https://www.ucviden.dk/student-portal/files/9761683/Bachelor.pdf
Morten Agerbo Thylstrup 7270027 VIA‐University College
Bachelorprojekt: Matematik Læreruddannelsen Silkeborg
Vejl. Dot Reinau og Dorthe Errebo‐Hansen 09/05/11
Problemformulering
Hvad kendetegner børnene med særlige forudsætninger i matematik? Hvordan kan disses børns alsidige
udvikling opnås gennem matematikundervisning i den danske folkeskole?
Indledning
Vi har en folkeskole, der skal sikre den enkelte elevs alsidige udvikling. Ung som gammel og klog som dum.
Dette skal gøres i hver lektion, hele året, alle år. I mine praktikperioder og praksiserfaring fra forskellige
folkeskoler viser, at folkeskoler oftest har fokus på de fagligt svage elever – børnene med særlige behov. En
søgning på Google viser 457.000 hits på søgningen ”børn med særlige behov” og kun 107.000 på ”børn med særlige forudsætninger”. Dermed kan en ikke dokumenteret konklusion være, at børnene med særlige behov får 4 gange så meget opmærksomhed som eleverne med særlige forudsætninger. Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor har vi ikke givet alle eleverne samme muligheder og udfordringer?
Vi ser, at rummeligheden er blevet større i folkeskolen. Dermed skal vores undervisning også spænde
endnu bredere end tidligere. Oftest bliver undervisningen, en undervisning, der rammer den brede
midtergruppe af elever. Herefter fokuseres der på at facilitere læring hos eleverne med særlige behov for
at nå trin‐ og slutmål. Man kan som lærer have en holdning, der lyder, at eleverne med særlige
forudsætninger kan stoffet, så hvorfor bruge mere energi på dem, de skal nok klare sig.
I Danmark har vi igennem medierne haft et stort fokus på talent gennem forskellige konkurrencer f.eks. ”x‐
faktor”, ”talent 2010”, ”Top Model” og senest ”Drengedrømmen”. Disse tv‐programmer har behandlet alle
begrebet ”talent”. Udviklingen disse talenter gennemgår på ufattelig kort tid er imponerende. Kunne
samme udvikling ske gennem 10 år i folkeskolen for eleverne med særlige forudsætninger?
Min motivation for at lave denne opgave skyldes en opbygget interesse for netop denne elevgruppe
gennem fire år på Lærerseminariet i Silkeborg. Jeg har gennem undervisningen følt en mangel på fokus
rettet mod denne elevgruppe, hvilket blot har styrket min motivation. Desuden er det ingen hemmelighed,
at min interesse for faget matematik gjorde at faget var indlysende i en opgavesammenhæng. Igennem
mine erindringer fra min egen folkeskoletid, samt et indblik i identificering af elever med særlige
forudsætninger bliver jeg bekræftet i, at jeg har oplevet tendenser om elever fra min klasse, der kunne
beskrives som tilhørende denne gruppe. En efterfølgende analyse af mine matematiktimer, hvor jeg kan se
en vis grad af understimulering og efterfølgende de udfordringer som det gav for disse elever, gør, at jeg
ønsker at opkvalificere min egen lærerprofession i forbindelse med netop denne elevgruppe.
Jeg har i mine praktikperioder og vikariater på forskellige folkeskoler haft fokus på at spotte elever, der
kunne være interessante i forhold til at placere i gruppen. Her har jeg haft fokus på elever i hver sin ende af
folkeskolen. I forbindelse med empiriindsamling har jeg observeret på en elev i udskolingen på
Idrætsefterskolen i Ikast.
Ud fra mine tanker og erfaringer er jeg kommet frem til følgende problemformulering.
Konklusion
Jeg er i denne opgave blevet bevidst om vigtigheden af en tidlig identificering af en elev med særlige forudsætninger. Vi skal bygge videre på den glæde og motivation som de nystartede børnehaveklasseelever møder skolen med. Jo længere tid, der går uden identificering og løsning af opgaver uden udfordring, jo tættere kommer vi på en elev, der underpræsterer og kan videreudvikle sig til en
pestilens for klassen. Særligt i matematik har denne opgave fået mig til at se mulighederne med divergent pædagogik som en middel til at differentiere undervisningen for eleverne med særlige forudsætninger. I
denne sammenhæng er lærerrollen ekstremt afgørende. Fra min empiri erfarede jeg, at jeg som lærer, skal
være ekstremt fokuseret på at lave opgaver, der passer til eleverne. Hvis mit fokus er at udfordre eleven
med særlige forudsætninger, hvor jeg er et støttende stillads, må de opgaver jeg konstruerer til resten af
klassen være opgaver de kan løse uden min hjælp. Dette er min konklusion på, at de velbegavede elever
ikke var i stand til at løse den åbne opgave, jeg konstruerede i mit praktikforløb.
Vi skal have beholde i klassen, udnytte deres kompetencer, hjælpe dem i deres udvikling. Dette både fordi
det kan sikre Danmarks fremtid, som samfund, der ”sælger viden”, men i måske endnu højere grad for det
er ethvert barns ret at blive udfordret efter dets evne.
Mit arbejde med denne opgave og de herefter fremkomne erfaringer kan siges i et citat fra opgaven:
”At behandle børn ens, er at behandle dem forskelligt”
Indeks 
