Sagsnr.: 063.961.021 http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF09/090909%20Skolelederens%20selvstaendige%20kompetenc.ashx
Skolelederens selvstændige kompetence inden for specialundervisningsområdet
I. Indledning
Ved lov nr. 534 af 12. juni 2009 blev der med virkning fra den 1. august 2009 indsat følgende bestemmelse
i folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.: ”Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever
inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har
fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.”
Der fremgår følgende af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 186 (Folketinget 2008-09), bemærkningerne
til § 1, nr. 29-30):
”Der gælder ved siden af folkeskolelovgivningen en almindelig kommunalretlig grundsætning, hvorefter
kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse
af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkundskab. I forhold til en leder af en folkeskole indebærer
det bl.a., at denne varetager en række pædagogiske opgaver i forhold til de enkelte elever, som
vedkommende er den kompetente til at varetage. Med forslaget ønskes det tydeliggjort i loven, at sådanne
beslutninger hører under skolelederens selvstændige kompetence, idet de ikke kan behandles af
kommunalbestyrelsen. Herved er det ikke muligt for kommunalbestyrelsen at ændre sådanne beslutninger,
hverken på eget initiativ eller i en prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete tjenestebefalinger
herom.”
Som en konsekvens af bestemmelsen om skolelederens selvstændige kompetence er klagebestemmelserne
i folkeskolelovens § 51 blevet ændret.
Skolelederens selvstændige kompetence omfatter kun konkrete beslutninger om skolens elever inden
for skolens rammer.
Skolelederens selvstændige kompetence omfatter således som udgangspunkt fx beslutninger/afgørelser
om standpunktskarakterer, klassetrins- og klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning til
specialundervisning på skolen, herunder tildeling af individuel støtte, efter inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning tilladelser til helt eller delvis at opfylde undervisningspligten i erhvervsmæssig
uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse samt iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god
orden. Derimod vil en beslutning om henvisning af en elev til et specialundervisningstilbud uden for
skolen ikke være omfattet af skolelederens selvstændige kompetence.
Skolelederens beslutninger, der ikke omfattes af skolelederens selvstændige kompetence, vil som hidtil
kunne indbringes for kommunalbestyrelsen (i praksis skoleforvaltningen).
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for skolernes virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. lovens § 44, stk. 1 og 2. Som det fremgår af §
45, stk. 2, 2. pkt., udøver skolelederen sin selvstændige kompetence inden for de mål og rammer og
principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat.
Sagsnr.: 063.961.021
Kommunalbestyrelsens kompetence til at fastsætte mål og rammer indskrænkes alene af den oven for
nævnte almindelige kommunalretlige grundsætning samt af de bestemmelser i folkeskoleloven, der tillægger
en anden myndighed en beføjelse.
Kommunalbestyrelsen kan således fx fastlægge mål og rammer for specialklasser eller specialklasserækker
på folkeskoler, der nærmere afgrænser skolelederens selvstændige kompetence.
II. Bevilling af støttetimer og henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning m.v.
a. Støttetimer
I de tilfælde, hvor skolelederen træffer en konkret afgørelse om støttetimer til en af skolens elever inden
for skolens rammer, herunder afslår at bevilge støttetimer til en elev, er det ikke muligt for forældrene
at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen. Det samme gælder skolelederens afgørelser om det nærmere
indhold af tilbuddet.
Hvis skolelederens konkrete afgørelse om støttetimer vedrører en elev, hvis undervisning kun kan gennemføres
med støtte i den overvejende del af undervisningstiden, kan forældrene indbringe skolelederes
afgørelse direkte for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 5.
Lovændringen indebærer således, at skolelederens konkrete afgørelse om støttetimer til en af skolens
elever inden for skolens rammer ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, men kan indbringes af
forældre for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvis skolelederens afgørelse er omfattet
af folkeskolelovens § 51, stk. 5.
b. Specialundervisning i enkelte fag
Skolelederens konkrete afgørelse om henvisning, afslag på henvisning, og tilbagekaldelse af en henvisning
af en elev til specialundervisning i enkelte fag inden for skolens rammer, kan ikke indbringes for
kommunalbestyrelsen. Dette samme gælder skolelederens afgørelse om det nærmere indhold af tilbuddet.
