Min datter
Min datter er en stille pige som altid har været betegnet som "særlig kvik" siden hendes vuggestue dage - ingen havde en ide om at hun var et barn med særlige forudsætninger indtil hendes lillebror lavede nok spillopper, så vores læge henviste os til Ole Kyed og Gifted Children, det var en lægevikar.
Hun var en meget årvågen baby. Hun sov igennem fra hun var bare 1 uge gammel. Hun var ikke mange dage gammel inden hun begyndte at fokuserer på tingene omkring sig. Ved 6 ugers alderen holdt hun godt øje med gæster og hun pludrede gerne med familien der var på besøg. Hun havde lange samtaler med sig selv i det spejl der var ved siden af din pulsebord.
Da hun var 1 år kunne hun gå, ret stabilt, og snakkede meget med små sætninger. Hun spiste selv, også med en ske allerede inden hendes 1 års fødselsdag. Jeg kan se hun holdt også en gaffel til den fest vi holdt derhjemme, så jeg tror hun også kunne spise med den allerede dengang. Hun har kunnet mestret fjernbetjening og kunne skrue op og ned for lyd samt skift kanaler på fjernsynet, siden hun var 1 år gammel. Udenfor gik det stærk og hun legede meget med sand, vand og i skoven. Udefra billederne kan jeg se de andre børn hun legede med var ca. et hoved højere end hende. Hun var som alle børn meget glad for hendes sut og legede mor, far og baby meget inden hun blev to, elskede telletubies, bøger, thomas tog, duplo, dyr osv.
Hun sov også rigtig meget, hun sov 11 timer om natten samt en formiddags og eftermiddags lur. Jeg regner med at det var derfor hun sovet med åbne øjne, så hun ikke gik glip af noget! Der var da en gang eller tre hvor en vikar medhjælper havde taget hende op, idet de troede hun var vågen, mens hun stadigvæk sov efter bleskift og det der nu skal til inden et barn er taget op ud af krybben.
Hun undersøgte absolut alt og en dag, hos bestefar fik hun en lærestreg. Musik var hun jo meget glad for. Efter at hun havde beskæftiget sig i en længere periode med musikcentret, fandt hun tændt knappen. Idet hun havde skruet ret højt op for musikken, fik hun noget af en chok, da centert virkelig kunne spille højt. Der lærte hun, at nogle ting var bare nix pille, siden den dag passede hun ekstra på, når der blev sagt nej, men hun afprøvede grænser som alle børn. I vuggestuen bemærkede vi, at hun malede ret godt. Dengang anede jeg ikke ret meget om, hvordan børn maler, men i dag takket været pædagoernes datoer, kan jeg se, at hun var fremme i skoene. Generelt var hun en glad pige bortset fra en periode, hvor hun græd nærmest konstant da hun var omkring 2-3. år gammel. Når hun ikke græd, havde hun gang i rigtig meget. Hun var glad for alt bagning osv. Her har jeg et billede, hvor hun tæller vores grøntsager mens hun smider dem i gryden, her var hun ca. 2½. Vi fik ikke kun 3 ærter
Hun var ikke motorisk så stabil, som hun burde være, syntes jeg og det tænkte vi var bare pga. hendes gentagne mellemøresbetændelser. I dag kan jeg se, at hun gik ret tidligt ift. andre børn. Hun snubler dog let, og snubler stadigvæk den dag in dag.
I børnehaven husker jeg hendes glæde for alle dyr. Vi gik nemlig i en landbørnehave, en af de få som har overlevet besparelses runder gennem årene. Hun havde et specialt forhold til ponyen, og fik lov til at ride ind i mellem. Balancen holdt hun hurtigt, kan jeg huske, jeg blev fortalt. Ponyen var noget speciel og gad ikke altid at alle kom for tæt på. Hendes tid i børnehaven gik med at plukke bunker af mælkebøtter, tegne og male i værkstedet og synge. Hendes idol var Pippi Langstrømpe, som hun til dels kopieret meget helt ned til strømperne, for de skulle jo være forskellige. Hun var også med til at bygge Pippi's skib - som blev nævnt "hoppetossen". Hoppetossen var et ægte sørøverskib med ægte sørøver historier. Hendes lege gik ud på opdagelses rejser, spøgelses historier og den slags. De voksne omkring hende formåede at sætte fantasien igang på en særlig måde. Det var her, at hun lært mig hvordan Pippi staves ... jeg mente, hun stavede forkert men næh nej, det var mig, der ikke kun stave til Pippi. Hun læste navne, skilte osv. ret tidligt og da hun var 4 år gammel prøvede jeg, at få børnehaven til at indføre noget læseplan til børnene efter en svensk model. I dag kan jeg se, at det færreste børn læser så tidligt, hvornår hun begyndte at læse, ved jeg ikke helt, men jeg ved, at hun kun læse og skrive alle navne af familiemedlemmerne, inden hun var 4 år gammel. For at få tiden til at gå i bilen, lavede vi tit regnstykker med plus og minus samt divideret æbler, kager og den slags. Hjemme og i børnehaven var hun glad for rollespilslege med udklædningstøj. Ikke noget bemærkelsesværdigt synes jeg, hun var ligesom alle de andre børn i børnehaven - jeg anede ikke hvad andre børn lavede, men kan forstå at de ikke havde behov for at regne osv.
Jeg husker kun en gang hvor hun overraskede mig. Hun var lige blevet 4 år gammel og der spurgte hun mig om hun måtte bede. Pludselig sad hun, med foldede hænder og sage hele Fader Vor. Jeg kørt næsten galt for at finde frem til hvem har nu også lært hende det. Så meget gik vi ikke i kirke, at jeg regnede med at hun husket den, men antog at hun havde lært det fra hendes bedste veninde, der var 1 år ældre. Hun har altid været meget religiøs og lever efter de ti bud. Religion fylder meget i hendes verden.
Herhjemme var hun et total rodehoved, alt legede hun med ALT og da vi havde mere legetøj end 5 børnehaver tilsammen rodede det meget, da det hele altid lå ude på gulvet. Jeg fik tit kommentar om at vi havde alt alt for meget, men på den anden side så brugte vi jo også det hele - så spørgsmålet er "havde vi for meget eller købte jeg det vi havde brug for?" En temperament havde hun nu også, når hun var gal, så viste alle det, inkl. naboerne. Hun var vellidt i børnehaven og blandt fremmede. Hun opførte sig nærmest eksemplarisk, når vi var i byen (oki forældrenen har vel lov til at glemme lidt?). Dog husker jeg, at der var nogle gange, hvor det blev glemt, at hun kun var et barn. Dengang sade jeg tit, at de skulle huske hun var kun 3 eller 4, fordi jeg troede at det var fordi hun så ældre ud end hun nu endeligt var. I dag genkender jeg dette "problem" og det må hænge sammen med hendes sprog, sprogbrug og bare at hun var, som hun var, hvor nogle voksne omkring hende bare forventede for meget for hurtigt. Hun legede med alle i børnehaven og havde en "speciel" veninde siden vuggestuedagene, som hun legede rigtigt meget med. Pigerne har stadigvæk lidt kontakt på trods af, at vi er flyttet langt væk. Derhjemme har hun også en speciel veninde, da min veninde og jeg havde fået børn med et års mellemrum. Hun havde også alle de voksne i børnehaven og brugte dem på skift. Hun var god til at lære fra hvert enkelte, hvad de havde at vidergive og husker ALT, undtagen hvor hendes jakke nu lige er. Hun havde brug for at være sammen med voksene og brugte dem flittig til hendes ideer og historier gennem årene.