Meget lidt smilende???

Hej,

Jeg er helt ny her - og er ikke engang sikker på at min datter på 14 mdr. er intellegent. Måske er hun bare en meget kvik 2'er.

Grunden til jeg overhovedet har tænkt tanken om hun kunne være noget særligt er, udover at vi selv synes at hun er så meget hurtigere end storesøster på 4 år, at vuggestuen hele tiden fortæller os at hun er så hurtig, så dygtig, så kvik.

Børnenes far var også tidligt meget intelligent, og jeg har jo læst mig til at det kan være arveligt - og så kommer tankerne jo.

Men mit første spørgsmål går på, at de også i vuggestuen ofte kommenterer på at hun er meget lidt smilende. Det virker som om hun er glad for at være der og hun er tryg ved pædagogerne.

Men hun er næsten ikke til at slå et smil af - og skuler ofte til folk.
Hun smiler til os og til storesøster, og også andre - men hun er virkelig ikke særlig smilende.

Er det noget I har bemærket ved jeres små børn?

Hilsen Henriette

Efter 5 uger smiler 75% af børn som svar på et smil, og efter 6 uger gør 90%

Efter 6 uger smiler 75% af børn spontant og efter 9 uger gør 90%

Det er rent statestik fra Denver II testen. De 10% der ikke gør dette, behøver der på INGEN måde at være noget i vejen med, de har bare deres egen personlighed. Langt de fleste af de 10% bliver fuldstændigt som gennemsnittet, så en "afvigelse" fra normalen, skal man ikke lægge noget særligt i (men selvfølgelig være opmærksom, som du også er...det er kanon!).

Hvis andre ting er i orden, og hun måske endda er dygtigere eller hurtigere end gennemsnittet i andre ting, så glæd jer over det. Jeg har oplevet børn, der i børnehaveklassen var "afvigende" fx i forhold til at snakke...og for s*tan, hvor de snakkede senere i livet!! Først lærer vi børnene at snakke, vi roser dem for alt det, de får sagt...og når de er blevet gode til at snakke, så skal de lære at tie stille...det er ikke nemt

Hej
Jens du har ret, men men.

Jeg vil sige det på den måde, at min 7 årige søn, da han var lille heller ikke var til at slå et smil af for andre. Han var meget undersøgende med sine øjne. Han var en meget alvorlig dreng. Det er han absolut ikke i dag. Han jubler og har det rigtig sjovt og griner så snart han kan komme til det.

Det eneste han har i dag er, han har lang tid om at være fortrolig med voksne og have dem sjovt med dem. Hvis de er ironiske er det bare sagen for ham. Han skal komme til dem og ikke omvendt. Om det er fordi han er intelligent ved jeg ikke, jeg tror det er noget med personlighed at gøre.

n

Tak for jeres svar.

Hun har ellers altid været helt "efter bogen" med hensyn til øjenkontakt, og smil og lign. da hun var spæd.
Men allerede da hun var 5-6 mdr. begyndte hun at skule til folk, og være reserveret. (Er meget observerende)

Vi væbner os nu med tålmodighed og ser hvad tiden bringer for vores lille trold. Og som jeg har læst flere steder, er det vigtigste jo at være opmærksom på barnet, så man kan give dem de udfordringer som de har brug for (hvis hun nu er et særligt intelligent barn)

hilsen Henriette

En ting er sikkert, din datter har nogle gode forældre, for er opmærksomme.

Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har behov for det.

n

Hilde skrev:

skriv dagog med din tanker - hendes væremåde osv. så kan du se lidt tilbage ... det hjælper med at mand ikke tror "husker jeg nu rigtigt"

God idé! Det begynder vi straks på.

Vores datter tog fusen på os forleden.

Lørdag var hun i Tivoli med far og storesøster, og de købte is (lillesøster fik af både far og storesøsters is)

Søndag får vi dessert, og jeg deler is med lillesøster. Så fortæller far at de også delte i går - og jeg spørger hende:
"Delte far sin is med dig?" hun nikker
"delte søster sin is med dig?" hun nikker
tester hende og spørger "delte mor sin is med dig?" hun skal til at nikke - og så rystede hun på hovedet.

Både far og jeg var lidt overrasket over det....

Ja de er ikke til lige at snyde. Der kommer mange flere sjove til jer fra hende.

Jeg ville blot lige tilføje, at til min datters første samtale i BH.klassen sagde de, at de ikke kunne læse hendes ansigt om hun var glad for at gå i skole. Hun viser ikke rigtig glæde, og det bekymrede dem. Det billede de gav os af hende kan vi slet ikke genkende hjemmefra, hvor hun altid er enten stort smil eller sur.

Mon ikke at de bruger smil i de trygge rammer? :-)