Vores historie 3½ til 4½ år

Nå,så har jeg endelig taget mig sammen til at præsentere mig.

Jeg hedder Helene, er gift med Brian og vi har en datter på 3 1/2år hun hedder Michelle.

Både min mand og jeg har været bmsf'er, vi har begge været igang med uddannelser der ikke blev gjort færdige fordi vi kede os i skolen.

For mit vedkommende har min barndom været meget præget af forældre og lærer der ikke forstod mig og støttede mig, oven i det har jeg som voksen erfaret at jeg åbentbart i en vis grad er talblind.
Så det er først som voksen da jeg mødte en lære der forstod min logik jeg begyndte at kunne tolke regnestykker. Jeg har lært at når det kommer til tal så har jeg brug for formler. Det skal så siges at geometri var jeg rigtig god til, hvorfor det er sådan ved jeg stadigvæk ikke.
Sprog har altid været min stærke side, især mundtligt. Et eksempel bl.a er at jeg i mundtlig tysk på handelskolen fik 10 i mundtlig til eksamen, men kun 5 skriftligt.

Jeg var meget asocial da jeg var barn og har aldrig haft mange venner, og har det på samme måde i dag, mit behov for samvær med mennesker er ikke ret stor.


Da vores datter var 8 mdr begyndte hun at snakke, hendes første ord var nej(UPS)
da hun var 10 mdr sagde hun treords sætninger, i dag har hun et sprog der er flere år forud for hendes alder, hvor mange ved vi ikke, men det er blevet bekræftet af en tidligere pædagog i hendes børnehave. Vi har lært hende nogle få ting at sige på engelsk og tysk og forklaret hvad de betyder og hun fanger den med det samme. Hun synger nu mester Jacob på dansk, tysk, engelsk og fransk.
Da hun var lidt over et år kunne hun nævne og udpege 10 forskellige farver, hun har en stor sans for former, sprog og tal.
Da hun var omkring 10 mdr fandt vi ud af hun er ørebarn, det har heldigvis ikke sat sig på hørelsen, men desværre har det påvirket hendes balance. Hun tog ellers hendes første rigtig skridt da hun var ca 8 mdr gammel. Men begyndte først at gå uden støtte da hun var 11 mdr.

Nu er Michelle så 3 godt på vej til de 4 år, tilværelsen er ikke altid nem for hende indtil videre har hun ud i institutionslivet haft en del nederlag. Vi startede med at have hende i dagpleje, det gik slet ikke. Så skulle vi da heldigvis flytte og fik hende i en vuggestue, det startede godt for hende, men der gik ikke langtid før hun virkede som om hun mistrives der nede og 90% af tiden hun gik dernede var hun bund ulykkelig når vi afleverede, de klagede tilmed over hendes temperament ret ofte. Det endte faktisk med jeg fik hende i børnehave en mdr før tid og ovenikøbet trak hende ud af børnehaven 3 uger før hun startede i børnehaven, fordi de i mine øjne var godt igang med at ødelægge min dejlige datter. Nå som kom hun endelig i børnehave og det startede som det mest positive og hun var glad og græd ikke når jeg afleverede hende.
Fra dag 1 knyttede hun sig til den mest herlige pædagog i verden, og vi synes det var så opløftende at mærke på Michelle at den her voksen virkelig forstod hvem hun var.
Vi fik fortalt til at hun de første par mdr. havde det svært dernede socialt, hun ville helst lege selv og blev lidt skræmt når de stor børn masede og var vilde. Men det ændrede sig lidt efter lidt og hun har fundet sammen med nogle af børnene dernede, hun har stadigvæk brug for at trække sig tilbage og bare være sig selv, men det er ikke noget der bekymre dem
De sidste par mdr. har været rigtig ked af at komme i børnehave, det hele startede med hun lige pludselig bare var fuldstændig ødelagt over at skulle i børnehave, jeg fik snakke med hende og fandt ud af nogle af de andre børn mobbede hende, hun går forresten i en børnehave hvor de kun er 2 danskere på hendes stue resten er af anden etnisk oprindelse. Vi holdt møde med børnehaven og de har så sandelig også taget det alvorligt og tog straks fat om problemet, men det har ikke ændret på at hun er ked af det. Hun kommer med mange forskellige grunde til ikke at skulle i børnehave, sygdom ( en dag tegnede hun prikker i sit ansigt for så var man jo syg, jeg har også oplevet at hun med vilje forsøgte at kaste op) der har været ondt i maven, halsen, hovdet, ryggen, børnene driller, de voksne er ikke søde, hun keder sig, de andre børn vil ikke lege etc. Og ikke nok med det så stoppede yndlingspædagogen pga hun var udbrændt.
Det er kommet så langt at jeg er blevet fyret fra mit arbejde, det har selvfølgelig været surt men Michelles ve og vel er nu det vigtigste. Jeg har forsøgt at fastholde at hun kom afsted, men så give hende korte dage. Men jeg er meget usikke på om det har været det rigtige at gøre. Hun har nu haft ferie i snart 3 uger og hun savner bestemt ikke sin børnehave, her den anden dag begyndte hun at stortude fordi hun kom i tanke om hendes børnehave. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre?


