I Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring er flere nordjyske skoler gået sammen om et enestående initiativ inden for talentpleje i naturvidenskaberne og sprog, som bliver dyrket på forskellige camps i det nordjyske. Talentcamps. Oaser for børn, der gerne vil lære noget og som har lyst til at fordybe sig fagligt ud over det, de lærer i den almindelige undervisning i folkeskolen.
Forældre og børn i målgruppen er begejstrede. Ud over det faglige skaber børnene sig også et solidt socialt netværk, som de vedligeholder i perioden mellem de enkelte camps.
Her kan de få lov til at dyrke deres interesser uden at blive kaldt stræber, nørd eller kloge Åge. De kan møde andre børn i samme situation og være nysgerrige sammen, mens de modtager frivillig undervisning i fysik, kemi, matematik eller sprog.
Netop nysgerrigheden betegner uddannelseschef Rikke Bom Olsen fra Hjørring Gymnasium som omdrejningspunkt for undervisningen i talentklasserne og talentcamps på formidlingskonferencen i Frederiksbjerghallerne den 30. september 2008.
Her kan interesserede deltagere informere sig om et vellykket initiativ fra Nordjylland.
Der er stort set repræsentanter fra hele landet (med undtagelse fra Århus, landets næststørste by): lærere, pædagogiske konsulenter, eksperter. Alle er kommet for at høre om projekterne i Hjørring og på Johannesskolen samt for at diskutere, hvordan man bedst kan pleje de unge talenter.
Det er gået op for undervisningsministeriet og landets undervisere, at der spildes mange menneskelige ressourcer ved ikke at give et ekstra tilbud til disse unge mennesker.
I en tid, hvor der arbejdes på højtryk på at rekruttere højt uddannet arbejdskraft fra udlandet, forekommer det besynderligt, at Danmarks dygtigste elever ikke kan få mulighed for at udfolde deres nysgerrighed og få opfyldt deres ønske om faglig fordybelse. Nogle får endda lov til at kede sig bravt gennem deres skoletid - men nu skal der endelig gøres noget ved det.
Det forekommer derfor absurd, at ministeriet har besluttet, at initiativet er tilrettelagt for de dygtigste 20 % af eleverne – med undtagelse af de allerdygtigste, højtbegavede børn, der i IQ-tests ligger på 98% percentilen eller derover. De skal have et andet tilbud – lyder det fra ministeriet. Der er bare ingen andre tilbud. I forvejen er det disse børn, der lider mest i den danske folkeskole, hvor differentiering som regel finder sted nedefra. Dvs., at niveauet for undervisningen bliver tilrettelagt, så de svageste elever kan være med og der differentieres typisk op til midtergruppen, mens de dygtige og allerdygtigste bravt keder sig igennem deres skoletid.
Det ville jo være oplagt, når man taler om talentpleje, at tilgodese de elever, der har det største behov for ekstra udfordringer og muligheder for at fordybe sig.
Mange af dem melder sig da også til de nordjyske talentcamps og er rigtig glade for initiativet. Det gælder ikke kun de faglige udfordringer, men også muligheden for at møde andre unge i samme situation og finde fælles strategier for at tage ansvar for egen læring. Eleverne er især glade for den måde, undervisningen er tilrettelagt på. På talentcampen er de med til at bestemme, hvordan undervisningen udvikler sig. En lærer er lige så meget coach som underviser og på formidlingskonferencen hører vi flere eksempler på, hvordan et undervisningsforløb bliver dynamisk og kan skifte karakter, når eleverne fordyber sig og søger svar på helt andre spørgsmål end dem, underviseren havde forestillet sig, da forløbet blev planlagt.
Efterfølgende evalueringer viser da også, at det er noget, eleverne er særligt glade for, da de i deres normale skolegang typisk ikke har mulighed for at fordybe sig på samme måde.
På konferencen hører vi, hvordan man har grebet det an i Nordjylland og på Johannesskolen.
I Hjørring findes der faktisk to parallele projekter inden for talentpleje, som supplerer hinanden, da de henvender sig til forskellige målgrupper. Begge initiativer arbejder sammen med Hjørring Gymnasium.
Der er etableret et samarbejde mellem Hjørring Private Realskole (HPR), Tolstrup-Stenum Friskole i Brønderslev, English House i Hjørring, Johannesskolen i København og Hjørring Gymnasium om etablering af såkaldte talentklasser og afholdelse af talentcamps.
Talentcenter Vendsyssel derimod arbejder udelukkende i kommunal regi, hvor kommunen har valgt, at talentcentret skal drives under ungdomsskolerne.
Mens samarbejdet mellem privatskolerne og Hjørring Gymnasium resulterer i såkaldte talentklasser og talentcamps, hvor eleverne kan vælge mellem fysik, kemi og matematik eller sprog (engelsk, fransk), tilbyder Talentcenter Vendsyssel enkeltfagsundervisning i 8. klasse og i 9. klasse en science-linie (htx, stx), en merkantil linie (hhx) og en sproglig linie (stx). Den sproglige linie var man dog nødt til at nedlægge sidste år, da der ikke var tilmeldinger nok.
Talentcenter Vendsyssel tilbyder modulopbygget undervisning i 4-6 uger, på skift htx og stx, hver tirsdag kl. 15.00 – 18.30 samt 2-3 weekendcamps og studieture, som dog pga. uafklaret økonomi ikke altid kunne realiseres.
Rikke Bom Olsen påpeger, at det er nødvendigt at etablere et bæredygtigt netværk på tværs af ungdomsuddannelserne omkring talentudviklingen. Det er også vigtigt, at skoleledere og lærere i Hjørring Kommunes folkeskoler får et større ejerskab til talentudviklingen, da det i Talentcenter Vendsyssel er lærerne og skolelederne, der spotter og indstiller elever til undervisning i talentcentret.
