Sådan skrev jeg til en konsulent i læringsstile:
Hvordan får man et intelligent barn i den rummelige folkeskole, til at være aktiv, når barnet kan det der undervises i, i forvejen.
Hvordan kan læren bruge læringsstile i forhold til intelligente børn.
Min søn er 6 år går i 0. klasse og kan regne med plus, minus, gange, dividerer og begyndt at regne med brøker.
Han vil ikke læse herhjemme, men godt i skolen. I skolen viser han ikke hvad han kan for det er for kedeligt, når læreren underviser i det han kan i forvejen.
Der er indtil dato ingen der har kunnet fortælle mig det, helt konkret.
Vi herhjemme har ingen problemer med at lære ham det han gerne vil lære, vi pacer ham ikke.
Sådan svarede konsulenten:
Næste level for din søn er at formidle viden til andre.
Tal med lærerne om muligheden af, at din søn i visse situationer fungerer som hjælper for de andre - ikke så han udstilles.
Forudsætningen er blot, at lærerne har skabt en kultur i klassen, hvor dette er legalt - en kultur med den klare målsætning - at her kæmper vi alle for at blive så gode som mulig - og alt er tilladt - blot vi respekterer hinanden og forstår hinanadns forskelligheder.
På den måde videreudvikler din søn sig på det sociale område, som i mange sammenhænge er vigtigere end det specifikt faglige SAMTIDIGT med, at din søn igennem formidling, selv opnår et højere nivaeu i forståelsen af selve stoffet. Det er LANGT bedre, end at lade ham drønne derudaf i vanskeligere bøger.
Han kan jo alligevel ikke aflægge folkeskolens afgangsprøve ved udgangen af 4. klasse.
Hvad mener i andre, og hvordan skal jeg forstå svaret?