Kære Astrid,
Jeg kan godt forstå, at du stadig er i chok. Det var da også nogen temmelig voldsomme og helt utilstedelige udsagn fra en person, som vel alt andet lige burde være professionnel
Mht. livskraft! Retfærdigvis skal siges, at jeg ikke kender til steiner principperne eller på anden måde er professionnel indenfor børneområdet - jeg er "bare" mor!!
Min søn på nu 6 år har nærmest siden han talte rent som 2 årig været et langt spørgsmål om livets små og store ting, naturvidenskab etc etc. Han har hele tiden haft et flot ordforråd og vi har kunne forklare ham nærmest alt uden at modificere forklaringen sønderligt (måske lige undtaget krig, ondskab som trods alt giver meget stort stof til eftertanke osv). Hvis vi havde indtaget den holdning, at hans videnbegær ville dræbe hans livskraft og at han var for lille, så tror jeg da netop at vi havde taget energien fra ham - hvis ikke hans mor og far skulle støtte hans behov og forstå ham, hvem i alverden skulle så?
Vores børn kan være fremme i skoene på forskellig vis, men det må da være det rigtige at stimulere (og jeg mener på inden måde pace), de evner som de nu må have?! Det udelukker omvendt ikke, at vi ikke også skal støtte dem, hvor de eventuelt halter lidt.
Held og lykke med den nye børnehave!
Hilsen
Tina