Herhjemme vil hun meget gerne lege sammen med de andre børn på legepladsen, men er så usikker på sig selv hun ikke rigtig tør gå hen og spørge dem, der går jeg så ind og støtter hende og hjælper hende så hun får spurgt, men det er næsten en kamp for hende hver gang. Nu har vi så fundet et par piger hun er kommet til at kende rigtig godt og der er der ingen usikkerhed.
Hun har haft en tendens og kan stadig have det, til at foretrække voksen selvskab eller lege med børn der er meget ældre end hende selv, men vi har været heldige at kunne skabe en god blanding af ældre børn og børn på hendes alder at lege med og det fungere for hende.

Vi har nu i et par år været opmærksom på at hun nok var et barn med særlige forudsætninger, men har været meget alene med det, da vi har en familie der er meget store fans af janteloven og uvidende pædagoger.
Jeg har brugt meget tid på nettet til at finde et sted der havde svar og viden omkring emnet. Og først igår nærmest ved et tilfælde fandt jeg dette forum. Og jeg må sige at jeg har fået meget hjælp på kort tid. Oven i det er det en lettelse at opdage man ikke er alene.

Mange tak

Helene

Hej Helene

Velkommen til

Det er ikke altid nemt med vores børn, men på en måde kan man da sige i har været lidt heldige, i har fundet ud af det tidligt og dermed kan man også bedre sætte sig ind i vores børns til tider vilde & skøre tankegang.

Vi fandt faktisk først udaf det da vores pige var 7, men vi fik afvide af pædagoer dagpleje og sundhedspjeske det er godt nok en kvik pige i har der. Vores pige gik da hun var 6 mdr, 9 mdr helt uden støtte, kravlede aldrig. sprog sent udviket pga hun var ørebarn.

Håber i kan bruge nogle af alle de gode råd der er her på forum.

Med hensyn til at sende jeres datter afsted selvom hun er bund ulykkelig, har jeg lidt blandede følelser. Vi gjorde det med Christina og endte med et barn, som slet ikke trives var vild og udregerende og sagde hun ikke ville leve. Så vi tog konsekvensen og jeg hjemmeunderviste hende et stykke tid. Vi fik en gladere pige, men Det har så også den ulempe idag, at hun har mange huller, nogle ting dem skal hun simpelhen have opfrisket igen og igen, og hun kæmper en kamp på Mentiqa, men det går fremad.

Lone

Jeg tror meget det er mavefornemmelse man skal se på, når man skal tage stilling til at lade dem blive hjemme eller sende dem afsted.
Jeg har også sendt Patrick af sted hver dag selv om han ikke ville. Det gjorde ondt.
Vi skiftede så børnehave hvor de var delt mere op i grupper, det var da også lidt bedre indtil det blev vejr til at være ude hele dagen. Det skulle de. Så gik det galt igen, men han fik dog nogle gode kammerater, og de fik da også lavet noget ballade.
Patrick var i gang hele dagen i børnehaven så de forstod ikke han kedede sig, de tænkte ikke på det mentale, da de jo ikke kendte til intelligente børn.

I kender det også på jeres egen krop og sjæl, I har en stor fordel for prøv at mærke efter hvad i synes der ville have været godt for jer, da I var børn. Det er noget jeg bruger selv.

