Jeg har en drøm

Jeg har en drøm at vi med børn med særlige forudsætninger og vi voksne med særlige forudsætninger og dem som mener at børn skal have lige rettigheder, i forhold til hvad og hvem det enkelte barn er, kunne holde sammen.

Jeg har igennem 2½ år kæmpet med børnehave, kommune, politikerne, psykologer og nu har min sag ligget i det sociale nævn i et ½ år. Jeg måtte igennem tilsynet ved statsforvaltningen, for at få ret i, at jeg kunne klage over jeg ikke fik støtte i 3 timer om ugen til min søn i børnehaven til udfordringer, da han kedede sig.

Jeg har sendt et opslag til alle skoler i DK, til pædagogseminarierne og til alle kommunerne. Jeg mangler dog børnehaverne, men det kommer også.
Der har siden marts måned været 4000 besøgende på min hjemmeside, så der må være nogle som er nysgerrige eller der er et behov.

Jeg ved der i dagtilbudsloven og i folkeskoleloven skal gives udfordringer i forhold til det enkelte barns særlige forudsætninger, men det sker ikke, hverken for den ene eller anden slags behov.
Kommunerne må selv bestemme servicenineauet, men de skal dog overholde loven. Kommunerne bliver ikke stillet til ansvar, vi borgerne og det er både lærerne, pædagogerne, ppr og forældrene må "bare" tie og acceptere. Det synes jeg ikke er acceptabelt.
Børn med særlige forudsætninger hører også under loven med specialundervisning, men lærerne er vandt til at undervisningsdifferentierere nedad og ikke opad som disse børn har brug for.
Der er heldagsskoler for forskellige diagnoser, men ikke for børn med særlige forudsætninger.
Jeg foreslog min kommune at der kunne være en eller to børnehaver i kommunen ,som havde forudsætninger til at arbejde med børn med særlige forudsætninger, det var dog en god ide, men ingen penge.

Der er lavet en forening for begavede børn og forældre og der er mensa, som også har nogle børn tilknytte, hvis jeg ikke tager helt fejl. Der er også bmsf.dk som også er for børn og forældre. Jeg har nu lavet en hjemmeside og et forum, som er for alle.

Jeg har læst udenlandske hjemmesider om begavede børn, og der er de omkring 15 år foran Danmark. Danmark kunne lære en masse bare ved at læse deres hjemmesider.
Der er mange gode ideer til, hvordan lærerne kan undervise eleverne .Der er mange gode ideer til forældre om, hvordan de kan hjælpe deres børn.

I samme åndedrag skal de siges der både er lærer- og pædagogstuderende som har fået øjnene op for børn med særlige forudsætninger. Det er jeg glad for.

Tak også til andre tilkendegivelser for mit arbejde med denne side og dette forum.

lad os så håbe, at drømmen, ...nu det er det offentlige apparat der skal bevæges ud over egne cirkler ... ikke kun ender op i:

• flere seminarer
  
• flere studier (af de 'anderledes'...)
  
• flere primetime udtalelser fra ministre sålænge emnet har valgflæskværdi
  
• flere piecer, pamfletter, rapporter
  
• flere møder, og møder om møder
  
• flere ressourcer til forvaltning af puljemidler, tiltag, kontrol, afrapportering
  

...og som kronen på "værket":

Jeg kan absolut kun tilslutte mig og jeg har stor respekt for alt det arbejde du gør - det er altid godt for en sag, at der er ildsjæle, der brænder for den og kæmper.
Og bliver ved med at kæmpe...!
For slaget trækker ud.

Dog synes jeg, at det er begyndt at lysne, at der så småt begynder at være øget fokus på højt begavede børn. Og det er afsindigt vigtigt at holde momentum i den kamp, for ellers taber vi endnu en generation af begavede børn på gulvet - og samfundet får brug for dem senere.

Jeg synes, at det er yderst beskæmmende, når jeg hører om Mensa-medlemmer, der arbejder som postbude. Nogle af dem er måske også blevet taxa-chauffører. I de cirkler jeg færdes i, bliver mange af de begavede kvinder tit coaches, hvilket jo ikke er en lang videregående uddannelse af deres intellekt, men måske et udtryk for, at de hellere vil være selvstændige og arbejde med noget de brænder for, end at forsøge på - endnu en gang - at passe ind på en eller anden arbejdsplads. Faktisk er de fleste selvstændige - og mange af de andre frustrerede i jobbene.

