Hej med jer

Så fik jeg tilmeldt mig forumet her og vil lige præsentere mig

Jeg er mor til en dreng på 8½ og en pige på knapt 6, som nok begge er højt begavede (det er ikke "officielt" bekræftet).

Min søn har altid været en tænksom, følsom lille gut med hukommelse som en elefant. Men også meget forsigtig/ængstelig og bange for at gøre noget forkert eller farligt.
Han har altid klaret sig ufattelig godt socialt og har en meget stor empati og rummelighed overfor andre børn. Fagligt har han indtil nu ligget i den lave ende i skolen - han er ikke specielt interesseret i at læse og skrive, men er dog efterhånden ved at tø lidt op, når det gælder matematik.
Hans lærere indstillede ham sidste år til PPR, fordi de mente, han har koncentrationsproblemer og er umoden. Indstillingen blev i første omgang afvist, men vi har presset på igen, fordi han det sidste halve år har trukket sig mere og mere socialt og ikke trives i skolen.
Nu har jeg så haft den første samtale med skolepsykologen, der umiddelbart mener, han ikke har problemer med koncentrationen, men derimod med at gå i gang med ting. Og at hans udtalte følsomhed, lave selvværd og forsigtighed tyder på, at han kan være højt begavet.
Så nu er vi sat i gang med først et BRIEF skema og ugentlig observation af min søn og måden hans lærere tackler ham på. Vi er naturligvis spændte på resultatet og hvad det vil medføre - uanset hvad er det vigtigste, at han får hjælp til bedre trivsel i skolen.

Min datters særlige forudsætninger har ingen nogen sinde været i tvivl om: Hun sagde sine første ord, da hun var 8 måneder, talte i lange komplicerede sætninger, da hun var 1½, og hun har altid foretrukket ældre børn og helst voksne som selskab.
Hun har store følelsesudbrud, kommer med voldsomme intense kærlighedsytringer (og mindre kærlige!), er børnehavens Lillenørd der skal have svar på alt og kan svare på resten, og vi har helt tilbage i vuggestuen fået at vide af pædagogerne, at hun er noget helt særligt.
Men følelsesmæssigt er hun stadig noget umoden, og vi er naturligvis en smule bekymrede for, hvordan hun kommer til at tackle skolelivet, hvor der ikke er nærværende voksne til at støtte hende i forhold til de andre børn, som hun ofte har svært ved at forstå. Jeg håber, at PPR eventuelt vil vurdere hende hurtigst muligt også, hvis det viser sig, at antagelserne omkring min søn holder stik. Ellers vil vi gøre meget for at presse på fra skolestart.

Det var vist alt fra mig for nu - jeg er ret "grøn" stadigvæk og har meget at lære. Det håber jeg, at forumet her kan hjælpe med...

Nåja - det er måske relevant at nævne, at jeg nok selv var HB. Jeg var bare så enormt heldig at have et par lærere i folkeskolen, der var dygtige til at udfordre mig, så det har ikke givet mig andre problemer, end at jeg følte mig meget anderledes end mine jævnaldrende.

Velkommen til forum og håber du får glæde af det.
Tak for tilliden til at være åben.

Du siger du er ny, men det er du så alligevel ikke, da du jo selv er HB.

Det kan være din søn er perfektionisk som min. Han gør intet før han kan det, han vil ikke øve.
Det kan være derfor din søn ikke "tør" gå i gang med sine opgaver. Det kan også være han godt kan, men er bange for at det er forkert (som du skrev hans selvværd) den kender jeg nemlig også.

Hvad er et Brief skema.

Nogle HBB er asynkrone, nogle mere end andre.
Da min ældste søn var 4 år spillede han skak som en 10-årig, men kunne godt reagere som en 2 årig over for gæster.
Vi gjorde det, at vi støttede ham, der hvor han var følelsesmæssig.

igen velkommen

Tak for velkomsten!

Du rammer hovedet på sømmet mht. perfektionismen - min søn har aldrig gjort noget, før han har været helt sikker på at kunne det 100%. Det være sig alt lige fra at kravle, gå, pottetræning, læsning, tegning osv.

BRIEF skemaet skal afdække, om han har eksekutive (igangsætter) vanskeligheder, som skolepsykologen mener kan være tilfældet. Lærerne mener det er koncentrationsproblemer og/eller dovenskab...

jeg må desværre nok skuffe lærerne, det er den måde hun takler din søn på, hun gør det forkert. Men det ved du sikkert alt om.

spændt på at høre mere senrere.

