hvordan reagere jeres børn på uretfærdigheder.

Vores dreng på 9 år går i anden klassen.
I dag er han ringet hjem fra sfoen. konflikten var startet i billedkunst, de fik besked på, at hente deres billeder. Han henter sit billede og læreren hiver det ud af hånden på ham, og siger at det ihvertfald ikke var hans. Han river det tilbage og smadre det. Det var et oliemaleri med ramme og det var hans, læreren mente det var en fra 3 klasse, der havde lavt det. Han går fra undervisningen og efter timen er der sfo. Han er stadig meget sur/gal, og de vælger at ringe ham hjem inden han går over gevind. Vi ved, at han kan blive temmelig sur med han har aldrig ødelagt noget hverken i skolen eller herhjemme. I sfoen knækkede han en vandrepind, han har lavet, som han har har brugt timer på at slibe og lave graveringer.
Vi oplever tit at han ikke bliver hørt på og han bliver mere og mere vred og reagere voldsommere og voldsommere på, at de ikke lytter efter. Vores pige ville bare sige eller tænke idiot og brokke sig meget højlydt, og brokke sig igen når hun kommer hjem. Puh Hvad gør man?
Det er noget øv. Eva

Jeg kender alt til disse situationer med min yngste søn.

Det er sket flere gange i forskellige situationer, hvor han ikke er blevet snakket med, men irettesat uden at de først har spurgt ind til situationen og så reagerer han meget voldsom. Nogle gange går han og gemmer sig, andre gange hvis de tager fat i ham slår han fra sig, de skal bare holde nallerne fra ham.
Jeg er også blevet ringet til flere gange, og har måttet hente ham.
De har efterhånden lært at holde fingrene af ham og snakke med ham. Hvis han er blevet uretfærdigt behandlet er det vigtig at der bliver sagt undskyld til ham, for så kan han godt komme videre. Det er også vigtigt at give ham tid til at få det på plads i hovedet. Der er så lavet en aftale med ham om hvor han går hen , hvis han bliver sur og vred.
Jeg har så kaldt det at være sensitiv for det forstå lærerne og pædagogerne bedre, vores børn er jo ofte betjente og meget retfærdige i situationer, de ikke selv har lavet.

Så gå i dialog med skolen og prøv at forklare dem det. Sensitiv og ekstra følsom, hvis han ikke bliver forstået. en snak om tingene når han er klar og et undskyld gør underværker. Det er jo det samme som at blive respekteret for det man siger og gør.

God vind.

Dejligt at jeg ikke er den eneste med den slags.