Efter at jeg etablerede LinkedIn-gruppen "Netværk for begavede - Gifted Grown-ups" har flere mænd end kvinder søgt optagelse, og de kvinder, der er kommet med har fået spydige kommentarer fra deres netværk! Hvorfor er det sådan?
Er det stadig sådan, at kvinder ikke må være intelligente? At de helst bare skal holde kæft og se godt ud?

Så hvis jeg må fortsætte din drøm, så er der også et samfund, der også kan rumme voksne intelligente, og hvor Janteloven en gang for alle er blevet afskaffet!

Mange oprørte ildsjæle-tanker herfra

Da min eksmand hørte, at mine børn var blevet screenet til at blive medlemmer i GC, stejlede han. Han stejlede faktisk allerede, da jeg havde fået en tid hos Ole Kyed til den yngste, og jeg måtte aflyse.
I går fik jeg så en forklaring på hvorfor: Han er pædagog, og som han sagde " dagligt ser jeg eksempler på børn, der bliver frarøvet deres barndom. Det skal ikke ske for mine".
Jeg tror, at al den snak om talentpleje, som et værktøj for den samfundsmæssige velfærd falder nogle ultrahumanister for brystet. Fordi der stort set aldrig i den offentlige debat fokuseres på disse børns trivsel, men mest på deres nytteværdi. Det får nogle til at mene, at det her ikke er i børnenes interesse. Det lykkedes mig at komme lidt længere med at forklare det med trivslen til min eks i går, dog uden at han blev fuldstændig overbevist. Men jeg tror, det kunne gavne debatten, hvis der blev forkuseret mere på det.

Prøv at spørge faderen, hvordan hans egen barndom og skoletid var. Nogle af de højt begavede voksne mænd, jeg kender, som i dag er yderst velfungerende, blev enten smidt ud af skolen eller tilbragte det meste af tiden uden for døren (hvilket min mor også gjorde i en bestemt lærers timer). Pigerne har derimod en tendens til at vende deres mistrivsel indad, fordi venindernes accept er så vigtig, så mange af dem udvikler spiseforstyrrelser, som de kæmper med langt ind i deres voksne liv.

På det rationelle samfundsplan handler det selvfølgelig om ressourcer og talent, der er høj risiko for at forspilde - hvor mange i dette forum har eksempel vis fået den uddannelse og det job, der matcher deres intellektuelle kompetencer?

Men på det menneskelige plan handler det om trivsel: Om små mennesker, der tit har en meget asynkron udvikling, som føler sig anderledes og kan have vanskeligheder eller manglende interesse i at lege med jævnaldrende børn, fordi de intellektuelt tænker som nogen, der er meget ældre.

For mig at se handler det om at forstå og møde dem, hvor de er intellektuelt og emotionelt, og at vi som voksne tager ansvar for, at de får de ideelle rammer for deres opvækst, læring og udvikling. Uanset om det er i børnehaven, skolen eller senere i livet.

Du kan tro, at det gjorde jeg også. Han havde nemlig en skoletid, hvor han sad uden for døren det meste af tiden, var i slaskmpe med de andre etc... Han mener nu til dels selv, at det skyldes helt andre og mere private omstændigheder, som jeg ikke vil komme ind på her. Han var nær endt i misbrug af større omfang, men det lykkedes ham, at komme helt væk fra miljøet, og i dag er han leder af en privat børnehave.
Jeg selv har lidt af spiseforstyrrelser og af tilbagevendende depressioner, og det er jo den slags, som jeg gerne vil skåne mine børn for.
Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil være uenige i, at det ikke ville være til gavn for samfundet, hvis alle fik den uddannelse, som de har potentiale til. Det er mere, hvor man vælger at lægge hovedvægten af argumentationen. Jeg tror, at man ville få flere overbevist, hvis det blev klart, at mange af disse børn mistrives. Og alle kan vel også være enige om, at det er svært at udnytte sine potentialer så. Jeg tor også, at man ville komme lidt af jante imøde på den måde. Der er ikke mange, der har lyst til, at andres børn skal klare sig bedre end deres egne, men hvis de kan se, at det modsatte i mange tilfælde er gældende, så tror jeg, at det er helt andre mekanismer, der bliver aktiveret. For de fleste kan heller ikke lide at se børn i mistrivsel (-eller er jeg naiv?)