Samarbejdet mellem HPR, Tolstrup-Stenum Friskole, English House, Johannesskolen og Hjørring Gymnasium satser derimod på direkte information til forældre og interesserede elever. Her nedlægges der ingen linier – tværtimod er der altid mange flere ansøgninger fra kvalificerede elever, end der er pladser.
Henrik Frand-Madsen, talentkoordinator og viceskoleleder på Hjørring Private Realskole, forklarer, at man også får mange ansøgninger fra elever udefra, som enten har hørt om de nordjyske talentcamps gennem deres venner eller har fundet information på undervisningsministeriets hjemmeside.
Nogle deltagere efterlyser i den forbindelse straks en udbygning af EMU-siden, der indeholder for lidt information om talentpleje.
Ole Kyed, psykolog fra Lyngby-Taarbæk Kommune, inskyder, at der i det hele taget mangler overblik, systematik, koordinering og evaluering af initiativer inden for talentpleje i hele landet, hvad der bekræftes af Henrik Frand-Madsen, der sammen med Uffe Sveegaard og kontorchef i Undervisningsministeriet Bodil Horn vil organisere dette.
Ud over spændende eksempler for div. talentcamps og talentklassernes faglige indhold diskuteres der også, hvilke elever der skal have tilbud om at deltage. Mens nogle konferencedeltagere fortæller om initiativer for tidlige læsere i indskolingen, mener andre, at børnene først skal vise udviklingspotentiale, før de kan få tilbudt deltagelse i talentcamps eller -klasser.
I det hele taget er konferencen præget af mange spørgsmål fra deltagernes side og der hersker generelt stor usikkerhed om udvælgelsesprocessen og definition af målgruppen.
Nogle deltager efterlyste derfor også, at talentpleje skal være en del af læreruddannelsen, da de fleste lærere ikke føler sig godt nok rustede til at indstille de rigtige elever.
Annette Rasmussen fra Aalborg Universitet informerede herefter om resultaterne fra følgeforskningen vedr. talentplejen.
Både undervisningskonteksten (organisationen af samarbejdsflader), det pædagogiske indhold (interaktion mellem lærere, elever og fag) og målgruppen af elever blev evalueret.
Der lægges vægt på, at talentundervisningen er kendetegnet ved frivillighed, tid til fordybelse, elevinddragelse, dialog, eksperimenter, variation og at undervisningen hverken er gentagelse eller foregribelse af det stof, der gennemgås i den almindelige skole.
Både det eksterne og det interne samarbejde, lærernes refleksioner og erfaringer, en definition af talentelevernes talenter og deres sociale baggrund samt de anvendte evalueringsmetoder er genstand af en evalueringsrapport, der i fuld længde kan læses på www.learning.aau.dk . Desuden får man i denne rapport også en udmærket definition af de forskellige grupper talentelever.
Hanne Hautop Lund, Danmarks nyansatte nationale talentchef for naturvidenskab fortalte derefter om et nyt science-center, der er doneret af A.P. Møller-fonden og ved at blive bygget i Sorø.
Med en donation på 130 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond vil Science Centret i 2009 danne rammen om det nationale center for naturvidenskaben, som skal give særligt talentfulde unge mennesker muligheden for et studieophold med både undervisning og samvær. De kan bl.a. se frem til at kunne eksperimentere og til at møde det nyeste inden for fremtidens forskning i blandt andet nanoteknologi og robotter.
Der vil også være mulighed for at møde Science Centrets talentchef, Hanne Hautop Lund, der vil være ansvarlig for at samle trådene med udbredelsen af viden og udviklingen af talentmassen på nationalt plan. Det er nemlig meningen, at talentfulde og videnskabstossede elever fra hele Danmark skal have mulighed for at komme på et inspirationsophold og prøve kræfter med naturvidenskaben i Sorø.
”Efteruddannelse af lærere vil også kunne finde sted, så de kan lære af hinanden og inspirere eleverne, når de vender hjem til skolerne. Men der vil være størst fokus på eleverne og talentplejen,” siger talentchef Hanne Hautop Lund.
Efterfølgende var der to forskellige workshops, hvor den ene beskæftigede sig med praktiske aspekter og konkrete forløb inden for talentplejen og den anden havde fokus på den generelle udvikling.
Alle var dog enige om, at det er initiativer, som der længe var efterspurgt og som der er et stort behov for.
Og hvad med de øverste 2%? Der findes faktisk forbløffende enkelte muligheder for at hjælpe også denne gruppe. Nogle deltagere fortalte om et projekt i Hørsholm, hvor man differentierer oppefra. Dvs. man lægger undervisningsniveauet, så det svarer til de dygtigste elevers behov og differentierer nedad. Således bliver alle tilgodeset, de dygtigste behøver ikke at kede sig og de svage får alligevel den hjælp, de har behov for. En efterfølgende evaluering viste faktisk, at de svageste elever var dem, der profiterede mest af denne undervisningsform, da deres faglige resultater var betydeligt bedre end ved almindelig undervisning.
Så let kan det være --- hvorfor skal vi så udelukke de dygtigste børn fra sådanne muligheder. I stedet for at hente højt begavede mennesker fra udlandet burde vi kigge meget mere på det potentiale, vi til dagligt spilder i folkeskolen!
Vi har brug for flere konferencer og mere systematisk viden inden for feltet for at kunne gennemføre en effektiv, målrettet og landsdækkende talentpleje.
Begyndelsen ser dog meget lovende ud.
Amrei Christensen
Forumforside 