Jep, det tror jeg du har ret i - og det mener skolepsykologen jo så også, så derfor kommer der nu observation på. Heldigvis har jeg indtryk af, at min søns skole har meget fokus på HB elever og gør meget for dem

Hvor er det dejligt med gode historier. Super, så har vi armene i vejret.

Kære Mortil2,

Jeg er mor til en dreng på 7½ (og en pige på 4½). Min søn er testet både med WISC og CHIPS, så vi ved at han er HB. Han er ikke hele vejen som din dreng, han er fx ikke specielt forsigtig, men der er dog alligevel lighedspunkter, som gør at jeg vil skrive til dig.

Hans forløb med test etc. startede sidste forår i BH og udsprang for en stor del af stort koncentrationsbesvær og/eller svømmen hen i tanker og han kom heller aldrig i gang med en opgave. I skolen nåede han aldrig noget skriftligt og herhjemme brugte vi oceaner af tid på at fastholde ham ved lektierne.
Vi startede også med først 5-15 (adfærd) og BRIEF (eksekutive funktioner). Han faldt ikke udenfor normgruppen i nogen af dem. En fornemmelse fra en lærers side omkring HB gjorde, at vi fik argumenteret os til en WISC test også.
Vi vidste godt, at et evt. koncentrationsbesvær ikke bundede i noget, som kunne diagnosticeres - han kan f.x. lave lego efter instruktionsbog i timevis.
Jeg tror, at hans lærere har svært ved at forlige sig ved tanken om, at et HB barn har problemer med det boglige, men ligeså vel som vores søns store interesser pt. er fredsaftalen, som fulgte i kølvandet på 2. verdenskrig, samt piraterne i Somalia og hvad der driver dem til pirateri, så er han altså en meget langsom læser, han er først så småt begyndt at kunne forlige sig med skrivning og mange andre opgaver i skolen kommer han aldrig i gang med. Mundtligt sidder han tilgengæld helt fremme på stolen og deltager med al sin almene viden og hans elefanthukommelse for, hvad der er sket og talt om tidligere.
Vi har fra dels Ole Kyed og dels vores PPR psykolog fået følgende input:
Han har meget svært ved åbne spørgsmål.
Man kan ikke sætte ham med en opgave, som han aldrig har set før, uden at forklare ham hvad målet med opgaven er. Når han har fundet strategien, kan han tilgengæld med lethed kopiere den.
Hvis man evner at tænke mange løsninger, kan det være fuldstændig uoverskueligt at begrænse svarene - ikke mindst hvis man er perfektionistisk og kun ønsker at levere det eneste ene svar. Meget skåret ud i pap eksempel: 2 plus 2 er 4, det ved enhver, men 4 + 0 er også 4 og 3 + 1 = 2 + 2 og 1 + 3 = 0 + 4 . . . . og hvilket svar vil læren dog have. Inden alle muligheder er gennemtænkt, har vores søn opgivet og hans tanker har taget flugten til noget andet spændende, som også lige dukkede op i hans hoved og pludselig er tiden gået og de andre elever er færdige, mens vores søn får lektier med hjem. Det sidste kan han forstå og at han alene får lektier med hjem, det første er han selvfølgelig ikke bevidst om.
Som lærer er man nødt til at anerkende dette, men hvis fantasien rækker til at selvfølgelig er 2 + 2 = 4, så bliver det svært . . . . og jeg mener det absolut ikke nedsættende om læren, det er mit eksempel som er dårligt og udstiller det sådan.
Et andet eksempel: P.t. laver de referater af deres frilæsningsbøger - bare 3 linjer, men hvis historien skal fortælles så den giver mening, så er der jo langt mere end 3 linjer og vores søns realitetssans ved godt, at det rækker hans skriveevner ikke til, det bliver alt for uoverskueligt. Det kan tage op til en time at overtale ham til et "dårligere" referat på 4-5 linjer.

Mange hilsner
Tina

Kære Tina,

Med fare for at lyde helt fjollet... Jeg sidder med en kæmpe klump i halsen efter at have læst dit svar til mig. 1000 tak fordi du gav dig tid til at skrive

Du har lige beskrevet min søn i 1. klasse! Det var et helvede for ham at løse de åbne opgaver, og han havde SÅ svært ved at få læsning mv. til at give mening.