Det er jo netop at tænke på børn trivsel, når vi er opmærksom på børn talenter, det giver dem selvværd og selvtillid at blive accepteret som dem de er.

De er også dem som muligvis kan nogle ting før andre, og det skal de roses for, akkurat som andre roser deres børn for det de kan.

Ja Bente, det ved du og jeg, og andre herinde, men det er ikke det, der fokuseres på i den brede offentlighed.

Kst

Det er jo også derfor jeg prøver at informere ud til diverse personer. jeg vil så gerne på seminarerne både for pædagoger og lærere.

Det kan jeg godt forstå Bente. Jeg tror bare ikke, at man skal undervurdere mediernes dækning af dette, samt den vinkling politikere og andre giver det i offentligheden. Så længe mange har en fornemmelse af, at dette her er en samfundsmæssig udnyttelse af børn, der meget hellere vil lege og hvis forældre bare vil trække deres egne ambitioner ned over hovedet på dem, så åbner heller ikke seminariere op for det her. Men igen, jeg kan jo tage fejl......

Netop derfor for jeg også i blækhuset i dag - vi bliver nødt til at få aflivet Janteloven, hvis vi skal komme videre.

Netop????

Ja netop, fortsættelse følger andetsteds i en kronik. Alt for mange intelligente børn og voksne har dukket sig, når Jantelovens store plæneklipper kom farende - i stedet for at begynde at smide sten i maskineriet.

I forhold til debatten mener jeg i øvrigt, at man skal tage både de humane og de samfundsøkonomiske konsekvenser i betragtning.

Vores sønner er blevet mødt af manglende forståelse både hos pædagoger og skolelærere. Lærerne var efter sigende chokerede over, at vi valgte at lade vores ældste søn springe en klasse over - han var klart underperformer - og da han gik i børnehave anbefalede pædagogerne, at han endelig ikke kom for tidligt i skole, og så han kunne han ikke følges med sin bedste kammerat, fordi at de var født med 1½ måneds mellemrum på hver sin side af årsskiftet. Også med den yngste mødte vi en vis modstand fra pædagoerne, for vi måtte jo endelig ikke pæce ham. Vi pæcede ikke spor, men vi oplevede at han til en vis grad blev holdt tilbage i sin udvikling, så hans naturlige nysgerrighed og iver efter at lære ikke blev imødekommet tilstrækkeligt, fordi han absolut skulle følges med de andre. Det er som at have fået en lækker sportsvogn med 350 HK og få at vide, at du højst må køre 50 km i timen bagefter en gammel veteranbil.

Jeg tror da vist jeg tilhører Ultra humanisterne.

Jeg sætter en meget skarp skillelinie mellem samfundsmæssig nytte og Trivsel.
Men det er vel også afhængigt af hvad man mener med eller hvordan man definerer samfundsmæssig nytte.
Mit HBB barn får det hun skal have af viden og udfordring hjemme.
Det er ikke nødvendigvis synkront med læreplaner eller skolernes opfattelse af målsætningerne.
Det kan også betyde at hendes skoletests og resultater kan blive rædselsfulde eller perfekte i den sidste ende.

Bliver de rædselsfulde er den samfundsmæssige nytte gået tabt.
Bliver de perfekte er der muligvis en samfundsmæssig nytte i det lange løb.

Personligt har jeg haft jobs både i toppen og bunden af indtjenings og samfundsnyttepyramiden.
Nu ligger jeg i mellemgruppen og er ualmindeligt tilfreds.
Men jeg kan heller ikke dokumentere HB, så jeg er muligvis som folk er flest.
Det er min datter ikke, så det bliver muligvis anderledes in the end

Schøts den kronik vil jeg gerne læse. Smider du den ind her, eller hvor kan man finde den?

Jeg har lige sendt den til JP i dag, og de har nu rettighederne, medmindre de ikke vil printe den - så kommer den her i stedet. Kan man i øvrigt vedhæfte word- eller PDF-filer her?

Egentlig skrev jeg to kronikker, men den første blev lidt for aggressiv og negativ. Den anden - som jeg refererer til her - er mere positiv og retter sig mod både højt begavede voksne, skolelærere og ledere i erhvervslivet - alle dem som har ansvar for at udvikle talenterne.


Mvh. Schødt