5% - hvad så nu???

Hej

Jeg har i flere år været usikker på hvad der var "galt" med min søn - efter mange mange møder i alle institutioner har vi nu været til screening hos Ole Kyed. Min søn ER et BMSF barn (til trods for skole,PPR &pædagoger har afvist dette) - han ligger i toppen af de 5%, han er 7 år men har en IQ svarende til en på 10...Ja det sådan set dejligt nok... men nu er det jo så sådan at problemerne i skolen er der jo stadig...

Mødet med skolen ligger lige forude og jeg håber virkelig at de er åbne overfor dette da han keder sig bravt i timerne og laver så bare en "fest" i stedet...

Jeg kan læse det er en kamp med skolen-men den er jeg nu klar til at tage - ellers må vi finde en anden og bedre til ham.

Mit råd til alle er at de penge man selv skal betale for en privat screening er godt givet ud da man får ro i sindet og har noget at arbejde ud fra

Mange hilsner fra en lettet mor

Du kan tro der er mange som gerne vil gøre det privat og hvor er det dejligt i har fået vished.
Det kan være svært med skolen og lidt spændende hvordan det modtager det som Ole Kyed har fundet ud af.

Noget som så er vigtig hvis de godkender det, er tålmodighed. Nogle lærere vil meget gerne hjælpe, men ved ikke helt, hvordan de skal gøre det.
Min søn har siden 1. klasse fået en ekstra time om ugen med hans klasselærer hvor han har fået udfordringer i form at matematik (hans stærke side) og i form af hans interesser (i starten lego).
For 3 uger siden havde ham og hans lærer lavet et projekt om planeter hvor de regnede og lavede planeterne som så kan bruges i klassen til næste år. Det har simpelthen været lykken. Samtidig får han undervisningmaterialer som passer til ham. Dog skal han følge de andre når de lærer noget nyt, så han ikke får huller.

Held og lykke. Skriv endelig hvis du vil have råd og vejledning, men du lyder til at have styr på det.

Hej Anita.

Jeg kender din følelse. Vi har selv lige været hos Ole Kyed for at få testet vores søn, fordi skolen - uden at teste ej heller med en wisc - bare slyngede ud, at han kunne have tourette. Vi kunne slet ikke nikkegenkendende til det på hjemfronten. Han har da nogle lyde, men for det er jo egentlig blot nogle ord, han synger gentagende gange fordi han synes det er sjovt at sige. F.eks. den sang Baby med Justin Bieber, er der blevet lavet en BACON version på youtube, som han synes er sjov at sige. Men jeg kan selvfølgelig også få fnidder, og så beder jeg ham bare om at stoppe, men det kan de så ikke finde ud af at få ham til i skolen, og derfor må han klart have tourette.

Men vi har så haft en del problemer med skolen efterfølgende, idet de ikke rigtig har ville godtage Ole Kyeds ord. Læreren udtaler, at hun mener, at kende vores søn bedre end Ole Kyed, da hun har kendt ham i 4 år, og det vil jeg da delvist give hende ret i. Men når hun så kan tage så gruelig fejl med at smide diagnoser om sig, så mister jeg ligesom lidt tiltro til hende. Men hun savner en form for rapport, så hun ligesom har noget holdgribeligt, og jeg kan til dels godt følge hende, men Ole Kyed har valgt ikke at lave en rapport - som skolen måske alligevel ikke vil godtage.

Men men men... vi har nu fundet hinanden lidt. Hun er begyndt at give sønnike udfordringer på lidt højere niveau. Han går i 4 kl. og sidder med opgaver på 5. 6 og 7. klassetrin, og han klarer det rimelig godt. Hans største problem i dansk er nok ordforrådet, og ikke så meget stavning. Og så er han rigtig god til matematik. Idræt er han så virkelig en klovn til, men det kan være, at det bliver bedre en dag.

Og tja, hvis lydene så er det eneste problem han har, so be it. Man kan jo ikke være perfekt.

Men hvor er det godt, at I har fået jeres søn testet, og jeg håber, at I ikke får svært ved at overbevise skolen.

n

Jeg kom lige til at tænke på, at min søn fik af vide, da han var 7 år, at han var på niveau med en på 10 - sagt af hans dansklærer, samme lærer som idag har svært ved at godtage lige netop det. Og dog, hun er begyndt at udfordre ham, men han er IKKE højt begavet, siger hun. Jeg er nærmest også ligeglad med hvilke label hun vil sætte på, bare han bliver udfordret og ikke bliver underyder.

Nette72 skrev:

Jeg kom lige til at tænke på, at min søn fik af vide, da han var 7 år, at han var på niveau med en på 10 - sagt af hans dansklærer, samme lærer som idag har svært ved at godtage lige netop det. Og dog, hun er begyndt at udfordre ham, men han er IKKE højt begavet, siger hun. Jeg er nærmest også ligeglad med hvilke label hun vil sætte på, bare han bliver udfordret og ikke bliver underyder.