I begge børnehaven ved jeg at er der 3 af pædagogerne der selv har intelligente børn, dog fra 16 år og opefter. Den ene pædagog vidste godt det med Patrick, men havde fået besked om ikke at tale med os om det. Det er jo skammeligt efter min mening.
Men med indrømmelse, kommer pligten til at gøre noget for Patrick.

Der er mange overvejelser her i livet, vi har bare lige fået lidt flere og dem klarer vi jo også, og vi gør det så godt vi kan.

Jeg har lige lidt mere på hjertet.
Jeg kom til at tænke på, det vil også være godt for jeres datter at være kreativ, samtidig med hun skal bruge hovedet, i forhold til hendes alder.
Patrick er vild med dinosauerer, der for lavede vi et kæmpe billede med dinoer og landskab. Vi printede dinoer ud og klistrede dem på et lærred 60x80 cm, kom glimmer på osv. derefter hængte vi det op på hans værelse.
Vi har også lavet papmache planeter og malet dem de rigtige farver, dem hængte vi i hans loft. På den måde prøver vi at gøre han interesser kreative.
Noget jeg godt kunne unde Patrick er at se Danfoss universe, det bliver bare lidt senere, da vi også har Nikolaj på 4 år. der skal jo tages hensyn til alle.
Håber det kunne bruges, for når man står i problemerne er det svært at finde på nye ting, vi kender det.

n

Det går godt med Michelle i børnehaven nu, 2008 var et hårdt år hvor der har været mange udfordringer.
jeg har fået et arbejde der gør det muligt kun at skulle have Michelle i Børnehave 4 timer om dagen. Udover det gør min mands arbejde det muligt at holde hende hjemme om mandagen så hun kun skal i børnehave 4 dage om ugen. Det fungere rigtig godt.

Hvor er det dejligt for jer at i har kunnet finde en løsning, som forhåbentligt fungerer for hele familien.


Lykke til

Som jeg har fortalt har 2008 været lidt af en udfordring for vores lille familie, en af dem har været at Michelle har problemer med sin balance og deraf også motorikken som hun nu er kommet lidt bagefter med. Der har været mange diskutioner omkring dette problem med børnehaven, da vi har set forskellige ting. Hun kan mere hjemme end nede i børnehaven.
Jeg har været ved læge og ørelægen mange gange med MIchelle pga af det, men ingen af dem kan se der er noget galt.
Det skal lige siges at lægen trods alt har sendt hende til undersøgelse på Kolding sygehus da hun er meget blød i knæledene og lægen ikke tør sige om det "kun" er hypermobileller har børnegigt, det har vi så ventet et år på hvor de har aflyst undersøgelsen 3 gange, men vi håber nu at de holder fast i vi skal derned i marts månede.
Nå men vi blev så for et halvt årstid siden enige med børnehaven enige om at de måtte kontakte ppr-vejle, da de var meget bekymrede for Michelle, der kom så en fysioterapeut i december 08 og kiggede på Michelle imens hun var sammen med de andre børn for at se om der var grund til nærmere undersøgelser. Hun skulle så komme igen til januar hvor vi forældre og pædagogen skúlle have en snak med hende, før der skete yderligere, hun blev så syg, og så har vi ikke hørt mere. Så igår fik jeg nok og ringede i min utålmodighed selv til ppr igår og fik kontakt til hende, vi havde en god snak i telefonen, hvor jeg fortalte om Michelles problemer ang motorik og balance. I dag ringer fysioterapeuten til Michelles kontaktpædagog for at aftale en tid hun kan komme ned og teste Michelle.
Vi har også aftalt at jeg skulle være der under testen..

Jeg ved godt det ikke handler om Michelle og hendes intelligens, men det har haft stor betydning i Michelles liv da hun tit har smerter i benene, og vi håber nu der kommer en løsning på det hele, så hun trives bedre.

Jeg har stor respekt for at du vil fortælle om jeres datter uanset hvad det er.
Nok har det ikke noget med hendes intelligens at gøre, og dog har det alligevel, da jeres datter har brug for at fungerere fysisk, for at være en hel person.

Det kan være en sej kamp at komme igennem systemet, desværre. Det går jo ud over jeres datter, og det er ikke rimeligt.

Jeg tænker på jer, det er desværre det eneste jeg kan gøre.