Det er heller ikke muligt at indbringe afgørelsen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
c. Specialundervisning i specialklasse
Hvis skolen har specialklasser eller en specialklasserækker, kan skolelederens konkrete afgørelse om at
henvise en af skolens elever til en specialklasse på skolen ikke indbringes for kommunalbestyrelsen. Det
samme gælder skolelederens konkrete afgørelse om afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning
til specialklasser på skolen samt skolelederens konkrete afgørelser om der nærmere indhold af tilbuddet.
Skolelederens afgørelse kan derimod af forældre indbringes direkte for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 51, stk. 3, 2. pkt., og § 51, stk. 4.
Som det fremgår af ovenstående, har kommunalbestyrelsen mulighed for at fastlægge mål og rammer,
der indskrænker skolelederens selvstændige kompetence. Da specialklasser og specialklasserækker typisk
modtager elever fra andre skoler i kommunen, kan kommunalbestyrelsen fx fastsætte, at et bestemt
antal pladser skal forbeholdes elever fra andre skoler. Skolelederens henvisningsret til specialklasser på
skolen kan således indskrænkes.
Sagsnr.: 063.961.021
I de tilfælde, hvor en elev skal henvises til en anden skole i eller uden for kommunen, er det kommunalbestyrelsen
(i praksis skoleforvaltningen), der træffer afgørelsen herom. Der henvises herved til § 4,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelsen er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 588 af 24. juni
2009.
I sådanne tilfælde kan forældrene først indbringe sagen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,
når der foreligger en konkret afgørelse fra kommunalbestyrelsen (i praksis skoleforvaltningen).
Samarbejde med og inddragelse af forældre og elev
De gældende regler i folkeskoleloven og specialundervisningsbekendtgørelsen om samarbejde med og
inddragelse af forældre og elever i forbindelse med specialundervisning er ikke ændret ved loven om
skolelederens selvstændige kompetence.
Forvaltningsloven
Skolelederens afgørelser er som hidtil omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven.
Opmærksomheden henledes på, at skolelederens afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver forældrene medhold, jf. forvaltningslovens
§ 22.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter
og beslutning om iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. §
4, stk. 5, i specialundervisningsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 24, stk. 1 og 2, i forvaltningsloven, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde
en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter
disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig
betydning for afgørelsen.
Forældre, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for
afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. § 23 i forvaltningsloven.
Undervisningsministeriet skal tillige henlede opmærksomheden på forvaltningslovens § 19 om partshøring
og § 25, stk. 1, om klagevejledning.
III. Videregivelse af oplysninger om skolens elever til andre forvaltningsmyndigheder
Det fremgår af forarbejderne til loven, at skolen i relation til skolelederens selvstændige beslutningskompetence
må anses for en selvstændig forvaltningsmyndighed i forvaltningslovens forstand, jf. § 28,
stk. 5, i forvaltningsloven.
Dette indebærer, at konkrete oplysninger om elevers rent private forhold kun kan videregives til andre
forvaltningsmyndigheder, herunder den kommunale skoleforvaltning, når det følger af forvaltningslovens
§ 28.
Opmærksomheden henledes på, at § 28 i forvaltningsloven er ændret med virkning fra den 1. juli 2009,
jf. lov nr. 503 af 12. juni 2009 om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger
(Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder).
Sagsnr.: 063.961.021
Ændringen indebærer, at både elektronisk og manuel videregivelse af personoplysninger mellem forskellige
forvaltningsmyndigheder nu reguleres af lov om behandling af personoplysninger. De generelle
bestemmelser om, hvornår en forvaltningsmyndighed må behandle, herunder videregive oplysninger,
fremgår af §§ 6-8 i lov om behandling af personoplysninger.
Forumforside 
