ny opdagede adfærd

Jeg har aldrig tænkt over det, ihvertfald ikke før jeg havde læst om emnet og jeres historier herinde.

Jeg fik en åbenbaring omkring Michelle og empati igår da vi var på legepladsen.
Vi var oppe for at lege på en stor drej rundt gynge, ( et stort traktordæk der kan drejes rundt), da hun var kommet op på gyngen kom der en dreng på hendes egen alder og ville med, det fik han så lov til. Efter første snurre tur fik drengen den ide, at det ville være fedt at vende sig om, med ryggen ind mod midten, jeg kunne ikke se det store problem deri, da jeg jo så bare ville være mere forsigtig når jeg snurrede dem rundt. Men det kunne Michelle, hun brød grædende sammen og ville ikke have jeg drejede den rundt når han ikke sad ordentlig. Først opfattede jeg det som små hysterisk og bestemmende, vi snakkede om det og efter en halv lang diskution fik hun lov at bestemme, han måtte sidde rigtigt ellers snurrede jeg dem ikke rundt, det gentog sig et par gange med at han måske ikke lige sad som hun gjorde og så begyndte hun at græde. Jeg viste hende ikke den store forståelse i starten, hvor jeg tænkte at hun jo ikke altid kan bestemme hvad de andre børn må og skal

Indtil jeg ligsom opfattede at det ikke var fordi hun bare ville bestemme, men fordi hun helt oprigtigt var bange for at han kom til skade.
Så kom jeg i tanke om flere episoder ligende den her, hvor hun er blevet helt ude af sig selv fordi børn har stået for tæt på hendes gynge, eller har villet gynge hende.
Jeg har masser af eksempler nu hvor jeg endelig forstår hende.
Og hvor er jeg flov over min manglende forståelse for hendes måde at tænke på. Som om det ikke er svært nok i forvejen. Hendes legekammerater, selv de store kan jo ikke altid forstå hendes måder at reagere på.
Jeg vil meget gerne høre om i har gode råd til hvordan jeg skal gribe hendes store empatiske forståelse an.


Der sker meget med hende fort iden og hendes pudsigheder ses tydligere og tydligere, hun har mange fantasi venner, alle sammen super helte. Jeg kan ikke helt lade være med tænke om hun er lidt ensom.
Hun er stadigvæk meget ked af børnehaven og så snart jeg henter hende vil hun hjem. Vi skal i næste uge har en tid til samtale hos børnehavelederen, vi vil have hende flyttet gerne til en skovbørnehave. Hun er meget glad for at være udenfor. Vi håber det hjælper. Også så savnet hjem til måske bliver lidt mindre når hun er afsted, at det bare er så spændende at hun begynder at glæde sig over sin dag.
Jeg kunne godt tænke mig at der var flere børn som hende så hun havde ligsindede at lege med.

Hvem kan jeg egentlig ringe til og få en vudering af om hun er bmsf.
Jeg tror vi venter til hun er 4 før vi tester hende ved en af de anbefalede psykologer.
Jeg kunne nogle gange godt bruge evnen til at se hendes tankegang. Ville det ikke være skønt.

Helene

Jeg vil lige starte med det sidste. Du kan selvfølgelig kontakte PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning i kommunen) og bede om at få hende testet. De kender ikke meget til området, så hvis det er muligt er det bedst med Ole Kyed eller Berit Zankel da de begge har en del viden om bmsf.
Ligeledes tror jeg det er godt at vente til hun er 4 eller mere. Det kommer meget an på hvordan hun har det i børnehaven. Det er en god ide at snakke med lederen og derefter skifte til skovbørnehaven, dog kommer det også an på hvor mange børn der er.
Hvis det er muligt for jer er der nogle steder private børnehaver og der plejer der at være flere ansatte.

Der er også mulighed for at melde dig i det lukkede forum www.bmsf.dk og www.giftedchildren.dk, hvis du vil have andre at snakke med om din situation. Se dig omkring og se hvad der er bedst for dig og familien.

Jeg har en enkelt kontakt til en forældre, der hvor du bor. Jeg kan prøve at skrive til hende, hvis du gerne vil have det.

Det med empatien er svært for mig at råde om. Jeg har selv megen empati, men kan i dag bedre lukke af for den, da det ikke er sundt altid at tænke på andre. Man glemmer sig selv.
Jeg mener du har gjort det rigtige, men det kan måske også forklares til din datter at hvis der sker noget f.eks. med drengen på gyngen, er der mulighed for at han kan blive trøstet af sin mor. Jeg er sikker på, at andre på dette forum bedre kan svare på dette med empatien.

Du er godt på vej, vi har har også famlet i blinde i starten. Vi er mange som går på de udenlandske sider, hvor de er meget længere fremme. Du kan se i udenlanske link i dette forum. Det bedste ved det hele er at google oversætter, så man ikke behøver bruge tid på at oversætte siderne. Jeg selv er glad for Carol Bainbridge About.com gifted children.

Det ville være rigtig dejlig hvis du ville prøve at kontakte hende du kendte i det område jeg bor i.
helene

Jeg prøver, jeg kommer tilbage så hurtig som muligt, om ikke andet så skriver jeg en privat besked.

Hej Helene

Jeg vil godt prøve og give et bud på det med Empati.

Genneralt set så siges det jo BMSF er lidt af mere afting. Det skal forståes således.
Sur=Rasende
Glad=Eurofoisk
Ked= Nærmest depresiv eller total nedbrud.

Men igen børn er forskellige men vores pige, så holder det meget godt det med at være lidt mere af alting. Tror egentligt også personligt, at den asynkrone alder kan have noget med det og gøre.