Heldigvis er det blevet meget bedre i 2. klasse, hvor opgaverne giver lidt andre udfordringer, men min søn har stadig mange dage, hvor han sidder og græder og bebrejder sig selv for ikke at kunne komme i gang, fordi han ikke ved hvor han skal starte og slutte.


Jeg er virkelig glad for dit indlæg, for det bekræfter mig i, at vi ikke er helt på vildspor - og som du siger, kan det være svært at overbevise skolen om, at han er HB, når han ikke ligger i toppen bogligt.

Mange hilsner

Mortil2

Velkommen til forummet.

Jeg har skrevet lidt om mine børn, men har ellers forholdt mig passiv, da jeg stadig ikke helt ved den helt rigtige "diagnose" på f.eks. min søn. Jeg skal have ham vurderet af Ole Kyed i marts, og den dag kan bare ikke komme hurtig nok.

Når jeg sådan læser jeres beskrivelser af jeres børn, så skilder de lidt mere ud fra min, men jeg har også læst mig til, at HB børn kommer i flere udgaver så at sige. Og især, hvis de så er asynkron udviklet, som jeg tror, at min søn er. Og så har jeg bare enormt svært ved at forstå sammenhængen mellem, at kalde dem begavet, hvis de så samtidig har svært ved tingene - ment på en pæn måde, så I må endelig ikke misforstå mig. Jeg kan nogen gange have svært ved at forklare mig skriftlig.

Min søn er godt med fagligt, men hans WISC-test viste, at han er dårlig på almen viden, og når jeg så læser om begavede børn og ser at der stort set over det hele står, at de sprogligt og vidensmæssigt er godt med, så kommer tvivlen op i mig. Der er så mange ting, som ikke passer på min søn, men så igen er der et par ting som gør, og det er frustrende at føle, at man sådan står i ingenmandsland med sine børn, og ikke ved, hvor man skal placere dem. Derfor glæder jeg mig også ekstra meget til at få sønnen vurderet.

Min datter er jeg ikke et øjeblik i tvivl om er en af disse meget sensitive børn, som man kan læse om på nettet. Hun har nærmest alle kendetegnene, men hun har også den der med at fortælle os konstant at hun enten elsker os sindsygt meget eller hader os sindsygt meget. Alt efter hvilket humør hun er i, eller hvad vi gør for hende, som ændrer hendes humør konstant. Det kan både være sjovt, men også ret belastende. Efter vi har fundet frem til de sensitive børn, og har fundet ud af at læse hende anderledes, er vores hverdag også blevet betydelig bedre.

Men nøj, hvor jeg dog bare glæder mig til at få vurderet min søn. Og mest af alt håber jeg, at jeg kan få en form for bevis, som kan bruges overfor skolen, som vi kæmper en brav kamp med.

Nå, men velkommen endnu engang.

Hej Nette72 - tak for den varme velkomst

Mht. at skelne mellem "klog" og "intelligent" så prøv at læse her: http://www.matriarq.dk/myter.html
Jeg har virkelig fået mange brikker til at falde på plads ved at læse på den side (også mht. mig selv )

Jeg tror det er supervigtigt at huske, at HB børn kommer i alle farver og størrelser - fuldstændigt ligesom deres jævnaldrende. At være højt begavet er jo ikke en sygdom eller diagnose - der er bare nogle ting som gør, at man ikke nødvendigvis passer ind i det, der står i bøgerne

Jeg har efterhånden læst så meget om HB børn, at jeg er ved at blive ør i hovedet. Men noget som virkelig træder igennem i alle tekster er, at HB børn åbenbart mistrives i skolen. Det er så der, hvor forskellen ligger på min dreng og tvivlen om, hvorvidt han er HB barn, for min dreng elsker sin skole, han er godt med fagligt, halter dog mundtligt. Han er rigtig dårlig til sport, vil helst ikke være med, stod det til ham. Men han elsker sin skole, han elsker sine kammerater (endnu et kendetegn, som går imod HB børn, da et kendetegn lyder, at de ikke har så mange kammerater), og hans fravær i 4. klasse lyder på nuværende på 2 dage. Alle hans elevplaner omtaler læreren ham, som en glad og dejlig dreng, som trives godt i skolen. Men alligevel sidder han og dimser med hånden og siger lyde i f.eks. dansk og matematik. Der er ikke noget i de andre timer - af hvad vi ved. Han har stort set aldrig lektier for, da han når dem i timen, og spørger man ham om man skal søge om flere svære lektier, så han ligesom bliver udfordret, så er svaret nej, for han vil godt have det så nemt som muligt. Jeg fatter ham til tider ikke. Det må da være kedeligt i længden, at ting er nemme!?! Og alle disse møder vi har med skolen, det er simpelthen ikke til at holde ud. Hvis drengen trives, hvad er så problemet er min umiddelbare reaktion.

