Hvad er der egentlig testet for?

Hej,
ny bruger og ny i dette univers;

Jeg er mor til Sirid på snart 6 år. Sirid er her i forsommeren blevet testet af psykologer i PPR, der efter en scenotest og en DEP-test, samt ud fra Sirids ”ordforråd, sætningsspændvidde og hendes måde at jonglere med sproget på” har konkluderet, at Sirid formodentlig tilhører gruppen af BMSF.

Her står jeg så tilbage; undrende og glad! Mest glad! ……..Og undrende!......

Sirid har altid været bagud i udvikling; kravlede som 1 årig, gik som knap 2-årig. Sprogligt var og er hun slet ikke ”med”. Har fortsat udtalevanskeligheder, men dog meget bedre styr på sproget end da hun for første gang sagde banan, ap´sin og pære da hun var 4 år. – Havde indtil da kun enstavelsesord og brugte mest tegn og mimik til at udtrykke sig.
Sirid har haft og har stadig massive sanseintegrationsproblemer. En stor del ar afhjulpet med meget intensiv træning hos en dygtig ergoterapeut og også med en stor indsats herhjemme, må man være ubeskeden nok til at indrømme.
Sirid trives i dag; er glad og fungerer godt, men har problemer med at indgå i lege og andre sociale sammenhænge, selvom hun gerne vil. Hun kan bare ikke finde ud af, hvordan man lige gør…
Der er fortsat sproglige (udtalemæssige) problemer. Hun har ifølge testen en visuel hukommelse under aldersvarende, men jeg ser i virkeligheden, at hun ”kaster et blik” på noget, og kan huske det, - eller kan forklare en vej fra A til B detaljeret inkl. højre/venstresving. Hun kan de fleste bilmærker og går meget op i det, når vi ser ét. Jeg ved ikke, om det er aldersvarende, men for mig vidner det om en interesse for det visuelle.

En lang forklaring for at nå frem til mit spørgsmål:
Kan en DEP-test og en scenotest bruges til at angive en ”formodning” om, at min datter er BMSF.

Hvad vil det næste trin naturligt være – hvad skal PPR/jeg gøre nu, for at bruge denne vide- eller for at bekræfte den?
Jeg ahr nok altid ment, at Sirid havde en ”diagnose” – et ”problem” – og det har hun nok, men hvis hun er BMSF vil jeg alligevel tillade mig at være glad, fordi det for mig, trods de besværligheder, det må give undervejs, trods alt er ”positivt”.

I må gerne kalde mig naiv, men I må hellere hjælpe mig med råd og hjælp ift mine spørgsmål….
Mvh Siridsmor

Hej Siridsmor.

Scenotesten er en test, der kikker på barnets følelsesliv. Den er i familie med fx Rorschach blækklatprøven, men i stedet for blækklatter og billeder, bruger man dukker og andre mere konkrete ting i scenotesten.

DEP står for Dansk Evne Prøve. Resultatet af denne prøve kan sagtens bruges af en psykolog til at vurdere, om barnet har særlige forudsætninger.
DEP har den fordel frem for WISC, at man nemmere kan oversætte resultatet til pædagogik.

Hej Jens
Tak for dit svar.
Det ser umiddelbart ud til, at Sirid er blevet testet korrekt. - Det undrer mig bare, at DEP-testen ikke er nævnt i oversigten over tests (andetsteds i dette forum), hvis den enda nemmere oversættes til noget brugbart.
Hvorfor mon den ikke benyttes til påvisning af BMSF?
Du lyder SÅ vidende, må jeg spørge, om du er uddannet indenfor området, eller om det "blot" skyldes interesse? - og su behøver naturligvis ikke at svare ;-)
Hej fra Siridsmor

Hej igen.

Tak for de pæne ord. Jeg har ikke noget mod at svare, da jeg, som udgangspunkt, ikke har noget at skjule ;o)

DEP er en ældre test, der ikke er udviklet siden den kom. Da den kom, var udmeldingerne bl.a. "Exit IK" som om, man fra den dag ville skrotte IK begrebet; sådan gik det ikke!
DEP kommer med en kognitiv profil, hvor vægten ikke så meget er lagt på IK, men mere på niveau og profil. Det gør den særdeles anvendelig i forhold til pædagogisk planlægning. Måske det netop var dette, der betød enden på DEP, for den hellige ko for psykologerne er netop IK. I Danmark er det lykkedes psykologerne at overbevise alle om, det kun er psykologer, der ved noget om IK, og kan udtale sig om den ting. Måden man har gjort det på er, at Dansk Psykologisk Forlag har forhandlingen af IK testene (indtil nu, hvor Pearsson har taget rettighederne til bl.a. WISC tilbage). Det har også betydet, der aldrig kunne stilles kritiske spørgsmål til psykologen, for hvordan skulle man spørge om noget, man ikke kunne vide noget om...
DEP`s resultater krævede til gengæld, man var faglig dygtig, og kunne argumentere for sine fund... så farvel til DEP

DEP udspringer af BAS (British Ability Scales) og den er kommet i en 2. udgave. Fra BAS kom også DAS (Differential Ability Scales) der er den amerikanske udgave. Den er også kommet i en 2. udgave (og forhandles af samme forlag som WISC). DEP er altså en ganske udemærket test, der bare ikke tog hensyn til den hellige ko...