Vi gør ikek noget bestemt herhjemme, kun hvis hun får totalt sammenbrud, som jo desværre sker ca hver ½år. Men ellers så lader vi hende være sur i rimelig grad, hvis hun har brug for det, men hendes intteligens behøver jo ikke altid spille ind i alle henseender. Det kan også bare være hun prøver os af som enhver anden teenager, også er gode råd dyre

Vi har også sagt til os selv alt hendes adfærd behøver ikke udmynte sig i hun er BMSF, det kan også være teenage griller som alle andre børn.

vores børn er jo også igennem de almindelige faser i livet som alle andre børn, og de skal også lære at de ikke kan bestemme over andre, bekymring for andre børn er okey, men de kan jo ikke bestemme over dem.

Nu det eks med gyngen, der ville jeg måske havde sagt, Altså hvis han slår sig, så har du en god grund til at være bekymret, men ellers er det drengens eget valg. Og slår han sig så ved han det til næste gang, at man ikke skal vende omvendt på en gynge.
eller sådan noget ligende.

vores børn har det også meget med de gerne vil llege en form for politibetjent(har/havde) Christina i høj grad. Og der bruger vi tit den med, ja det er forkert, men det kommer ikke dig ved, bare du gør det rigtige.

håber du kunne bruge lidt

Lone mor til en snart teenager

Nå, nu har jeg været nede for at aflevere Michelle i sin børnehave, og for en gang skyld har jeg vist fået et ærligt svar fra pædagogerne.

Jeg har været meget sikker på hun var socialt velfungerende, for det mener jeg jo at pædagogerne gav udtryk for, og hun leger somregel med nogen når jeg henter hende. MEN jeg har taget fejl for da jeg sådan spurgte forsigtigt indtil om der var legekammerater, (Jeg spurgte pga noget Michelle havde snakket med mig om der fik mig til at undre mig), jeg fik fortalt at hun går og tuller meget for sig selv eller sidder meget og kigger på de andre børn der leger, hun leger også men der er ikke nogen hun specifikt fortrækker, hun leger lidt med alle, men de ser ikke rigtig at hun har nogle faste veninder. Hun er ukoncentreret, Når hun leger med nogen, så leger hun ved siden af dem, de er ikke med i hendes leg, selvom de leger "sammen". Der bliver klaget over hun falder meget, hun mister balancen. Jeg kunne forstå at de nu tillagde det at det er pga hendes manglende konsentration og de syntes virkelig at hun mangler opmærksomhed omkring hendes omverden.
De vil nu gerne have et møde med os.IGEN.
Jeg fortalte hende lidt om at Michelle var bmsf, og hvad vi havde tænk på at gøre og fortalte lidt om hvad det betød både socialt og rent adfærdsmæssigt og at det som de synes er pusidgt eller underligt adfærd er meget normalt for forældre med bmsf'er. og fortalte hende om det her forum.

Hun sagde det måske så kunne være en god ide at de kontaktede PPR. Hun sagde også noget om en støttepædgog til Michelle, der måske kunne hjælpe hende på det sociale område.

Men nu skal vi til møde først.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om alle de nye informationer, men jeg er nok lidt irriteret.
Lad dog min datter være

Helene

Det bedste tror jeg det er du snakker med Ole Kyed psykolog og hvis børnehaven insistere på der skal tages en test kan du vælge at sige ja til en wppsi test eller sige du gerne vil have hende testet hos Ole Kyed eller Berit Zankel.

De burde bare give hende nogle udfordringer hun kan lide og så snakke med hende alt det hun har lyst til.

Selvfølge skal hun lære at være social det skal bare gøres på den rigtige måde

bente

Prøv at printe pjecen ud til børnehaven, og henvis til min hjemmeside www.intelligenteboern.dk. Bare en ide.

Patrick gik også og fumlede og faldt mange gange, for det første havde han dårlige ører, men han var også så opmærksom på andre ting omkring sig at han ikke så hvor han gik eller hvor han satte sig.

Det har han stadigvæk men dog ikke så meget. Begge vores drenge går ind i døre, falder i huller udenfor. Patrick var ved at lære at cykle på vejen med os, det har vi opgivet for han skal lige se det han gører. Så er der lige en blomst og sådan kunne jeg fortsætte.

Vi gjorde det da han var mindre, vi lavede en balance bom på 4 meter af 4x4 stolper og lavede en høj gynge, lavede en stige op i et træ, et brandmandsrør fra træet, så han kunne komme ned.
Patrick har ellers af sig selv lært at stå på hovedet og armene ude midt på gulvet, men kunne stadigvæk falde over ingenting.

Nogle intelligente børn er lidt mere klodsede i grovmotorikken, men har en utrolig god finmotorik. Ved andre er det omvendt.

Har børnehaven prøvet at sætte hende i en mindre gruppe så hun kan overskue tingene. Patrick blev flyttet fra en børnehave hvor alle 60 børn var sammen i et fællesrum til en børnehave hvor de var delt op. Det hjalp ham.

Nikolaj kan så til gengæld ikke lide at være i små rum, han hadede sin sidste dagpleje, hun havde meget lidt plads, når de sommetider var i klubhuset kunne han rende rundt i store rum, det var noget som lige passede ham. Idag er han i børnehave, og han elsker simpelhen at være ude hvor der er plads. Han søger meget voksenkontakt, men børnehaven siger ingenting.
Nikolaj er 4 år og en spasmager, virkelig den fødte skuespiller med store ord. Han kan ikke alfabetet og alle de ting.
De er virkelig meget forskellige.
Patrick er en "hård banan", mens Nikolaj er en pjevs.
De er(var) begge sociale i børnehaven, Patrick dog mere end Nikolaj.

Har du læst bøgerne de intelligente børn og teamets arbejde med...talentpleje med Ole kyed og Kirsten Baltzer. De er meget givende.