Knus

nå, nu er der såsket lidt igen. Vi har nu fået svar på hvorfor Michelle har ondt og mister balancen. Det er noget så simpelt som en stram akillesene.
Tingene nede i børnehaven fungere stadigvæk ikke så godt og vi har det svært med at sende hende derned , hvilket jo gør det værre for hende de dage hun så skal i børnehave.
I går var jeg så til bestyrelsesmøde dernede,hvor der så også var bestyrelsesvalg. Jeg meldte mig som 1. sublant og blev valgt ind. .
Jeg meldte mig også ind i den forældregruppe de har oprettet dernede( Der er både klub og børnehave) Forældregruppen arbejder udelukkende omkring børnehaven. Jeg synes det er det bedste jeg kan gøre for Michelle, udover at flytte hende, men der er spørgsmålet jo bare om det ikke bliver det samme. Nu er jeg der hvor min stemme nok gør sig mest nyttig.
Det lyder nok lidt højtideligt men jeg har da et par ting jeg vil kæmpe for, ikke bare for Michelles skyld men også for andre børn der er som hun er.

Hvor var det godt det "kun" var akillesenen. Skal hun så opareres eller er det øvelser.

Super godt du blev valgt ind, så føler man også at man gør noget for sit eget barn og også andres selv om det ikke er optimalt.

Held med det!

Det er øvelser og så går vi nede ved en fysioterapeut der følger hende og om det bliver bedre.

Jeg tror desværre hvis det skal være helt optimalt så skal man gå ind i politik. Det er jo ikke fordi politikerne ude i kommunerne er til at råbe op. Jeg er mega glad for at vore nye statsminister tænker i de intellektuelles baner men igen er det så firekantet. Det er mig en stor frustration at vi lever i et så firekantet samfund . Alting bliver så overfladisk og farveløs. Men jeg har så også en indre hippi i mig.

Det er jo det som er så smukt ved mennesker, vi er så forskellige. Det som er en udfordring er at blive enige, så alle får det bedste.

Alle skal accepteres.

Jeg gider ikke gå ind i politik, da tingene går for langsomt i forhold til mit tempo. Jeg har overvejet det. Jeg hører heller ikke til noget bestemt parti.

Hej alle sammen.
N sidder vi i "saksen", jeg har en knægt på ni år som den tvivl har særlige forudsætninger. Grundlæggende er han en indadvendt dreng, men børnehave og skoles fastholdenhed af ham har fået ham vækket og han fungerer gost i socialt sammenhæng, er vellidt og har vigtige venskaber. Glæde så langt. Men, skoledelen er gået i hårdknude og hans lærere vil ikke anerkende hans årvågenhed og måde at betragte verden på. Derfor han de tilbagevendende sammenstød, knægten føler sig pressset og reagerer i affekt. Og så videre. Ville egentlig bare tjekke ud og der var noget nyt jeg kunne bruge og fandt så jeres forum. Rigtig god ide. Oplever selv at det er en mangel i mit liv at have udveksle med nogen der har de samme erfaringer. Kærligst Rikke

Jeg er igennem hele møllen i øjeblikket med skole og det hele, altså PPR. De kan ikke forstå vores søn og at jeg mener han ikke får udfordringer nok i skolen. Han er 6 år og går i bh.kl. Jeg har fundet sammen med 2 andre forældre på den skole hvor vores søn går, og der er andre end dem og de kommer lige så stille ud af busken.

Det bedste råd til dig er, dog er det et stort arbejde, at finde andre forældre på den samme skole som din søn, som også har begavede børn. Sammen kan i gå til bestyrelsen, beskrive jeres opfattelse af problemerne omkring det at have begavede børn og hvad de har brug for. Skolebestyrelsen har måske en positiv vinkel over for jeres problemer med børnene. Når det så kommer til stykket og bestyrelsen laver et princip på skolen om at der skal gøres noget for disse børn, skal skolelederen rette ind.

Mange forældre er bange for at stå frem på grund af Janteloven. I gennemsnit er der ca. 1 i hver klasse som er begavet eller barn med særlige forudsætninger.

Nu ved jeg ikke hvilken kommune du kommer fra men der er nogle skoler og kommuner som er positive over for begavede børn og gør lidt for dem. Nogle laver projekter andre laver bedre undervisningsdifferentiering end andre. Oplevelsen af det er at det meget kommer an på hvordan den enkelte lærer er. Desværre.