Hej Nette72

Du har på sin vis ret men for os var det vigtigt at få fastlagt da vi render til møder konstant - og har gjort siden dagplejen da vi har en dreng der er yderst aktiv og meget langt fremme i skoene Han er blevet indstillet til PPR - specialpædagoger - motorikundersøgelser - læger osv osv alle kom til samme resultat "Han fejler intet"....men møderne blev jo ved så til sidst følte jeg at jeg var nødt til at gøre noget - klassen han går i er meget urolig han har svært ved at få ro til at lave tingene,bliver forstyrret hele tiden og jeg er som dig også bange for han bliver underyder - tabt i mængden. Dette vil jeg kæmpe mod med alt hvad jeg har da jeg selv kedede mig bravt gennem hele folkeskolen...

Men ja jeg er også ligeglad med hvad "bås" han bliver sat i bare han har det godt og får en god hverdag

Mvh Anita

anita skrev:

Nette72 skrev:

Jeg kom lige til at tænke på, at min søn fik af vide, da han var 7 år, at han var på niveau med en på 10 - sagt af hans dansklærer, samme lærer som idag har svært ved at godtage lige netop det. Og dog, hun er begyndt at udfordre ham, men han er IKKE højt begavet, siger hun. Jeg er nærmest også ligeglad med hvilke label hun vil sætte på, bare han bliver udfordret og ikke bliver underyder.

Hej Nette72

Du har på sin vis ret men for os var det vigtigt at få fastlagt da vi render til møder konstant - og har gjort siden dagplejen da vi har en dreng der er yderst aktiv og meget langt fremme i skoene Han er blevet indstillet til PPR - specialpædagoger - motorikundersøgelser - læger osv osv alle kom til samme resultat "Han fejler intet"....men møderne blev jo ved så til sidst følte jeg at jeg var nødt til at gøre noget - klassen han går i er meget urolig han har svært ved at få ro til at lave tingene,bliver forstyrret hele tiden og jeg er som dig også bange for han bliver underyder - tabt i mængden. Dette vil jeg kæmpe mod med alt hvad jeg har da jeg selv kedede mig bravt gennem hele folkeskolen...

Men ja jeg er også ligeglad med hvad "bås" han bliver sat i bare han har det godt og får en god hverdag

Mvh Anita

Vi har også været rigtig meget igennem det sidste år. Og det tærer rigtig meget på familien. Vi er gået fra, at få af vide i børnehaven, at han ikke var klar til skole til at han indfrier alle forventninger i børnehaveklassen inden 3 måneder, han bliver rost i både 1., 2. og 3. klasse, og ellers ingenting havde lærerne at udsætte på ham. Han var en glad dreng - er det heldigvis stadig - er glad for skolen og kammeraterne, følger godt med i skolen, har altid lavet sine lektier, har gode legekammerater, og bom sidder man en dag til et møde i skolen og får beskeden "Han har i 3 år siddet og sagt lyde, og har rullet med hovedet, vi mener, at han tourette, er I venlig at få det undersøgt". Den dag røg hele mit dejlige indtryk af skolen på gulvet. Tourette!? Min mand har en kollega med tourette, så vi ved rimelig godt, hvad vi skal kigge efter. Jeg brugte oseaner af tid på nettet til at læse alt om tourette, og kunne da også finde nogle ting, hvor der nok var noget om det, men så alligevel ikke. Og min mand og jeg blev rygende uvenner, fordi jeg kom i tvivl. Jeg sad så en dag og læste hans elevplaner igennem, og kom i tanke om noget læreren havde sagt i 1. klasse - at han lå på niveau med en på 10 år. Jeg havde hørt om kloge børn, så jeg brugte igen en masse tid på nettet, hvor jeg faldt over denne hjemmeside. Og siden har det bare været læsning, læsning og læsning hver aften for at finde ud af hvad dælen der foregik. Vi endte med at sende ham til Ole Kyed, som så vurderede, at han var velbegavet med en iq på 125/127, og lå højt på det visuelle, og at han underydede. Vi rendte også til en del møder, og nu lader det endelig til, at læreren forsøger at gøre noget for ham. Vi er dog stadig ikke enig om det med at han har underydet, men det er jeg sikker på nok skal give hende signal om, at han har, idet vi jo kan se, at han kan, når man udfordrer ham.

På den anden side så forstår jeg også lidt læreren. Det er jo deres faglig stolthed man anfægter. Tænk, hvis der var nogen som kom og analyserede vores arbejde. Men så igen, de sidder i en stilling, hvor man bare helst ikke må fejle, og slet ikke stille diagnoser. Jeg er sg glad for, at jeg ikke er lærer.