Jeg er mor til den mest perfektionistiske søn på 5 år. Han kan så mange ting men tør ikke vise det, så nu han ikke kan gøre det perfekt.
Han er lige startet i tidlig SFO og er vildt glad for det. Det første han kommer i SFO kl. 13.00 er hans dag reddet, så leger han med de drenge som er ældre end ham selv. Dem har han også savnet et helt år.
I tidlig SFO laver de forskellige opgaver og skal lære at sidde stille som man nu lærer, inden de skal starte i børnehaveklassen. Nej de sidder ikke stille hele tiden. De leger også. Det er stadigvæk nyt i vores kommune at børnene starter tidlig SFO den 1. april.
Han har så samtidig med hans perfektionisme en sensivitet af rang, så han bliver ked af det flere gange om dagen. De kender ham ikke så godt i SFOen om eftermiddagen at de et par gange i denne uge er kommet og fortalt han har skejet ud på dem, for bliver han sur, siger han hvad han mener.
I går torsdag truede han med at gå fra Fritteren og de måtte lige høre om han kunne finde på det. Jeg kunne jo kun svare det ved jeg ikke, men find et sted til ham, hvor han kan være alene i 1-2 minutter når han reagerer så voldsomt, for så går det over igen., derefter er han til at snakke med igen.
Det bliver spændende disse første 3 måneder indtil de lærer ham at kende, og jeg synes de gør et stort forsøg, jeg håber en dag de spørger mig hvordan han er. Det ville være nemmere. Men de skal jo lige have en chance.
Er der nogen med forslag til hvad man gør med perfektionister, for at lette deres tilværelse, udover at opmuntre dem til at prøve og prøve. Noget af en opgave eller udfordring.
Forumforside 
