man er værdiløs, hvis man ikke er perfekt:

Kritik slår én ud, man føler at ingen ikke acceptere en, ens tanker er præget med hvordan man bør gøre. Det er en alvorlig symptom på perfektionisme.

Det som afhjælper her er at barnet får indsigt i at:

"Når man holder op med at vil gøre alt rigtigt, så begynder man at gøre ting godt. Og at disse to ting ikke nødvendigvis er de det samme, og at den ene udelukker ikke det andet"

(Google evt. The Pursuit of Excellence vs. Perfectionism eller lån bogen Perfectionism: What's bad about being too good af Adderholdt og Goldberg)


Man burde også ...

Ens tanker og vurderinger af, hvad man gør og vil gøre er hele tiden præget af forestillinger om, hvad man "burde" gøre. Man tager sjældent hensyn til egne ønsker eller behov - eller man har kun de ønsker og det behov at gøre hvad man "burde".

Det man kan bruge tid på er at arbejde på at barnet får en ide hvad forskellen er mellem "at stræbe efter noget" og "perfektionisme". Så barnet lærer at takle ting uden at hele tiden tænke "burde". Hertil er det vigtigt at man selv tænker på at barnet ikke behøver at sætte dens standarder ned, for ikke at være perfektionistisk, men det er barnets indstilling til opgaver der skal ændres eller arbejdes med. Barnet skal lære at fokusere på vejen til et resultat og ikke resultatet i sig selv.


De andre er også bare skidegode:

Børn har en tilbøjelighed til at opfatte, at andre let opnår succes med et minimum af anstrengelse, få fejltagelser og næsten ingen følelsesmæssig stress. Omvendt opfatter barnet sig selv som én, der trods endeløse anstrengelser, altid er utilstrækkelig.

Fiksering på det negative, trivialisering af det positive:

Barnet kan fx have vanskeligt ved at tage imod komplimenter, bliver forlegen, eller at barnet betragter komplimenter som tomme høflighedsfraser.

“Barnet får let en opgivende holdning over for det, de har sat sig for og samtidig kaster barnet sig måske ud i nye opgaver med urealistiske, høje mål…”

Man kan arbejde og eksperimentere med at sætte mål:

Forskellen mellem gode, realistiske og opnåelige mål. Hvad er dit mål, hvad kan der ske hvis du ikke når det. Hvad vil du være tilfreds med?

Forældrene, lærer kan ubevidst forværrer barnets perfektionisme ved at sige du skal gøre det bedre næste gang. Eller ved at sige: "Det behøver ikke at være perfekt, vi forventer bare at du gøre din bedste". At man fortælle en perfektionistisk barn at barnet skal gøre "deres bedste" er intet andet end at sige til barnet "du skal være perfekt" når "barnets eget bedste" er i barnets verden "perfektionisme".

Alle omkring barnet skal også være opmærksom på deres egne kropssprog og hvordan de selv gøre tingene. Det nytter ikke noget at vil ændre et barns perfektionisme, når det eksempler barnet har omkring sig er folk der stræber efter det perfekte hjem, arbejde osv.

Det der kan hjælpe sådan et barn er ikke at alle sætter deres standarder ned, men at man gøre barnet opmærksom på at de også laver fejl for at opnå ens mål - det er tit at barnet kun ser alles succes oplevelser, dermed kan barnet reelt ikke være klar over at man skal øve sig meget for at kunne tegne en "Punktum, punktum, komma, streg her tegner vi Nikolaj" eller at man selv skulle lære for at kan skrælle kartofler i en vis fart.

Hertil skal man også huske på at nogle børn vil være perfekte, de vil være en succes og de presser sig selv hårdt - uden at det er nødvendigvis være forældrene der presser barnet. Her skal man så overveje om det arbejde med at "vil have" at barnet ikke er så perfektionistisk, kan skabe et følelse hos barnet hvor barnet føler der er noget gjalt ved dem ved at de stræber efter at gøre ting godt.

Barnet kan faktisk også opfatte den måde mennesker prøver på at "kurerer" dennes perfektionisme på som om de vil have at barnet sætter dets egne standarder ned. Det konflikt kan gøre samarbejde endnu mere vanskeligt - men så snart barnet opdager at "det samme mål" kan nås [i]uden[i] at "alt skal være perfekt", så vil barnet lettere kunne ændre sig.

Det er faktisk sådan at børn, især dem som er meget begavede, som ser ud til at de får gode resultater når der er meget struktur omkring dem risikere at ende som underydere hvis de ikke lærer at sætte mål, selv kan prioritere, eller ikke kan fokusere på udvalgte aktiviteter. Der er også andre børn som underyder fordi de ikke trives på en meget struktureret og organiseret struktur som f. eks. i klasseværelse, men er mere succesfuld og trives når deres skolemiljø har et andet struktur.

Brugen af barnets følelser af nervøsitet og depression til at hjælpe barnet til at finde frem til de har stillet din mål for højt!

Her er kravet at barnet er kendt af de voksne omkring sig. Det fungere bedst i et lille miljø, med flere voksne., eller ved at der er et tilgængeligt støttepædagog som kender barnet.

Kig på den angst, der kan ligge bag perfektionismen:

Du kan spørge barnet "hvad er det de er bang for, hvad sker der hvis du maler over kanten". Igen skal du kende barnet godt inden du går igang, for mange børn ramt af perfektionisme vil maskere det de føler - og så godt at du ikke vil ane noget.

At arbejde med anerkendelse af at barnet igennem fejltagelser kan lære noget nyt:

At se på det barnet selv synes er en fejltagelse og lav evt.en liste for at vise det gik jo ikke helt gjalt. Hvad var det barnet blev ked af over eller hvorfår holdt op barnet op med at skabe ting?

Undgå alt-eller-intet tænkning i forhold til barnets mål.

Lær barrnet at adskille opgaver med høj prioritet fra mindre vigtige opgaver. Undersøg sammen med barnet, hvorfor nogle opgaver er mere eller mindre vigtige end andre. Og hjælp barnet med at se hvordan tiden skal anvendes.

Find en fritidrum til barnet:

Find noget der kan give barnet oplevelsen af udfoldelse, og at hav det skægt med andre.


Tænk over dine egne forestillinger om barnets forventninger til dig. Tænk over barnets forestillinger og dennes forventninger til dig:

Undersøg helt konkret, hvad jeres gensidige forventninger er til jeres tid sammen. Spørg - helt ned på spegepølseplanet - hvad barnet, forældrene eller pædagogerne forventer. Sammenlign det med dine egne mere eller mindre afklarede forestillinger.

Snak med andre om indsatsen og være enig om hvad I arbejder med.


Kilder:


http://www.hoagiesgifted.org/eric/archived/e478.html
http://www.hoagiesgifted.org/perfectionHG.htm
http://www.hoagiesgifted.org/eric/e527.html


Gifted Education Research, Resource and Information Centre (GERRIC)

Foredrag ved Tina Refning

To danske pjecer:

www.studenterraadgivningen.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2FFiler%2FPjecer%2FSRG_PERFEKTIONISME.pdf

http://antropologi.ku.dk/dokumenter/Perfektionisme.pdf


Sidst rettet af Hilde Søn Feb 21, 2010 2:21 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
 
Perfektionisme
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Artikler, Kendetegn og Testning :: Kendetegn-
Gå til: