Intelligente børn

Dette åbne forum er for forældre til intelligente børn, lærere, pædagoger og andre interesserede, så intelligente børn kan få det bedste ud af livet.
 
IndeksIndeks  TilmeldTilmeld  Log ind  
Fortæl andre
Følg os
Latest topics
» IQ eller percentil
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptySøn jan 08, 2017 8:40 pm by Hilde

» Vi er nye... en lille intro om os, og vores spørgsmål
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyOns maj 18, 2016 10:25 pm by Hilde

» Hvor skal jeg starte, vil gerne have testet min søn inden skole start
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyTors apr 07, 2016 8:27 pm by Soes

» CHIPS - forberedelse!
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyLør apr 02, 2016 5:09 pm by Hilde

» People who boast about their I.Q. are losers
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyTors mar 03, 2016 9:23 am by Hilde

» Hvis man står med et muligvis særligt intelligent førskolebarn?
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptySøn jul 12, 2015 8:16 am by Hilde

» En kort introduktion
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyOns dec 10, 2014 8:03 am by DeaFranck

» Diverse psykologer der tester
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyOns dec 10, 2014 7:35 am by DeaFranck

» Introduktion af min søn, leder efter legekammerater
de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptySøn nov 02, 2014 10:27 pm by annekir

Søg
 
 

Display results as :
 
Rechercher Advanced Search
Keywords
begavede children wisc gifted
Most Viewed Topics
Foreskellen mellem Asperger og et barn med særlig fourdsætninger
IQ eller percentil
Tolkning af WISC III test
CHIPS - forberedelse!
Kort om forskellige tests
17-årig pige søger svar
Kendetegn på intelligente børn
Kender I Kuno Beller ?
Tvivl om WISC-test
Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI)
Social bookmarking
Social bookmarking reddit  Social bookmarking google      

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website

Bookmark and share the address of Intelligente børn on your social bookmarking website
Translator
Statistics
Der er i alt 476 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er 2edansk

Vores brugere har i alt skrevet 4641 indlæg in 1199 subjects

 

 de andre forældres rolle når et barn har det svært

Go down 
ForfatterBesked
Hilde

Hilde


de andre forældres rolle når et barn har det svært Empty
IndlægEmne: de andre forældres rolle når et barn har det svært   de andre forældres rolle når et barn har det svært EmptyTirs jul 27, 2010 6:05 pm

Via facebook fik jeg i går et link som jeg valgt at oversætte da jeg tit hører disse historier fra forældre der reelt ingen skoler har til deres børn. Faren som skrev dette bor i USA ... historiene i danmark som jeg kender til er for følesomme og nyt at ligge ud på nettet.

Min Søn. Min Helt.
Jeg skriver herinde i dag, fordi jeg har brug for at læsse af.

De seneste 12 måneder har været turbulente, for at sige det mildt. Det hele startede med en trodsig, meget intelligent, dreng der var hjemmeundervist som besluttede at han vil i skole igen. Årene forud havde været lige så vanskelig. 2 forskellige offentlige skoler og vanskeligheder med et system, der hylder middelmådigheden.

Udover dette skulle der findes en skole, der kunne acceptere og opfylde hans behov. Den offentlige system var uden muligheder idet de ville placere ham i en specialklasse for børn med Autisme, fordi de "klart" forstået foreskellen mellem at være "Gifted and Talented", og at være et "twice exceptional" barn. De forstået så godt at de kunne kende foreskellen.

Vi havde hørt om en lille katolske skole i den anden ende af kommunen, der lød lovende. For at gøre en lang historie kortere, tog skolen udfordringen op, og efter en prøveperiode, var han optaget og går i skole på fuld tid i dag. Wow. Vi havde aldrig troet, vi ville se den dag i dag indtil han skulle på gymnasium!

Hjemmeundervisning havde også taget et vejafgift: For at en meget dygtig og talentfuld mor skulle opgive hendes arbejde for at kunne undervise vores fantastiske dreng i 2 år var en markant stor udfordring! Det var intens. Linjen mellem mor og lærer var konstant sløret. 2 år med hjemmeundervisning af en højt begavet barn har helt sikkert sin indvirkning på ens fornuft. Det kunne ses. Der var tegn på bivirkningerne af enorm pres og stress. Derfor var der endnu en grund til, at det med at vende tilbage til skolen var pludseligt et velkomment "aflastning".

At gå i skole ville aldrig blive let. Selv om han altid udfordrede reglerne, lærerne, eller sig selv, så klarede han sig langsomt og sikkert OK. Han havde sin problemer: En højt niveau af angst og diagnosticeret PTSD fra en samling af mis-lykkede mobbe episoder i den offentlige skole system havde forladt ham mærkbart medtaget.