Den har også været anvendt, og jeg vil her indsætte en afgørelse fra psykolognævnet:

Citat :

Oplysninger om de psykologiske overvejelser.

Psykologen fremsatte en konklusion, hvorom der var tvivl.

Psykologafdelingen i en kommune blev kontaktet af personalet ved en af kom- munens børnehaver. Personalet ønskede, at der blev foretaget en psykologisk undersøgelse af et barn, idet de ønskede et fagligt grundlag, hvorpå barnets eventuelle behov for støtte i dagligdagen kunne bedømmes.

Efter at moderens tilladelse til undersøgelsen var indhentet, påbegyndte psykolo- gen sin undersøgelse. Psykologen foretog en undersøgelse af barnet med samtale og observation under testning med Dansk Evne Prøve (DEP) og en familie- tegning.

I en skriftlig rapport til socialforvaltningen konkluderede psykologen, at barnet ikke er alderssvarende, og at det ikke kan anbefales, at barnet starter i skole det pågældende år. Psykologen udtalte, at barnets profil tyder på, at der er ting om- kring ham, som der skal arbejdes professionelt med. Psykologen udtalte blandt andet, at testresultaterne “kunne tyde på”, at barnet er fejlstimuleret og/eller følelsesmæssigt forstyrret. Psykologen valgte at orientere socialforvaltningen om sin bekymring for barnet.

Barnets moder klagede til Psykolognævnet over psykologens virke, idet hun først og fremmest fremførte, at psykologen overfortolkede barnets tegning, og ikke havde fagligt belæg for at udtale sig så kategorisk og håndfast, som det var sket i rapporten til socialforvaltningen. Moderen påpegede desuden forskellige faktuelle fejl i psykologens rapport.

Nævnets afgørelse

Nævnet fandt, at psykologens undersøgelser var relevante, og at undersøgelser af den karakter kan være fyldestgørende til brug for en vurdering af eventuelt støtte- behov.

Nævnet fandt dog argumentationen for rapportens konklusion mangelfuld, idet der ikke var blevet tilstrækkeligt redegjort for de psykologfaglige overvejelser, som dannede grundlag for udtalelsen om, at barnet var fejlstimuleret og/eller følelsesmæssigt forstyrret.

Nævnet udtalte herudover, at psykologer som altovervejende hovedregel bør gennemgå udkast til erklæringer med sagens parter. Nævnet påpegede, at psy- kologen i denne sag burde have gennemgået rapporten med klager, inden den var blevet afleveret til socialforvaltningen.

Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik af psykologens virke, idet psykologen ikke havde udvist den omhu og samvittighedsfuldhed, der kræves efter psykologlovens § 12 og § 16.

Jeg har fremhævet noget tekst...når jeg læser en del psykolograpporter, så kan jeg slet ikke se de psykologfaglige overvejelser...

Nå, men hvem er jeg:

Jeg er uddannet pædagog. Har en efteruddannelse som PAS (Pædagogisk Analyse System) konsulentuddannelse. Jeg har taget 2 PD fag, hvor jeg bl.a. har skrevet om pædagogiske profiler ud fra WISC-III profilen.
Jeg tester som selvstændig med PAS, og selvom jeg ind imellem bruger andre test, er det altid kun pædagogik, der har min interesse at udtale mig om.
Testning har min særinteresse. Jeg har stort set hele Wechslers testsortiment (WPPSI-R - WISC-III - WAIS-III - WASI - WMS-R), foruden "tonsvis" af den medfølgende litteratur.

Vi lever i en global verden, hvor vidensdeling er vejen frem...

m

Hej Hilde
Nu havde jeg lige skrevet et langt indlæg med tak fordi du har taget dig tid til at skrive så meget til mig med fine link osv.......og så har Cybersace ÆDT det!!!
Så nu orker jeg ikke lige det hele én gang til, men; Tak fordi du svarede .
Jeg har ingen idé om, om Sirid har en diagnose oveni at være BMSF, men hun lider jo unægtelig af store SI-problemer. Der er dog vist ikke så mange læger, der anderkender SI, selvom det er åbenlyst, når man ser de børn, hvilke problemer de har og hvilke begrænsninger, det giver i hverdagen.

Det jeg efterlyste var egentlig også, hvad man nu skal gøre, men Jens har jo svaret så fint, at DEP-testes resultater giver pædagogiske retningslinier for det fortsatte arbejde. Og det har jeg vist også allerede fået i psykolograpportens konklusion.
Mit problem er også lidt, at jeg har fået rapportens konklusion præsenteret mundtligt på et møde, hvor de to psykologer, der har udført testene ikke deltog. Selve konklusionen var en helt anden, end jeg havde forventet, og først bagefter fik jeg tilsendt rapporten, så jeg er jo ved at eksplodere af spørgsmål. Men der skal være møde i "teamet" snart, og jeg håber der, at få svar på nogle af mine spørgsmål. Jens´ svar har i alt fald hjulpet mig en del, og det er jeg glad for.
Tak til Jer begge for tid og gode input!
Hej fra Siridsmor