Bachelorprojekt: Matematik www.ucviden.dk

https://www.ucviden.dk/student-portal/files/9761683/Bachelor.pdf


Morten Agerbo Thylstrup 7270027 VIA‐University College
Bachelorprojekt: Matematik Læreruddannelsen Silkeborg
Vejl. Dot Reinau og Dorthe Errebo‐Hansen 09/05/11

Problemformulering 
 
Hvad  kendetegner  børnene  med  særlige  forudsætninger  i  matematik?  Hvordan  kan  disses  børns  alsidige 
udvikling opnås gennem matematikundervisning i den danske folkeskole? 


Indledning 
 
Vi har en folkeskole, der skal sikre den enkelte elevs alsidige udvikling. Ung som gammel og klog som dum. 
Dette  skal  gøres  i  hver  lektion,  hele  året,  alle  år.  I  mine  praktikperioder  og  praksiserfaring  fra  forskellige 
folkeskoler viser, at folkeskoler oftest har fokus på de fagligt svage elever – børnene med særlige behov. En 
søgning på Google viser 457.000 hits på søgningen ”børn med særlige behov” og kun 107.000 på ”børn med særlige  forudsætninger”.  Dermed  kan  en  ikke  dokumenteret  konklusion  være,  at  børnene  med  særlige behov får 4 gange så meget opmærksomhed som eleverne med særlige forudsætninger. Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor har vi ikke givet alle eleverne samme muligheder og udfordringer? 
Vi  ser,  at  rummeligheden  er  blevet  større  i  folkeskolen.  Dermed  skal  vores  undervisning  også  spænde 
endnu  bredere  end  tidligere.  Oftest  bliver  undervisningen,  en  undervisning,  der  rammer  den  brede 
midtergruppe  af  elever.  Herefter  fokuseres  der  på at  facilitere læring hos  eleverne med  særlige behov  for 
at  nå  trin‐  og  slutmål.  Man  kan  som  lærer  have  en  holdning,  der  lyder,  at  eleverne  med  særlige 
forudsætninger kan stoffet, så hvorfor bruge mere energi på dem, de skal nok klare sig.   
I Danmark har vi igennem medierne haft et stort fokus på talent gennem forskellige konkurrencer f.eks. ”x‐
faktor”, ”talent 2010”, ”Top Model” og senest ”Drengedrømmen”. Disse tv‐programmer har behandlet alle 
begrebet  ”talent”.  Udviklingen  disse  talenter  gennemgår  på  ufattelig  kort  tid  er  imponerende.  Kunne 
samme udvikling ske gennem 10 år i folkeskolen for eleverne med særlige forudsætninger? 
Min  motivation  for  at  lave  denne  opgave  skyldes  en  opbygget  interesse  for  netop  denne  elevgruppe 
gennem  fire  år  på  Lærerseminariet  i  Silkeborg.  Jeg  har  gennem  undervisningen  følt  en  mangel  på  fokus 
rettet mod denne elevgruppe, hvilket blot har styrket min motivation. Desuden er det ingen hemmelighed, 
at  min  interesse  for  faget  matematik  gjorde  at  faget  var  indlysende  i  en  opgavesammenhæng.  Igennem 
mine  erindringer  fra  min  egen  folkeskoletid,  samt  et  indblik  i  identificering  af  elever  med  særlige 
forudsætninger  bliver  jeg  bekræftet  i,  at  jeg  har  oplevet  tendenser  om  elever  fra  min  klasse,  der  kunne 
beskrives som tilhørende denne gruppe. En efterfølgende analyse af mine matematiktimer, hvor jeg kan se 
en  vis  grad  af  understimulering  og  efterfølgende de udfordringer  som  det  gav  for  disse  elever,  gør,  at  jeg 
ønsker at opkvalificere min egen lærerprofession i forbindelse med netop denne elevgruppe.  

Jeg  har  i  mine  praktikperioder  og  vikariater  på  forskellige  folkeskoler  haft  fokus  på  at  spotte  elever,  der 
kunne være interessante i forhold til at placere i gruppen. Her har jeg haft fokus på elever i hver sin ende af 
folkeskolen.  I  forbindelse  med  empiriindsamling  har  jeg  observeret  på  en  elev  i  udskolingen  på 
Idrætsefterskolen i Ikast. 
Ud fra mine tanker og erfaringer er jeg kommet frem til følgende problemformulering. 

Konklusion

Jeg  er  i  denne  opgave  blevet  bevidst  om  vigtigheden  af  en  tidlig  identificering  af  en  elev  med  særlige forudsætninger.  Vi  skal  bygge  videre  på  den  glæde  og  motivation  som  de  nystartede  børnehaveklasseelever møder skolen med. Jo længere tid, der går uden identificering og løsning af opgaver uden  udfordring,  jo  tættere  kommer  vi  på  en  elev,  der  underpræsterer  og  kan  videreudvikle  sig  til  en 
pestilens for klassen. Særligt i matematik har denne opgave fået mig til at se mulighederne med divergent pædagogik  som  en  middel  til  at  differentiere  undervisningen  for  eleverne  med  særlige  forudsætninger.  I 
denne sammenhæng er lærerrollen ekstremt afgørende. Fra min empiri erfarede jeg, at jeg som lærer, skal 
være  ekstremt  fokuseret  på  at  lave  opgaver,  der  passer  til  eleverne.  Hvis  mit  fokus  er  at  udfordre  eleven 
med  særlige  forudsætninger,  hvor  jeg  er  et  støttende  stillads,  må  de  opgaver  jeg  konstruerer  til  resten  af 
klassen  være  opgaver  de  kan  løse  uden  min  hjælp.  Dette  er  min  konklusion  på,  at  de velbegavede elever 
ikke var i stand til at løse den åbne opgave, jeg konstruerede i mit praktikforløb.  
Vi skal have beholde i klassen, udnytte deres kompetencer, hjælpe dem i deres udvikling. Dette både fordi 
det kan sikre Danmarks fremtid, som samfund, der ”sælger viden”, men i måske endnu højere grad for det 
er ethvert barns ret at blive udfordret efter dets evne. 
 
Mit arbejde med denne opgave og de herefter fremkomne erfaringer kan siges i et citat fra opgaven: 
 
”At behandle børn ens, er at behandle dem forskelligt”