I første omgang viste det sig, at vi havde fundet en dejlig skole samfund. Lærerne var fantastiske (og er det stadigvæk) og de øvrige familier var imødekommende. Han blev inviteret til 3 fødselsdage, som var meget spændende. Han fandt venner, selv om det var en udfordring i sig selv fordi han ikke vidste, hvordan man "læse", hvad der var socialt acceptabelt i et gruppesituation. Han var inviteret til at deltage i OzTag team (for danske læsere kan det forklares med at skulle spille fodbold). Som forældre havde vi vores forbeholdt, men han ønskede det så skete det.

Det tog ikke længe før de andre drenge og deres forældre opdaget at han var anderledes. Han var ikke velsignet med at være sportslige som de andre børn. Han kunne ikke løbe uden at snuble, hellere ej fange og kaste ... det tog ikke længe for det var klart at han ikke lært eller forstået det "drenge dynamik" på legepladsen. F.eks kunne de holde hans hoved og gnide det for sjov og spas ... men hvis han gjorde det til gengæld "de" blev angrebet. Læreren vil modtage en klage, og vores dreng ville bare "acceptere det". Han sladrede ikke over hans kammerater for at lege på en uacceptabel måde. Skam, at respekten ikke var gensidig.

Der var et par episoder, der skulle styres. Upassende opførsel, der blev fremprovokeret på en eller anden måde. Nogle gange var det bare et tilfælde af at han gøre noget uden at tænke, andre gange var det et uheld eller en misforståelse, eller fremprovokeret, og nogle gange var det de andre drenge som ville sætte ham op for at få ham ind i problemer ... mest for deres egen fornøjelses skyld. Med tid vil der kom forælder klager, og med tiden klager ville disse stige i hyppighed. Over tid han ville være ekskluderes fra den lille gruppe drenge, fordi han var anderledes. Over tid ... lærte han også at genkende det når forældre til hans venner ikke vil have at de leger med ham. Mobning af udstødelse man kan sige ... organiseret af forældrene.

Men alt i alt, dybt indeni, elskede han den skole. For han havde en lille gruppe af venner, og han nød at være der (selv om han skulle trække sig ud af sengen - det forstået jeg da jeg hellere ej kunne lide morgener).

I løbet af skoleferien havde han modnet. En hel del faktisk. Det var som om han blev 1-2 år ældere over natten. Han var mentalt parat til at vende tilbage til skolen. Han ville fortælle os, at han er virkelig klar til at tage udfordringen op denne gang, og han var meget oprigtig om det.

Fredagen inden skolen skulle start, ringede skolen. Han skulle ikke vende tilbage til skolen. Et møde blev fastsat til onsdag. I de 3 uger før ferien, havde lederen taget nogle ugers velfortjente ferie. Ferie er vigtigt. Men i denne tid, startede en hekse jagt og forældre så deres mulighed for at presse på, så klagede de. De klagede til skolens administration. De klagede til læreren. De klagede formentlig også til klagede til stolerne og skraldespande så vidt vi forstået. De satte de ansatte i skolen under så meget pres (hmmm ... en anden forekomst af mobning måske), at skolen kom i en vanskelig knibe. Pludseligt var en lærer på randen af fratræden på grund af stigende pres fra forældre og stress forbundet med at, en gruppe af forældre, havde kun en dagsorden: At få drengen smidt ud, drengen som ikke passer ind i det sociale kredse og som er "forstyrrende". Faktisk ville selvsamme forældregruppe donere store summer af penge til skolen, og disse sad i ledende stillinger på skolens bestyrelse. Forældrene satte i skole i en position, hvor de ikke havde andet valg. Skolen skulle tage en forretningsmæssig beslutning.

Vi fortalte ham, at han ikke kunne gå i skole måske til og med torsdag, afhængigt af, hvad dette møde var om. Han var skuffet. I går på vores møde, fik vi at vide, at skolen ikke længere kunne opfylde hans behov. Det var den hårdeste beslutning skolelederen kunne have gjort og leveret. Han er en dejlig mand ... og han var virkelig ramt af hele situationen. Det var det. Game over. Jo, døren var ikke lukket. Han var stadigvæk tilmeldt skolen, og de ønskede at se ham tilbage igen. Dog ikke før han har været taget ud for at "løse sine problemer". Sagen er bare ... det var jo lige det meningen er med at han kom i skolen ... ikke nødvendigvis " for at løse sine problemer", men at hjælpe ham til at lære at agere "socialt". Og som om det "indflydelsesrige" forældre i skolen ville tillade ham at vende tilbage.

Jeg var med ham i går eftermiddag. Hans mor kunne ikke fortælle ham, følelsesmæssigt kunne hun bare ikke. Så det var mit job at bryde nyhederne til ham. En meget svært situation ... men det måtte jo gøres. Jeg havde lyst til at på en eller anden måde beskytte både hende, og ham.