Jeg er frustreret, jeg er i tvivl, jeg er, ja, jeg ved snart ikke hvad jeg er, og det tærer på familielivet. Og et eller andet sted kunne det bare være rart med en form for "diagnose", så vi ved, hvad vi kan gøre for at hjælpe vores dreng.

Hej mor til 2
Velkommen til
Jeg kan som Nette72 også nikke meget genkendende til din beskrivelse. Jeg har heller ikke "bevis" på mine ungers særlige forudsætninger, men der er bare så meget, der peger i den retning.
Og for hver gang jeg er inde i dette forum, bliver jeg mere og mere sikker. Her kan vi få vendt en masse ting og hvor er det fedt at være et sted, hvor folk forstår hvor hårdt det kan være.
Og jeg lærer nyt hver gang.

Især med Alegrias indlæg her, hvor der beskrives alt det der foregår inde i hovederne på vores børn. Til førskole samtale med Carolines (5 år) børnehave, fortalte de at de vidste at hun kunne svarene på alt, hvad der foregår til samling, men at hun bare skal have tid til at svare HELT korrekt, og så har de andret børn allerede svaret. Netop den perfektionisme...
Og gud hvor hun dog virker distræt, altid alt muligt andet igang end det vi skal. Men skøn, sjov og fantastisk og enormt social.
Hvorimod lillebror på 2 har nok i sin egen leg eller helst søger ældre og især voksenkontakt.

Og lige til Nette72

Ih hvor jeg håber Marts snart kommer til jer, så I kan få ro på og vished. Jeg synes dine indlæg, er så lig med hvad vi oplever herhjemme. Men her er det ikke uvisheden, der tærer endnu, kun ungernes vilde temperament. Men vi har jo heller ikke stiftet bekendtskab, med skolen endnu. Håber det bliver en god oplevelse for jer alle og er spændt på at høre om det hele, da jeg også går og tumler med spørgsmålet om vi har brug for vished eller ej - og for hvis skyld skal vi gøre det, skal det være nu eller senere???? Alle de ting som nu popper op engang imellem.

Men held og lykke til alle

Pjevsen, måske havde tingene været anderledes, hvis vores problemer var blevet opdaget da ungerne var mindre. Og på den anden side, så er det måske meget godt, at problemerne først er opstået nu, hvor de er ældre. Børnehaven eller dagpleje har aldrig nogensinde givet os anledning til at tænke i de baner vi står med nu. Bevares, de sagde, at Nicholaj var god til at tegne, og at han socialt ikke var klar til skolen, men ellers var der slet ikke nogle af disse her tanker oppe og vende.

Da vi fik nogenlunde samme svar med Kristine, dog kun det sociale, overvejede vi længe, om vi skulle sende hende videre. Vi havde jo som sådan ikke travlt, men så at sønnike havde opnået gode resultater ved at komme afsted, så derfor tænkte vi, at det kommer hun også til at få. Men på dette tidspunkt havde jeg så været inde og læse lidt om sensitive børn, og meget af det passede på hende. Jeg slog det dog hen igen, og først nu her i midten af børnehaveklasse er vi så igen kommet på sporet af sensitive børn, og vi skal nu have skolen til at"falde til patten" på det punkt. Det er dog straks svære med sønnike, som først NU er blevet opdaget, og her er kampen så større. Men vi sætter stor lid til Ole Kyed.

Iøvrigt har jeg så lige igen idag siddet og læst lidt på nettet, og nu er tanker om mild autisme også kommet op i hovedet. Og ja, jeg er IKKE psykolog, men i disse tider er det godt selv at være lidt obs på tingene og ikke mindst kritisk. Det er vores børn, det handler om.