Overspringshandlinger

ps - måske dialogens vigtigste "værktøj" kan siges at være:
lytte og spørge empatiskt ind. STORE ØRER og lille mund, kan være guld værd.
Og det er ret umuligt ikke at havne i dialog, hvis dét er afsættet i et gensidigt ønske om dialog (i hvertfald så længe det er en samtale med en ikke markant skæv person...!)

En overvejelse bliver nødvendigvis: hvorfor søge dialogen!?
For selv at aflevere et budskab? For at få indblik/indføling? For at dele? For at nå et fælles resultat? (HAR I fælles mål? = dialog forud for at kunne vide hvad et evt fælles mål er...) )

iina, jeg føler lidt, at det der var myntet på mig

Normalt følger jeg også bare tavst undervisningen, da jeg stoler på, at mine undervisere ved, hvad de laver, men eksamen er lige rundt om hjørnet nu, og der er alt for mange ting, jeg ved, at jeg skal kunne, når jeg har overstået den eksamen, som vi ikke har lært noget om. Så når min underviser går i gang med noget, der er virker dybt irrelevant, når tiden er knap, så har jeg tilladt mig at spørge... Svar har jeg dog ikke fået endnu, og jeg tvivler efterhånden på, at jeg gør det.
Min uddannelse, mit liv, og det lader til, at jeg er nødt til at tage det i egen hånd denne gang i stedet for bare at læne mig tilbage og sige, at det kan jeg ikke, for det har min lærer ikke sagt, at jeg skal kunne. Jeg ved trods alt, hvad jeg skal kunne som underviser i dansk indskoling... og meget af det har vi ikke lært. Ja, jeg har også rådført med andre studerende, der har samme linjefag som jeg, og de er blevet præsenteret for de kompetencer, vi skal kunne, som mit hold ikke er blevet præsenteret for.

Tit er problemet med mine spørgsmål også bare, at de bunder på en videre refleksion i stedet for repetition, og det kan mine undervisere ikke finde ud af at svare på. De har ingen svar. De forstår, hvad jeg siger og spørger om, siger de, men de har intet svar til mig, ligesom de ikke kan henvise mig til, hvor jeg måske kan finde det svar jeg søger :/

Langt hen af vejen har jeg opgivet dialogen med mine undervisere. Jeg forsøger altid med nye for at spore mig ind på, hvad jeg skal kunne, om det jeg tænker er rigtigt, og hvad der forventes af mig. Oftest føler jeg mig hurtig uønsket, og så holder jeg mund, indtil jeg føler mig så trådt på, at jeg ikke kan holde inde længere. Jeg har et temperamentsproblem - men i det mindste er det da blevet mundtligt/skriftligt i stedet for fysisk, som det var i folkeskolen... Yes, problembarn her O.o

Hej Neko

Du var ikke et problembarn, du var et misforstået barn. Det er stor stor forskel.

Du er ikke alene om at komme fra mars og ikke blive forstået, jeg forstår absolut godt dine reaktioner. Min søn startede med at være aggressiv da han var tre og det holdt igen da han blev forstået i skolen. Det var efter en flytning i børnehaven og en flytten skole. Trist men sandt.

Vi er så seje vi klarer det.

Admin skrev:

Du var ikke et problembarn, du var et misforstået barn. Det er stor stor forskel.

Heldigvis var min mor af samme mening, så jeg fik lov at skifte skole i 4. klasse, hvor jeg kom ind i en meget tolerant klasse, der tog folks forskelle som naturligt ^^ Det hjalp på temperamentet og det værste af ensomheden

Man siger, at nissen til tider kan flytte med, men omgivelserne har virkelig også meget at sige. Det har jeg set mange eksempler på. Det er trods alt også det LP-modellen tager udgangspunkt i. Den er vist bare ikke så udbredt endnu? jeg har ikke lært så meget om den, men jeg kan lide idéen om, at man skal prøve at ændre barnets omgivelser for at se, om det hjælper på 'den problematiske adfærd'. Den går meget op i, at det ikke er barnet, der er problemet

Jeg kan også godt lide princippet i LP-modellen men den skal absolut bruges rigtig, jeg har oplevet det anderledes.
Så måtte skolelederen lige have en irettesættelse af Ole Nissen som står for LP-modellen her i DK og så lige en over næsen af PPR også.



Det er hvad der sker når folk jokker på mig.

Neko ...lidt "til" - eller rettere ud fra - hvad du skrev. Altså mere generelle tanker, også ud fra alder & erfaring. Men som du selv får samlet op, er det situationsbetinget & formålafhængigt i høj grad. Både hvornår man vælger at 'tie', eller kan se formål i at bryde gængse mønstre/tanker, el. som du konkret oplever, må tage fat i ikke opfyldte forventninger (har I hørt jeres underviser, hvorfor jeres forelagte afviger fra andre holds/underviseres?).

___________

Og hvis ikke I lige er faldet over den, link om prokrastineren:
http://www.matriarq.dk/prokrastination.html

Årh, der var en smiley af mig XD

Jeg har skrevet og spurgt ham og forklaret, hvad jeg havde af forventninger, men jeg har ikke fået et svar :/ Og det er 2½ uge siden, at jeg skrev -.-'' Jeg er i praktik i øjeblikket, så jeg ser ham slet ikke, og når han snakker, så snakker han altid udenom. Så jeg har forlangt at få svaret på skrift, og forklaret det med, at jeg måske så bedre kan forstå hans forklaring.