Jeg fortalte ham, at han ikke kunne vende tilbage til skolen. Jeg fortalte ham, at det møde, vi havde, var om at vi kunne finde en anden løsning. Jeg fortalte ham, at jeg var stolt af ham. Jeg fortalte ham, det var ikke hans skyld.

Han græd. Han blev ikke skuffet. Han blev knust. Alt, hvad han elskede om at være tilbage på skolen netop var blevet revet væk fra ham. Afvist af et sted, han søgte beskyttelse fra.

"Vil jeg nogensinde se mine venner igen"?

"Hvad skal jeg gøre i morgen"?

"Får jeg at se mine lærere igen"?

Nej, søn ... det vil du ikke.

Han forstår ikke hvorfor. Eller måske gør han? Det ved jeg ikke.

Det var ikke fordi skolen ikke ønskede at hjælpe, de var desperate for at hjælpe ham. Det var fordi en gruppe af forældre havde besluttet, at det var uacceptabelt for deres "klikke". Han passede ikke ind socialt ... så de fik ham til at betale for det.

Hvad disse forældre ikke ved, er at dette har revet mit hjerte ud. Det er revet i min families hjerter. Det er revet hjertet af skolelederen og hans assistent, højst sandsynligt også hjertene af lærene. Det har revet hjertet af den psykolog, som har arbejdet så tæt sammen med alle. Det har revet hjerter af hans bedsteforældre. Muligvis endda hjerter af de få små hjælpere han havde i skolen.

Han ønskede at skrive et brev i går aftes. At skrive til skolelederen. Og han gjorde. Han skrev for at sige, hvor meget han savner skolen og hans lærere. Så tegnede han et billede af skolens emblem. Til hans ven i klassen, skrev han stort set det samme, derefter lagt han 3 vittigheder som skulle gives "videre til drengene". Intet hadefuldt. Intet sårende. Bare påskønnelse og kærlighed. Det er den ægte kerne af, hvem han egentlig er. Han er en smuk sjæl. For at give dig en idé, han græder når han ser dette tv-reklame:

https://www.youtube.com/watch?v=Zk4TzacO7Rk&feature=player_embedded

Han græder på grund af den måde dyrene bliver behandlet. Han får "Helte" status fra mig for den måde han er. Jeg ser op til ham så meget for det.

Jeg har en stigende vrede, fordi de gør ondt på min dreng. Nej ... de knuste ham. De arbejdede på at ødelægge ethvert stykke fremskridt, som vi havde gjort i de seneste år ... måske længere. Men ud over min vrede, jeg bare helt tomme efter den kendsgerning, at min søn skulle opleve dette. Det er ikke fair. Jeg har undgået at sige det indtil videre, men der er en forventningen af at der inden for en "kirkelig fælleskab" af troende "kristne" ville være mere accept og tolerance? Desværre ... og for at være helt ærlig, ville jeg mindst vente det fra dette samfund. Det jeg har set i mit liv om religion er overvejende hykleri. Der er nogle få udvalgte, der er ægte, men du ser dem sjældent. Men lad os ikke få mig i gang om, hvad jeg tænker om religion. Det har vi ikke tid til.

Det tager al min energi til at modstå lysten til at gå ned til skolen og på en eller anden retallierere mod forældrene. Jeg ved heldigvis at den slags tilfredshed, vil være kortvarig ... og det ville kun gøre mig det samme som dem. 2 urette gøre ikke ... blah blah blah. Jeg ønsker ikke for ham at se, at en "øje for øje" er den måde, vi løser vores problemer.

Vi er udstråler positiv energi, så godt vi kan. Vi støtter ham, så godt vi kan. Vi ved, at han er sådan en fantastisk dreng, at han vil komme igennem dette. Han vil have et så højt niveau af modstandsdygtighed for at gå på Gymnasium om 2 år ... Jeg ved ikke om han ... vil klare sig godt. Han vil være afbalanceret. Han vil have sådan et modent syn på livet, mennesker, relationer, venskab, sandhed, valg, tryk, lighed, ansvar.

Til min søn, kan du læse denne engang min lille mand, og jeg ønsker du skal vide dette. Jeg elsker dig. Vær stærk. Så stærk som jeg ved, at du kan være. Måske stærkere. Du har været igennem mere crap end nogen barn fortjener og har stadig formået at komme igennem med et hjerte, der skinner af kærlighed.

Du har vores ubetinget støtte.

Du har vores ubegrænsede kærlighed.

Du er min helt.

Daddy.





http://www.giftedandtalentedsociety.com/showthread.php?489-My-Son.-My-Hero.&s=689cf80c568e5b4e6408770fdab4116e&p=2368#post2368
Tilbage til toppen Go down
 
de andre forældres rolle når et barn har det svært
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Intelligente børn :: Velkommen til et levende forum :: Debat :: Om alt og intet-
Gå til: