når de andre føler deres børn er dumme.

Nu har jeg haft nogen dage til at læse og tænke over at vores søde lille 2½ årige er temmelig godt begavet.

En af de ting jeg støder meget på når jeg fortæller om det jeg har lært er at folk tror jeg så kalder deres børn for dumme. At en mor skal jo syntes deres barn er klogt, eller at jeg må pæce mine børn.

Især min familie har ondt i en vis legemsdel. Det er enormt trættende, og jeg syntes vi står endnu mere for skud nu end før.

De fleste mener jeg jo ikke lader hende være 2½ år gammel men fremmer hun skal være ældre end hun er.

Hvordan takler i andre sådan nogen ting, og har i også familie der syntes det er afsindigt?

Astridm skrev:

Hvordan takler i andre sådan nogen ting, og har i også familie der syntes det er afsindigt?

ok ja vi havde nogle i den nærmeste familie, der sagde vi skulle lade være og gøre hende til noget hun ikke var, og det var selvom testen allerede var taget og svaret klokkeklart.

senere sagde vedkommende selv til vores pige, du er nok alligevel ikke så klog når du ikke ved bla bla bla.

Hvad vi gjorde intet udover at droppe kontakten da vedkommende påstod vores datter var ADHD og vi pacede hende.

tit ved de ikke bedre, de kender heller ikke forskellen på intelligent og klogskab.

Vi har droppet dem som ikke forstod, efter vi har forklaret sammenhængen, hvis de stadigvæk ikke forstår.

Hvis vi tænker den omvendte vej er det jo egentlig synd for dem, at de ikke er storsindede nok til at acceptere os og vores børn. Vi skal jo også acceptere dem som de er og det mener jeg selv, at jeg kan i små mængder.

Det som ærgrer mig er, at de ikke gider eller tør undersøge, hvad det hele drejer sig om.

Hvis man tror barnet har ADHD, ved man heller ikke hvad ADHD er.

Det kan være ærgeligt at droppe folk men det kan blive nødvendigt, for jeg gider ikke bruge kræfter på at være falsk.

Uha, tjaaaa jeg har måttet indse at folk er ret så led overfor os når jeg siger noget om at min børn er HBB. Mange tror de kan smile sødt og så sladder når vi ikke er til stede - men det ligger jeg mærk til - en surt talent.

Jeg har også en del ikke HBB venner som synes det er noget mærkeligt noget og som aldrig vil behandle mig eller min børn forskelligt af den grundt.

På den anden side er der mange der bare forstår og de er guld værd. Her på det seneste har jeg været sååå heldig at lære flere HBB og HBV at kende og faktisk er jeg blevet mere lykkeligt da jeg har nogen at dele min børn med og det tanker jeg har også.


Det værste har været et familiemedlem som bad mig om at lade være med at "børe i det" og bare lade min børn være børn - reelt er de jo bare børn der er bare nogle ting de kan som andre børn af samme alder ikke kan.

Når en baby lærer at sidde eller gå tidligt så siger man ikke at de skal lade være, men når den samme baby leger med tal og bogstaver som 2½ årige så er det forældrenes "fejl"?? Det har altid undret mig ...

Men det er bare faktum at man er nødt til at vælge venner med omhu da mange ikke vil eller kan forstå det vi står i dagligt.

Puha, det er svært i et land, som danmark, hvor janteloven får lov at styre, at være "bedre" end andre. Vi har oplevet at vores datter helst skal passe ind i den her "normalboks" især i børnehaven. Vi har derfor valgt at flytte hende af flere årsager. Men både familie og nogle venner har lidt svært ved at acceptere at vores pige lære rigtig hurtigt og kan mere end andre 4 årige.
Hos venner må jeg helst ikke rose Michelle, for så virker det som om jeg synes deres børn er dumme. Hvilket de ikke er. Min familie er det blevet bedre i. Men jeg oplever at især min far og hans kone, altid fremhæver og roser alle de andre børnebørn men ikke Michelle. Og det gør mig rasende, så dem ser vi til fødselsdage og det er så det. Min mor og søster har tilgengæld ændret sig meget og går ind og forsvare at tingene er som de er. Men jeg synes det er urimeligt vi ikke må være stolte over vores børn. Alle forældre burde være stolte.
De børn har tit nok at slås med, så de har ikke behov for mennesker omkring dem der ser på dem med " anderledesbriller".
De har brug for kærlighed og forståelse.

Hvor er det dejligt at høre jeg ikke bare er ved at blive sindssyg.
Jeg hører tit den med at pæce dem, og med at "lad nu børn være børn" som om de har et valg.

Danmark er virkelig en svær danser når det kommer til HBB børn. Jeg syntes virkelig de bemærkninger folk kommer med kan gøre ondt, mest fordi jeg tænker at voksne burde være deres egne børns forbilleder.

Jeg er blevet frarådet at købe bøger og leksikon vores 2½ årige fordi så kommer hun jo forud.. jamen hun er jo netop forud. Det er jo bare hende

Du skal virkelig købe det som interesserer hende. Jeg brugte det at det var Patricks måde at lege på. Han gad absolut ikke "almindelig" legetøj". Køb til du bliver fattig , hun har brug for det, hun siger selv fra når hun ikke gider.

tjaa ... efter den dag jeg havde i dag ved jeg ikke havd jeg skal sige andet end det er ikke sjovt at være anderledes i denne verden hvor alle er som hinanden

Det lyder som en skidt dag

Jeg har lige fået at vide at det er ikke konstruktivt at lære vores datter de engelske navne på alle dyrene når hun nu gerne vil. .. At vi skal lære hende noget konstruktivt.

Hun er 2½ hvad er så konstruktivt? Nogengange tror jeg bare ikke jeg taler samme sprog som dem

Er det vuggestuen som siger du skal lære hende noget konstruktivt.
Skal hun lære farverne at kende? Hvis hun kan dem i forvejen, kan du lære hende hvilke primær farver der skal blandes for at få sekundær farver. Det er lidt grotesk!!!!!!!!!!!!!

De forstår os ikke, håber det bliver bedre efter vuggestue.

Astridm skrev:

Det lyder som en skidt dag

Jeg har lige fået at vide at det er ikke konstruktivt at lære vores datter de engelske navne på alle dyrene når hun nu gerne vil. .. At vi skal lære hende noget konstruktivt.

Hun er 2½ hvad er så konstruktivt? Nogengange tror jeg bare ikke jeg taler samme sprog som dem

haha så køb en DS til hende og købt spillet animal genius om ikke andet vil I hygge jer ... hun er dog kun 2½, men man ved aldrig! Er lidt oprørsk i dag

Det er mine forældre der syntes det er ukonstruktivt

Astridm skrev:

Det er mine forældre der syntes det er ukonstruktivt

knus

Det er lidt sjovt så kloge bedsteforældre er. Det er lidt ironisk at bedsteforældre prøver at gøre det "rigtig" de selv gjorde forkert for deres egne børn.

Min svigermor holdt sig væk, da hun mente hendes børnebørn havde det forfærdeligt. Som vi sagde til hende, hvorfor hun dog ikke havde underrettet kommunen, hvis hun mente børnene havde det så forfærdeligt.
Vi har så snakket med hendes om vores unger, og jeg håber og tror at hun er ved at fatte hvordan tingene hænger sammen.
Hendes egen søn er jo ligesom vores, altså min samlever. Hun har glemt hvordan hendes egen søn var og hvad de ikke selv gjorde for at hjælpe ham.
Vi bad hende være ærlig, enten accepterede hun ungerne som de var eller hun kunne holde sig helt væk og derved slet ingen kontakt.

Her efter 2 måneder er der dog stadigvæk kontakt. Nu må vi se.

Min svigermor aner ikke hvordan pigerne ser ud og vi holder alle billeder meget tæt til kroppen da vi ikke vil have hun skal vide hvordan de ser ud. Hun har kommet med nogen udtalelser der gør vi ikke er sikre på hendes intentioner..

Mine forældre tror ikke på amy er høj intelligent, og mener jeg er en skidt mor. De siger det ikke højt men med mange små bemærkninger der er så trættende.

Jeg har venner der mener vi skal slappe af og ikke lære ungerne nye ting hele tiden.

puha. Det må være hårdt for jeg
Jeg synes det er ærgeligt jeres familie ikke kan forstå at I netop ved hvad der er det bedste for jeres datter. Det er jer der kender hende bedst og dermed ved hvad der er gdt for hende og hvad hun er klar til.

Det kan nu engang ikke nytte noget at man behandler børn ens. De bliver aldrig ens.

Vores datter er udadreagerende og jeg ved godt det kan virke som om hun er dårligt opdraget. Det er hun ikke, hun får sat grænser og får at vide hvad der er rigtig og forkert etc.
MEN når hun bliver gal, frustreret eller ked af det, kan hun simpelthen eksplodere som en atombombe, og der er intet at gøre udover at hjælpe hende igennem. Det har været årsag til mange diskutioner og skænderier med andre mennesker, for de forstår hende simpelthen ikke og ser hende som kropsumulig og hysterisk.

Jeg har det seneste år, hvor jeg har brugt dette forum, fået større forståelse for hvad der sker og hvorfor, og deraf også fået en tillid til mig selv, så der bliver sagt fra overfor andre og familie..

Mit råd til dig er at bruge dette forum for der er nogle mennesker herinde, der sidder med en guldskat af erfaringer.
Har i ikke problemer med hendes daginstitution kunne i måske tale med dem..

Du lyder som en god mor der kun vil din datter det bedste.

Helene skrev:

p

Vores datter er udadreagerende og jeg ved godt det kan virke som om hun er dårligt opdraget. Det er hun ikke, hun får sat grænser og får at vide hvad der er rigtig og forkert etc.
MEN når hun bliver gal, frustreret eller ked af det, kan hun simpelthen eksplodere som en atombombe, og der er intet at gøre udover at hjælpe hende igennem. Det har været årsag til mange diskutioner og skænderier med andre mennesker, for de forstår hende simpelthen ikke og ser hende som kropsumulig og hysterisk.

Det er præcis vores datter du beskriver der.
En pige der er lidt mere af alting:hun bliver IKKE sur hun bliver Rasende.
Hun bliver IKKE glad,hun bliver eurofosisk,
Hun bliver ikke ked af det, hun går helt ned i kul kælderen.


De råd vi fik , var at lade hende græde/rase ud og først derefter trøste hende, for ellers ville vi ikke få noget ud af hende. Så det gør vi selvom det er umådeligt hårdt og lade ens datter græde i laaaaang tid uden og skulle trøste hende.

Men det hjælper og vi får tingene ud af hende lidt efter lidt.

Lone