Det er ikke nødvendigvis en gave at være højt begavet - og slet ikke, hvis man er barn. Omgivelserne har ofte svært ved at acceptere særligt begavede børn, og mange forældre er frustrerede over lærere og pædagogers fokus på barnets svage sider frem for de stærke
Ni-årige Sebastian taler engelsk, når han leger. Det har han gjort, siden han sidste år besluttede sig for at lære sproget. I dag gør han det så godt, at hans lærer i tredje klasse har givet ham lov til at aflevere hver anden
danskopgave på engelsk. Det er et forsøg fra skolens side på at give Sebastian bare lidt udfordringer i
en hverdag, der ikke levner megen plads til en lille dreng med stor
intelligens.
Intelligensmæssigt tilhører Sebastian den øverste ene procent af befolkningen. Jo ældre han bliver, des mere iøjnefaldende bliver hans boglige evner.
Intelligensens forbandelse