Du er altid velkommen til at sparre med os. Velkommen i klubben af forældre til begavede børn.

Nå nu er det lang tid siden jeg har været herinde igen. Der er sket lidt siden sidst, Michelle er meldt ud af sin børnehave her i juni, men har ikke været der siden midt i maj. Hun har haft det rigtig dårligt med den børnehave og efter hun havde sin sidste periode hvor hun brød fuldstændig sammen over at skulle derned besluttede vi os til at melde hende ud og finde en ny børnehave til hende.
Jeg har forsøgt at snakke med dem mange gange men uden effekt så det blev bare for meget.
Der har været nogle ting vi har undret os over ang. børnehaven. FX hvorfor hun kun har rykket sig i sin udvikling når hun har været hjemme i en længere periode, men nærmest har bevæget sig baglæns når hun var i børnehave. Og vi fik afvide hun fungerede dårligt socialt i børnehaven, hvor hun hjemme på legepladsen fungere godt har masser af venner og får hurtigt nye. Er der et nyt barn dernede kan hun sagtens finde på at gå hen og spørge om de skal lege....
Nå men, hun er da blevet min glade og livlige pige igen. Der er mindre frustrationer hos hende og der bliver længere og længere imellem hendes vredesudbrud. Hun er mere afbalanceret og hele hendes verden går ikke i stykker mere når der er en der siger nej til at lege. .
Vi håber så bare at den nye børnehave bliver en succes.

Det har været et hårdt år for jer. Det er nemlig et år siden du skrev første gang.
Det er frustrerende når vores unger ikke fungerer i børnehaven og de ansatte ikke vil høre.
Vores søn på 4 år Nikolaj, har ofte været gået i stå i hans udvikling, men når vi så har ferie tager han et halv års udvikling på 14 dage. Det er helt vild hvor vigtig det er at de føler sig forstået og ikke skal indordne sig børnehaven ensformighed og sætten alle børn i samme kasse.

Jeg krydser fingre for at jeres datter får det bedre i den nye børnhave.

Patrick på 6 år har skiftet skole og han har fået glimt i øjnene igen også herhjemme. Det er bare så dejligt at få glade unger hjem.

Hej igen. Lang tid siden.
Nå men nu har Michelle været i ny børnehave i snart 3 mdr. Og det går bedre end vi havde turde håbe. Er alt perfekt, nej selvfølgelig ikke, men det er der jo ikke rigtig noget der er,men det er godt nok meget tæt på det er, og hvor er det dejligt.

michelle er simpelthen blomstret . Hun oser af overskud og selvtilliden vokser hver dag.

Vi skal meget snart til 3 månders samtale i hendes børnehave og er selvfølgelig meget spændte på hvad de siger.
Men det vigtigste er nu at vi kan mærke på hende hun er glad og tilpas dernede,og at der også er plads til hende og hun bliver accepteret som den hun er.

Vi krydser fingre for at succesen fortsætter, vi er nok meget forsigtige og beskyttende overfor hende.

Det er bare at jeres datter får nogle gode oplevelser for de kommer ikke skidt tilbage.
Man bliver nødt til at være optimisk i forhold til diverse institutioner.
Det bliver forhåbentlig anderledes med tiden, jeg synes bare ikke vi har den tid. Det er for lang tid at vente.

Jeg glæder mig til at høre mere

Hejsa jeg vil lige hre om der err andre herinde, der har børn der overdriver nogle af de ting de gør fx. vasker hænder meget tit, uden egentlig grund og andre oplevelser vi og børnehaven har haft der virker tvangagtigt, eller hvad man nu skal kalde det. Michelle er rigtig meget perfektionist og er en kølbøtte 10 cm skæv så er den ikke "rigtig". alt skal gøres på den rigtige måde og være korrekt og regler skal overholdes. Nede i børnehaven går hun meget op i at de regler de har bliver overholdt også af de andre børn og hun irettesætter dem. Siger de nede i børnehaven hun skal stoppe med fx. at vaske hænder og forklare hende det kun er nødvendigt inden man spiser og ved toiletbesøg bliver hun ked af dem. Har i nogle gode råd til hvor vi evt. kan henvende os privat og kan det være nogle negative følger pga hun er bmsf. HJÆLP

Jeg har hørt det et par gange før. Når disse børn så har blevet forstået og udfordret igen, altså mentalt stimuleret, går det for det meste lige så stille over igen.
Gør hun det også hjemme????
Prøv at give hende noget at lege med når hun begynder at ville vaske fingre, altså noget hun kan lege med i vandet. Dukker der skal vaskes, hjælpe med opvasken, spørge hende hvad vand kan bruges til og hvor det findes og hvilken farve det har osv osv.
Udforsk emnet. Det er en mulighed. Hun skal udfordres det er helt sikkert.
Da din datter forstår mange ting vil det måske være en mulighed at forklare hende at baktierne forsvinder ved én gang at vaske dem godt og grundigt.

Skriv endelig igen hvis der er brug for det.

n

tusind tak foe de gode råd. Ja hun gør det også herhjemme det er lidt forskelligt hvad hun gør, nogle ting går væk igen hvor, det så pludselig kan dukke op igen, hun havde en periode hvor hun når vi havde børstet tænder på hende, så skulle hun også gøre det fordi hun ikke synes det var godt nok, hvor hun blev ved og ved, det var så slemt at det en dag begyndte at bløde. Men efter et stykke tid gik det i sig selv igen, og hun var fint tilfreds med vores tandbørstning af hende igen. Nu er det så kommet tilbage.

Jeg tror det er rigtigt det med hun føler sig understimuleret, det kan bare nogle gange været svært at finde det rigtige at stimulere hende med, hun står af når hun føler vi stiller krav til hende, hun går lidt i baglås og bliver frustreret og sur og gider ikke mere.
Hun kan regne med plus og minus hun kan stave læse små ord, tælle baglæns fra 20, tælle til 100, hun har selv lært sig at tælle til 10 på engelsk og kan ord både på engelsk, spansk, tysk, kinesisk og fransk. Noget jeg ikke har lært hende. Det har hun fra tv`et. Hun er hurtig til at opfange alt hvad vi siger og kan forbinde de mest utrolige ting med hinanden, hvor jeg er fuldstændig lamslået over hendes tanke gang. Da hun var 4 blev hun sat til at løse opgaver der passede til 6-8 årige og ifølge min mand der var tilstede, løste hun dem uden problemer. Den information har han først nu husket at fortælle mig-

Puha hvad hun kan nu i forhold til da hun startede i børnehave. hun taler bedre, kan regne er blevet bedre til at stave og hun kunne ikke ord på andre sprog hendes opfattelse af ting, hendes motorik er virkelig rykket. hun kan stave svære ord ud fra de lyde ordet afgiver. Hun havde det rigtigt dårligt i den første børnehave hun gik i og det har vi godt kunne mærke konsekvenserne af. underydelse og hemmeligholdelse af hvad hun kunne. Det er der stadigvæk lidt af, selvom det er blevet bedre. jeg har en mistanke om at hun gør det nede i børnehaven.

b

Jeg er mor til 4 drenge, der nok alle på hver deres måde er bmsf. De 2 store har gået i børnehave, men jeg synes bestemt ikke det var særlig nemt. Her fandt de ud af at de var specielle og kunne pludselig ikke enes herhjemme. Det var heller ikke fordi de legede ret meget med de andre børn. Vi har derfor valgt ikke at sætte vores næste søn i børnehave (jeg arbejder hjemmefra, så det er muligt, selvom det er lidt hårdt ind imellem) og han stor trives da også herhjemme og med at gå i legestue med mig og hans lillebror. Heldigvis er der et par andre store børn i legestuen. Men nu er problemet jo så at han snart skal starte i skole. Men han er kun klar rent fagligt, socialt tror jeg at han vil få store problemer. Han vil ingen steder uden en af os eller en anden han kender godt.

Når jeg læser Helenes indlæg bliver jeg glad for beslutningen om ikke at sende vores søn i børnehave, men på den anden side, så får han vel bare alle problemerne når han nu skal i skole. Men på den anden side, så er han jo heldigvis det ældre.

Et andet problem er folks kommentarer, når man har valgt ikke at sende sit barn i børnehave. Det er jo så godt med børnehave i andres øjne - måske bare ikke for vores børn.

Er der andre, der har erfaringer med børn, der ikke har gået i børnehave og de problemer det kan give omkring skolestart hører jeg rigtig gerne fra jer.